Frigga

Medlem
  • Antal besvarelser

    628
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    25

Alle besvarelser af Frigga

  1. Det vil helt sikkert fungere, det er kun et spørgsmål om hvordan det ser ud med knude og snip osv. Og så må de selvfølgelig ikke være større end at de kan komme ned igennem åbningen.
  2. En anden mulighed vil være en udvidet reception uden egentlig efterfølgende middag. Reception med bryllupskage, slikbuffet, aktiviteter og så pølser i vores egen bålhytte og bålhygge om aftenen til de få der vil blive til det. Det ville kun blive et par tusinde dyrere end picnikudgaven og gæsterne ville ikke behøve at have noget med selv. Lur mig om ikke det i virkeligheden bliver noget i den retning vi ville lande på når det kommer til stykket...
  3. Synes det lyder som en lidt svær situation. Som udgangspunkt vil jeg jo altid sige at I selvfølgelig kun skal invitere dem I har lyst til - men nu er det jo sjældent så simpelt. Min første tanke var at "forsvare" det med at i ønsker at holde en fest om aftenen sammen med jeres venner som alle kender hinanden (hvis det altså er tilfældet) men det gælder jo ikke når din far skal med og måske også noget af gommens familie. Men at være ærlig om at I helst ikke vil være for mange er måske bare den rigtige vej frem. Du kender vel dine søskende og må have en ide om hvordan de ville tage det hvis du tog en snak med dem om det. Måske har du også nogle praktiske årsager til ikke at ønske at blive for mange - det kunne være budget eller at der kun kan være et vist antal gæster hvor du har tænkt at holde det. Min kæreste har 4 søskende og jeg er sikker på at de ville vise forståelse for situationen hvis vi stod i samme dillema. I sidste ende er det jo dig der kender alle forholdene og må stole på din egen mavefornemmelse.
  4. Surprisebryllup kun for familien Tøj (knap så fint) 2.000 Fotografering (mere end blot portrætter) 6.000 Fotobog 500 Mad udefra da jeg ville bruge mine kræfter på bryllupskagen. F.eks. helstegt pattegris fra den lokale slagter 3.500 Drikkevarer 1.000 (og det er nok højt sat) Bryllupskagen 500 Alt ialt 13.500 Her er de dyre poster mad udefra (det kunne manden selvfølgelig stå for for en gangs skyld) og eksta fotografering (jeg VIL have billeder) Står manden selv for mad kan det vel gøres for 1.000 Og jeg kunne måske få en veninde til at stå for fotografering på dagen (hun skal selvfælgelig have noget for det), så vi kunne nøjes med portrætfotografering i studie (2.500) Så er vi pludselig nede på 8.500
  5. Budget til Picnik. Drikkevarer, øl, sodavand, rose (ingen rød- og hvidvin). Folk vil ikke drikke så meget alkohol, da de vil være meget opmærksomme på at de skal køre derfra. 4.000 Bryllupskage 1.000 Verdi 1.250 Leje af champagneglas 250 Engansservice 250 Forventer kun at nogle få vil blive til bålhygge om aftenen. Pølser til "natmad" 250 Tøj (knap så fint) 2.000 Fotografering 4.500 Fotobog 500 Alt ialt 14.000
  6. Nu da der vist er overblik over budgettet til den store fest derhjemme, tænkte jeg at jeg vil lave et løseligt budget hvis man skulle holde det over en hel weekend. Jeg ville give folk mulighed for at komme fredag eller efter kirken lørdag. Ingen nye ankomster lørdag formiddag for at de der vælger at bruge en hel weekend sammen med os ikke bliver forstyrret. Afrejse efter morgenmaden søndag. Eller restespisning til frokost? Det hele skulle være helt nede på jorden uden andet tema end hygge. Mon ikke godt halvdelen ville vælge at komme hele weekenden. Mit absolut foretrukne sted at holde det ville være Over Koen, som koster ca. 11.000 for en weekend incl rengøring og forbrug. Dertil kommer 2x morgenmad, en aftensmad og en frokost. Ca 4.000 Tøj mm ville være det samme 4.600 Diverse ville nok være det samme, da der går flere drikkevarer, til gengæld er morgenmaden regnet med ovenfor. 