Frigga

OBS: Jeg redigerer mine opslag efterhånden som jeg finder rellevante tilføjelser til samme emne, da dette mest er en huskeliste til mig selv. Nå så besluttede jeg mig alligevel for at oprette min egen tråd herinde. Egentlig er det lidt snyd for jeg har hverken en dato eller er forlovet. Min skønne kæreste og jeg har boet sammen i snart 3 år og om et par måneder er det 2 år siden vi overtog vores helt fantastiske nedlagte landbrug, som vi ligeså stille er ved at forme "i vores eget billede". Og så må jeg sige at jeg er helt og aldeles bryllupsskruk!!! Desværre gør jeg det ikke ligefrem nemmere for mig selv for først og fremmest så ville det betyde så uendeligt meget for mig hvis han ville fri til mig - ikke at han behøvede at gøre det helt vildt romantisk eller falde på knæ - det der betyder noget for mig ville være at det kom fra HAM. Faktisk er jeg der at, bryllupsskruk eller ej, så kan det hele være ligemeget hvis ikke det kommer fra ham. For det andet så er jeg pt langtidssygemeldt og i dagens Danmark betyder det at man ikke kan vide sig sikker på ikke at havne i en situation hvor man havner på kontanthjælp og hvis vi var gift ville det for os betyde at jeg ville stå helt uden indkomst. Og godt nok ligger vores "landsted" langt ude på landet, men billigt er ikke gratis, så det ville vores fælles økonomi ikke kunne bære. Så alt ialt ligger en bryllupsdato nok ikke lige om hjørnet. Men det har jeg besluttet ikke skal forhindre mig i at bruge min (lige for tiden) alt for meget tid på at få gode ideer....

Jeg synes jeg har hørt meget blandet om hvor meget spil og andet underholdning er blevet brugt under bryllupper. Nogen fortæller det stort set ikke blev brugt og andre at det var vældigt populært. Om det nu skyldes (vente-)tiden eller hvilken type mennesker der er gæster ved jeg ikke. Men jeg tror kun jeg har hørt om det i brug om eftermiddagen inden middagen og ikke efter. Men måske den slags "selskabslege" i virkeligheden bare er sjovere når man har fået lidt våde varer indenbords?! Om ikke andet så kan den slags jo også være en del af "udsmykningen" hvor folk ser det og genkender sammenhængen (det der virker i hvert fald meget letfatteligt). Selv er jeg meget spændt på hvordan folk tager mine tivoliaktiviteter, men hele dagen er selvfølgelig bygget mere op omkring dem end normalt. Men hvis ikke de kommer så meget i brug, så er de jo i hvert fald en del af udsmykningen...

Husk at tjekke op på hvordan arveforholdene er når I har børn med andre og ikke bare gå ud fra at I arver hinanden når I er gift. Og at umyndige børn skal have deres arv udbetalt i penge - de kan altså ikke blive boende i deres hjem mens de ejer en del af det....den efterladte kan blive nødt til at sælge hvis ikke vedkommende har råd til at købe børnene ud - selv hvis det er fællesbørn. Min kæreste og jeg lavede samlevertestamente så vi arver hinanden og afdødes børn får kun tvangsarv, til gengæld arver vore begges børn den længstlevende. (Selvom det ikke er helt retfærdigt, så var det den mest retfærdige ordning vi kunne finde) Netop for at sikre hinanden i forbindelse med huskøb.

Jeg begyndte min første ønsketråd i august 2019 (Mest muligt for mindst muligt) og ikke den helt store forskel pga corona. Selvom jeg måske fik lokket et par brude herover som så aflyste/udskød lige efter pga corona og forsvandt igen.

Tak - velkommen tilbage. Du vil dog nok opdage at der er knap så meget gang i den herinde denne gang. Vi er kun nogle ganske få aktive. Jeg synes det er synd at alting foregår på Facebook, som er megarodet. Derfor jeg er holdt ved herinde selvom jeg til tider blot har skrevet for mig selv

Tak for din historie om jeres forhold. Nogen gange ved man bare det er rigtigt... Fedt med "togtemaet". Skoene er da SÅ meget "Old Hollywood glam", jeg synes de er helt perfekte - der er MANGE der vælger farvede sko.

Tak, ja jeg har godt nok haft ALT for meget tanketid de sidste par år - glæder mig vildt til et "normalt" liv hvor helbredet ikke overskygger alt andet. Hvis ikke festen bliver til noget pga corona, så har planlægningen da i det mindste været med til at holde mig beskæftiget imens jeg ikke kunne andet....

