Må hellere skynde mig at få skrevet det ned, mens det er friskt i erindringen...
Hvad virkede:
Jeg havde lavet lister til herrerne og damerne, udspecificerede til fredag og lørdag, det virkede helt optimalt.
Borddækning og hygge med mor, søs, svigermor og Adrian dagen før (Kim, best man og far smuttede 14.50, så der var godt et døgn til vi så hinanden)
Havde hyret en pianist/sangerinde til at komme og spille til vielsen, da vi ikke skulle giftes i kirke men udendørs, og hun var fantastisk!
Vi kendte vores fotograf, og har fået nogle fine, lidt skæve og hyggelige billeder. Hun var der 14.45-19.
Bandet var booket fra 23-04, og blev endda lidt længere, mindre kunne ikke gøre det. De spillede brudevalsen live, det var super fedt
Toiletkurvene var folk vilde med, selv om der var masser tilbage deri. Især de separat indpakkede tandstikker m tandtråd på, indpakkede pastiller, sikkerhedsnåle, håndcreme og vabelplaster var et hit!
Vi havde selv hentet bordpynt ved stranden og kogt af i god tid, sandet var også et hit som bort med skaller, sten og drivtømmer strøet i, så fint.
Blondeglas med sand, sten og fyrfadslys var også et hit og vildt hyggeligt, mange gæster fik et glas med hjem dagen derpå.
Vi gik til stranden og lavede buketter om formiddagen, vildt hyggeligt og afstressende.
Buketterne blev også delt ud til gæster og bedsternes gravsteder om søndagen, det var så fint at dreje vej dem på turen hjemad. Kims bedster fik blomsterkransen og min mormor og morfar fik buketten.
Vi holdt festen i spejderhytte, og det var SÅ hyggeligt. De fleste blev og overnattede og der var både plads og masser af muligheder for ungerne.
Vi bestilte mad herfra: https://www.facebook.com/pages/MadmedK%C3%A6rlighed/303033269859780?fref=ts Det hedder Mad med kærlighed og har hovedsæde i Gistrup Nordjylland, og kan meget varmt anbefales
Børneposerne: Det virkede over al forventning. Jeg hyggede med at lave dem og ungerne havde masser at tage sig til. Jeg puttede nogenlunde de samme ting i poserne, men i forskellige former og farver, og så byttede de ellers små dyr, pixibøger, glansbilleder, hoppebolde og hånddukker i et væk
Vi havde stillet kroket, stangtennis og kongespil udenfor. Det blev ikke brugt meget, men gav mulighed for de knap så socialt anlagte for på lovlig vis at "stikke af", når de havde brug for luft.
Vi havde købt lækker vin til toastmasteren, et smykke til min søster og pæretræer til min veninde, som hjalp med kjolen og blomsterne, det var så lækkert at få sagt tak med en lille gave.
Buffet: Vejen frem for os! Masser af lækre ting at vælge imellem, alle fik minglet og strukket ben og imens dansede ungerne til Pippi langstrømpe på dansegulvet ved siden af, det var super hyggeligt.
Temaet var helt gennemført med blåmuslinger i buketten, sand, skaller osv. på bordene, kirkehæfter med strandbilleder af os, billeder taget i første klitrække, bryllupskage med strandtema og topper og jeg fik lynhurtigt bare tæer Dejligt, lige som vi kunne tænke os.
Slikbuffeten var også et hit, alle var oppe og blande i løbet af aftenen... Det var især et hit fordi der var masser af rester, som vi tog med hjem igen
Polaroidkameraet var sjovt, mange fede billeder er det blevet til.
Morgenmad dagen derpå. Min far er morgenmenneske, så han stænkede og lunede rundstykker, lavede kaffe og dækkede bord... SÅ hyggeligt!
Vi ventede med nogle af gaverne til dagen derpå, mange overnattede alligevel.
Hvad virkede ikke:
Vejret! Det øs sjask regnede imens vielsen stod på, så godt at vi kunne trække indendørs.
Ville ønske vi havde booket fotograf til trash the dress billederne, da de polaroidbilleder vi fik taget ikke blev lagt mørkt hurtigt nok, og de derfor ikke er så tydelige.
Ville ønsket vi havde sagt højt, at folk gerne måtte skrive en hilsen på polaroidbillederne, da vi havde fravalgt gæstebogen.
Svigermor skulle hjælpe Adrian i tøjet, og han ville ikke (3½år og LIDT stædig), så den sidste ½ time før vielsen lyttede jeg på svigermor og mor, der forsøgte at overtale ungen til at få det pæne tøj på. Til sidst var de ved at snakke om, at så måtte Kim få ham i tøjet, men han var ligesom ved at tage imod gæster, og skulle ikke stå med en umulig dreng, der var på tværs! Jeg skred ind ca. 10 minutter før vielsen og sagde, at de var to voksne kvinder, og nu fik de ham i det tøj, det kunne ikke diskurteres... Adrian tog selv sit tøj på og gik stolt ud til sin far og sagde: SE! Jeg har butterfly på ligesom dig!!! Hvorfor skar jeg ikke igennem noget før i stedet for at sidde og irritere mig? Nåh jo, var ved at få sat hår
Vil sige at vi fik lige den fest vi drømte om. Masser af glade gæster, rørende sange og taler, lækker musik, fantastisk vin og mad i italiensk stil, legende børn og kærlighed til op over begge ører. En helt vidunderlig fest, som vist ikke kunne passe bedre til os.