15.000 Til receptionen ville jeg servere verdi i stedet for mimosabar, men prisen er den samme. I stedet for slikbuffet ville jeg nok proritetere softicemaskine hele weekenden hvilket ville koste noget mere. Så ca 5.000 Middagen ville nok få en anden menu, men stadig hjemmelavet så ca samme pris på det. Masser af hjælpende hænder i et større køkken så køkkendamen kunne spares væk. Det samme kan leje af diverse ting. Stofservietterne ville i stedet blive til pairsservietter og lidt andet pynt. Derved lander vi på ca. 6.600 Aftenen ville blot fortsætte med en playliste. Drinksene droppes hvilket nok vil koste nogle rammer øl i stedet. Lidt sødt og chips nu da slikbuffeten er droppet. Aspagessuppe til natmad. 1.500 Nice-to-have ville i dette tilfælde ikke være musik, men i stedet et vildmarksbad Så alt ialt ca. 48.000 Hvilket jo faktisk ikke er meget dyrere end den store fest hjemme hvis man lægger musikken til.....
  7. Drescode (tekst til invitationen) Vi afholder denne dag med vintagetema. Vi har blandet nogle af de bedste stilarter fra første halvdel af 1900-tallet. Og vi ser meget gerne at I i jeres påklædning lader jer inspirere af det samme. Det er ikke meningen I skal komme i et fastelavnskostume eller føle jer forpligtet til at købe helt nyt tøj, men blot sammensætte eller tilføje lidt til det I allerede har i skabet, så festtøjet får en snert af "gamle dage". Lad jer inspirere af Downton Abbey, Badehotellet, The great Gatsby, Matador og Bugsy Malone. Til damerne kunne i flæng nævnes: Lange kjoler, diademer og opsat hår, charleston, 50-er strutkjole, lange hansker, stolaer og sjaler, klokkehatte, møllehjul, pilleæskehatte, fjer, perler og diamanter. Til herrene kunne foreslås: Høj hat, stråhat, fedora (gangsterhat), bowler, sixpence, vest, seler, manchetknapper, sølvbeslået stok, butterfly, nålestrib, lyse bukser til mørk jakke. BilligBilly har en del småting og hatte (i nogenlunde kvalitet) til rimelige priser, der kunne sætte prikken over i-et. Og endnu en lille bøn fra bruden. Jeg har en drøm om at gå op ad kirkegulvet gennem en kirke fyldt med flotte engelske bryllupshatte. Så hvis du vil hjælpe med at opfylde den drøm, så giv den endelig gas med pyntede hatte og facinators. Vi gør opmærksom på at eftermiddagen primært foregår i haven og aftenen i laden.
  8. Ønskeliste ville blive sendt med i invitationen, og lyde nogenlunde sådan her: 1. Vi ønsker os allermest at se jer denne dag. Vi har gjort meget for at gøre denne dag til en fantastisk oplevelse for både jer og os. Derfor vil vi meget gerne have I også gør lidt ud af jer selv - se nærmere under "drescode" 2. Vi mangler nogle til at hjælpe os med et par ting. Se hvad det er under "Hjælp". 3. Og hvis I ønsker at give os en gave ud over jeres opbakning til festen, så modtager vi gerne både små og store bidrag til bryllupsrejsen. Så må vi jo se om der bliver til en hyggeweekend på Dronninglund hotel, et par dage i Rom eller et 14-dages krydstogt? Bidrag kan evt indbetales på konto xxx. Derudover ønsker vi os ingenting så hvis I har behov for at give os en mere fysisk gave, så må I have gang i jeres egen opfindsomhed.