Øv - så snakkede vi tilfældigvis om nogle af hans hjemmeværnsaktiviteter og det viste sig at der er et stort lokalt stævne i vores bryllupsweekend. Han kan selvfølgelig ikke være med, hvilket ikke var det store problem. MEN så er de jo nok alle sammen optaget - i hvert fald dem han er mest sammen med.... så bliver der jo ikke noget espalier som jeg ellers havde konspireret med en af hans kumpaner om. Nå men for at dette ikke kun bliver et negativt opslag, så får I lige et billede af begyndelsen til spåkonens bod. Egentlig var planen at jeg bare skulle nusse med hende her i påsken (min genoptrapning trækker temmelig meget tænder ud i hverdagene) men nu synes jeg der kommer flere og flere opgaver der skal løses - heriblandt en jobansøgning der skal skrives. Og jeg skal køre lidt langt for en coronatest så jeg kan blive klippet i næste uge (nøj hvor jeg glæder mig - pga den korte tid til brylluppet har jeg ikke turdet at gøre noget som helst selv) Så nu må vi se om hun bliver færdig... ellers bliver hun det vel senere?!

Der er ikke noget i vejen for at blive fulgt op af 2. En på hver side. Den der går på den side hvor du holder brudebuketten kan evt holde dig i armen i stedet for det omvente. Så kan du have begge onkler eller begge børn, alt efter hvad der føles mest rigtigt. Vi har begge voksne børn og vi har valgt at gå/stå alene begge to, kun har jeg en voksen brudepige bag mig da jeg skal have et slæb rundt om et hjørne. Vores børn skal formodentlig sidde ved "alteret". Jeg havde egentlig altid ønsket at min bror skulle følge mig op også da min far levede, men nu er jeg vist blevet så "voksen" at jeg godt kan stå på egne ben. Jeg har indtryk af at min h2b havde lidt svært ved at vælge imellem sine brødre. Så derfor er det blevet sådan for os. Husk traditioner kan twistes lige nøjagrigt som man selv føler for.

Når det engang kommer, vil jeg gerne se hvordan det er meningen at det skal sættes på skuldrene. Jeg har to ens brocher der er tænkt til det, men jeg er stadig lidt i tvivl...

Tillykke med kærligheden. Hvis det er vigtigt for din kæreste at blive gift, så har han måske også en ide om hvordan han gerne vil gøre det. Jeg synes faktisk du hellere skulle spørge ham til råds og fortælle han om dine overvejelser, end alle os der ikke kender dig. Jeg tænker måske også at du måske i virkeligheden er bedre til at besvare alle de spørgsmål end os der planlægger bryllup - for mit vedkommende første gang selvom jeg nærmer mig de 50 og har voksne børn med en anden ;-) I virkeligheden handler det jo om at du skal mærke efter hvad du gerne vil - og ikke mindst hvad din kæreste vil. Det eneste jeg vil sige er at det ALDRIG bør være hvad andre tænker eller ikke tænker, der skal afgøre om du skal giftes eller ej.

Jeg har selv hæklet kant på silketyl og mangler stadig at sætte perler på.

samme type slør/slæb jeg satser på.

Wow, helt enig med "old Hollywood"

Tillykke med kjolen. Ja jeg har nu heller ikke ændret mening mht min kjole selvom det nu er ca 1 1/2 år siden jeg tog beslutningerne....

Ring til en af kommunerne og spørg. Spørg evt den I gerne vil have til det...

Har ikke prøvet det. Men vi skal vies hjemme i laden af vores lokale præst. Vi laver det nøjagtigt som i kirken blot med musik i højtalere i stedet for orgel. Mit eneste råd er at sørge for at få på plads hvem der vil komme ud og vie jer, hvis I ikke allerede har det.

Hvis din kommende mand og du selv synes det er det rigtige at du bliver fulgt op at din eksmand, så er det jo sådan det skal være. Traditioner er fedt hvis man kan lide dem og heldigvis kan man vælge og vrage og personliggøre lige som man vil. Men derfor kan der jo godt være nogen der studser over at du bliver fulgt op af din eksmand, men så er det jo bare en anledning til dem om at forstå at I har et ganske særligt forhold.

