Hvor har I mødt jeres tilkomne?

[brudigen2 0]

Hej med Jer

Jeg har læst lidt med det sidste stykke tid. Som mit navn fortæller, har jeg været gift før i en meget ung alder. Det varede knapt 2 år og er 9 år siden. Jeg skal giftes engang til foråret og denne gang i kirke og med mit livs stor kærlighed.

Vi har kendt hinanden fra vi var små, da vi er vokset op i samme jyske landsby. Det var først i julen 2001, at vi mødtes på gågaden i byen da vi begge var hjemme til jul, at det for alvor sagde BANG :mellow: I juni i år friede han og ih, hvor jeg glæder mig.

Hvor har I andre mødte jeres tilkomne og hvor længe har i kendt hinanden?

Hej igen fra Brudigen

[Guest Thessie]

tja min kæreste og jeg mødte hinanden i byen - vores fælles veninde var træt af at have to singler og ønskede et par... ingen af os syntes den anden var noget videre at samle på, men efter et par timer lykkedes det os og nåja han er bare den dejligste nørd der kan drives frem fra en pc.

Vi har været sammen i snart 2 år og det var mig der friede i juni - var meget fuld (havde været til afslutningsfest på gym) - jeg skulle til sverige og ville vide om jeg havde noget at komme hjem til igen... og det mente han jeg havde...

thessie

[cmon 0]

Vi mødte hinanden igennem Dating.dk, hvor jeg svarede på en profil, hvor der stod, hvem vil med ind og se Cats. Jeg havde oprindeligt en aftale med min veninde om at tage ind og se den, men hun fandt i mellemtiden en kæreste, som også inviterede hende ind og se den. Jeg havde ikke lyst til at være tredje hjul og sagde derfor ja tak til invitationen.

Vi skulle så lige mødes inden vi skulle se den, da der var ca. 2 måneder før premieren på Cats, ja jeg sov ikke i min egen lejlighed siden 2. dag efter vores første møde. Vi har nu været sammen i lidt over 2 år og vil have været sammen i 3, når vi går op af kirkegulvet.

Camilla

Redigeret September 13, 2004 af cmon

[Guest staufeldt]

Hej Brudigen 2. Tillykke med dit forårsbryllup. Jeg mødte min kæreste i en sportshal, hvor vi begge spillede volleyball - meget romantisk mødested, ikk'?!! Tværs igennem hallen sagde det bare BANG - tror det var kærlighed ved 1. øjekast, og det er ikke en kliché!! Jeg syntes han så meget interessant ud, og han syntes åbenbart det samme!!!! vi har kendt hinanden i 12 år nu og har 2 børn på hhv. 8 og 4 år. Vi blev hemmeligt gift i London i dec. 2002 men nu skal vi giftes (velsignes) officielt d. 28. maj 2005 - jeg glæder mig helt vildt til at gå op af kirkegulvet...

HIlsen Staufeldt

[Guest janne christensen]

Hej Tøzer

Ja jeg har også været gift før, og efter lang søgen efter den rette, havde jeg dog næsten opgivet.

jeg begyndte at gå på jubii chatten for at finde nye venner, det der med mænd duede jeg jo alligevel ikke til..

Det resulterede dog i, at en ung fyr startede en joke, som jeg faldt med på, og to dage senere skulle vi mødes, men nu mest fordi vi begge legede med lidt guitarspil..

Ikke mere ellere mindre faldt vi for hinanden ved første møde, og siden har vi været sammen, hvilket idag giver 2 år, 2mdr og 15 dage..

De mest vidunderlige år i mit liv.. Han havde ingen indvendinger tog både mig og mine to børn til sig og det samme gjorde hans familie..

Vi skal giftes d 25-6-05 i Brøndby Strand kirke.....

Min mening har dog altid været, at man kan ikke få noget godt ud af at møde en tilfældig på nettet, men kan ikke sige det mere..

Hilsen Janne

[Guest signe3]

Vi mødte hinanden i byen. Jeg skulle i byen sammen med en studiekammerat og havde egentlig lidt planer om et one-night-stand for det havde jeg aldrig prøvet (!) og det var efterhånden 4 måneder efter jeg var flyttet fra min tidligere kæreste, så nu skulle det være!

Pludselig stod der en ved siden af mig i baren og spurgte om jeg ville have en drink og det siger man jo ikke nej til. Han var bare hjemme til fødselsdag hos en kammerat da han kørte eksport på det tidspunkt.