  9. Det er lige netop derfor en DJ vil være bedre end brødrenes festmusik... Og nu har jeg surfet meget rundt for at se hvad man får for penge og hvad der er i nærheden af os (I er desvære lige rigeligt langt væk) og jeg må sige at når man ser på hvad man får, så er jeg faktisk tilbøjelig til at sige at I nok alligevel er noget nær de billigste (eller mest for pengene, om man vil). Og hvor er det dejligt, discobil, at du er her på siden. At du gider at bruge tid på at øse af dine erfaringer, ikke kun indenfor dit eget virksomhedsfelt men alle de andre detaljer du bidrager med.
  10. Jeg er selv totalt musik-analfabet. Jeg hører aldrig musik, jeg bryder mig absolut ikke om høj musik og jeg har kun i ganske få, meget særlige, tilfælde følt mig bare nogenlunde tilpas på et dansegulv. Men jeg er også klar over hvor vigtigt det er for at andre har en god fest. Gommen vil nok ikke være til den store hjælp for selvom han har været festivalgænger, så hører han aldrig musik til daglig. Derfor tænker jeg det bedste ville være at få en dj. At uddellegere ansvaret til en der ved hvad det drejer sig om - lige præcis der hvor jeg ikke selv har evnerne! Men hvor er det mange penge at skulle have op af lommen. Ikke at jeg synes det er ublu priser, men derfor er det stadig en meget stor budgetpost når man forsøger at holde omkostningerne på et minimum. Den gratis løsning ville være at lade gommens brødre stå for teknik og playliste i samarbejde med gommen. De kan godt lave en fest - men det ville nok gå lidt i en anden retning end jeg kunne ønske mig. Uanset om det nu blev dj eller playliste kunne det være fantastisk at slå stemningen an efter maden med en live optræden til at understrege Gatsbytemaet. En jazzsangerinde eller noget i den retning. En anden sjov mulighed kunne være drag Pandora dors som er til at betale - selvom der godt nok er langt fra Odense (læs; dyrt i transport). Nå, drømme koster jo ikke noget...
  11. Tilykke med etårs bryllupsdagen!
  12. Jeg fandt de smukkeste indbydelser på en anden tråd. Og jeg er fuldstændig solgt. Og jeg har leget lidt med om man kunne lave noget lign. i word uden alle mulige dyre grafikprogrammer. Jeg havde mine problemer, men jeg tror faktisk jeg lige fik det lille trick der gør det muligt på denne side. Hvis det rent faktisk lykkes skal jeg nok lave en trin for trin guide, men der går nok lidt tid. Æv det virkede så ikke, at bruge et skæmprint forringer kvaliteten alt for meget Jeg tænker vi får rigtig mange informationer der skal ud til gæsterne, så pocketnvitationer vil være oplagte. Jeg havde tænkt mig 5 indstikskort (jeg sagde jo vi har mange informationer) : "Praktisk",overnatningsmuligheder, toastmaster og henstillinger ift indslag, klipning af slør mm, su "Hjælp" "Drescode" "Ønskeliste" "Hvor & hvornår", adresser og klokkeslet. Jeg leger lidt med forskellige måder at lave selve lommen på, enten i alm papir eller i mønstret gavepapir. Selve kortet ville jeg gerne lave i 2-farvet karton. Og printe indstikskort og selve invitationsteksten på kraftigt papir - ikke karton. Alm hvide kuverter med print. Strukturkarton (2-farvet) 10 ark 28,50kr (+porto) 250 ark kopipapir 160g 120kr C5 kuverter 50 stk 40 kr Og så selvfølgelig forbrug af printerpatron.... 50 invitationer ca 400 kr Regner med at aflevere langt de fleste invitationer selv, så måske 150 kr i porto. STD på mail og det samme med takkekort (med ganske få undtagelser) Kirkehæfter ca 200 kr
  13. Hvis jeg havde ubegrænsede midler ville jeg til receptionen leje et skydetelt, gammeldags rugbrødsdrevne luftgynger og sådan en "slå med hammer og få klokken til at ringe" for at køre tivolitemaet helt ud. Nå i stedet må det blive forskellige havespil: mega-klodsmajor, hesteskokast, kroket, skyde dåser ned, dart - må se hvad man kan finde på. For at få lidt gang i "legen" kunne jeg finde på at bede udvalgte gæster til opfordre andre til en kappestrid. Ofte kan der være brug for at nogen lige er de første for at få gang i aktiviteterne. Der kunne udloddes en præmie for bedste resultat i udvalgte spil. Et scorebord med plads til top3 skrevet med kridt så laveste score kan slettes når nogen opnår højere resultat - og så skulle der selvfølgelig angives vidner.... Ideer til aktiviteter her.
