madloteilime

Medlem
  • Content count

    113
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    3

Everything posted by madloteilime

  1. http://kjelsoe.dk/
  2. Ja vi var rigtig tilfredse! Her kan man se lidt: https://www.facebook.com/joannaegeberg/?fref=ts
  3. Hvor er den smuk! :-)
  4. Min mand og jeg holdte bryllup der i August og vi kunne bare læse på hjemmesiden at man måtte nyde vin og øl til maden. Grunden til det er bare at de ikke ønsker lejren skal huse drukfester, men gør man det med måde er der ikke noget problem :-)
  5. Det er ikke sandt - det må man godt :-)
  6. UGEN OPTIL: Ugen optil vores store dag den 5.8.17 var overraskede stille og rolig for mig. Faktisk så stille og rolig at jeg blev lidt halvstresset over ikke at være stresset over noget! Kender I dét? Mandag kom vores nye bord-navne (vi havde bestilt nogle som var for små da de kom frem, og så sendte firmaet en ny omgang i en større størrelse): Mandag og tirsdag var, for min mor, også store bagedag! Hun lavede den lækreste bryllupskage som hun frøs ned og tog op igen dagen inden brylluppet - den var simpelthen så lækker og meget smuk! Jeg fik lavet toiletkurve som blev ganske fine/brugbare: Min søster og jeg lavede vores billede-guld-hulahopringene færdige: Jeg lavede de sidste skilte til mad og drikke osv: Torsdag aften hentede vi eucalyptus-grene hos nogle venner af familien som lige har anskaffet sig et eucalyptustræ denne sommer og senere den aften rengjorde vi de husløg/sukkulenter vi havde groet hen over sommeren: .. Og så blev det endelig fredag - dagen før! Vi tog først hen i kirken og pyntede op og derefter på lejren hvor festen skulle holdes: Og så var det makeup-prøvetid med min veninde og derefter sengetid.. hvilket gik overraskede godt også Stay tuned
  7. 5.8.17 - PORTRÆTTERNE: Alle billeder er taget af dygtige Rikke, Riff Kjaer Photography Jeg vil bare lade billederne tale for sig selv Og så lige lidt detaljebilleder af mig og min (hvis jeg selv skal sige det) virkelig smukke kjole syet af min fantastiske mor fra bunden - Smykkerne er købt (ekstremt billigt) i Guatemala Fortsættelse følger..
  8. 5.8.17 - PORTRÆTTERNE: Alle billeder er taget af dygtige Joanna Egeberg Efter en times tid ved receptionen (som fortsatte for gæster + dem der var kommet for at se vielsen) tog vi ud for at få taget portrætter. Vi havde 2 fotografer (+ en videograf) på, så der var nok kameraer at kigge i osv, men det var rigtig sjovt og skørt at være på den anden side af kameraet pludselig. Det er meget fedt at have oplevet det selv nu, hvordan det er at være i parrets situation, når jeg normalt er fotografen Billederne blev bare såå smukke - dem er vi meget glade for! Vi kørte afsted i en smuk gammel bil vi havde lejet af nogle bekendte. Det fuldendte det lige synes jeg! Og så havde vores forældre sørget for en kurv med champagne og pistacienødder - så lækkert! Vi havde på forhånd fundet et forladt hus der kunne fungere som regnvejrssikring, men uden regnvejr ville vi dog stadig gerne bruge det Vi kørte derefter lige et stykke væk fra huset og ind til en lysning i en skov. Det var bare helt perfekt Detaljebilleder af manden mins flotte flotte outfit Fortsættelse følger..