Han kom med mig hjem. Der skete ikke mere og det tror jeg egentlig er grunden til at vi stadig er sammen her 5½ år efter og har 2 børn sammen.

[fam.skytte 0]

Hejsa Brudigen2!

Tillykke med dit forestående bryllup.

Ja, da jeg gik i 5. klasse (tror jeg det var). Var jeg til den årlige gymnastikopvising i den lokale hal. Der spillede et rigtig godt diskotek. Det hed diskotek X og de havde bare nogle søde fyrer med

Jeg fald for den ene af dem, kendte hverken navn eller noget men - og det er ikke løgn - alligevel bad jeg til gud den aften om at HAN skulle blive min mand en dag..!!

Jeg mødte ham igen 4 år (9. klasse) efter hvor han kom sammen med en dengang bekendt af mig. Da vi kiggede på hinanden, var der ligesom noget der sagde BANG..! Men jeg lagde ikke mere i det dengang.

ET halvt år efter - ca. - mødte jeg ham igen og fik en af mine veninder til at introducere os. Det gik med flirt o.s.v i 1 måneds tid hvorefter vi blev kærester. Jeg var dengang 15 og han 21.....!!

Og ja, nu sidder vi her 7 år og 7 mdr. efter.....!!

Det var faktisk først nogle år efter vi havde kendt hinanden jeg kom i tanke om den aften hvor jeg bad til gud om at vi engang skulle være mand og kone..!! :mar:

[badutski 3]

Tjaaa....hvordan vra det nu det var.

Jo, første gang jeg så min kommende mand (lyder sjovt) var til en fødselsdagsfest hos en fælles bekendt hvor jeg deltog med med daværende kæreste. Min første og i øvrigt eneste tanke jeg havde da jeg så Claus var: "hold da kæft en nørd!!!"

Tiden går og vores fælles bekendt og Claus bor i samme leglighed, så efterhånden lærer jeg ham ret godt at kende...

Ca ½ år efter slår min daværende kæreste og jeg op og da han bliver "trøstet" af vores fælles bekendt, "græder jeg ud" hos Claus.

Der går et par måneder og lige pludselig - og for at være helt ærlig er jeg ikke en gang sikker på helt hvordan det skete - gik det op for os begge at vi var mere en blot venner. Det er nu 5½ år siden.

Jeg flyttede ind hos ham i hans nye lejlighed- et år efter købte vi hus sammen og for 14 mdr. siden fik vi en lille datter!

[oerum 0]

Vi mødte hinanden til en festival for handicappede. Min kæreste var frivillig i baren, og jeg var med min mor, som arbejdede som pædagog på stedet og havde fået et par fribilletter.

Jeg kom tilfældigvis til at sidde ved det samme bord som min kæreste, da vi om aftenen skulle høre musik inde i teltet.

En af brugerne havde forelsket sig i Michael, som til sidst bad mig lægge armen om ham og lade som om, jeg var hans kæreste, så den anden kvinde ville gå.

Senere tog jeg med ham og nogle af de andre pædagoger på stedet ind til byen. Senere tog jeg med Michael hjem, hvor vi snakkede og snakkede hele natten. Vi var ikke sammen, men vi fandt de næste par dage ud af, at vi bestemt ikke kunne undvære hinanden.

Siden har vi været sammen hver dag - dvs. i 7 1/2 år.

Knus

ps. vil lige tilføje at det var et smaddergodt emne-sjovt at læse hvordan i forskellige har mødt hinanden!

[arno 1]

Vi mødte hinanden på DATING.DK - det var ikke kærlighed ved første blik fra MIN side, men Dan faldt med det samme for mig. Og ved vores andet møde var JEG også solgt...

[Guest ImseFimse]

Jeg mødte min mand første gang i byen...

Havde kontaktet en veninde for jeg trængte til at komme lidt ud...

