-
Antal besvarelser
466 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
4
Alle besvarelser af Glitter
-
Det er bare iorden ;) og tak! Ja præcis, synes også han ser mere frisk og "vågen" ud med det peach! Jamen det har jeg også læst, altså det her med at de ikke må matche! Jeg synes umiddlebart det er lidt mærkeligt, men samtidig er der altså mange eksempler på at det ser mega godt ud! Så måske man bare skal kaste sig ud i det Jeg synes egentlig sagtens at man kan have både blomst og klud, men samtidig er der jo nu små prikker på hans slips (det peach) så måske det bliver for "larmende" med en klud med et andet mønster/farve? Lasses var med prikker begge dele, og det synes jeg ikke larmede. Men det kan også have noget at gøre med, at brystbuketten jo kun bestod af en enkelt blomst. Jeg kan ikke lige huske hvordan det er jeres skal se ud? Du kan se billeder af Lasses sammensætningen inde i gruppen hvis det er.
-
Jeg kan vildt godt lide farverne på begge slips! Men det i peach giver ham en friskere kulør. Lasse havde i øvrigt både klud og brystbuket. Eller, buket og buket, det var en enkelt rose. I øvrigt matchede hans slips og klud ikke, det fik han at vide i butikken, at lige for tiden er det smart at det ikke matcher, og det synes han åbenbart var smart. Men det så ret godt ud alligevel!
-
Hvor ser det bare mega cool ud altså!! Jeg er vild med det hele
-
Jeg glæder mig til at høre om jeres dag!! Det hele så så flot ud :D
-
Ih, jeg synes simpelthen, at alt dit DIY er så lækkert Cecilie! Du har jo tålmodighed og kreativitet som jeg ved ikke hvad... Både og med neglene. Jeg kan sagtens følge dig, men tænk på, at du skal gå efter det, som du synes ser fedt ud nu og det, som du er komfortabel med nu. Selv havde jeg neutrale negle, men beholdt min industrial piercing i øret, som jeg ellers havde overvejet at tage ud. Jeg synes ikke lige umiddelbart at sådan en stang i øret passede sammen med resten, men besluttede mig for, at nu ser jeg jo nu engang sådan ud, og jeg er glad for min piercing, så den fik sku lov til at blive. Jeg synes sikkert, at det er vildt kikset om 20 år, men til den tid synes jeg sikkert også, at min kjole er kikset (Foto: Memorable) Så hvis du har mest lyst til de mint-farvede negle, så vælg da dem! Skidt med hvad du tænker fremover, det er jo NU du skal giftes og NU du skal være tilfreds med looket.
-
Uh, jeg glæder mig også til at se billeder :D
-
Ja, hun var god til at være over det hele, uden man rigtig så hende. Men med så mange andre fotografer, så skal man nok være bedre til at huske at sige, hvis man gerne vil have bestemte billeder. Jeg har fx ikke så mange portrætter af mig selv, hvilket jeg bagefter har opdaget, at jeg gerne ville have. Dem der er af Lasse er nemlig kanon-gode. Jeg viser en hel masse af billederne frem senere, jeg har desværre haft lidt for travlt til at få skrevet mere på beretningen, men der kommer formentlig mere i dag - med billeder. Jeg er så glad for billederne, de er virkelig fine! Vi havde også Anna, ja.
-
Lørdag d. 16. maj Forberedelse Vi blev jo viet allerede kl. 12, så det var en meeeeget lang dag. Jeg gik i seng kl. 23 og faldt egentlig i søvn mere eller mindre med det samme… Så længe det varede. Omkring kl. 2 vågnede jeg og var bare lysvågen. Jeg vendte og drejede mig, om og om igen, men jeg følte mig bare ikke den mindste smule træt… Det endte med, at jeg begyndte at rette lidt i min tale og gik en tur rundt i huset. Det havde min mor så hørt, hun lå nemlig også vågen. Hele huset var vist ret spændt. Til sidst overvejde jeg, om jeg mon bare skulle stå op nu, men synes alligevel det var lige lidt nok søvn… Omkring halv 5 faldt jeg i søvn igen, og stod så op kl. 7. Overraskende frisk. Jeg er ellers typen, der slet ikke fungerer hvis jeg får under 8 timers søvn. Kl. 8 tog jeg til frisør og fik ordnet hår og makeup. Vi var lidt uenige om mit hår, fordi jeg gerne ville have en forholdsvis løs frisure, men hun ville ikke rigtig lave den så løs som jeg ville have det, fordi det ville falde for hurtigt ud. Men det endte da med, at vi begge var glade. Jeg havde selvfølgelig glemt min hårkam derhjemme, men den sad fint fast uden hjælp fra nåle eller andet. (Lidt træt i bilen på vej hjem fra frisøren. Og meget spændt!) (Lidt bedre belyst billede ) (Foto: Memorable) Derhjemme gik jeg bare og hyggede, min søster, svoger og niece var kommet om morgenen, så jeg gik bare og småsnakkede. Fotografen ville komme omkring kl. 11, og jeg var hjemme fra frisøren omkring kl. 10, så der var lige tid til at slappe lidt af… Jeg var et ømt syn; håret var sat med slør og det hele, makeuppen var på plads. Af frygt for mærker på skuldrene havde jeg bare trusser, stroptop og en cardigan på. På et tidspunkt havde jeg også knæstrømper og strømpebånd på også. Haha. Fotografen kom og begyndte at tage