StineEriksen

Medlem
  • Antal besvarelser

    116
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    5

Alle besvarelser af StineEriksen

  1. Hej alle sammen Jeg tænkte, at jeg også ville forsøge mig med sådan en planlægningstråd, om ikke andet så for at samle mine tanker og ideer et sted. Jeg har luret i mange andres tråde i noget tid, så hvorfor ikke oprette en selv også. Nå men lets get to it…. Hvem er vi: Mit navn er Stine og min kommende mands navn er Jacob. Jeg er 23 år, og har lige nu 1½ år tilbage af min uddannelse som sygeplejerske. Jacob er 26 år og arbejder som kantpresoperatør, men drømmer om at læse til fysioterapeut. Vi bor i et rækkehus med vores hund Bella og har en aktiv hverdag. Hvordan mødte vi hinanden Vi mødte hinanden for seks år siden igennem en fælles veninde. Jeg var hjemme hos hende og skulle spise, og vi stod og manglede et salathoved til aftensmad. Jacob bragte gerne ud, hvis altså han fik lov til at spise med. Det gjorde han og 2 måneder senere blev vi altså mere eller mindre officielt kærester og har været sammen lige siden. Frieriet: Vi havde aftalt at tage på en forlænget weekend i Berlin på vores 5 års dag, hvor vi på selve aftenen spiste på en god restaurant. Vi sad lidt for os selv, hvor han pludselig tog æsken op af lommen… Det blev selvfølgelig et ja Og så havde vi i øvrigt en skøn tur resten af tiden.
  2. Så er der lige lidt billeder af bordpynten
  3. Tak for jeres svar, tror vi går med nr. 3. Kan godt lide at der både er protrætbillede og lidt stemningsbilleder - så dem der ikke var med, også får et indblik i dagen
  4. Nu er det ved at være på tide, vi får sendt takkekort ud. Har ikke helt fået alle billederne af fotografen endnu, men tænker vi må vælge ud fra hvad vi har så. Men jeg er i tvivl! Hvilket synes i bedst om? 1. 2.
  5. Jaaa, er også helt vild med dem. Glæder mig til at få resten Og han er altså bare amatørfotograf, ham der har taget billederne, men det kan man i hvert fald ikke se
  6. Det er det virkelig også! Har planer om at få lavet en bog med dem - synes bare der er et eller andet over, at have en bog med billeder, man kan tage frem og kigge i. Dagen går simpelthen så hurtigt, så billederne er en skøn måde at mindes den på Og jeg er virkelig også glad for, at vi måtte tage billeder inde i kirken. Man har jo ingen anelse om, hvordan vi har set ud, kun hvad man følte, da det skete. Så det bringer virkelig bare den følelse tilbage, at se billederne derfra
  7. Så er halvdelen af billederne kommet, og jeg har forsøgt at smide dem ind i en collage Her ses dele af vielsen og receptionen.
  8. Jeg tror bare, at jeg var rolig, fordi jeg vidste helt nede i maven, at det at vi skulle giftes, var helt rigtigt. Og forberedelses mæssigt var der ikke mere at gøre. Så jeg følte på en måde, at det var ude af mine hænder, og det ville gå som det ville gå.. Men det er godt nok intenst, når man står der og dørene går op i kirken, puha da. Jeg aner ikke, om vi gik hurtigt eller langsomt op ad kirkegulvet, det eneste jeg tænkte på, var "ikke tud, ikke tud, ikke tud" Det var heldigvis ikke så slemt, da vi kom igang med at rydde op. Tror det tog os en lille time - og så fik vi vasket vinduer, som vi virkelig trængte til Men er sååååå glad for at overnattede ved mine forældre, for hvis jeg havde mødt det kl. 4-5 om natten, var jeg nok blevet ret negativ. Og jeg ligger helt sikkert flere billeder ind, lige så snart jeg får fingrene i dem. Både af os, kagerne pynten osv. Kan slet ikke vente med at få dem
  9. Huset vi kom hjem til
  10. Alt i alt kan jeg sige, at vi havde en helt perfekt dag, og at det var ligesom vi begge havde ønsket os. Vi endte med at være 46 gæster med et par afbud, men det var perfekt og intimt med de mennesker, der betyder noget for os. Og jeg er simpelthen mine forældre evigt taknemmelig for at lade os låne deres grund og alt det arbejde, de har gjort for at denne dag kunne blive så perfekt. Nu har vi jo så været mand og kone i en uge, og det er lidt mærkeligt at forholde sig til. Man har ændret titel, men intet har jo egentlig ændret sig. Vi har det bare godt og er glade for hinanden og glæde os til de næste eventyr her i livet :-D Lige nu er vi på et lille get away i mine forældre sommerhus i Sverige, og her er heldigvis skønt vejr - vi har netop i dag været ude og bade i en sø, der ligger heroppe. Og så tager vi den rigtige bryllupsrejse til Polen og Italien i uge 29 og 30.