Hun skulle ud om aftenen med nogle venner og se stand up, men jeg kunne da mødes med dem bagefter... det gjorde jeg så...

her får jeg øje på min nuværende mand, lille lort, var min første tanke... han er kun 1,70 men hvad det er jeg jo også... Hans første tanke om mig; gud hvor går hun kedelig klædt... Nå men efter at have snakket med ham hele aften og lokket ham med på danse gulvet.. ( selvom han aldrig danser), spurgte jeg om han ville med hjem og have kaffe... Ja tak sagde han. Han var lige kommet ud af et forhold efter 5 år, og det var kun en uge siden.. han har senere fortalt mig, at på vej hjem i taxaen troede han at han skulle hjem og have sex.. han vidste ikke hvad han skulle gøre... men næ nej, jeg serverede kaffe for ham, og så blev han og sov i ske.. dagen efter havde han travt med at komme ud af døren.. jeg troede; ham ser jeg ikke igen... Men jo... dagen efter kom han hjem til mig igen, og vi har været sammen lige siden.

Blev i al hemmelighed gift den 27.04.2004, samme dag som jeg fandt ud af at jeg var gravid, og skal velsignes den 30.07.2005 i Gladsaxe Kirke.

Vi har dog efter mange overvejelse fortalt hele familien at vi er blevet gift!

ImseFimse

[Guest Zunshine]

Thomas og jeg mødte hinanden på Skanderborg Festivallen i 2002.

Vi var begge medhjælpere i den samme bod.

Min allerførste tanke om ham var "smart i en fart, kold inden 12"..........

Hans allerførste ord til mig var "PATTER" (om mine), som jeg nok så sippet fortalte ham, så hedder det altså bryster..........

Og er der noget jeg bare overhovedet ikke er, så er det altså sippet. Og det grinede han altså meget af. Efterfølgede fandt han så ud af, at jeg er kok, og for sjov lagde han sig på knæ og friede.............Og jeg synes stadig at han var en nar, men som dagene gik, så jeg mere og mere bag facaden, og da festivallen var slut, var jeg for alvor interesseret, og det sagde jeg også til ham.......

Men mere skete der ikke...........

Da jeg kom hjem om mandagen, ringede han, og inviterede mig på aftensmad, men, jeg takkede nej, på trods af en 2 timer lang overtalelse i telefonen.

Jeg havde en kæreste, men det var på vej ud i sandet inden jeg tog afsted til festival, men jeg ville gerne lige afslutte det med ham inden jeg gik videre med Thomas.

det fik jeg så gjort, og samme dag, stod Thomas i min lejlighed med en buket roser, og en lille seddel, hvor der stod:" Vil du være kæreste med mig ??", Og så var der 3 kasser......´1 til ja, 1 til nej, og 1 til måske, og jeg satte kryds i den med ja, og gav ham sedlen tilbage, og vi har været sammen hver dag siden, og skal giftes den dag, hvor den lille seddel er 3 år.

Knus Trisse

[helse 0]

jeg har været så heldig at møde min kæreste, da jeg var i min første praktik som pædagog og der var han så. Han sagde til mig at han havde en ven jeg skulle møde for vi ville helt sikkert passe sammen. Men jeg spurgte om jeg ikke bare kunne få ham. Han ville meget gerne være min kæreste men troede ikke at jeg ville have ham. Vi har nu været sammen i 6år.

Han friede til mig den 31 maj hvor jeg fødte vores første barn. Det var vildt romantisk og jeg glæder mig til den 30 juli 2005 men er du vild hvor er der lang tid til.

[Guest Fellow]

Heeeeej

Ja .. min kommende mang vippede en meget kedelig kæreste af pinden ,- og historien er egentlig meget sød ...

Min kommende mand træner i samme træningscenter som jeg. Har holdt øje med mig i 6 mdr. Jeg havde en kæreste, som ikke var det mest velykkede forhold - og jeg havde ikke meget overskud til at kigge omkring efter noget bedre .. Men heldigvis turden manden (med hjælp fra venner) selv at tage kontakt. Det var en svær tid. Jeg måtte afslutte det gamle på ordentlig måde, samtidig med at vi gerne ville begynde det nye .. svært. men det lykkedes. Jeg flyttede direkte ind til ham - vi forlovede os på en lille forlænget weekend i Faaborg , hvor alt var perfekt. Vi er begge sikre - og et HELT OFFICIELT frieri,- tja, det kommer nok snart. Vi har ihvert fald aftalt, at brylluppet står til næste sommer - så mon ikke knæene finder vej til jorden på et tidspunkt .....

Og .. ja .. here I am - happier than ever !!!

Trine :hearts:

[Guest heidi79]

hej

jeg var såmænd min mands svømmetræner for 8 år siden, tja og vi har nu været sammen i snart 8 år.