  9. Vi havde en hindbærmousse og en limemousse med chokolade-bund og 2 nøddebunde. Det var perfekt
  10. Spændende ideer som også minder ret meget om det tema vi fik op at stå til vores bryllup for et par uger siden
  11. 5.8.17 - RECEPTIONEN: Alle billeder er taget af dygtige Joanna Egeberg Receptionslokalet fyldtes hurtigt mens vi fik sagt hej til alle (lokalet støder op til kirkerummet), og folk snakkede og hyggede sig og spiste hjemmelavede flutes og boller med diverse pålæg. Vi var ret sulte men vidste, at folk ikke ville gå i gang med kagen før vi havde skåret for selvfølgelig, så det gjorde vi i alle traditionernes ånd Den smukke (og ekstremt gode) bryllupskage var lavet af min kære mor. Det var med en smal tung chokoladebund nederst, limemousse, nødde-marengsbund, hindbærmousse og endnu en nødde-marengsbund. Mhh! Glæder mig allerede til at skulle spise det igen om et år til vores 1 års bryllupsdag hahah Og her er så lidt stemningsbilleder fra receptionen - det var så svært at få snakket med alle man gerne ville (primært dem som ikke skulle videre til festen), men jeg synes nu det gik ok heldigvis Vi var der heller ikke såå længe igen - 1 times tid eller halvanden, fordi vi også skulle videre ud og få taget portrætter, men mere om dét senere! Og så havde vi et gæstebogstræ, som man måske har kunnet lure i "forberedelse"sindlægget Det er blevet rigtig flot og helt fyldt ud og hænger nu over vores seng som et dejligt minde om alle dem der ønskede at komme og fejre os og kærligheden Fortsættelse følger..
  12. 5.8.17 - VIELSEN: Alle billeder er taget af dygtige Joanna Egeberg Så var det tid! den 20 min lange køretur hen til kirken var nervepirrende.. Jeg var så spændt og nervøs på en gang - så mange øjne ville hvile på kun mig fra dørene gik op. Vi ankom til kirken lidt før kl 13 hvor vielsen officielt skulle starte, fik sat en smuk knaphulsblomst i min fars jakke og jeg fik udleveret den smukkeste buket! Både knaphulsblomsterne og buketten var lavet af en ven af familien og hun er bare så dygtig! Hun havde aldrig prøvet det før, men det blev bare så smukt og lige som jeg ønskede det. Folk ventede spændt Få minutter over 13 blev dørene åbnet og ud i salen trådte min far og jeg. På turen op gennem kirken så jeg ingenting andet end min skønne, flotte mand, der stod ved alteret og ventede med lysende øjne.. Jeg gik ind til sangen "Kærlighed" af Skywalk - den smukkeste sang med tekst taget direkte udfra biblen: https://www.youtube.com/watch?v=4kr4QNy_S6o Det var en smuk vielse, en god tale fra præsten, god lovsang og bare en helt fantastisk oplevelse at sige ja til hinanden for evigt for Gud og mennesker. Vi udvekslede ringe (næsten fejlfrit hahah) og blev bedt for: .. Og kunne gå ud af kirkerummet som mand og kone Og da vi kom ud kunne vi stå og sige hej til alle de ca 180 (!) mennesker der var kommet for at være en del af vores dag og ønske os tillykke! Det var stort! Fortsættelse følger..
  13. 5.8.17 - FORBEREDELSERNE: Alle billeder af taget af dygtige Joanna Egeberg Så kom dagen endelig.. Jeg havde sovet ganske fint sammen med mine to veninder takket være et råd om, ikke at tænke på brylluppet aftnen før. Vi stod stille og roligt op og jeg kunne mærke nerverne begynde at komme.. Efter en omgang morgenmad gik vi i gang med makeuppen, som skulle lægges af min ene veninde, og det blev bare så fint og naturligt - lige som jeg gerne ville have det! Bagefter var det tid til afgang mod frisøren, men pludselig opstod der lidt en paniksituation, da jeg ikke havde fået de husløg af min mor som skulle i håret, og hun kunne ikke huske hvor hun havde gjort af dem osv.. Vi skyndte os at lave nogle hurtige nye (små husløg skulle renses og sættes på hårnåle), men kunne ikke nå så mange, og de var nu heller ikke så flotte som dem vi havde lavet aftnen før. Nå, afsted kom vi (min veninde og jeg) og ankom lige lidt for sent. Hos frisøren mødtes vi med vores fotograf og videograf, som begyndte at arbejde - det var ret sjovt pludselig at være den der bliver taget billeder af, når jeg selv plejer at tage ud til bryllupper at fotografere Efter måske 10 min kom min morbror heldigvis kørende med de rigtige hårnåle med husløg - yay! Frisøren var ganske dygtig, men må indrømme at det stressede mig lidt/gjorde mig lidt usikker ikke at have haft en prøveopsætning inden. Jeg var ikke helt sikker på om hun forstod hvad jeg ønskede, men det endte med at blive rigtig godt og det tog kun lidt over en time, så det var rigtig rart ikke at skulle stresse bagefter på trods af forsinkelsen osv. Da håret var sat tog vi tilbage mod lejren (feststedet men også der vi overnattede fra fredag til lørdag) for at komme i kjolen. Det fik vi da også gjort stille og roligt, og åh hvor var (og er) jeg lykkelig for mit valg om, at lade min mor sy kjolen. Jeg har "designet" den og hun har lavet den så smuk Fortsættelse følger..
