Muldebeerg

Medlem
  • Content count

    530
  • Joined

  • Last visited

Community Reputation

3 Neutral

About Muldebeerg

  • Rank
    Monster Bridezilla
  • Birthday 10/11/1974

Profile Information

  • Vielses dato
    29.08.2015
  • Type vielse
    Kirke
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Havefest i vores egen have <3

Recent Profile Visitors

800 profile views
  1. Jeg tænker også, hvor billigt er billig? Der er mange flotter kjoler til salg billigt, både her, på dba, gul og gratis osv., hvis kjolen godt må være brugt? Ellers plejer Lilly i Vejle at have udsalg i oktober måned, hvis ikke jeg husker meget galt. Der findes også butikker, der har kjoler i kommission, hvor du kan være heldig at finde noget godt.
  2. Mens vi kørte ud til søen, kørte gæsterne hjem til os, hvor de blev modtaget med velkomstdrinks, nachos m. kylling (en smule uhandy, men det faldt i rigtig god jord alligevel) og levende musik af en af kærestens venner.. (Allan Østerdahl) Vi ankom ved 15-15.30-tiden og alle hyggede sig allerede på daværende tidspunkt. Vi nåede at få hilst på alle gæsterne, budt velkommen og fik også lidt nachos - mens vi bare storhyggede i det skønne vejr. Kæresten havde jo lavet den fineste gårdhave, som var fyldt med loungesæt og det gav simpelthen den skønneste stemning, særligt med Allans musik i baggrunden. Ved 16-tiden var det tid til bryllupskagen og hold nu op, hvor var den flot. Det er 1. gang min veninde har lavet bryllupskage og det kan hun bestemt godt gøre igen.. Efter kagen og lidt mere hygge, overtog kæresten mikrofonen og fandt guitaren frem - for at spille og synge en sang han havde skrevet til mig.. Han var så sød, sangen var smadder god og lavet over en melodi, han komponerede til mig, dengang vi mødtes, det var jeg noget rørt over.. Da han var færdig overtog en anden musikven musikken, han havde lavet et par sange. Den første var sådan en, hvor alle kvinderne skulle synge halvdelen af verset og dernæst mændene.. Det var smadderskægt og rigtigt hyggeligt at stå derude på terrassen med alle vores gæster og synge og grine. Bagefter sang han en sang, der var lavet til os - og hvor alle også blev bedt om at synge med på omkvædet - skønt indslag. Pigerne hyggede sig og tullede rundt blandt gæsterne indtil de blev hentet af deres veninder + forældre ved 17-tiden. Det gik så let med at sende dem afsted, de havde glædet sig i flere dage til at skulle overnatte hos deres veninder, så det var skønt at sende dem afsted, mens de smilte over hele ansigtet.. Ca. 17.45 satte vi os til bordet - vi havde 4 store runde borde og det fungerede helt perfekt. Både med pladsen og ikke mindst med bordplanen... Vi havde faktisk aftalt med kokken at det hele skulle køres som buffet, men han overraskede os og de lavede tallerkenservering ved forretten. Det var SÅ fedt og de havde anrettet det superflot ude i køkkenet.. Der var forskellige indslag i løbet af aftenen, til trods for at vi jo havde skrevet "ikke for mange taler og sange" ;) - meeen det var nok nærmere en rød klud foran en del af gæsterne, ha ha ha.. Dog ment på den gode måde, for det var nogle hyggelige indslag.. Der var tale fra manden min og den var SÅ sød, fin, humoristisk og fyldt med ægte kærlighed. En tale fra forloveren blev det også til og så havde jeg jo fået lavet et eventyr, som det lykkedes mig at få læst op/fortalt. DET var jeg ret stolt af og det gik faktisk ganske godt, til trods for, at jeg knapt nok kan rejse mig op og sige mit navn, hvis jeg er på kursus eller lign. Min mand (det er