-
Antal besvarelser
327 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af DrMalene
-
Har længe kigget med hos alle jer andre og samlet inspiration i planægnings- og beretningstråde. Nu fik jeg lyst til at oprette min egen planlægningtråd - både for at få overblik og inspiration fra jer andre. Håber I har lyst til at blande jer! Vi skal giftes 26.07.2014 - 364 dage efter vi blev forlovet 27.07.2013. Traditionen siger jo, at en forlovelse helst skal være på under et år, så det må vi hellere holde os til ;-) Lidt om os: Vi har været kærester i 5 år, og er hhv 23 og 29. Jeg studerer medicin og kæresten arbejder med politisk kommunikation. Vi bor på Christianshavn. Overblik Budget: 120.000 kr inkl bryllupsrejse Forlovelsen: 27.07.2013 i Essouira, Marokko. Kirken: Christians Kirke 26/7-14 kl 11:30 Stedet: Villa Moltke - Helsingør Vandrerhjem Cocktailbar og DJ: Zubardubar! Vi har fundet en anden løsning med seperat DJ og bartender. Kjolen: KØBT i første hug i november - Besøg hos kjolen i april Headpiece: Fra SoBridelicious Gommens tøj - inspirationstur i Illum KØBT hos Bertoni Skoene: Ved præcis hvordan de skal se ud, skal bare lige finde dem. Hår: min egen frisør kommer hjem om morgenenFrisør MONO Makeup: DIY efter MAC lesson. Ringe: tanker om vielsesringe, ringene er købt! Morgengave: boudoir bestilt - min budoiroplevelse Bryllupsrejse: 1 måned på Bali, afrejse 4 dage efter brylluppet. Træning og vægttab HER og vægttabstråd HER. DIY: Invitationerne Blomsterne: DIY?
-
Takkekort Sidder og nørkler lidt med takkekort. Vil gerne have dem afsted inden alt for længe, så gæsterne ikke tror vi har glemt dem! Har brugt app'en Phonto på min ipad, der var virkelig nem at komme igang med. Og tilmed gratis! Regner med at få dem lavet i A5 hos vistaprint, der kan lave 100stk for under 200kr. Og sende dem ud som postkort. Lige nu bliver bagsiden ikke skarp når jeg uploader på vistaprint. Tænker at jeg prøver at designe den på min MacBook i morgen.
-
Deler lige et par billeder mere <3
-
Billederne fra fotografen er kommet! Næsten 700 stk, så smukt redigerede. Det var så vildt at sidde og genopleve hele dagen min mand. Jeg er virkelig overrasket over niveauet på billederne, for det er jo ikke den dyreste fotograf vo havde valgt. Men nøj hvor er jeg glad for, at vi bruge Zafar. Også mega glad for at vi brugte så lang tid på lokationsbilleder (2,5 time), så der er en masse forskellige opstillinger. Må se om jeg kan samle mig sammen til st skrive beretning snart. Lige nu er jeg plaget af jetlag - troede lige jeg var smart at tage til grillaften med kollegerne igår. Holdt mig vågen helt til kl 1, og tænkte, at så var døgnet vendt. Men nej, jeg vågnede kl 5 og er nu heeeeelt smadret.
-
Det var så skønt! Flybilletter 7500 pr person retur og budget på gennemsnitligt 1000kr pr dag dernede, så 42.000kr i alt for 28 dage. Ville være meget billigere uden for højsæsonen.