  14. De er virkelig flotte! :-)
  15. Bordnavne: Som jeg har nævnt, bestilte vi jo smukke træ-navne som "bordkort" til billige penge, men da de ankom blev jeg noget skuffet.. De var nemlig slet ikke så store som de burde! Jeg skrev derfor til sælgeren, som med det samme tilbød at lave nogle nye og større og sende igen helt gratis - yay! De er så kommet i dag og de er SMUKKE. Og lige som jeg havde forestillet mig. Denne etsy-sælger kan helt klart anbefales: https://www.etsy.com/dk-en/listing/496261482/personalised-wedding-place-cards-wedding. Det er billigt, med god service og så kommer det hurtigt med posten efter de er færdiglavet De små navne der først kom: De store navne der kom i dag
  16. SUKKULENTER OG GULDGLIMMER - DEN 05/08/17 GÅR DET LØS Så fik jeg pludselig også lyst til at dele lidt bryllupstanker, efter at have holdt dem inde liiidt længe, hæhæh. Nedenfor kan der læses lidt om hvem vi er, hvordan vi blev forlovet og hvilke bryllupstanker- og ideer vi går i.. OM OS: Vi er et ungt par på hhv. 20 og 21 år, der faldt for hinanden for snart 4 år siden, da vi gik på efterskole sammen - simpelthen! Siden hen er forelskelsen og kærligheden mellem os kun vokset! Nu ønsker vi at slå pjalterne sammen og har derfor længe snakket om at gifte os (jeg nok lidt mere end han, hæhæh). Jeg har siddet og drømt og halvt-planlagt de sidste par år via (mit elskede) pinterest og en note på min computer, men tingene er først blevet rigtig alvor i løbet af det seneste halve år. Vi bor til daglig i hhv. Kolding og Silkeborg men valgte sidste sommer at tage ud på en længere rejse sammen, først i 5 måneder som volontører på et børnehjem i Honduras, derefter 2 måneders rundrejse i Sydamerika. OM FRIERIET: For det første skal det siges at vi generelt har snakket meget bryllup og især efter vi kom afsted til Honduras. Vi blev nærmest enige om, engang i efteråret, at vi ikke kunne vente længere end til sommer med at gifte os. Men, frieri skulle der til, det syntes vi dog begge Da vi var på en mindre rejse i smukke Honduras, skete der da også lidt! Vi havde begivet os ud på Honduras' største sø i en dobbeltkajak for at nyde den helt igennem fantastiske natur, der kan findes lige dér. Wauw, helt betagede var vi! Bjergene rejste sig i horisonten og solen bragede gennem skyerne og opvarmede det klare vand. Vi sejlede og sejlede, indtil vi opdagede et klippefremspring ved bredden af en lille ø midt på søen. Perfekt til at tage et hvil og drikke vores medbragte drikkeyougurt, blev vi enige om, hahah Vi fik båden bakset op på klippen og nød smilende udsigten med armene om hinanden, indtil min nu kære forlovede pludselig faldt på knæ for mig med den smukkeste ring og de smukkeste ord. Jeg sagde selvfølgelig ja, mere eller mindre grådkvalt.. OG, så hev han også en i smug medbragt champagne op ad tasken! Ih, det var helt, helt særligt, det øjeblik. Især fordi det foregik i Honduras, som efter 5 måneder i landet, har en helt særlig plads i vores hjerter OM BRYLLUPPET: Da vi begge er meget glade for naturen, har vi valgt, at det skal være et bærende tema til brylluppet. Derudover vil vi have guld og naturligt nok hvid til at indgå - det bliver altså en grøn, hvid og guld farveskala. Udover dét er det meget vigtigt for os at hyggen er i højsædet, samtidig med at det skal være en fin fest (det er jo ikke hver dag man lige sådan holder bryllup). Nedenfor har jeg vedlagt et par små inspirationskollager jeg har lavet udfra min pinterest-samling (som desuden kan findes her: https://dk.pinterest.com/emilietoldam/wedding-inspiration/) HUSKELISTE: Har engang for en del tid siden efterhånden hugget denne list fra et eller andet sted jeg ikke længere kan huske.. Måske herinde? Håber det er ok i så tilfælde :-) Her kan der i hvert fald dannes overblik over hvad der er styr på og så alt det der endnu ikke er styr på hæhæh. 