  14. Jeg går også i overvejelser om at bruge sådan nogen diapensere til cocktails man ikke bare lige kan lave isterninger af (hvilket jegp lejer at gøre når jeg bruger dem til saft/limonade) og som heller ikke skal vandes ud med alm isterninger. Jeg leger lidt med tanken om frosne vandballoner i passende farve. Men nu er vandballoner jo ikke lavet til fødevarer så det er nok ikke en god ide at plompe dem direkte i. Men man kunne jo komme dem i en frysepose først (og lige sørge for der ikke er luft i posen). Om det kommer til at se grimt ud med den ekstra pose må jo nok komme an på en praktisk afprøvning.
  15. Da jeg begyndte denne tråd med samling af alle mine tanker troede jeg faktisk at hele konceptet bygger på massiv hjælp fra alle vore gæster, men som det skrider frem går det op for mig at det ikke er så slemt som frygtet. Selvfølgelig er der brug for en del hjælp, men det burde kunne gøres med hjælp fra vores børn og søskende - dem er der heldigvis nogle stykker af, så vi ikke behøver drive rovdrift på nogen af dem. Selv ville jeg nok gerne tage 14 dages ferie - en uge før og en uge efter - gommen kunne nok nøjes med nogle dage før og efter (han stesser ikke så meget som mig) En evt bryllupsrejse ville først ske senere, da bidrag til dette nok ville være det eneste på ønskelisten. Ønsket hjælp fra gæsterne i invitationen: Tage billeder under festen Bage brownies til dessert Høre gerne hvis nogen spiller musik eller synger i kor så de turde give et bidrag i kirken (ved ikke lige hvordan jeg får formuleret det så det ikke virker alt for afskrækkende. Evt låne tallerkner (hvis ikke svigermor har resten) eller andet. I ugen før festen: Hjælp fra gommens brødre til at slæbe ting og sager. Bl.a. at ryde stald og lade. Hjælp fra gommens søster til bryllupskagen. Vi ville selv stå for det meste af opdækning og oppyntning. Gommens brødre står for teknikken til musikanlæg og muligvis playliste. Min bror hjælper med teknikken til fotobooth. Dagen før: Jeg bruger det meste af dagen på madlavning (det der ikke kan laves endnu længere tid i forevejen) Eftermiddag og aften med hjælp fra vores tilsammen 6 voksne børn - nogle mere effektive end andre. Opsætning af havepavillion og placering af havemøbler og forklaring af hvordan der skal pyntes op næste formiddag. Og hvad der skal laves om formiddagen dagen efter. Masser af hænder til at lave ballonguirlander o.lign. Formiddagen: Forhåbentlig skal jeg kun lave brudebuket og lige godkende blomsterne på bordene, mens ungerne står for det praktiske. De ordner også det sidste i haven til receptionen. De sidste af de sarte grøntsager snittes og sandwich til receptionen laves. Min bror og svigerinde sørger for min far... Inden afgang til kirken kommer de unge mennerker der købes ind til praktisk hjælp og får de sidste instrukser, de står derefter for at sætte fade fra køl til bord når gæsterne kommer fra kirken. Under receptionen: Toastmaster (muligvis gommens bror) byder velkommen og hvad der nu ellers er at sige. En af ungerne får til opgave at have overblikket over mimosabaren, en genopfyldning af kolde øl og sodavand, en overblikket over slikbuffeten m genopfyldning. En/to hjælper med servering af bryllupskage efter vi har skåret for. Den hyrede hjælp sørger primært for maden og oprydning/opvask og skal helst ikke have alt for travlt da de skal holde hele aftenen. Nogle gæster får evt på forhånd til opgave at udfordre andre til nogle af de tilgængelige aktiviteter (næste indlæg) Lige inden middagen: Nogle havemøbler flyttes til natclubben i laden (så der