altså lidt underligt, men rart at skrive) blev så overrasket over at jeg havde lavet en "tale" til ham og det varmede at se, hvor glad han blev. (og hvis man må reklamere, så må jeg skynde mig at sige, at www.anderledes-festtaler.dk helt klart kan anbefales, hvis man gerne vil have hjælp til en lidt anderledes tale) Min kusine holdt også en dejlig tale og dernæst var der lidt forskellig underholdning fra vores venner. Der var en quiz, alle skulle deltage i, fra et vennepar og så havde 3 andre vennepar slået sig sammen og lavet en quiz, hvor manden min og jeg skulle se, om vi kunne svare det samme. Det gjorde vi ret godt og vi tabte kun en omgang, hvilket betød, at vi skal holde en grill-middag for de andre venner næste sommer. Til gengæld "vandt" vi både en julefrokost, en påskefrokost, en udflugt i det grønne (som nok bliver med det ene vennepar til Djurs Sommerland), en biograftur og en tur til den lokale isbar, så det var noget af en fin ekstra-gave.. Kærestens musikven holdt også en tale og så var det vist det med indslagene.. ;) Men de var alle gode og supersøde, så det gjorde jo da heldigvis ingenting.. Maden og serveringen hele aftenen og natten igennem var bare i top. Der var ikke et eneste tidspunkt på dagen, hvor vi bekymrede os om maden eller om, hvornår det ene eller andet kom på bordet. Selv drinksbordet stod der bare "lige pludseligt" og på det perfekte tidspunkt. Lys blev tændt, bålfadene blev tændt osv. - alle klarede det hele til UG uden at vi andre tænkte på noget, det var så befriende og fantastisk... Vi nåede brudevalsen inden kl. 24.00 og det var så skønt at danse og nærmest kun have øjne for hinanden i et "kort sekund".. ;) Sløret blev "revet", strømperne og slipset klippet, så alle var vist godt tilfredse.. Efter dansen startede festen for alvor og vi sluttede faktisk først kl. 04.30 søndag morgen. Det første par gik ved 1-tiden, men ellers var det løbende i løbet af natten, at folk sagde godnat. Selv mine forældre på snart 69 blev til kl. var over 2.30 - det var ret vildt, må jeg sige... Så jeg er slet ikke i tvivl om, at alle hyggede sig og havde en rigtig skøn aften og vi var bare rigtigt godt tilfredse med, at det hele forløb så godt og med så mange glade og feststemte mennesker omkring os, der satte alt ind for at fejre os så længe... Superfantastisk og helt uforglemmelig oplevelse - og når jeg går og kigger på gaverne, er det nu også ret overvældende... Glæd Jer - alle I kommende brude - det er en fantastisk dag og alt er bare lige en tand bedre på sådan en dag..
  3. Ud af kirken gik vi alle 4 sammen, vi havde en datter i hver side og det føltes helt rigtigt. Efter knus, lykønskninger og MANGE MANGE ris (!!!) "hoppede" vi i Cadilac'en igen og kørte ud til søen, hvor vi havde fået kørselstilladelse til at komme ind i skoven. Da vi kom derud var hele området omkring søen spærret af - ups! ;) Der var Yeti Adventure Challenge, et løb Kronprinsen bl.a. deltog i... Vi overvejede lidt, om vi skulle snuppe plan B, som var en anden location, også meget smuk, meeen vi havde jo kørselstilladelsen i baghånden... Så vi krøb under afspærringerne med 2 biler og kørte forsigtigt ind i skoven (vi skulle selvfølgelig om på den anden side af søen, tsk tsk tsk)... På vejen mødte vi et par løbsdeltagere der varmede op og de kunne fortælle os, at der ville gå yderligere 20 min. inden løbet startede. Og da de skulle starte med en svømmetur, besluttede vi os for at køre ind og få taget billeder og så afsted igen. Vi nåede det hele og jeg er slet ikke i tvivl om, at det blev gode billeder. Det eneste vi har fået som "teaser" er det jeg allerede har lagt ind. ;) Ovenstående "forhindring" ved søen, var faktisk det eneste bump på vejen overhovedet på hele dagen - og det blev taget med et smil og et "nå ja, vi har jo plan B, hvis nu"... -så ingen sure miner..