6-12 måneder før brylluppet: Fastsæt dato: 05/08/17 Valg af efternavn Lav foreløbig tidsplan Reserver kirke: Silkeborg Oasekirke Lav et budget Lav en foreløbig gæsteliste Reserver festlokale: Kjelsø lejren Få styr på mad til festen Få styr på bryllupskagen (/plan b) Book fotograf Arranger transportmiddel til dagen Book musik til festen Brainstorm på hår og makeup Brainstorm på brudekjole Brainstorm på sko og tilbehør Lav og send 'save-the-date' kort ud elektronisk 3-6 måneder før brylluppet: Køb sko til brud Køb smykker til brud Køb sko til gom Køb tøj til gom Køb vielsesringe Skriv ønskeliste Design invitationer, bordkort, menukort, takkekort osv. Lav bryllupshjemmeside Send invitationerne ud Vælg en toastmaster Styr på servering Fastsæt bryllupsmenuen Vælg farvetema: Få styr på vielsespapirer Få styr på ændring af navn diverse steder (pas, kort osv.) 2-3 måneder før brylluppet: Bestem hvilke salmer og lovsange der skal spilles i kirken Lav bordplan Forbered tale til partner Lær at danse brudevals Lav og print diverse kort og skilte Køb drikkevarer i Tyskland Få styr på bryllupsnat Find fotolocations 1 måned før brylluppet: Gennemgå vielsesritual osv. med præsten Brudekjolen færdiggøres Gå brudeskoene til Aftal detaljer med fotograf Aftal detaljer omkring håropsætning og makeup Aftal aftenens forløb med toastmaster Lav skema over ting der skal gøres før, under og efter brylluppet Aftal hvem der sover hvor natten inden Få helt styr på indretning af festlokalet 1-2 uger før brylluppet: Prøv tøjet en sidste gang Lav en kontrol på at alt er i skønneste orden Pak ting til at tage med til lokalet (viskestykker, osv.) Dagen før brylluppet: Pak en taske med tøj til dagen efter brylluppet (sørg for at det bliver transporteret til overnatningsstedet) Sørg for at makeup og andre praktiske ting (plaster, panodil, nål og tråd) er i brudens taske Gå tidligt i seng
  17. Ja det har jeg! Her: https://www.etsy.com/dk-en/listing/496261482/personalised-wedding-place-cards-wedding
  18. Vi valgte at sende invitationer ud som satte stemningen (jeg elsker nu engang at have en smuk, trykt invitation i hånden) men som ikke indeholdte særlig mange informationer. Fx intet om tidspunkter, ønskeliste, toastmaster, adresser, overnatningsmuligheder, dresscode osv - det kom på hjemmesiden. Du kan se den her for inspiration hvis I vælger at gøre det på samme måde www.emilieogkasper.com - invitationerne kan ses her: http://www.bryllupsklar.dk/forum/topic/92128-emilie-og-kasper-sukkulenter-og-guldglimmer-050817-kjolen-er-færdig/?do=findComment&comment=1530931
  19. PROJEKT KJOLE: Status: done! Det er for vildt. Min mor er den bedste og jeg er bare sååå glad for resultatet - den er lige mig!! Nu er der også under 2 uger tilbage.. Puha det er vildt.
  20. Hm, det kunne der måske være noget om, men samtidig kan jeg også godt lide det meget enkle udtryk. Det skal også siges at tallerknerne på lejren er lidt mindre og desværre ikke ligeså flotte.. Desuden er der nye, større navne på vej, da det ikke var den rigtige størrelse vi fik i første omgang. Men må lige tænke over det, hæhæ - tak for feedback
  21. Ej hvor vanvittigt!! Tillykke med fotografen - hvor er det fedt og urealistisk!