Lige udover at min forlovede er en kvinde i stedet for en mand, så er det også sådan hjemme hos os Jeg har været meget mere aktiv i hele planlægningen og fundet en masse ting, som jeg har vist hende. Det er ikke fordi hun er uinteresseret; hun synes bare der er lang tid til. Især den dag, da jeg mente, at vi da skulle lave et udkast til en bordplan Det udviklede sig til et heftigt skænderi, men bagefter viste det sig, at vi åbenbart havde brug for det skænderi. For vi fik snakket en masse ting igennem. Blandt andet forventninger til hinanden og andre (f.eks. fotograf) samt hvad der var vigtigt for os og hvorfor. Vi fandt f.eks. også ud af, at musikken er vigtigere for min forlovede end for mig og da hun bedst selv ved, hvad hun vil have, er det bedre at hun finde tilbud/priser. Så fra at det mest bare var mig som styrede det hele, er vi meget mere sammen om det. Og vi tager små ting af gangen. F.eks. blev vi enige om borddækningen- og pynten ved at tage det en ting af gangen ala "hvad synes du om duge?" "Hvide" "Jeg er enig" og "Lysestager?" "helt klart 3/5-armede" "enig", osv. Måske mærkelig, men det fungerer for os
Vi har allerede rigtigt mange ting på plads. F.eks. er feststedet og fotografen allerede booket og som beskrevet ovenfor er borddækningen og -pynten også helt på plads.