-
Bryllupsrejse på Bali var vidunderligt! Se en lille beretning min planlægningtråd :-)
-
Hjemme fra bryllupsrejse! Så er vi hjemme efter en vidunderlig måned på Bali. Har været fantastisk at gå i kærligheds-hi med min mand og bruge så meget tid på at nyde hinanden som nygifte. Og Bali var fantastisk, og stærkt leveringsdygtig i smukke solnedgange, lækre strande, spændende dykning, vidunderlig mad, gode massager og masser af tid. Kan slet ikke overskue at fortælle om det hele nu, men kan da dele nogle billeder fra min instagram: 1) på vej torsdag efter brylluppet. Fløj med Singapore Air - 12 timer til Singapore, 2 timers mellemlanding og derefter 2 timers flyvning til Bali. Easy! 2) det første resort gav en upgrade, og pyntede op med håndklæde-svaner (ret uhyggelige, synes jeg!) 3) de første fire dage på resortet lavede vi sort set ikke andet end at hygge ved poolen 4) i ubud gik vi en tur gennem rismarkerne. Her til frokost med den lokale øl, Bintang. 5) på Nordbali nød vi de unikke sorte vulkanstrande, og udsigt til aktiv vulkan. Og mega fed dykning! 6)... Og boede sådan her, med havudsigt og lækkert udendørs badeværelse 7) ... Og solnedgangsmiddage med grillet fisk på stranden 8) på Gili Air nød vi den perfekte strand 9) ... Hele tiden! 10)... Også når vi spiste Herefter var vi på nusa lembongan, som er en smuk ø med vilde surfer-bølger og masser af tangfarme. Her brugte vi tiden under vand, hvor vi blandt andet dykkede med 3 mantarokker på 2-3 meter. Helt vildt! Ingen billeder herfra, de er på undervandskameraet ;-) 11) kuta var frygteligt og tehnotramper-agtigt, men havde flotte solnedgange på de dyre hoteller 12) de sidste par dage boede vi uden for ubud. Og havde booket et værelse til 1000kr pr nat. Men fik en upgrade til en villa, der normalt står til 5000kr pr nat. Og var ret glade! 13)... Og brugte bare de sidste dage på at nyde jacuzzi, privat pool, udsigt over en regnskovsdal med en smuk flod i bunden, bede vores butler(!!!) om at hente flere isterninger til min mands(!!!) whisky, dyrke yoga, og trække vejret dybt <3. Helt perfekt afslutning. Så blev det alligevel til en slags beretning. Åh, jeg drømmer mig allerede tilbage.
-
Tusind tak allesammen! Er stadig helt høj :-). Vi kom hjem fra feststedet i går (kan virkelig anbefales at tage en ekstra overnatning) og har brugt i går og i dag på at bytte gaver. Det er gået super, og vi er faktisk endt med at få stort set alt vi har ønsket os, vi er så heldige! Vi valgte at få brugt alle gavekort til fx magasin og imerco med det samme, da vi opdagede at der var udsalgs-slutspurt, så alt vi har købt har næsten været med 30-40%. Fotografen skrev i går aftes at han allerede havde et par smugkig klar. Jubi!!! Synes det lover godt :-)
-
Lykkeligt gift Tusind tak for alle jeres hilsner herinde. Det var super hyggeligt at se, da jeg åbnede computeren for lidt siden. VI havde en helt vidunderlig dag fyldt med kærlighed, dejlige gæster, og smukke rammer - og festen endte for vores vedkommende først kl 5 efter en tur i Øresund. Vi har sovet 3 timer, og de sidste gæster er først lige kørt. Er så fyldt med indtryk! Facebook er eksploderet med billeder, så tænkte at jeg lige ville dele et par af dem med jer herinde. Fotografen har vi givet god tid til at redigere billeder, da vi tager til Bali på torsdag og bliver der i 4 uger. Når billederne fra fotografen kommer skal jeg nok dele lidt af dem også.
-
Kan bare overhovedet ikke sove, selvom klokken er halv fire... Har været vågen i halvanden time! Ved siden af ligger min kæreste i sin sødeste søvn :-). Underligt at det her er vores sidste nat sammen før ægteskabet. Nervøsiteten har vist ramt for fuld udblæsning! Eller, nok ikke nervøsitet - er bare så spændt på det hele og min hjerne snurrer på fuld kraft!!! Håber da ikke det bliver værre i morgen, for vil gerne være udhvilet før lørdag. Nå, vækkeuret ringer om 4 timer. Må hellere give søvnen en chance til.