bliver flere sidepladser der) et par knejter til det grove og en kvindelig supervisor til at sørge for de også står pænt Resterne af slikbuffeten flyttes ligeledes til laden. Et par af gommens brødre sørger for at sætte drikkevarer frem og løbende fylde op. Efter maden: Gæsterne hjælper alle med at rydde af bordene på en måde så det bliver nemt at vaske op (skraber f.eks tallerknerne af og stabler pænt på afrydingsbord osv) Min datter får sammen med en hjælper eller to, ansvar for cocktailbaren, hvilket hun vil synes er sjovt (hun arbejder som tjener og bartender) Min bror går fra og printer sidste nyhedstillæg til en evt bryllupsavis. (Jo jeg kender ham - han vil ikke føle han går glip af noget) Sidste mand slukker lysene. Dagen efter: Nogle af de overnattede gæster hjælper med at sætte noget enkelt morgenmad på bordet. Og vil nogen given en hånd med til oprydning, f.eks. at læsse lejede borde og stole, vil vi da ikke sige nej tak. Planlægning, udellegering, uddellegering, samt uddellegering af beslutningsansvar i tilfælde af uventede situationer!!!
  16. Natmad vil jeg helst undgå bliver til skrub-af-mad. Derfor havde jeg tænkt at der hele aftenen er sat chips og nødder frem og at der så løbende bliver suppleret med små lune hapsere, på den måde bliver det også nemmere at følge med med ovnen. Filodejstrekanter kan laves på forhånd og fryses rå. De skal ikke have ret længe i ovnen og så er de knasende sprøde nybagte. Små tærter kunne ligeledes laves på forhånd og lunes. Det er til at have med at gøre i små folieforme der kan fåes på ebay (ja jeg ved godt jeg burde have dårlig klimasamvittighed..) Fingergrøntsager kan skæres på forhånd så der bare skal fyldes op. Hvis bare det første bliver sat frem tidligt nok vil det ikke blive opfattet som afslutning på festen. Men hvor meget skal der beregnes synes det er fuldstændigt umuligt at vurdere.
  17. Der foregår ikke meget på dette forum længere/for tiden, så jeg er gået på opdagelse i de gamle planlægningstråde. Her er f.eks. en gammel tråd som er værd at læse til inspiration. Og en anden her. Og en her med bl.a en del om selv at bage bryllupskage.
  18. Som et nice-to-have kunne en fotobooth være sjov. Jeg ville ikke printe billeder til gæsterne, men blot lade dem køre på en skærm og så kunne de få dem sendt med elektronisk sammen med takkekortet. Altså en en pc, et kamera, og et program. Min bror ville helst sikkert kunne stå for den del. En guide til hvordan det kan gøres teknisk her. Og en simpel opstilling her som dog ikke indbefatter en skærm til slideshow. Og en side med udgangspunkt i Mac. Og en gratis shareware. Billederne skulle give den fuld skrue på temaet. Under alle omstændighedder ville jeg bede gæsterne om at lade sig inspirere af vintagetemaet (forslag til hvordan i invitationen) i deres påklædning. Men der vil uværgerligt være mange der vil gå meget let henover det. Jeg kunne derfor godt tænke mig at der var ekstra assesories. Høj hat, bowlerhat, møllehjul, klokkehat, handsker, fjerboa, pels, vest (med lommeurskæde) cigaretrør, perlekæder osv. Så der skulle selvfølgelig en retro baggrund til. De fåes på ebay i udemærket kvalitet 3x3 m til 2-300 kr. Hvis man kunne overtale alle til at gå en tur forbi og give den gas med udklædningen, ville det da blive nogle fantastiske gæstebilleder til fotobogen. Hvis vi er ude i at koble skærme op på computer kunne der også køre "baggrundbiograf" i loungen/laden under receptionen. Gamle "musikvideoer", tidlige tegnefilm, Betty Boop, stumfilm, f.eks Fy og Bi, Chaplin, Buster Keaton, Gøg og Gokke.