Heidi

[Guest Oktoberbrud]

Jeg sidder her og får helt tårer i øjnene over jeres dejlige, romantiske historier.

Og så må jeg jo nok hellere gøre gengæld:

Jeg mødte min kommende mand da jeg meldte mig ind i den MC klub han var medlem i. Dengang var jeg i et forhold med en meget sød kæreste, men vi havde intet tilfælles og også det med MC var min interesse alene. Nogle år senere begyndte dette forhold at smuldre, lige netop på grund af at jeg hele tiden skulle gøre det jeg synes var sjovt alene... Jeg havde i de år godt lagt mærke til Jesper, min nuværende forlovede - en høj og flot fyt, som jeg var en smule bange for ;o)

Til et MC træf med klubben var det så at Jesper kom hen til mig og sagde "Bak" - jeg bakkede pænt ud foran døren og han fulgte efter. Han sagde så at jeg havde valget mellem at gøre det rigtige ( i forhold til min kæreste) eller ....

Jeg nøjedes med at give ham et lille mys må munden og sagde pænt "nej tak", da jeg ikke var klar til noget nyt, da det andet forhold jo ikke var slut endnu.

Men aftenen efter var Jesper en smule mere pågående og vi stod og kyssede en hel del.

Jeg ville dog først afslutte det andet forhold inden jeg kunne starte noget nyt.

Jesper ventede pænt ude i kuslissen og var en stor støtte for mig i den "skilsmisse" jeg måtte igennem. Det er ikke sjovt at skulle skilles efter næsten fire år!

Da jeg havde fået det hele på plads både praktisk og følelsesmæssigt var jeg hjemme hos Jesper som diskede op med lækker mad, rødvin og lys på bordet. Ja, og resten er så historie som man siger... :hjerte:

Nu har vi været sammen i tre år og skal altså giftes den 2. oktober.

Hilsen, Oktoberbrud

[majken1978 0]

Jeg startede med at arbejde i Ullerød superbrugs i Hillerød d.2 januar 2002, det gjorde Nicolai også.

Nu var det lidt uheldigt at jeg havde været syg hele julen, så jeg havde stort set ingen stemme tilbage da jeg startede. Jeg blev sat til at hjælpe Nicolai med at fylde frost op, men samtale var der ikke så meget af................da jeg ikke kunne sige noget

Men som dagene gik, så syntes jeg jo at ham Nicolai egentlig var meget sød. Han var naturlig, sjov at arbejde sammen med, havde en personlighed jeg godt kunne lide :hearts: . Så 1½ uge efter jeg var startet, var min mor nede og handle, vi stod og snakkede lidt og længere nede i butikken stod Nicolai. Jeg siger til min mor "kan du se ham der står dernede ved frostboksen..............han er sød ".

Jeg ville ikke gøre nogle tilnærmelser til ham, jeg vidste jo ikke om han syntes jeg var sød eller hvad. Men på den anden side, han prøvede altid at køre mig ned med vores varevogne...............om det var godt eller skidt fandt jeg først ud af senere.

Jeg fortalte en kollega 14 dage efter jeg var startet, at jeg syntes det var lidt skræmmende at jeg kun havde været der i 14 dage og der var allerede en jeg syntes vildt godt om. Hun var jo nysgerrig og jeg fortalte hende hvem det var.

Nicolai var også en rigtig sød fyr sagde hun, hun havde arbedjet sammen med ham tidligere og hun viste også at han var single. Men jeg ville ikke gøre noget.

Hvad jeg ikke vidste var at efter jeg var gået hjem, så var hun gået direkte til Nicolai og sladret, hvilket jeg jo idag ikke er spor ked af

Nogle gange i vores frokost så sad folk og gav hinanden lidt masage, det gjorde jeg så en dag på Nicolai og det var jo dejligt syntes han...........jeg vidste stadig ikke at Birgitte havde sladret. Så da han spurgte om jeg ville give ham lidt masage senere, kunne jeg desværre ikke da vi ikke havde pause samtidig, men hvis det var så kunne han komme hjem til mig efter lukketid da jeg boede tæt på stationen, og det ikke passede med tog for Nicolai. Så i stedet for at han sad 1 time på Hillerød st så kunne han jo bare komme hjem til mig.............og det gjorde han.