-
2 dage tilbage... I dag har vi kørt rundt i hele København med min søde mor som chauffør. Afleveret torsk til kokken, købt lime/citron/mynte til baren og kokosvand til mig i inco, købt ind til 100 hotdogs til natmad i Bilka, holdt pause med store is ved Ismageriet og hentet lysestager hos en veninde... Puh, det var en lang og varm tur! Nu er vi igang med at pakke alt. Kæresten synes vist jeg gør for meget ud af det, men det er jo heller ikke ham der skal overveje hvad der kan køres til feststedet i morgen, og hvad der må vente til lørdag... Og hvad der skal bruges til foto, og hvad der bare skal køres op i bryllupssuiten. Er I sindssyge der er mange lister!!! Men tror faktisk jeg er ved at have fod på det. Er glad for at jeg lige søgte på huskelister herinde - det mindede mig lige om, at pakke en lille toilettaske med medicin: ipren, panodil, imodium, mavesyretabletter, antihistamin, nikotintyggegummi til H2B, og øjendråber til mig. Nu skal jeg havde et store overblik, og så vil jeg gerne blive færdig med min tale. Synes det er super svært at huske at prioritere den, når jeg bar gerne vil være sammen med min kæreste når vi ikke arbejder på brylluppet. Synes ikke den er god nok endnu! Men allerede om en time har jeg lovet kæresten at være klar til en sidste date som forlovede, og det vil jeg også rigtig gerne. Spændende hvad han har fundet på! I morgen henter vi blomster og kører til feststedet og dækker borde, henter is og får drikkevarer på køl. Og så skal jeg hjem, mens kæresten bliver. Tror det bliver viiiiildt mærkeligt! Godt jeg har en date med min bedste veninde, der kommer og overnatter. Puh. Deter snart!
-
Status: 4 dage I morges fik vi gjort lejligheden fin før præsten, Susanne fra Christians Kirke kom herhjem til vores samtale. Kan klart anbefale at gøre det i eget hjem! Samtalen flød let, og præsten var glad for at få jordbærkage og kirsebær, som vi havde købt til mødet. Vi endte med at snakke i to hele timer om alt fra frieriet, alle vores rejser, festen, vores baggrunde, vores fremtidsplaner og så selvfølgelig om selve vielsen, som vi gennemgik. Præsten var super chill over vielsen, og sagde at vi ikke skulle huske noget - hun siger nemlig alt det vi skal gøre, og resten giver sig selv. Hun står endda og byder mig velkommen når jeg ankommer til kirken med min far, og fortæller hvordan vi går ind dér. Og hun var bare så nem at snakke med, så føler mig helt tryg og glad ved at det skal være hende der vier os. Efter samtalen smuttede vi til blomsterbinder, hvor blomsterne til brudebuketten var kommet hjem - de skal lige nå at folde sig ud, derfor allerede i dag. Jeg fik valgt dem ud, og har således et bundt hvide, to bundter lyserøde og et bundt pink nelliker at lege med. Og ja - jeg ved godt, at mange synes at nelliker er en begravelsesblomst, men jeg synes de er så smukke og noget af det der kommer tættest på pæoner, som vard en oprindelige drøm - de er så bare slet ikke til at få fat på i de store hovedermere pga den varme sommer (jeg klager ikke...) Farverne er lækre sammen, og jeg glæder mig til at binde buketten torsdag eller fredag. Blomsterne bliver stående på køl nede hos blomsterhandleren indtil jeg skal binde buketten. Og hun ordnet da også lige alle blomsterne, så jeg slipper for det. Vildt god service når man tænker på at det kun bliver 280kr for blomsterne til buketten! Min inspiration til buketten er forresten denne: Hele eftermiddagen er gået med sol og en god bog ved vandet, og om lidt smutter vi ud og sejler med venneparret fra New York. Det er slet ikke så slemt idag, som det var i går. Men er da begyndt at få lidt sommerfugle i maven :-)