Ja det er faktisk sådan det føles bedst. Vi krydser også stadig selv fingre for at det bliver til noget. Men GUD hvor har det givet ro i maven at lave den plan A, B og C. Faktisk er både plan B og C bundfældet sig så meget at det ikke føles som verdens undergang hvis vi er nødt til at at tage en af dem i brug. Ikke engang hvis det ender med at være aflysningen - for så har vi jo sådan set en ny dato, som vi har masser af tid til at finde ud af hvad vi (jeg ) gerne vil til den tid. Men vi ER nok også begge ret pragmatisk anlagt og tager livet som det kommer. Nu hvor jeg er ved at være klar til raskmelding (ja det går godt på trods af at jeg ikke må komme i praktik pga corona selvom jeg har en praktikplads på hånden) så har min forlovede nu lagt sig efter en arbejdsskade fra før jul. Han kan INTET ud over at gå tur med hunden, hvis altså han husker at tage snoren i venstre hånd! Så alle de ting han skulle have sørget for med at få kalket og få haven til at tage sig ud fra sin bedste side, ja det ved vi intet om han kommer til at være i stand til. Men vi har det begge sådan, at hvis vi ellers må holde fest, så sørger vi for at der er mad og drikke og stole at sidde på - så må resten blive som det bliver. Det er jo folk vi holder af og som forhåbentligt også holder af os, så skal der jo nok blive en god fest under alle omstændigheder.

Jeg synes det lyder som en smuk tanke. Hvis du har været igennem en stor udvikling/forandring så har jeres nærmeste vel også kunnet se det og vil forstå hvorfor I har lyst til at fejre det på en eller anden måde, og at I vil gøre det ved at fejre jeres parforhold så er der vel forståelse for det. Jeg ville dog nok kalde det noget andet en bryllup. Måske noget i retning af "vow renewal" som jeg egentlig synes er en smuk skik. Måske "løftefornyelse"? Eller blot 5-års bryllupsdag? ( eĺler 4 års, hvis det er det)

Sorry, det giver dig stadig ikke ret til at fraråde andre du ikke kender at blive gift. Jeg fik mit første barn som 21årig og de (jeg fik en mere 22 mdr senere) har ikke ødelagt min ungdom eller forhindret mig i at få en uddannelse. Så det er jo helt individuelt - hvilket er grunden til at man ikke blander sig i den slags hvis ikke man bliver spurgt eller er meget tæt på vedkommende.

Kære JL Det kan godt være du synes shots er upassende til et bryllup og det er meget passende at du besvarer et spørgsmål om det! Men det er da mega upassende at du på et bryllupsforum udtaler dig om menneser du ikke kender skal gifte sig eller ej. Hvis der er brug for den slags råd, så er det vel forbeholdt dem der er tæt på de involverede, der kender lidt mere til hele situationen. Personligt synes jeg ikke giftermål er så afskrækkende selvom man er ung. Der er da en smuk tanke at ville forpligtige sig overfor hinanden. Og går det helt galt, så er skilsmisse jo en mulighed. Derimod har jeg mere frygtet at mine døtre skulle vælge at få børn for tidligt, for der er ingen fortrydelsesret overhovedet. (Undskyld Sarah, at din tråd om shots blev til en diskussion om bryllupsalder)

Jeg kan jo læse ud af dit opslag at du allerede har tænkt på at der er forskel på hvad de ældre gæster og jeres yngre venner vil sætte pris på. Så selvfølgelig skal I da købe shots, hvis det er det I gerne vil. Heldigvis er det sådan at "det der høre sig til ved et bryllup" er lige netop det man selv prioriterer. Der er så mange ting man kan vælge at gøre, men hvis man vil det hele så løber det op. Med det budget I har vil I komme til at træffe nogle valg og så skal I selvfølgelig prioritere det I selv vægter højest ved festen. Det er vist ikke unormalt at man måske prioriterer familien lidt højere først på dagen og vennerne senere på aftenen, hvis man synes det er svært at forene over hele dagen.

Min skrivepult (til gæstebogskortene) er nu færdig. Malet hvid og tilføjet decopage af glansbilleder. Grunden til at der også er decopage på bagsiden er at det er meningen at den skal stå foran et megavindue, så man også ser det udefra. Jeg havde egentlig planlagt at sno rødt silkebånd omkring benene så de bliver bolchestribede, men nu hvor den er færdig kan jeg ikke rigtig blive enig med mig selv om det ville være synd. Tror jeg vil lade det være for nu, så kan jeg jo altid tilføje det senere...

Vi er endt med at tage hinandens efternavn til mellemnavn. Jeg fandt ro i at tilføje forbogstavet af mellemnavnet til min underskrift. Så hedder jeg det samme som mine børn som har samme forbogstav på deres mellemnavn som de har efter deres far. Og det minder mig om at vi (IGEN) skal have lavet ægteskabserklæring og søgt navneændring - nu er der jo under 4 mdr til....