  11. Vi fik budt velkommen, og så var der velkomstdrink og bryllupskage inden vi så skulle rundt om mine forældres sø og have taget billeder. (Glæder mig så meget til at modtage dem!!) Og før vi viste af det, blev det tid til at vi skulle ind i lokalet og sætte os til bords. Maden fra Havnens Gourmet var super lækker, der var sådan set ikke en finger at sætte på det. Musikerne, Søren Stage Madsen, var absolut fantastisk. Han spillede godt og var virkelig god til at fange stemningen og lave lidt sjov. Mellem hovedret og dessert fik vi danset boogie woogie, alle morede sig og det var bare perfekt. Der var også så mange fine indslag fra vores familier, både sange og taler. Vi fik både grint og grædt lidt. Efter middagen blev der lavet dansegulv, og vi fik danset brudevals, som vi kun havde øvet 1 gang forinden, men det gik nu ganske fint. Jacob fik klippet sokker og mit slør blev skamferet... godt det var min far, og ikke mig selv der havde betalt de 1200 kr for det... :-P Derefter blev der sat frem til drinks - og vi festede til omkring halv tre/tre tiden, tror jeg var på dansegulvet næsten hele tiden haha. Til sidst fil vi så fik hotdogs til natmad, inden de sidste gæster tog hjem kl. 4:00. Vi sov hos mine forældre, og det var vidst meget godt, for da vi endelig kom hjem efter oprydningen næste dag, var vores seng FULD af ris og resten af huset ellers pænt pyntet op med snor, barberskum og toiletpapir.
  12. Lørdag morgen vågnede jeg kl. 7:00 og så kunne jeg simpelthen ikke sove længere. Så jeg stod stille og roligt op og gik i bad - og så kom min bror; svigerinde og nevø kl. 8:30 hvor vi fik lidt morgenmad samme med mine forældre, inden min svigerinde gik i gang med at sætte mit hår. Det tog lidt tid, og derefter var der lige nogle små opgaver, inden jeg kunne gå i gang med at lægge makeup. På daværende tidspunkt var jeg ikke nervøs; bare lidt spændt. Jeg nåede endda også at sidde lidt i sofaen og se Modern Family inden det blev tid til at komme i tøjet. Der var lige lidt panik, da jeg ikke kunne finde strømpebåndet - det viste sig så at det lå ved mine sko.. Pludseligt synes jeg bare at tiden gik stærkt, og så var det tid til at skulle i kirke. Jeg blev sammen med mine forældre kørt derop i den hestevogn, vi også skulle køres fra kirken i. Der begyndte nervøsitet så småt at melde sig - især da kirken kom til syne. Da min far og jeg skal til at gå ind, kan jeg tydeligt mærke at han blev rørt, og så startede musik ellers og dørene åbnede sig, og imens jeg gik op ad gulve mødte jeg kun våde øjne. Så der kom jeg altså til at knibe en tåre selv. Og jeg kunne også se at Jacob kæmpede lidt. Da ceremonien så først gik i gang kom der ro på nerverne igen, og det hele forløb så fint og præsten fik sagt en masse gode ting. Da det kom til ringene, kunne jeg dog næsten ikke få ringen på Jacobs finger - det grinte vi bare lidt af, og så var jeg da også lige ved at glemme at kysse ham efter. Men så trak han mig da bare lige til sig :-D Resten forløb så fint og vi fik en hulens masse ris udenfor kirken. Vi skulle jo så køres til receptionen i hestevogn og med min far som kusk - og vejet var bare så fint. Det var simpelthen skønt at sidde der, der var sørget for champagne og lidt chokolade til os. Da vi så skulle ind ad indkørslen ved mine forældre, stod vores familie linet op i siderne med store røde hjerte-skilte, som vi kørte ind. Det var så fint, må se om jeg kan finde et billede af det!