  19. Må hellere lige lave en budgetændring der omhandler leje i stedet for køb af glas. 1 rødvinsglas 1 hvidvinsglas 1 ølglas/vandglas 1 champagneglas incl opvask 885 kr Dessertske og kagegaffel (u opvask) 200 kr Isasietter inclusiv opvask 225 kr 15 borde 240cm 540 kr 110 stole 990 kr 2 stk 3-armede lysestager pr bord 520 kr
  20. Og så kommer vi til det der nok bliver sværest for få midler... At lave stalden om til Gatsby natclub! Har fundet lidt inspirationsbilleder.. Loftet skal sænkes på en eller anden måde for at tage opmærksomheden væk fra det ret uskønne ståltag. Ideen med krøllet guldgavebånd virker som en overkommelig ide, selvom det nok skulle hænges fra nogle snore eller et net ( gad vide om man kan finde noget billigt net der egentlig er beregnet til noget helt andet??) Jo sandelig, jem og fix har 4x5m fuglenet til 25kr, ganske vist grønt, så der må lige holdes udkig efter noget, hvid, sort eller grå. Og på ebay fåes sort 3x8 m til10-12 kr. Søg og du skal finde! Der er ganske vist nogle fine bjælker der måske kan fremhæves lidt. I hvert fald vil de være gode til at hænge noget op i - både til at sænke loftet og til at dække de kalkede vægge. Jeg tænker at baner af stof vil kunne gøre det uden at det nødvendigvis skal dække det hele, men 15-20 stofbaner på 2,5-3 m er jo også en udgift. Men nervøs velour kan jo bruges til meget. JYSK har også pakker med 5m stof som ind imellem kommer på tilbud, det må man jo se i tiden optil. Lige nu har de faktisk 5m stof "daimi" som godt kunne passe til art deco til 65 kr/pk. Decorationen på billede 7 kunne laves med guldfoliefrynser for ca 40 kr pr modul. Den store dækning af vægene vil altså koste ca 1000 kr, men man kunne nok også nøjes med mindre. I stedet for sort og guld vil jeg nok gå efter mørkeblå eller mørk lilla og guld. Et par store opsatser med strudsefjer strategisk placeret - man kommer ikke meget længere med 200 kr til strudsefjer. Det er et stort rum så der skal mange ballonner hvis det skal blive til noget - godt vi har en kompressor. Heldigvis er balloner ikke så dyre så 600 balloner på ebay bliver omkring 150kr . Så alt i alt burde der vel kunne pyntes op for 1500kr hvilket jo også er en sjat! Jeg forventer at vi kan låne nogen af familiens julelys, men ellers kunne jeg da godt finde på at købe nogen af flagstangslysene i jem og fix.... Det jeg allerbedst kunne tænke mig at lave er grupper med bløde møbler. Men, men, men, det er ikke nogen lille opgave. Vi har ganske vist indtil flere udendørs sofaer som vi normalt bruger i haven om sommeren, men hvis det skal give mening skal der jo være en del, så rækker 3-4 sofaer jo ikke langt. Jeg forventer ikke bløde sidepladser til alle men der skal da nok skaffes 10-15 ekstra sofaer + lænestole (jo laden er stor nok) På marketplace og dba er der jævnligt gratis sofaer til afhentning, og vi har plads til at samle sammem et års tid før. Men det kræver selvfølgelig at manden også synes det er besværet værd. Har også tænkt på om jeg kunne få nogle af de større lokale genbrugsbutikker med på at leje deres sofaer og andre møbler ud for ikke særlig meget - men også det giver jo en gevaldig logistisk opgave. Denne ide bliver virkelig noget jeg kommer til at arbejde for at få solgt!! Dansegulv tænkte jeg man kunne markere med gaffatape/pakketape på betongulvet med et geometrisk art deco mønster. Og så ville en rød løber fra stalden hvor der spises til laden hvor natclubben skal være, være fedt.
