Orange Sol

Hej igen. Mange tak for jeres svar, jeg blev rigtig glad, da stroemmen kom tilbage og jeg kunne laese jeres gode raad. Ja, det er en god ide at plaenlaegge alt her fra Filippinerne ned til mindste detalje, som du fx. skriver hvilket bordpynt og hvor det kan koebes osv. Det er ogsaa en god ide at udlevere et par opgaver -og det har vi faktisk saa smaat gjort. Meen... ved uddelegering af opgaver, synes jeg at der gaar aaalt for lang tid, foer jeg faar et endeligt svar. Fx. skulle en ven finde borde og stole, han siger at han har styr paa det, men han har ikke svaret klart tilbage med maal -og maalene skal jeg jo bruge for at leje/koebe duge ect. ect. Super ide med faerdig skrevne mails, den er noteret med stor roed sprittuch! Nej... vi vil ikke rykke datoen bare af det grund at det skal vaere det perfekte prinsessebryllup, vi vil forsoege at goere det saa godt som overhoved muligt, men vi er nok efterhannden ogsaa indstillet paa, at hvis der bliver et par skoenhedsfejl -hvilket jeg tror der bliver- saa er det helt i orden. Mange tak for jeres svar! De hjalp mig med at lave en ny liste...

Hej igen. Tak for jeres svar, de er meget brugbare. Hmm... ja... frisoeren er min mors veninde, hun er udlaert og kommer hjem til min mor foer brylluppet for at saette haar paa mig. Make-up klarer jeg selv, med hjaelp fra min veninde. Bryllupsbillederne skal skydes 10 minutters gang fra den lille landsbykirke hvor vi skal vies, det er min anden veninde som er en dygtig udlaert fotograf der skal tage billederne. Vi har ikke inviteret til et galla bryllup, men et anderledes helt-nede-paa-jorden-bryllup med baal, telt, violinmusik og spisning i en gammel lade. Dette har vi selvfoelgelig gjort klart i invitationen. Derfor tror jeg absolut ikke at gaesterne vil rynke paa naesen af nogle aktiviteter. Uh... what to do? Vielsen vil vi gerne have i lige praecis den kirke, vi kender praesten og mener begge to at det er selve vielsen i kirken der er det allermest vigtigste, -og dagen er ogsaa fast. Jeg sover lige paa det, snakker en ekstra gang med min kaereste og saa traeffer vi vist en beslutning i morgen! (Men altsaa... jo.... der er bestemt for og imod i begge hypoteser!) Igen...mange tak for jeres svar, de gav mig en masse at taenke over!

Hej. Proev: http://rusticweddingchic.com/ Eller: http://www.boho-weddings.com/ Som de andre siger er pinterest.com ogsaa god fx. http://www.pinterest.com/jolmstead63/my-romantic-rustic-spring-wedding/ God fornoejelse!

Kaere Alle sammen Ja, som nogle af jer maaske ved fra et tidligere indlaeg besluttede min kaereste og jeg mig for at holde en lille bryllupsfest, den lille fest har nu udviklet sig til en stor. Vi bliver hoejest sandsynligt mellem 60-70 personer til en hyggelig eftermiddag og aften. Det bliver ikke en fin og formel fest som saadan, men en mere afslappet og hyggelig fest med baal, fakler og violin musik. Menu’en bliver DIY (med hjaelp fra venner og bekendte!) og vegetarisk. Den er ikke helt paa plads endnu men bliver noget lign: -En supper til forret og hjemmebagt broed. -Buffet med salater ala kartoffelsalat, bulgursalat, speltsalat, tomatsalat, groensalat og hjemmeroert dressing. Linse frikadeller eller falaffel. Der ud over opsaetter vi nogle store grille hvor man selv kan sammensaette en grill-folie-bakke med fx. Loeg, aubergine, tomat, store svampe og saa vidre. Der vil ogsaa vaere bagekartoffeler og hjemmebagt foccacia broed. -Desserten: En meget lille brownie, frugt, baer, melon og et lille stykke god chokolade. -Bryllupskagen bliver tiramisu -Natmad: Hjemmelavede pizza'er. Meeen: Nu er det jo saadan at vi bor i asien og derfor ikke har en jordisk chance for at kende de danske priser for foedevarer. Er der nogen der har en hvilken som helst ide om hvordan jeg kan beregne bare et nogenlunde budget for maden? (Uden drikkevarer.) Mange tak fordi du gav dig tid til at laese mit indlaeg.

