Guest Dittelitten

Et lille billede af os

9 indlæg i dette emne

Her kommer også lige en beretning fra vores dejlige bryllupsdag:

Om fredagen ankom min familie fra Bornholm.

Min søster og min veninde (brudepiger) skulle blive der om natten. Endelig hen under aften fik vi vippet min mand ud af lejligheden. Han skulle til afsluttende eksamen om tirsdagen, så han havde en del andet end bryllup at tænke på. (jeg tror nu nok han glemte det på selve dagen).

Her sad vi så og ordnede fødder og negle til dagen efter.

Tidligt lørdag morgen vågnede jeg ved, at min veninde allerede var oppe og sætte kaffe over. Søster gik til bageren.

Jeg var bare totalt cool og havde ingen nerver på. Søster derimod var meget nervøs for om nu hun nåede at sætte hår på både sig selv og veninden.

Kl. 8 tog jeg til frisør og var hjemme igen kl. 9.20.

Kl. 10.00 kom farmand, og det blev ham, som måtte hjælpe mig i kjolen, da de andre stadig manglede at få hårpynt med mere på plads.

Kl. 10.50 holdt limousinen nede på gaden.

Det tog ikke mange minutter at køre til kirken. Stadig helt cool og styr på nerverne.

Vi drejede ind foran kirken og jeg hørte klokkerne bimle udenfor, mens jeg sad inde bag de tonede ruder. SÅ kom de! Nerverne, håndsveden, hjertebanken og det hele! Nu er det nu! De sidder allesammen derinde og venter på mig. Dan står og venter! Puha! Vi måtte vente lidt i limousinen, fordi alle gæsterne ikke var kommet endnu.

Til sidst kom vi ind i våbenhuset. Svigermor gav mig den helt fantastisk smukke brudebuket. Organisten kom ned og sagde, at vi bare skulle tage den med ro op ad kirkegulvet. Vi havde hjemmefra aftalt at JEG satte tempoet, da far gik alt for hurtigt.

Så gik dørene op. Orglet spillede. Min veninde spillede på tværfløjte og det lød bare så smukt og storslået. De kiggede allesammen på os - og smilede, smilede. Så kom de. Tårerne. Det var fantastisk. I det øjeblik elskede jeg hele verden, alle mennesker i kirken og allermest min egen Dan, som stod der og smilede bredere end jeg nogensinde har set ham smile.

Det blev farmand, som måtte holde lidt igen og sige "Ikke så hurtigt", for jeg kunne bare ikke vente med at komme op til min dejlige Dan.

Så var vi i gang. Det hele var perfekt. Salmerne var bare de helt rigtige, og hvor lød de godt med orgel til.

Præsten holdt den mest vidunderlige tale med humor og følelser, som kom til overfladen i en strøm af tårer.

Min veninde spillede igen - solo - og det lød fantastisk! Tak Winnie!

Da vi var færdige og skulle rejse os for at gå ud, vendte jeg mig rundt, og følte at jeg kunne indtage hele verden. Så megen glæde havde jeg i hele mit hjerte. Nu havde vi sagt ja til hinanden.

Udenfor ventede masser af gæster og andre som var mødt op. Meget rørende og bekræftende. Derefter kørte vi i limousine til stranden for at få taget bryllupsbilleder. Sikke mange knapper der er i sådan en limousine! Jeg var totalt overstadig og måtte bare trykke på dem alle sammen.

Himlen var så sort som nogensinde og tordenvejret lurede ude over vandet. Det styrtregnede flere gange på vej derud. Men det var ligemeget. Intet kunne røre mig eller ødelægge min dag. Vi jokede med, at det fedeste bryllupsbillede måtte være et med et lyn i baggrunden.

Vi fik ikke et bryllupsbillede, hvor lynet slog ned mellem os, men de blev nu gode alligevel. Det var opholdsvejr den halve time vi tilbragte derude. Timet og tilrettelagt.

Så var det ud til gæsterne, den skønne bryllupskage, gaveudpakningen (det var hårdt arbejde!) og festen. Jeg fik ikke spist så meget af den dejlige mad, men glædede mig bare over at se, at alle så ud til at more sig. Snakken gik vældigt, og mere kunne jeg ikke ønske mig. Det skulle være en fest, hvor alle havde det rart.

Dan holdt den mest fantastiske tale (vidste, han var god, men ikke så god!). Far holdt en meget følelsesladet tale. Tilpas med sange, taler og sjove indslag. Inden vi fik set os om, var middagen overstået. Kaffekopperne kom på bordet, og bandet havde stillet op. Jeg holdt min lille tale (ligger også herinde på forumet) og sang min sang til Dan. Sang lidt falsk, hvilket irriterede mig, da jeg er musiklærer, men alle sagde, at det ikke gjorde noget.

Så åbnede vi ballet med at danse til den glade jazz musik, som blev leveret af venner og kollegaer.

Lige inden brudevalsen dansede vi den mest romantiske og intime dans sammen, hvor hele resten af verden blev lukket ude. Der var kun os to. Så kom brudevalsen på. Nu skulle det vise sig, om vi havde øvet os godt nok. Det gik, så godt som det kunne gå :-) Det var bare fedt. Og alle smilede, smilede - til os.

Ris, ris og atter ris. Det var som om mine bryster blev et kilo tungere af alle de ris.

Kl 02.00. Var det slut. Kroen lukkede og det var på tide at gå i seng. Vi sagde farvel til de gæster, som ikke som os blev og overnattede på kroen.

Næste morgen var der fælles morgenmad med alle de glade gæster, som bare havde haft en god fest, de ville huske for altid.

Da vi kom hjem med alle gaverne, havde folk været på spil, og der var toiletpapir og ris overalt. Bøger og cd'er var byttet rundt, frugtfarve i mælk, juice shampoo osv. osv. Heldigvis meget uskyldigt.

Til sidst tog også min nærmeste familie hjem til Bornholm igen, og vi var bare os selv. Med alle vores gaver og en masse oplevelser for livet.

Ja, det var i sandhed den bedste dag i vores liv.

Det blev en lang beretning, men mens jeg har skrevet, vendte minderne tilbage, og min krop fyldes med glæde og lykke igen.

Til Jer, der er blevet gift: Kan I huske det? Tænk på det og nyd det igen og igen.

Til Jer, som skal giftes: Glæd Jer. Der findes ingen dag, hvor følelserne - de glade følelser - kommer mere til udtryk hos alle. Min mand kalder det: En fest til ære for kærligheden. Det er jo dog den smukkeste grund til at feste.

Her er et lille billede af os på denne regnfulde augustdag.

post-6507-1094765896.jpg

Redigeret af Dittelitten
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åhh, hvor ser I bare glade ud og smukke ud. Det lyder som om I har haft en helt vidunderlig dag.

Da jeg læste din beretning kom alle følelserne op i mig igen også. Måske fordi vi er gift i samme kirke. Kan tydeligt huske fornemmelsen da dørene gik op og orglet satte ind...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer