ailahE

gej allesammen. nu sidder jeg her som gift kvinde! så i skal da lige have at vide hvordan dagen gik. jeg vågnede kl halv 9. natten før havde jeg faldet i søvn på stedet, og det undrede mig. jeg spiste morgenmad og så tegnefilm til kl halv 11, hvor jeg satte mit hår. det skulle være løst, men da jeg rullede mit hår så voksen kunne fremhæve mine krøller, synes jeg det så godt ud rullet op. mette en af brudepigerne var enig, så jeg satte helt selv spænder i. det var så flot. dæsværre blev den lidt ødelagt frisuren, da jeg skulle have mit t-shirt af. men vi rettede den, og så var den faktisk pænere end før. jeg lagde makeup og så satte jeg mig og drak lidt cola gennem et sugerør. så hoppede jeg i kjolen, og handsker og slør på- handskerne passede perfekt til kjolen, heldigvis. så sad vi et kvarter og ventede på taxaen, som var ved at køre os til den forkerte kirke :baa: vi kom frem, netop som klokkerne begyndte at ringe. hurtigt fik vi sat slæbet på, og taget bukketerne i hånden og så gik døren op... jeg gik vist ret stærkt, og havde kun øje for min kommende mand der stod oppe ved alteret med tåre i øjnene... præsten holdt en sjov tale, som jeg vil uddybe senere. vi fik taget billeder og blev riset, før turen gik til forsamlingshuset. inden da skulle vi forbi en af vores venner som ikke kunne komme til globryllup, så hun lige kunne se os. vi fik budt velkommen, og åbnet gaver- jeg skriver alt hvad vi har fået senere, men det var rigtigt gode gaver. så skulle vi spise, og jeg var ved at dø, fordi jeg jo ikke havde kunnet spise så meget. det var bare SŨlækkert! men jeg fik det dårligt. som i jo ved har jeg været syg det meste af uden op til, og nu da der kom mad i maven, og forventningerne var udløst, fik jeg det elendigt. faktisk fik jeg det så skidt at jeg var ved at kaste op! kjolen hjalp ikke, da corsaget pressede ind på min mave når jeg sad ned. jeg blev nødt til at gå jeg blev kørt ned til mine bedsteforældre, for at komme ud af kjolen og hvile mig lidt. jeg var der et par timer, mens gemalen passede gæsterne. jeg fik det døg først bedre da jeg kastede op. så jeg gik i min bedstemors skab for at finde noget hæderligt at tage på derop igen. mine 2 bedste venenr som var henholdsvis officelt vidne og maid og honor, kom og så til mig. vi morede os over at "nu står jeg her og leder efter tøj til mit bryllup i min bedstemors skab". jeg kom i tide til "bryllupskagen". vi havde glemt vores chokoladefontæne, så det var småkager på opsatser jeg slappede af og nød at være lidt ude af centrum, min bedstefar og mand havde holdt gang i festen, hvad jeg er dybt taknemmelig for! til brudevalsen hoppede jeg i kjolen igen min mand ville ikke lade mig føre, på trods af at det kun var mig der kunne brudevalsen, så det så sjovt ud vi holdt ikke tale for hinanden, min dårligdom taget i betragtning, så den får jeg senere idag. forloveren holdt dog en rigtig fin tale for os hvor jeg fik overrakt en kagerulle natmaden blev serveret kl halv 10, og vi var "jemme"(vi sov i mine bedsteforældres campingvogn) omkring midnat og gik i seng 01.00. hvor vi bare faldt i dyyyb søvn. alt ialt en ok dag på trods af sygdom (NEJ jeg er IKKE gravid!- det var der mange der troede) i må nøjes med dette billede til jeg kommer rigtigt hjem igen ps- jeg er også crazymissdaisy

jeg får slettet min bruger, vi ses

tak hvor er du sød ja jeg har rasmus, men en del af min nedtrykthed skyldes at han har haft meget arbejde de sidste 14 dage, hvilket føre til at han spiller mere computer når han er hjemme, fordi det er hans måde at slappe af på.. så jeg føler mig vist lidt alene men heldigvi har han ferie fra fredag!!!!