Mange tak for din vudering! Den hjalp mig meget og nu kan vi komme videre med planlaegningen. (Uh... jeg havde helt glemt hvor dyr Danamark er!)

Jeg har virkelig brug for et godt raad: Min kaereste og jeg har vaeret sammen i snart 6 aar og sidste sommer friede han. Vi viste begge at vi ville vente lidt med vielsen, men jeg var ovenud lykkelig alligevel. Vi bor i udlandet, men flytter hjem til Danmark igen foerst i juli, derfor har vi snakket om at gifte os (kirkeligt) i slut august eller begyndelsen af september MEN: Vi har vidt forskellige holdninger til hvad et bryllup er: Jeg oensker ikke en stort fornem og fin fest paa et prinsesseslot af guld, men jeg har altid gerne ville goere dagen speciel. Da vi begge er ret fattige, har jeg spekuleret i et hoest bryllup i min mors lade, med alt hjemmelavet (mad, bordpynt, brudebuket, indbydelser osv.) og det naermeste familie og venner. Jeg vil gerne kunne mindes min bryllupsdag som en speciel kaerligheds dag hvor vi siger ja til hinanden og bliver aegtefolk i guds oejne. Men naar jeg proever at snakke med min kommende mand om hvad han kunne taenke sig, bliver han i daarligt humoer, for han vil slet ikke goere dagen speciel og han vil i hvert fald ikke have en fest. Hans oenske er at gaa ned i kirken i sine jogginbukser og lasede t-shirt og bare tage hjem bagefter. Han vil end ikke tage stilling til vidner i kirken eller hvad der skulle ske derhjemme efter vielsen. Jeg kan foelge ham saa langt at det er vigtigste er selve vielsen, det at to mennesker der elsker hinanden siger ja til hinanden indtil doeden dem skiller, og ikke saa meget alt det glitter et bryllup normalt er pakket ind i. Saa kunne vi jo udskyde brylluppet til naeste aar, og saa kunne jeg haabe paa han aendre holdning, men: Da jeg er sidst i 20'erne og han er foerst i 30'erne kunne vi godt taenke os at stifte familie (meget) snart. Jeg er kristen og oensker en kirkeligvielse foer jeg bliver gravid. Jeg ved vi kunne blive gift fx til august og saa (maaske) holde festen naeste aar, men jeg ved ogsaa at hvis vi ikke goer vores bryllupsdag til noget specielt vil jeg blive lidt trist -og aerlig talt tror jeg slet ikke vi kommer til at holde en bryllupsfest hvis vi deler det op. Det er ikke fordi jeg absolut skal have en stor bryllupsfest, jeg vil bare saa utrolig gerne kunne mindes dagen som en god og speciel dag. Jeg aner ikke hvordan vi kunne goere dagen mindesvaedig (paa en god maade) hvis vi bare tager hjem i vores 2-vaerelses lejlighed og ser alle starwars filmene eller bare passer de almindelige daglige pligter hver isaer efter vielsen. Nu vil jeg lige goere det klart at vi elsker hinanden og ikke er et sekund i tvivl om vi skal vaere sammen resten af livet. Jeg har virkelig brug for et godt raad: Er jeg en bridezilla? Skal jeg bare acceptere at min kaereste er fuldstaendig ligeglad med dagen (efter vielsen)? Har I nogle alternative ideer? Hjaelp!