  21. Skal vi vies hjemme i have har min tanke været at sætte en pyramideportal op af tre stolper pyntet med blomster og/eller tyl. Brud og gom går ind i den fra hver sin side og ud sammen af den tredje - symbolværdien giver vist sig selv... Og så så jeg på en anden tråd herinde at man i kirken havde en sød lille lystændingsceremoni som evt kunne erstatte ringudvekslingen når vi nu ikke skal have ring. Brudens mor og gommens far tændt hver et lys ved kirkens lys. Derefter blev de overdraget til parret som sammen tændte et nyt fælles lys, som symbol på at to familier blev een.
  22. Har været ved at undersøge muligheder for stolecovers - hvis stolene var ens ville jeg nok ikke bøvle med det ligegyldigt hvor grimme stolene i øvrigt var, men hvis jeg skal låne mig frem så bliver det en blanding af alt muligt. Så en herinde der havde brugt fleecetæpper. Foldet det pænt og lagt det så det dækkede sæde og ryg men ikke sider. Denne løsning har desuden den fordel at man sidder lidt blødere. Plaider kan fåes i Jysk til 10 kr/stk. Dertil kommer et bånd eller et stykke tyl til at holde det på plads. En anden mulighed er denne. Jeg ville dog ikke bruge pudebetræk, men nervøs velour. 1/2 m i fuld bredde foldes og syes i siderne. Det billigste velour jeg har set er 10 kr/m altså 5 kr/stk. Og noget at binde med ellers tror jeg ikke det ser ordentligt ud. Denne løsning kan ikke bruges til skalstole da der skal være hul ved lænden til at komme stoffet igennem. Og den dækker kun ryggen, ikke sædet. Eller også kan man sy "pudebetrækket" lidt større og så har man det de kalder universalbetræk. Det kan bindes uden ekstra bånd. Med 2 m nervøs velour får man et betræk der dækker det meste af stolen, men ikke helt til jorden. Personligt synes jeg det ser pænere ud og man kommer ikke til at træde i det. Det koster altså 20 kr/stk hvis man kan finde det helt billige velour - og det dur ikke med 3m stykker, for så skal der syes en søm der kommer til at blive meget synlig. På den anden side kan man leje en sort stol for 16 kr/stk eller med polster for 27 kr/stk samme sted. Og formodentlig gratis levering og afhentning. Eller banketstol hent selv i Viborg til 15kr/stk (men er det pr dag?) her. Eller i Ålestrup hvor de har mange billige ting, bl.a 3-armede sølvlysestager til 20 kr/stk og stole til 9 kr/stk
  23. Hvis en spejderhytte ligger inde under det du havde tænkt så kan du prøve at søge på hyttefortegnelsen.dk, men det giver selvfølgeli kun mening hvis du med low-budget mener I vil stå for det hele selv.
  24. Forslag til at takle nerverne har jeg ikke rigtigt men måske forslag til at tale sig varm. Skriv din tale ned så du kan læse op af den. Den kan være en stor hjælp i starten, når du så har læst et par linier eller 10 vil du nok bemærke at det bliver lettere at sige det der står på papiret uden nødvendigvis at læse det op. Og for at gøre det nemmere at fortælle det du gerne vil i den rigtige rækkefølge så kan du fremhæve stikord direkte i den skrevne tale, feks med fed skrift, så bliver det nemmere at skimme din tekst uden at glemme noget vigtigt eller feks en god formulering. Og går du i panik går du tilbage til at læse op.
  25. If you are still here you should take a look at this place. It popped up in an old tread from a forrestwedding.