  13. Nå, så er det vidst på tide at få skrevet lidt. Fredag startede sindssygt dårligt. Min mor og jeg skulle jo selv lave kagerne der fredag morgen, og det har hele tiden været den største stress faktor for mig.. Vi havde lavet fyldet dagen før, så jeg gik bare i gang. Jeg forsøgte at samle hele kagen på en gang, som jeg har gjort før, men fyldet må have været mere flydende eller vejret varmere - i hvert fald sker der det, at kagen begynder skride og fyldet begynder at komme ud af siderne... Panik panik, vi fik sat den hurtigt ind på køl, og så fik jeg ellers et sammenbrud der.. Jeg stor tudede og kunne slet ikke se mig ud af, hvad vi skulle gøre og nu var den kage ødelagt og det hele var bare sort. Heldigvis fik min mor mig så småt på rette køl igen, vi havde med vilje lavet 3 reserve bunde, og så måtte vi jo kassere den kage og bruge dem. Efterfølgende lavede vi så et lag og så på køl i 2 timer, før vi gik igang med næste lag. I mellemtiden fik vi hentet blomster, 1100 kr kom vi af med, så det var jeg positivt overrasket over. Min mors veninde gik i gang med at pynte med grønt på bordene (gudskelov for hende!!), imens min mor og jeg fortsatte med næste lag i kagerne. Resten af dagen forløb så stille og roligt med forskellige opgaver, inden der om aftenen kom en masse familie og satte æresport op. Vi havde forberedt frikadeller med kartoffelsalat, og så blev der ellers bare hygget lidt, inden folk tog hjem igen. Resten af aftnen brugte jeg så på at smøre kagerne op og pynte dem. "Fucked up" kagen endte vi dog alligevel med at bruge, den var skæv men pynten hjalp gevaldigt på det. Jeg skulle sove hos mine forældre, hvor festen jo også skulle afholdes ogJacob hos hans forældre. Kl. 23:30 kunne min mor og jeg endelig sætte os ned og slappe lidt af, og så nåede jeg en hurtig ansigtsmaske og fik lagt lidt neglelak inden jeg gik i seng lidt over tolv, men der gik da lige et øjeblik før jeg kunne falde i søvn. Er overhovedet ikke vant til at sove alene, så det var da lige lidt mærkeligt.
  14. Tusind tak allesammen! Vi havde en helt perfekt dag, og det hele gik absolut som det skulle. Så vi kunne ikke have bedt om mere Jeg venter på at få flere billeder af fotografen, og så skal jeg nok få skrevet en masse omkring dagens forløb, billeder af den færdige pynt, kagerne mv. Men indtil videre har vi lige fået en lille forsmag på nogle af billederne, så dem skal i da lige se
  15. Jeg har ikke været så aktiv de sidste par dage, for tiden er simpelthen fløjet afsted. Vi har mere eller mindre hele den her uge, begyndt at klargøre og forberede forskellige ting. I går fik vi hentet service og handlet til natmad, sat borde op til receptionen, samt lidt andet småtteri. Der mangler stadig 2 borde samt lidt blomster, og så skal der selvfølgelig ikke hænge vasktøj. Der skal også lige fejes. I dag har vi rengjort entré, sat borde op til receptionen, samt dækket borde i lokalet, lavet fyld til kagerne, sat drikkelse på køl mv. Vi lavede lige en prøve at servietterne med lidt grønt, for at se om det kan holde sig pænt natten over. I morgen skal vi så tidligt op, og så skal min mor og jeg som det første igang med at samle kagerne, således at vi om eftermiddagen/aftenen kan smøre dem op og pynte dem. Derefter skal vi ud og hente blomster og grønt til pynt af lokalet. Det grønne kan vi forhåbentligt pynte op med i morgen, og så kommer min mors veninde lørdag formiddag og sørger for blomsterne. Der er også en masse andre småting vi skal have sat frem/på plads til dem der skal servere. Og så kommer der jo nok nogen og sætter en æresport op - dem har vi så lavet frikadeller, kartoffelsalat og salat til... Om aftenen får jeg forhåbentligt mulighed for at slappe lidt af.. Så jeg kan få lagt lidt ansigtsmaske og ordnet mine negle. Det er simpelthen så syrealistisk at det er på lørdag! Jeg kommer nok heller ikke til at opdatere herinde før efter brylluppet, for der er altså ikke tid til at sidde ved computeren de her dage
  16. Jeg må være ærlig og sige, at jeg faktisk ikke kan huske titlerne på salmerne... Den ene var "Det er så yndigt at følges ad" i hvert fald Og så en typisk bryllups salme mere og to sommer salmer. Men ja vi gik derfra med god mavefornemmelse, og tror Jacob syntes, det pludseligt blev meget virkeligt
  17. I går mødtes vi med præsten i kirken, hvor vi gennemgik ceremonien, hvilke salmer vi skal synge, og så ville hun selvfølgelig gerne lære os lidt at kende. Så kommer det altså pludseligt meget tæt på - men jeg glæder mig Begynder dog at blive lidt bekymret mht. vejret.... Planen er at receptionen skal holdes udendørs, men hvis det bliver for koldt, bliver vi nok nødt til at rykke den ind i mit fars værksted, hvilket ville være så ærgerligt... Krydser virkelig fingre for, at vejret snart vender! Det er jo altid lidt et sats, at planlægge noget udendørs her i Danmark.