Hej Igen. Vi havde selvfoelgelig lige problemer med internet forbindelsen, derfor har jeg ikke givet lyd foer nu. Mange tak for jeres hurtige svar. Nu vil jeg forsoege at tage min kaereste lidt i forsvar, det lader til han er kommet lidt i daarligt lys herinde, det var jo meningen at denne debat skulle handle om brylluppet og ikke om man er enig i hans livsopfattelse. Maaske er jeg rigtig daarlig til at gengive hvad han mener, -jeg tror det er problemet, jeg er ikke saa god til filosofi Eksemplet med risen var hypotetisk og handler hverken om hvorvidt han selv spiser ris hver dag, eller om at vaere fattig. Jo vist kan man vaere fattig og glad, men man kan ogsaa vaere rig og glad. Det handler om ens indstilling til tilvaerelsen, det er maaske det jeg er rigtig daarlig til at forklare. Jeg vil tro han mener at man skal glaedes over det man har, man skal ikke begaere mere (nu snakker jeg ikke om mad hos fattige familier, men fx. iphone, dyrt sommerhus, ny bil ect.), hvis der kommer mere til en, skal man tage imod det. Man skal vaere bamhjertig og selv give ud af fx. penge, mad, toej eller kaerlighed. Jeg tror han mener at har man meget, er det svaert ikke at begaere mere, derfor forsoeger han at leve "udmygt". (Hvilket vil sige, vegetarisk, uden alkohol, uden dyrt toej, smartphone, mac, designer moebler ect.) Man skal forsoege at goere saa meget godt man kan, i det korte liv man har, for de midler man har, det kan fx. vaere at vaelge oekeologiske madprodukter -i stedet for at investere i en tablet -, eller bare give sin kaerlighed videre og vaere god mod andre -hvis man er fattig. Jeg tror hans filosofi handler om at turde give slip paa mange af de forventninger der ligger til en. Min kommende mand saetter sig ikke til herre over hvordan andre lever deres liv. Han forsoeger kun at goere det han tror er bedst for ham. Dvs. han har intet imod af tage til foedselsdage, bryllup ect. Men han har ikke lyst til selv at blive fejret -overhoved. Naar jeg har foedselsdag, har han altid gjort det til en speciel dag -og det er han faktisk ret god til. Men han frabeder selv alle festlige indslag, gaver og gaester paa hans egen. Vi er enige om at vores kommende boern skal opleve barndommens glaeder, med at se frem til jul og foedselsdag. Men vi er ogsaa enige om at barbiedukke nr. 14 maaske ikke goer vores lille pige mere lykkelig, istedet tror vi begge at en barndom hvor man har tid til at vaere barn og lave ting sammen som familie, goer mere end rent matrealistiske ting og alt for travle foraeldre. (Jeg hentyder ikke til at boern ikke maa faa lejetoej, men at hvis man har et boernevaerelse der bugner af actionmaend goer en ny ingen forskel.) I forgaars og i gaar har vi snakket meget og laenge om vores kommende bryllup og faktisk er vi (naesten) naaet frem til et kompromis: -Kirkelig vielse med det naermeste familie og venner. -Ikke nogen fornem bryllupsfest, men en eftermiddag og aften hvor vi goer noget sammen med dem vi holder af. Vi er begge naturboern, saa der bliver baal, skov, telt, fakler og grill. Der kommer folkemusik og dans. Men ingen taler eller fornem middag til hoejbords. Ja, alt ligger jo saa ikke saerlig fast endnu, da vi kun lige er blevet (naesten) enige. Jeg fortalte ham om hvor ked af det jeg var, mine tanker omkring hvor meget jeg ville foele mig skuffet og snydt hvis der ingenting skulle ske. Jeg skar det ud i pap. Mine tanker om hvordan jeg gerne vil kunne mindes dagen med glaede i fremtiden og hvordan jeg ville faa svaert ved det paa hans primisser. Han vendte naermest paa en tallerken, men det aendrede jo ikke paa at han stadig ikke har lyst til at blive fejret. Han vil -nu- gerne goere dagen (mere) speciel, for min skyld, men han oensker ikke en stor og praengende fest. Men jeg er nu glad for vores kompromis, jeg faar et kirkebryllup med de naermeste og dagen bliver anderledes end hverdagen, og jeg tror faktisk det bliver hyggeligt og jeg tror faktisk ogsaa min kaereste kommer til at glaede sig til dagen, naar lige han vender sig til tanken! Jeg haaber jeg fik forklaret mig lidt bedre nu. Mange tak for jeres tanker, det er dejligt at kunne dele alt dette her med nogen.