  4. Lørdag morgen havde jeg sat vækkeuret til kl. 8, men blev vækket lidt tidligere af børnene. Dog ikke mere, end at jeg lige kunne få en lille halv time på øjet igen, da de var fodret af for en stund. ;) Da jeg lå i sengen, undrede jeg mig lidt over, hvor rolig jeg var, men det var faktisk også meget rart.. Jeg stod op og gik ind for at hjælpe min datter med fjernsynet, da det drillede og VUPTI, så rystede hele kroppen lige pludselig og jeg kunne da på ingen måde lige overskue at skidtet ikke fungerede.. ha ha ha.. Så hun blev bedt om at se programmet på ipad'en, da den da i hvert fald virkede... Så fik jeg lige øje på spisebordet med alle servietterne og kom i tanke om, at der jo da stadig liiige manglede nogle stykker inden vi var helt færdige.. Så min mor og jeg gik fluks i gang igen og fik hyggesnakket lidt, mens vi lavede det sidste. Da det var klaret, kunne min far bære servietterne ud og få dem sat på tallerkenerne, så borddækningen var helt færdig Det blev simpelthen SÅ flot og jeg var utroligt godt tilfreds - ikke mindst naboens dekorationer og den øvrige bordpynt hun havde lavet, satte virkeligt prikken over i'et... Hhmm.. jeg har faktisk allerede lidt svært ved at huske de forskellige ting, men min far og jeg kørte i hvert fald efter morgenmad og kørte lige ind forbi det BB, hvor de og 2 andre hold fra familien skulle overnatte samme aften. Så kunne min far vælge deres værelse og få nøglen med derfra med det samme. Dejligt. Morgenmaden blev indtaget sådan lidt "løbende" og ikke siddende samlet ved bordet, men det var nu faktisk fint nok, da det ikke var stressende som sådan. Kl. 10.30 kom min veninde, hun skulle sætte pigernes hår, lægge min make-up og hjælpe mig i kjolen samt gøre sig selv klar. Da hun kom, startede min mor og jeg først med at få sat mit hår, mens min veninde satte pigernes hår. Dernæst kom turen til make-up og til sidst kjolen og det hele gik så fint. Kærestens ven kom i sin fine Cadillac fra '65 kl. 12.45, hvor vi stort set alle var klar. Min mor og min veninde til at køre i mine forældres bil, mens pigerne, min far og jeg kørte i den fine fine Cadillac de få hundrede meter til kirken. Inden vi tog hjemmefra, var både kokken (han kom kl. 11.00) og vores 2 tjenere/hjælpere ankommet, så det var bare så skønt at kunne overlade det hele til dem og vide at vi ikke skulle skænke køkken, servering m.m. en eneste tanke.. ;) Vi kørte lige en lille ekstra tur i Cadilac'en, så vi ikke ankom for tidligt til kirken. Min veninde stod troligt og ventede på os, så hun kunne rette kjolen til og sørge for pigerne, lige inden vi gik ind. Turen op af kirkegulvet gik vanvittigt hurtigt, pigerne gik forrest og de "fløj" nærmest afsted, selvom de nu klarede det superflot. (de er kun knapt 6 og 8 år).. Mine øjne faldt med det samme på min kæreste (nu mand - sjovt at sige. *ss*), som stod med tårer i øjnene og bed sig i læben. Nuuiii, der blev jeg rørt og måtte lade være med at kigge mere på ham, for ikke selv at blive alt for våd i øjnene.. Men det var bare så skønt at se ham på den måde, han havde været så nervøs og det var så tydeligt at det rørte ham helt ind i hjertet at se sine 3 "piger" komme gående sammen og i så fine kjoler.. Jeg var faktisk ikke så nervøs igen, hvorfor