da mine forældre blev skilt åndede jeg lettet op. det havde været et helvede derhjemme pga. begge forældres sygdomme. især min far havde ændret karakter. han var ren dr. jekyll og mr hyde! han var meget ondskabsfuld overfor min bror om mig. da de så blev skilt åndede jeg jo somsagt lettet op. en frisk start, troede alt ville vende til det bedre. i starten gik det godt, men så begyndte han at lyve for min bror og mig. forvrængede min mors ord (vi vidste han løj fordi vi tit sad lige vedsiden af når de snakkede i tlf sammen) prøvede at vende os mod hende. han prøvede også at vende min bror og mig mod hinanden hvilket lykkedes. da jeg altid havde haft en åbent forhold til mine forældre faldt det naturligt at fortælle at nu havde jeg altså haft min "første gang". min mor spurgte om han havde været sød ved mig. jo det havde han, "det er jeg glad for" svarede hun og gav mig et kys på kinden. min far derimod flippede rådden skrot! han kaldte mig bla Flink dame (jeg havde været sammen med kæresten i 6 mdr da vi gjorde det) og mange andre grimme fraser. ja, problemerne med min far går mig på.. nogen der har et trøstende ord eller godt råd?? here it goes, fra starten det var totalt uforventet! han plejede at være den mest tolerante mht. den slags, så det undrede mig meget. da han slog hånden af mig var jeg rigtig trist, fordi han ikke ville have noget med mig at gøre. jeg var "en dum forkælet møgkælling der lignede min mor" dsa jeg fik en depression, kort tid efter jeg mødte rasmus, fik jeg i min behandling beabejdet en del, og besluttede at kontakte min far igen. jeg sku giftes og det virkede møgforkert at min far ikkke kendte til det. det gik godt i starten, selvom han havde en noget anderledes opfattelse af skilsmissen end mig, men jeg valgte at ignorere det. indtil jeg ringede ang. om de kom til brylluppet eller ej (i har vist læst min anden tråd "dumme familie" de fleste af jer), hvor han gav udtryk for at han intet havde gjort mod min bror og jeg under skilsmissen. øøøh JO! så nu har jeg msitet kontakten-igen. det blev vist en længere smører håbder det går

æv mine nerver hænger i laser! jeg har ondt i maven, kan ikke sove har hovedpine osv over brylluppet! jeg glæder mig, men... damn jeg er nervøs! brrr! det er ikke spor sjovt. rasmus mener stadig der er god tid til, og han har ingen bryllupsnerver so fa så det er ret frusterende alting omkring brylluppet og alle problemerne- især omkring min far... da mine forældre blev skilt åndede jeg lettet op. det havde været et helvede derhjemme pga. begge forældres sygdomme. især min far havde ændret karakter. han var ren dr. jekyll og mr hyde! han var meget ondskabsfuld overfor min bror om mig. da de så blev skilt åndede jeg jo somsagt lettet op. en frisk start, troede alt ville vende til det bedre. i starten gik det godt, men så begyndte han at lyve for min bror og mig. forvrængede min mors ord (vi vidste han løj fordi vi tit sad lige vedsiden af når de snakkede i tlf sammen) prøvede at vende os mod hende. han prøvede også at vende min bror og mig mod hinanden hvilket lykkedes. da jeg altid havde haft en åbent forhold til mine forældre faldt det naturligt at fortælle at nu havde jeg altså haft min "første gang". min mor spurgte om han havde været sød ved mig. jo det havde han, "det er jeg glad for" svarede hun og gav mig et kys på kinden. min far derimod flippede rådden skrot! han kaldte mig bla Flink dame (jeg havde været sammen med kæresten i 6 mdr da vi gjorde det) og mange andre grimme fraser. det var totalt uforventet! han plejede at være den mest tolerante mht. den slags, så det undrede mig meget. da han slog hånden af mig var jeg rigtig trist, fordi han ikke ville have noget med mig at gøre. jeg var "en dum forkælet møgkælling der lignede min mor" dsa jeg fik en depression, kort tid efter jeg mødte rasmus, fik jeg i min behandling beabejdet en del, og besluttede at kontakte min far igen. jeg sku giftes og det virkede møgforkert at min far ikkke kendte til det. det gik godt i starten, selvom han havde en noget anderledes opfattelse af skilsmissen end mig, men jeg valgte at ignorere det. indtil jeg ringede ang. om de kom til brylluppet eller ej (i har vist læst min anden tråd "dumme familie" de fleste af jer), hvor han gav udtryk for at han intet havde gjort mod min bror og jeg under skilsmissen. øøøh JO! så nu har jeg msitet kontakten-igen. det blev vist en længere smører håbder det går