Kaere alle sammen. Mange tak for jeres svar, vi havde lige nat her i asien, saa derfor mit sene svar:) Nu vil jeg forsoege -uden at komme ud i en laengere filosofisk udredning- at gengive min kommende mands tanker: Det hele handler om at han ikke vil goere saa meget ud af specielle begivenheder (jul, foedselsdag, bryllup, begravelse osv.) Han mener at hvis man er tilfreds med de smaa ting i tilvaerelsen, har man ikke brug for at goere begivenheder specielle. Man skal vaere glad for det man har, leve ydmygt og dermed vil man faa den stoerste glaede i tilvaerelsen. Hvis man foerst laere at vaere glad (eller ligeglad) kommer lykken snigende fx. hvis du spiser hvide ris med salt hver dag, saa kan du finde lykken i at du faar mad og dermed vil hver mundfuld smage himmelsk. Han forestiller sig at hans hjerte er en skovsoe, hvis ikke man laere at finde ro i sig selv og i tilvaerelsen, vil der konstant vaere boelger paa vandet, hvis man laere at styre sit liv, vaere glad (eller ligeglad) for sig selv og sit liv som det er, vil boelgerne med aarene ligge sig og soen bliver spejlblank, paa den maade kan man kigge ned i soen og se et spejlbillede -sandheden- maaske Gud eller maaske sig selv? Nu blev det alligevel et laengere filosofisk forklaring -sorry! Da jeg snakkede med ham i gaar aftes sagde han at han ikke har behov for at der sker noget, men at han gerne vil lave noget (fest, fin middag eller noget andet) for min skyld, men at han bestemt ikke har lyst til det. Og jeg har jo som saadan heller ikke lyst til at presse ham til noget som han ikke har lyst til, for saa vil det jo ligge bagerst i mit hoved paa selve dagen. Jeg mener at en bryllupsdag skal vaere speciel, en mindevaerdig dag og det mener han ikke. Jeg kan ikke se hvordan vi kan indgaa et kompromis her. (Jeg vil vove at paastaa jeg har gaaet langt for at imoedekomme ham: mit droemmebryllup om hvid brud med en bryllupsfest sammen med samtlige venner og familie et smukt sted i Danmark er sloejfet for laengst, derfor ville jeg gerne have holdt det lille bryllup hos min mor kun for de naermeste ...eller i det mindste bare goere noget specielt ham og mig.) Nu skal det lige siges at han i dagligdagen er god til at gaa paa kompromis, vi elsker hinanden og alting fungere. Mange tak for du gav dig tid til at laese denne forvirrede besvarelse.

Tak for dit svar Rikke_n, jeg er glad for du gav dig tid. Selvfoelgelig skal det vaere et komprmis fra vores begges side, men det er meget svaert for mig at finde paa noget, naar han ikke oensker noget overhoved. (Se evt. mit svar til Zaviness) Min kaerestes forslag til vidner er nu, 2 bekendte vi kun kender ganske overfladisk. Ingen af os oensker at tage et fly til udlandet, da vi har boet i asien i over 1 aar nu. (Vi har faaet nok af det store udland.) Men det var ellers en rigtig fin ide.

Tak for jeres svar, jeg er glad for at I tager jer tiden til at skrive. Rose M: Min kaereste vil slet ikke have en bryllupsfest, han vil ikke have nogle gaester og han vil ikke lave noget som helst paa dagen. Det er ikke fordi jeg er imod din ide, men det er han. Zaviness: Jeg synes ogsaa det vaesentlige er at vi begge er glade, jeg er naermest ligeglad hvordan dagen skal fejres, men det er vigtigt for mig at den bliver gjort lidt speciel. Det er trods alt en pagt for livet. Jeg synes skam bestemt at selve vielsen er det vigtigste, og jeg vil gerne kunne taenke tilbage paa den og min bryllupsdag med glaede. (Med glaede betyder ikke med en stor fest med 100 gaester, men at man maaske goer sig den anstrengelse at tage (lidt) finere toej paa end normalt, rede sit haar osv. og at man goer noget sammen som man begge har lyst til. Og ja... jeg ville oenske vi kunne dele vores kaerlighed med vores naermeste familie og venner ogsaa, vi har ikke vaeret i Danmark i over et aar, saa de er savnede) Naermest ligemeget hvad jeg foreslaar, saa vil min kaereste det ikke. Han vil ikke ud at spise romantisk, han vil ikke paa picnic og han vil ikke gaa en lang tur paa stranden, han vil kun i kirke og hjem. Naar jeg saa spoerger ham hvorfor, siger han at det vigtigste er at vi bliver aegtefolk, han har ikke behov for at fejre det eller goere det til noget specielt. Han synes i oevrigt ogsaa at slut august eller start september er alt for presset, rent tidsmaessigt. Men han vil gerne have boern NU og det er her hele problemet ligger, for jeg vil ikke uden at vaere kirkelig viet. Jeg har ogsaa spurgt ham om han har faaet kolde foedder, men det har han ikke, han vil meget gerne giftes. Nu har jeg bedt ham om at skrive ned paa et stykke papir hvordan han har taenkt sig dagen skulle forloebe.