ved jeg ikke, men der var på en eller anden måde en ro over mig, måske over at vi nu var nået SÅ langt.. Der var mødt en masse skønne mennesker op i kirken, som jeg ikke havde forestillet mig ville komme og det varmede utroligt meget at se dem alle. Jeg kan ikke huske det hele, men en del af dem hæftede jeg mig meget ved. Selve vielsen og gudstjenesten var så fin og præsten var så god. Fotografen var "overalt" (på en god måde) og selvom jeg normalt hader at blive fotograferet, så faldt det mig bare så naturligt at smile hele dagen, fordi man bare var glad fra yderst til inderst.
  5. Her er min bryllupsberetning, -godt nok meget forsinket, men det skyldes simpelthen, at jeg ikke har fået den lagt her ind i ”beretningstråden”… Men det gør jeg så nu, bedre sent end aldrig og hvem ved, nogen kan måske få glæde af at læse den, hvis nu de selv skal holde et havebryllup. Vores bryllup blev holdt den 29.08.2015. J Jeg havde ferie hele ugen og fik løbende lavet noget, men ikke det hele. Tirsdag kom teltet op og vi fik sat pavilion'erne op, en til musikeren/kokken, der skulle grille og en, der dannende en lille "indgang" inden teltet, så man ikke "braste" lige ind i borddækningen.. Det gav lidt mere indtryk af, at Nu begyndte vi for alvor at være klar og det var skønt at se, at teltet passede perfekt i vores have.. Min veninde lavede løbende noget på/til bryllupskagen i løbet af ugen og holdt mig lidt opdateret via sms, hvilket var rigtigt hyggeligt. Naboveninden var på ferie, men kom hjem fra Skagen allerede torsdag, da vi skulle på Torvet fredag efter blomster til dekorationerne, som hun stod for. Fredag startede vi derfor med en kop kaffe og en bolle nede i byen, hende og jeg, hvorefter vi tog hen til blomstermanden og fik købt det hele ind. Hjem igen, så hun kunne komme i gang med dekorationerne og hold nu op, det var hun altså super sej til. Kæresten og jeg havde besluttet os for, at der skulle være tid til, at vi kunne tage på cafe og få en lille times hyggestund, bare os 2 og det lykkedes faktisk også. Det var superhyggeligt og faktisk et rart break midt på dagen, inden vi fik fikset de aller sidste indkøb. Om eftermiddagen kom mine forældre og hjalp til med selve borddækningen, mens naboveninden stadig baksede med blomsterne - hun lavede 8-10 flotte dekorationer, 4 til bordene og så blev de øvrige stillet på gavebord, buffet, i vores "lounge-område", indenfor osv. Det så så godt ud. :D Senere på dagen kom endnu en supergod ven og hjalp med at slå græs, sætte rispapirlamper op (Mus84 - "we did it" - og det så knaldhamrende godt ud ), sætte lyskæder i træerne osv. Nå ja, og så havde han også lige aftensmaden med til os alle - mega god ide, så vi ikke skulle tænke på det Ungerne tullede rundt med et par venner og hyggede sig med alt det der skete. Nabomanden kom hjem hen på aftenen og gik i gang med at få strøm ud til vores lyskæder, musikanlæg osv. (kæresten er musiker, så det var ikke et helt lille lydanlæg der var koblet til).. Jeg tror de sidste "hjælpere" gik ved 22-tiden, men var lidt lost i det med tiden... I hvert fald kom jeg jo da i tanke om, at min mor og jeg skulle ha' foldet servietterne, som først skulle på lørdag formiddag. Jeg havde "glemt" den lille detalje, at vi skulle have et "tylbånd" med en lille "bling-bling rundt om alle servietterene og DET tog altså tid at sidde og bakse med.. Så min mor foldede og foldede, men jeg til gengæld fjollede og fjollede rundt med det skøre tyl, der skulle igennem 2 bitte små huller på "bling-bling-ringen" til 35 servietter.. tsk