lidt detaljebilleder rundt omkring. Det var lidt udfordrende da jeg skulle i kjolen, for jeg var vant til at få den på oppefra, men det duede jo ikke når håret var sat. Så vi fik den på nedefra, og så op med alle lagene så jeg kunne få skørtet på indenunder. Men det gik overraskende godt! (Foto: Memorable) (Foto: Memorable) (Foto: Memorable) Vi fik taget nogle familiebilleder, og så blev alle undtagen min far og jeg sendt afsted op til kirken. Vi gik bare lidt rundt, jeg tror næsten han var mere nervøs end jeg. Han var meget, meget bange for, at han ville træde på kjolen. Jeg var bare mere nervøs for det hele. Jeg har jo aldrig prøvet at være i centrum i sådan en begivenhed før, så jeg anede slet ikke hvordan jeg skulle have det. Jeg har det fint med at være i centrum, men nogle gange kan det godt blive for meget. Og så havde jeg også kanon mange nerver over, at være vært for en fest med 70 gæster - tænk lige på alt det, der kunne gå galt!! Da klokken nærmede sig 12 fik vi pakket mig og alt mit tyl ud i bilen og kom afsted. Det føltes så underligt, at gå ud af døren i fuldt brudeudstyr. Næsten som at være i kostume. Men der var vist ingen ude på vejen der så mig, så det var ikke noget jeg tænkte så meget over. Vejret var desværre ikke særlig godt, men på daværende tidspunkt var det kun lidt støvregn, så det gik. (Foto: Memorable. Elskede mamma <3 ) (Foto: Memorable. Dejlige far <3 ) (Foto: Memorable)
-
Fredag d. 15. maj Vi stod tidligt op og fik pakket det hele færdigt. Det er meget surrealistisk at gå og pakke sin kuffert og vide, at når jeg vender hjem, så er det som fru Jørgensen, ikke som frøken Christensen. Alle nerver og sanser kører på højtryk og man er bare fyldt med en blanding af kærlighed, spænding og angst (tænk nu hvis det hele går galt???). Det var lidt surt at skulle pakke bilen og køre afsted uden kagen, men jeg havde tillid til, at den nok skulle blive klar. På vej til Frederikshavn fik jeg en sms fra min mor om, at der var en overraskelse til os deroppe og så en kamel-emoji. Mødre og emojis kan godt være en spøjs blanding, så jeg tænkte, at hun nok bare havde taget den fordi den var sjov, og tænkte ikke så meget mere over det. Vi nåede til Frederikshavn som de sidste, og var selvfølgelig de eneste med en nøgle. Vores forældre havde hentet vinen i Hjørring, så de var fulgtes derop. De vi nåede til stedet kunne vi se, at pladsen ved siden af vores lokale var fyldt med flag, vogne og, nå ja, et kæmpestort Cirkus Arena-telt. Så den med kamelen var god nok alligevel… Det var da meget sjovt, men øhh, måske ikke så fedt med cirkus-larm under middagen!! Det viste sig heldigvis, at de kunne skulle være der fredag – de pakkede sammen og kørte videre lørdag morgen. PYHA! Så alt vel alligevel… Der var selvfølgelig iskoldt i laden, som er vores festlokale, men det gik rimelig hurtigt med at få det varmet op… Puha. Fordeling af opgaver gik sådan set fint, men det var selvfølgelig totalt kaotisk at få det udført. ”Skal den her længere til højre?” ”Er det de her lys jeg skal bruge” osv. osv. osv. Det kom åbenbart bag på mig, at jeg (og manden) skulle tage stilling til så mange ting. Men der er jo mange detaljer der skal ordnes, selvom man har det overordnede overblik. Jeg forsøgte at få kontakt til kage-damen, men der kom ingen svar… Så jeg skrev til hendes kæreste i stedet, det er egentlig ham jeg kender. Han lovede så, at den ville være klar til kl. 14, hvilket var fint, så kunne vi hente de loftsløbere, som vi alligevel havde glemt i Aalborg. Men da vi står i Aalborg, så er der stadig ingen kage… Den skulle lige køle noget mere inden den var klar. Det var godt nok lige før den onde Bridezilla kom frem i mig der. Men jeg var nødt til at beherske mig, der var jo ikke så meget andet at gøre… Men mentalt stod jeg da og overvejede, hvor mange jordbærtærter fra Kvickly der går på 70 personer… Det endte med, at de måtte finde sig et lift og så levere kagen på feststedet inden vi kom dertil. Tilbage til Aalborg med os – blev præsenteret for fuldt opdækkede borde, som stod helt perfekt i lokalet. Hvilket åbenbart var det korrekte svar at komme med, for manden havde åbenbart haft en større kamp med sin mor og søster med de borde, for de kunne simpelthen ikke blive enige om hvor de skulle stå, og hvordan der bedst blev plads til det hele. Men det lykkedes til sidst. Imens var lyskæder og pompomer hængt op i loftet, bagvæggen til photobooth var lavet, alle borde til fest og reception var dækket… Det hele blev sat så fint på plads, og jeg var bestemt tilfreds med resultatet! Jeg fik sagde farvel til Lasse og tog med mine forældre hjem. Vi fik stjerneskud til aftensmad, og så kom min søde, højgravide brudepige forbi med sin søn. Skønt lige at se hende inden dagen. Resten af aftenen gik bare med at ligge og flyde på sofaen og slappe af… Ahhh!