-
5 dage tilbage: Tiden går jo SÅ hurtigt! Med kun 5 dage tilbage er vi ved at ordne de sidste småting. I lørdags holdt vi møde og gennemgik alting igen, og fik lavet den sidste to-do-liste med opgaver for hver dag. Derefter tog vi på weekend med et vennepar fra New York, der er hjemme for brylluppet. Vi var til stor fest hos en fælles ven i hans lækre sommerhus, hvor vi overnattede, og så nød vi det gode vejr ved kysten hele dagen igår. Det var nærmest som en lille ferie :-) I dag gik jeg så igang med min to-do liste og fik købt lidt mere makeup (har brugt over 1700kr i MAC i alt, WOW!!), hentet morgengave, hentet karton, en tur i Matas og i Tiger... Direkte hjem, hvor jeg hyggede et par timer med en veninde, der skrev bordkort, menuer og bordplan med sin fine håndskrift mens jeg fik foldet (dvs rullet...) alle servietterne. Så var det pludselig aften! Nu har jeg færdiggjort vores menuer og en playliste og sidder her og er helt paf. Vi har samtale med præsten i morgen kl 10 herhjemme, så ville gerne nå at shine lejligheden op, men det må blive i morgen tidlig. Føler slet ikke jeg har haft tid til at tænke ordenligt over brylluppet de sidste dage. Min tale er ikke engang halvfærdig, og ville gerne øve mere brudevals, makeup og gå mere i mine brudesko. Så selvom alt det praktiske på overfladen kører er jeg godt nok lidt presset! Vil jo også gerne nå at glæde mig og hygge med kæresten (som også virker presset...) og se nogle veninder i løbet af ugen.
-
Jaaaa! Det er så vildt :-)
-
Butikken hedder Scannetbutik.dk og det virkede super nemt. Vi har købt sodavand og sprut til bar, da svigerfar allerede havde været i Tyskland og købe cider og øl. Men kan klart anbefale det, så man slipper for at bruge en hel dag på at køre sydpå...
-
Status - 9 dage Sikke hurtigt tiden går! Jeg får slet ikke opdateret alt det jeg vil her på BK. Planlægningen flyyver afsted, og vi mangler kun diverse småting her 9 dage før brylluppet. I dag har vi bestilt hjem til bar (via en tysk grænsebutik der sender til DK - får sendt 300kg til feststedet for 450kr... Det kunne slet ikke betale sig at køre til grænsen selv), øvet brudevals for anden gang (nu kan vi trinnene og næsten dreje rundt... takten arbejder vi på i morgen, haha), booket lidt overnatning i Ubud til bryllupsrejsen og sejlet en lang dejlig tur bare os to. Nå ja, så bestilte vi også blomster til festen, knaphulsblomster og min brudebuket. Jeg binder det hele selv, og tror det bliver godt! Det er skønt at vi har så meget ro på! Masser af tid til at se en masse venner - i morgen får vi fx besøg af gode venner der til daglig bor i Vietnam, men som er taget til DK hele familien bare for at være med til vores bryllup, og i går var jeg sammen med et par veninder til ost og rødvin til det blev sent. I weekenden står den på stor 30års for en af vores andre venner, der også bor i Vietnam, men hvor et godt vennepar fra New York også deltager. Rart at have tid til at få snakket igennem med så mange inden brylluppet. Jeg glæder mig! Er slet ikke nervøs, hvilket jeg ellers havde regnet med. Måske kommer der senere?