tsk tsk... Kl. 2.15 var vi ikke færdige endnu, men blev enige om, at vi hellere måtte hoppe i køjen... -Nå ja, kæresten kørte hjem til sin gode ven og forlover kl. 19, hvor han skulle overnatte. Stresset over at komme for sent afsted, da han havde meget han skulle nå, men også stresset over at forlade "den synkende skude", da han godt kunne se, vi manglede en del endnu. MEN hurra for gode venner - hvor er de guld værd, når man rigtigt har brug for det.. *s* Så kl. 02.30 lå jeg i min seng og faldt heldigvis hurtigt i søvn og faktisk også forholdsvis rolig i kroppen...
  6. Vi brugte Frans Barstad fra Lystrup til vores bryllup og ham kan jeg helt klart også anbefale. Han tager nogle rigtigt gode og smukke billeder - han var ikke hos os hele dagen, men i 4-5 timer.. Pøj pøj med at finde den rette til lige præcist Jeres bryllup...
  7. Jeg synes sagtens I kan holde noget, men tænker også enten 5 års bryllupsdagen eller som Ki foreslår Blomsterbryllup. DET lyder superhyggeligt, synes jeg.. *s* Go for it ;)
  8. Jeg har aldrig holdt taler før og var også helt sikker på, at jeg ikke skulle holde en tale.. Men så fandt jeg et indlæg med Signe her på BK og så, at hun efterfølgende havde oprettet sin egen hjemmeside, hvor hun skriver taler som eventyr. Sådan en hoppede jeg ombord i og det blev supergodt. Min mand og alle gæsterne grinede med og syntes faktisk det var rigtigt godt.. Så det kan anbefales - og så gør det det måske mindre "formelt" at det er en historie du fortæller... Sådan var min oplevelse i hvert fald ;) (jeg ved ikke om jeg må skrive hendes webside, men jeg prøver og ellers må admin selvfølgelig gerne slette den igen, hvis det ikke er ok..) www.anderledes-festtaler.dk Ellers vil jeg også sige, at du kun skal holde tale hvis du føler for det. Du kan også få spillet et stykke musik i kirken, få en til at synge eller som du selv er inde på, skrive et brev til din kommende mand ;) Pøj pøj med det..
  9. Weehh hvor skønt med alle de billeder og ikke mindst, din beretning. Superdejligt at læse med og beklager det først sker nu. Jeg har selv været lidt "bryllupspresset" så "that's why" ;) Det ser superfint ud med Jeres telt, rispapirlamperne, buketteren og kagen. Nå ja, for ikke at nævne din kjole, hvor er den også fin.. *s* Glæder mig til at læse mere...
  10. Jeg købte mine sko på www.lilly.dk de har også nogle pæne hvide brudesko, kan jeg se... Superflot kjole du har fundet dig - den sidder smukt på dig.. -og tillykke med det kommende bryllup. Som nygift kan jeg kun sige GLÆD DIG
  11. Weehhh sikke en skøn beretning OG sikke da en superfantastisk kreativ mand, du har dig der.. Hvor sødt og rørende, at han har fået fat i så mange kendte, så de kan give dig en ordentligt bryllupshilsen - det er megasødt, synes jeg... *s* Skønne billeder og hvor er du bare flot i din smukke kjole.. (gemalen og sønnerne er godt nok også fine..).. *s*
  12. Det står lige her under "Hvordan bliver vi gift på rådhus" https://www.borger.dk/Sider/Naar-I-vil-giftes.aspx
  13. Rigtig god rejse, det lyder som et fantastisk år I går i møde..
  14. Hvor er de bare superfine..
  15. Vi skal giftes kl. 13.00, dernæst skal gæsterne hjem til os (5 min. fra kirken), mens vi kører ud til søen og bliver fotograferet. Gæsterne bliver underholdt af en gut, der sidder og spiller og så er der også lidt at spise, nu det er så tidligt på dagen. (+ div. havespil osv. - vi holder brylluppet i telt i haven.. *S*) Bryllupskagen spises når vi kommer retur fra kirken - cirka og så kl. 17.30-17.45 går vi til bords...