Jeg forstår ikke at mange mennesker ser det sådan... Jeg er kristen og jeg prøver ikke at "lokke" nogen til at bliver kristen. Sådan fungere det ikke. Hvis du vil, fedt! Hvis du ikke vil, så er det også okay. Det er dit valg. Da jeg første gang kom til en gudstjeneste i en frikirke tænkte jeg.... Hold da op. De er godt nok underlige! Efter et stykke tid var jeg til en gudstjeneste i folkekirken. Jeg sad på bænken og tænkte Hold da op, her er godt nok kedeligt Måske er det fordi vi er vant til at folkekirken er stram og kedelig, og når der så kommer nogen som der er lidt "go" i, så tager vi afstand. Folkekirkepræsten og frikirkepræsten elsker Gud lige højt, men frikirkepræsten viser det bare offenligt, det gør folkekirkepræsten sjældent. Det var ikke ment specielt til dig ailahE, men sådan generalt. bare rolig jeg er faktisk enig med dig- personligt kunne jeg godt ønske mig nogle gospelkirker i DK men disse unge mennesker påkaldte sig jesus for at heale en lam- det ku de ikke så de sagde det var guds vilje at han skulle være lam den slags synes jeg bare er latterligt. og at de stod på strøget og råbte ud om deres tro, kom der en pige der spurgte dem om hvorfor hun skulle have et behov for at blive "frelst" og hvorfor de mente deres tro var den eneste rigtige. de svarede "fordi det er den!". såå sir vi det mester jeg kan bare ikke ta folk der pådutter andres deres tro som jehovas vidner og mormoner osv.

fuldstændig enig! skal vi ikke lave en klub for "behold lea på BK"???

har lige set det- nu har hende svenskeren sku farvet hans hår fordi det ikke "passede ind" og nu skal han have afbleget tænder fordi hun synes hans tænder er for gule... kunne maaaajet bedre li det kluns han selv viste frem- broderet vest! mega cool! sikke nogle kramper på den designskole- de er sku for gamle til at sige hvad der er design og hvad der ikke er (ja bare min mening ) tænk bare at rakke ned på hendes opgave (synes nu det var meget pænt det hun havde tegnet)

ja det har jeg vist også- kan ikke sove før kl blir omkring 3 om natten men det er et sundhedstegn basta!

synes hende med det "kongelige" bryllup, er en tand for meget. da hendes mand spurgte om han godt m´åtte tage deet jakkesæt hun havde valgt til ham af, viste jeg hun var gået for langt i mit hoved. manden skal altså også have noget at sku ha sagt

Vil det så sige, at ifølge traditionerne så kan mit gamle ikke være mine oldeforældres vielsesringe som jeg låner af min mor?Tæller det så som lånt og ikke som gammelt. Ved godt at det er op til mig selv, vil bare gerne lige have styr på det i forhold til, hvordan traditionen oprindeligt er. Kan jo være, at jeg skal have noget gammelt som er mit og kun mit..... Så ved jeg nemlig ikke hvad det skal være jeg tror godt det kan være de vielsesringe du nævner- det kan jo tælle for både lånt og gammelt

mit nye er kjolen mit lånte er et armbånd mit blå er en sløfte på mit strømpebånd og mir gamle er et dagmarkors jeg fik til min konfirmation, som min oldemor fik til sin konfirmation, og så fik min bedstemor den til sin og gav den videre til mig. men det kan jo også være den halskæde du købte af en gadehandler da du var på cypern for 3 år siden (opdigtet eksempel)

det ved jeg godt søde morpige derfor står kritsne med gåseøjne, og deres vielsesritual kan jeg ike li, så jeg ville høre om andre dele min mening

zappede og så disse unge "frelste" som prøvede at pådutte andre deres tro og "frelse dem fra helvede" 2 af dem blev gift- gæt hvad vielsesritualet sagde?? "tager du xx som din ægtemand, og lover du at indordne dig under ham, som kirken indordner sig under kristus" ok jeg har taget noget han sagde tidligere i ritualet med men meningen er den samme vil i indordne jher under jeres mænd?? jeg vil sku ikke! det er vel et lige forhold!

jeg mener kommunikation er det vigtigste, ligemeget hvad følgerne blir. i puster til en mistroisk mors bål ved ikke at ville tage snakken. og jeg har siddet i rollen som barn med mors og fars nye kærester... så jeg kender oplevelsen fra barnets øjne, og at mor og far ikke kan snakke om tingene gør det hele værre. desuden tester børnene dig. du er ny, og du har "stjålet" deres far og det kan alverdens ture ikke lave om på! det tager tid, man skal være tålmodig (dette er udfra mine egne oplevelser som barn) ja, de tester mig, det ved jeg. Og jeg har altid taget det med dem. De begyndte på et tidspunkt at opdigte historier omkring mig, som de fortalte eres mor, så hun røg op i det røde felt, og det tog vi en lang samtale om! Det har de ikke gjort siden. Et er at jeg er den nye (har jeg så været i knapt 4 år, så det er så småt med at være den nye-nye), et andet er, at vores liv skal fungere og de skal opføre sig ordentligt. Desuden er jeg ikke enig i, at vi konstant skal konfrontere moderen. Hun kan sige hvad hun vil, det bider ikke på os. Vi ved at det ikke er sandt, og det er nok for os. har hun det så skidt med sig selv at hun må hævde sig på vores bekostning, jamen så værsågod da! du misforstod mig- man skal ikke konstant konfrontere moderen. men når man kommer som enten mor eller far skal den anden part lytte og give sit besyv med