  18. Ja det er rart! Og JA, tiden flyver virkelig. Det ene øjeblik er der fire måneder til, det næste er der to uger... Det er helt vanvittigt Men ja, vi har jo heldigvis rimelig styr på det - og altså, det er jo bare en fest med ens familie og venner... Tror hurtigt man kommer til at gøre de små ting meget større og langt mere betydningsfulde, end hvad ens gæster overhovedet ligger mærke til. Så prøver at hive mig selv lidt ned på jorden, jo tættere vi kommer på
  19. Tak, synes også selv, det er blevet rigtig godt. Og det passer så fint ind i temaet. "Uperfekt perfekt" kan man vel kalde det Jeg kan slet ikke klare, hvis det hele bare skulle være snor lige og perfekt. Kan godt lide, det er sådan lidt mere "loose"
  20. Waaauw Simpelthen så smukt! Og hvor er de fine i deres kjoler også!
  21. Kirkebryllup med efterfølgende reception og fest på privat adresse (Landlige-naturomgivelser/Boheme tema). Vi bliver 47 (+ et lille barn) både til receptionen og festen. Noget er "gør-det-selv", som f.eks. pynten til festen og kagen. Brudekjole: 9500 kr. Brudetilbehør (Hårpynt, slør, sko, lingeri): 2300 kr. Brudekjole tilretning: 1400 kr. Brudgommens tøj og sko: 4500 kr. Brudebuket og brystblomst: 835 kr. Hårfarve + klipning: 1500 kr. Håropsætning + makeup: Gratis (Min svigerinde sætter hår, Makeup ordner jeg selv) Ringe: 3600 kr. Invitationer (Lavet og købt på Vistaprint): 500 kr. Bryllupskage (Laver vi selv): 2000 kr. Musiker: 6000 kr. Fotograf (Amatørfotograf): 3000 kr. Kørsel i hestvogn: Gratis (Mine forældres heste og vogn) Bryllupsmiddag (Catering, Havnens Gourmet): 17.500 kr. Drikkelse (Købt selv): 5600 kr. Udlejning af Service + duge (Alletiders Party Service): 4000 kr. Servering/Personale: 6000 kr. Lys og servietter: 300 kr. Blomster: 2000 kr. Gæstebog: 210 kr. =70.745 kr. i alt. Vores budget har ikke helt holdt - vi havde estimeret med 65.000 til at starte med. Næsten alle priserne ovenover er de endelige priser for det vi har betalt eller kommer til at betale.
  22. Min mor og jeg har i dag fået bagt alle bundene og frosset dem ned. Så skal de bare tages op, når vi skal bruge dem og samles med fyldet. Vi har forinden lavet en test på at fryse dem ned, så vi ved, at det fungerer fint. Det er nu rart, at vi ikke skal stå med alt det senere, for det var da lidt af et projekt at bage sådan fem kager og skære dem ud efterfølgende. Men det lykkedes os, og så er det på plads (Den femte kage er en ekstra kage, hvis nu der ikke er nok i de fire) Så har min far også fået skåret en test til bordkortene - han havde et lidt mindre og et lidt større stykke træ, så vi skulle lige finde ud af, hvilket der var bedst. Vi gik med den største model, så der også er plads til de lidt længere navne Så nu skal han bare have skåret de sidste 48, så jeg kan få dem skrevet og gjort færdig
  23. Ej hvor fint, og passer godt til jeres tema jo
  24. Jeg tror, det bliver den opsatte. Skal også have slør i, så hvis der ikke skal være for meget, der dækker på ryggen (ift. kjolen), vil det nok være flottest Vil måske bare have lidt flere løse totter, så det ser sådan lidt mere tilfældigt ud