-
Jeg skal ikke selv have shapewear på, men vil anbefale dig at købe det inden du får kjolen tilrettet og lige lave en test på om du kan holde ud til at have det på en hel dag før du beslutter det endeligt. Jeg har købt mit undertøj (klister-bh) hos Anne Sax der ligger i Grønnegade i København. Super god service der sætter en hel time af til fitting af undertøj, så det ville jeg prøve hvis jeg var dig.
-
Er lige blevet tippet om, at Irma kører 25% på al vin i butikkerne og online i morgen. WUHU! Mangler selv kun bobler, så det skal jeg ned og kigge på.
-
Kærestens PA Min kæreste kom hjem i nogenlunde god behold! De havde spillet paintball, hvor han havde fået ryggen fyldt med blå mærker, og derefter havde de brugt dagen på kongespil i Kongens Have, whiskysmagning, fiskespa (meget mandet, haha...), mere kongespil ved Storkespringvandet, burgere, VM-kvartfinale og til slut en temmelig vild tur på stripklub - alt i alt, den perfekte polterabend. Min kæreste kom hjem ved 4-tiden og var fuld og glad, og fortalte straks om hele dagen. Drengene havde lavet en super dag for ham, så han er virkelig glad, og har VIRKELIG mange tømmermænd. I dag lavede jeg brunch til kæresten og en af hans kammerater, der havde overnattet, og så har vi bare taget dagen heeeeelt roligt. Perfekt at det har regnet idag, så vi ikke er gået glip af noget, haha. Bordplan Der ud over har vi lavet bordplan, og synes den er blevet rigtig god nu. Vi har ikke delt nogen par, og sørget for at singlerne sidder sammen med nogen de kender, men også prøvet at undgå rene ungdoms- eller ældre-borde, så festen ikke bliver for skæv... Der er selvfølgelig lige ét bord hvor det ikke er verdens mest spændende kombination, men det er noget familie der ikke er så tæt, så tror bare jeg lader det være, og så går det jo nok, de får nok en okay aften alligevel. Og så er jeg lidt spændt på om mine forældre er ok med at sidde ved siden af hinanden. De er skilt, men har et fint forhold. Kan bare ikke få det til at fungere med deres respektive partnere ved højbordet, da jeg hellere vil have min bedste veninde og hendes kæreste, samt forloveren og hans kæreste over for os! Alle de prioriteter!!
-
2 uger tilbage Nu hvor kæresten har været travlt beskæftiget med sin PA hele dagen har jeg haft god tid til alt muligt. Har bare haft en super hyggelig dag. Kan dog slet ikke forstå at der kun er 2 uger til vi skal giftes. Tror jeg de sidste uger har været så optaget af alle de praktiske ting at jeg helt har glemt hvor stort det egentlig er. Det har jeg brugt en del tid på at filosofere over i dag. Kan mærke det giver mig en kæmpe ro, når jeg fokuserer på selve kærligheden og hvor meget jeg glæder mig til dén del. Morgengave Morgengave(rne) er endelig på plads. Uret gik desværre i vasken, og så fik jeg en bedre ide! Han får selvfølgelig mine boudoirbilleder (som jeg vist hellere snart må få hentet hos fotografen) og så får han en flaske vintage whisky fra mit fødeår 1991, og som er tappet i 2008, som er det år vi blev kærester. Hentede den i dag hos kokkens vinhandel på Frederiksberg. Synes gaverne passer meget godt sammen, sådan lidt Mad Men-agtigt med lækre billeder og whisky. Tænker der skal stå noget a la "kvinder er som whisky - de bliver bedre med alderen..." på kortet, hihi. Jeg var kun 17 da vi blev kærester, og vi er begge blevet voksne siden, så det passer godt på os allerede. Småting Fik shoppet en masse småting, fx blomstertape til buketten, bånd til brunchkjolen og sejlgarn til servietterne... Synes der bliver ved med at være ting! Stopper det nogensinde? Prøvemakeup igen Brugte en times tid på at lave en virkelig grundig gennemgang af min makeup. Og synes faktisk det blev rigtig flot! Fandt en koralfarvet lipgloss med en del farve, men ret lidt glimmer, som var pæn til. Det eneste jeg skal have lidt bedre styr på er øjnene, synes det er svært at få det pænt ude i siderne. Og så skal jeg overveje om jeg skal anskaffe mig en blush der ligner den fra MAC lidt mere, lige pt har jeg brugt Benefits coralista, som gør det hele lidt lysere... Må prøve det nogle flere gange, så jeg bliver rigtig god til teknikken og rækkefølgern!