-
Jeg vil lige nævne, at jeg er begyndt på min beretning. Der er ikke så meget endnu, men det kommer hen af vejen I kan se den her: http://www.bryllupsklar.dk/forum/90342/fru-joergensens-bryllupsberetning-160515.html/
-
Vi fik en portionsanrettet forret og hovedret og dessert serveret på buffet. Al kødet blev skåret ud af serveringspersonalet. Det fungerede virkelig fint for os, og alle roste maden. Så det behøver slet ikke være discount, bare fordi det er buffet. Desuden kan jeg godt lide, at man får mulighed for at komme rundt blandt gæsterne og snakke. Jeg synes det er SÅ synd, at man bare kan sidde og kigge på gæsterne under middagen, uden at kunne gå ud og snakke med dem, som man ellers kan ved buffet. Vores toastmaster var blevet udstyret med en klokke, så når der skulle ske noget kunne hun hurtigt ringe folk sammen. Ingen problemer der, alle 70 mennesker kunne hurtigt finde deres pladser igen.
-
Du behøver så vidt jeg ved ikke udskifte noget med det samme. Skal du rejse, så kan du gøre det i dit gamle navn, du skal bare sørge for, at billetten er bestilt til samme navn som der står i passet. Jeg har valgt at udskifte mit pas inden jeg skal rejse, men jeg venter med at skifte mit kørekort, da jeg ikke har behov for at få nyt af det endnu.
-
Tusind tak søde piger
-
Skægt, jeg har tænkt det samme Og tak!
-
Vores ser sådan her ud:
-
Jeg har i øvrigt fået et par billeder mere fra fotografen, mens vi venter på resten. Så I kan lige få et lille udsnit mere, indtil den fulde beretning kommer: Alle billederne er taget af Lea/Memorable.dk
-
Her er min. Jeg er vild med, at den er helt enkel. Jeg er slet ikke til farver og den slags. Så den her var helt perfekt til mig. Foto: Lea/Memorable.
-
I er så smukke Susanne. Stort tillykke igen! :D
-
Juhuuuu, så er det i dag der kommer billeder fra fotografen! Jeg glæder mig så meget til at se genopleve hele dagen sammen med min mand, og bare nyde alle de små og store øjeblikke igen. Og hey - billeder betyder, at jeg snart kan få igang med min bryllupsberetning!
-
Til mit bryllup kom der to sange, én personlig og én upersonlig. Den som ikke var personlig var Lars Lilholts Kald Det Kærlighed. Vi holdt fest på Knivholt, hvor Lars Lilholt Band spillede i mange år i træk, og min mands familie mente derfor, at det var et must at have noget Lilholt med til festen. Det var simpelthen så godt, og folk klappede i takt og havde en fest med at synge den. Og så er det jo bare en fantastisk sang, at synge til et bryllup. Så det var totalt utraditionelt, men det fungerede skide godt. Så under de rette omstændigheder, så meget jeg sagtens, at man kan klemme en enkelt upersonlig sang ind
-
Vi havde buffet, og har ikke fået andet end positive kommentarer for det. Folk kunne godt lide, at de kunne komme op og gå undervejs, og at de havde god mulighed for at snakke med alle - ikke kun dem de sad til bords med. Jeg er rigtig tilfreds med det!
-
Søde Sisse Ja det tror jeg også at de er! Kryds fingre for at de er lige så fine i virkeligheden! Jeg krydser alt hvad der krydses kan
-
Hvor er de fine. Og de ser også virkelig behagelige ud...
-
Så smuk!!!
-
Mens jeg venter på fotografens billeder er jeg så småt begyndt at rydde op i bryllupstingene. Hurra for stadig at havde det hele stående i kasser. Jeg har lavet en salgstråd, som løbende vil blive opdateret med flere ting: http://www.bryllupsklar.dk/forum/90272/salg-af-alt-overskuddet-fra-vores-bryllup-d-165-15.html/?p=1509742