-
Tak for kommentarerne om makeuppen. Er virkelig glad for, at I netop beskriver den som naturlig, for det sidste jeg ønsker er, at se mega maleuppet ud. Man vil jo bare se ud som om jeg er naturligt lækker, ikke ;-). Der var noget lyserød gloss med lidt glimmer på, men den synes jeg var lidt for glimret, så går lige og tester dem jeg allerede har. Enig i, at der skal noget på læberne! Haha, min søde kæreste ringede efter paintball og lød lidt presset. Det havde vist gjort ondt. Søde stakkels mand. Har lige været ude og købe ind til tømmermandsbrunch til ham i morgen. Håber de ikke er alt for hårde ved ham!
-
Kærestens PA NU! Så er min kæreste blevet hentet af en stor gruppe venner. Jeg tog ud på en løbetur, men gik bare lige op på vejen og mødte dem alle sammen, og lukkede dem ind. Det lykkedes for dem at vække ham, da de kom løbende råbende ind på soveværelset. Hihi... Aner ikke hvad han skal i dag, andet end at første stop er paintball. Håber sådan han får en god dag, han så i hvert fald allerede glad ud da de tog afsted (efter et par shots, en croissaint og en øl...). Glæder mig til at høre om hans dag når han vågner i morgen!
-
Ja, det er rigtig fedt at de ikke bare kan lægge en god makeup, men også være gode til at undervise og lytte til ønsker. Det var en rigtig god oplevelse.Har tilføjet et par billeder i indlægget ovenfor nu
-
Skønhedsdag I går havde jeg planlagt en rigtig skønhedsdag Var først til frisør i 3 timer, hvor jeg blev klippet og farvet. Blev super flot! Kæresten blev klippet samme sted, det var hyggeligt, og han blev også flot. Derefter stod den på makeup-undervisning hos MAC på Købemagergade. FIk 90 minutters guide i at lægge min egen makeup, og vi kom frem til et flot resultat. Man lægger selv makeuppen på den ene halvdel af ansigtet. Det kan klart anbefales! Kostede 650kr, som jeg kunne købe produkter for efterfølgende. Endte dog med at købe produkter for meget mere - 1200kr, og mangler stadig to ting til 450kr der skulle bestilles hjem i den rigtige farve. Men har også sparet op og intet makeup købt i lang tid. Nu handler det bare om at øve-øve-øve!!! Er perfektionist og det SKAL bare sidde lige så godt som det gjorde i går. Jeg så sådan ud: I morgen har kæresten PA. Han regner vist lidt med det, da nogle venner fra udlandet først lige er kommet til DK, men tror nu alligevel nok han bliver overrasket når de tager ham på sengen kl 9 i morgen tidlig... Aner ikke hvad han skal, bare at de henter ham. Jeg glæder mig til at have en dag alene - har haft den travleste uge med 3 døgnvagter på mit job, lang skønhedsdag i går (var faktisk helt smadret i går aftes) og en masse sociale arrangementer oven i hatten.
-
Jeg synes faktisk bedst om det stemplede navn, men de er begge flotte. Kender godt det der med at tiden flyver afsted - og tro mig, det bliver ved med at gå hurtigere og hurtigere. Jeg har selv 2 uger tilbage i morgen og forstår slet ikke hvor den sidste måned blev af!