Vi havde det rigtig hyggeligt og vi snakkede, lige pludselig så var klokken blevet 24 og det sidste tog var gået. Nicoali ville så tage en taxa til Helsingør, hvilket jeg syntes var dybt tåbeligt, så kunne han jo lige så godt blive og sove, det betød ikke noget. Her var det ligesom gået op for mig at han også syntes om mig

Så det endte med at Nicoali blev og overnattede og vi lå og snakkede til kl 4 om morgen og jeg fik et kys eller to

Efter det gik det stærkt. Jeg boede på kolegie og Nicolai var der stort set hele tiden. Så vi gik op og ned af hinanden 24 timer i døgnet. I april prøvede vi så at sætte vores katte sammen, det gik godt og jeg flyttede ind i hans lejlighed i Helsingør. I maj forlovede vi os og sammen fik vi vores 3-værelset lejlighed i oktober 2002.

Siden der har vi jo så arbejdet på at forøge familien, hvilket vi jo så også venter her til november, men det har været en hård kamp. Vi har skulle have hjælp til det og det har taget hårdt på kræfterne. Vi har oplevet mange svære tider sammen, men de har kun gjort os stærkere sammen.

Men hvis vi ikke kunne sammen så havde vi fundet ud af det for længe siden, og idag kan jeg ikke takke Birgitte nok for at hun sladrede til Nicolai.

Så det var vores historie om hvordan vi er nået hertil hvor vi er idag.

[Guest lodsgaard]

Hejsa

Jeg mødte min kommende mand via vores fælles arbejdsplads. Jeg havde arbejdet der i nogle år og han blev ansat juni 2001. Det første halve år gik vi begge og harmløst flirtede med hinanden, da vi begge havde kærester. Men til Julefrokosten hvor vi var blevet single igen fandt vi sammen. Det var dog først efter 14 dage at jeg tog mig sammen til at ringe til ham og vi har været kærester lige siden. Det var den 17 december 2001. Så det når næsten at blive 3 ½ år når vi skal giftes den 11-06-05.

hilsen Lodsgaard.

[ryberg 1]

Hejsa

Vi mødte hinanden på Esbjerg tekniske skole i sommeren 1995

Men bestemt ikke venner da jeg nok opfattede ham som en snob og

han mig som en af de der "taber-duller" med en håbløs kæreste..

Så bestemt intet positivt fra de år..

Skæbnen ville så at vi begge var i byen den sidste nat i marts 2000

og jeg var taget i byen med forhåbninger om at møde en, bare for en aften

og så ud til højre med ham næste dag.

Men heldet var ikke med mig, så da natten var ved at være ovre, så sad han der i en krog med en ven og jeg tænkte.. hvorfor ikke ??

Det lykkedes da også med kamp til stregen, men det endte med morgenmad på et lokalt værtshus, så sendte han mig med bussen hjem og ham selv i en taxa..

Ikke meget gentelman over det vel ??

Så lørdag tog jeg i byen igen, og sørme om han ik dukkede op igen, men han tog tidligt hjem da han kom direkte fra arbejde, men aftalte derefter at han da kunne besøge mig om søndagen.

Det gjorde han så, og da min veninde veninde så ringte og spurgte hvad jeg lavede så svarede jeg at jeg havde besøg af min nye kæreste... og henrik har så senere fortalt at han bare havde tænkt...

Er vi nu kærester ???

Så nu har vi så været sammen i 4½ år.

Købt hus som vi flytter ind i d.1 oktober og gifter os på vores 6 års dag

d.1. april 2006

[Millepige 0]

Jeg mødte min forlovede på dating.dk.

Vi startede med at skrive mails, derefter chatte, sms´e og tale i telefon.

Endelig mødtes vi efter 2 laaange uger.

Siden har vi været kærester, har bare vidst at han var manden i mit liv, fra første gang jeg så ham

Jeg flyttede også ret hurtigt ind hos ham og nu er jeg her fordi jeg skal GIFTES :heppe:

[jeanetteiolsen 0]

Morten og jeg mødtes på Dating.dk, hvor vi skrev en masse sammen, det var i januar i år!

Vi mødtes efter 3 ugers sms'en, skriven frem og tilbage og enkelte telefonsamtaler...

Det var ikke kærlighed ved første blik fra min side af, men vi hyggede os i mange timer - mere var der ikke i det!

Jeg var sikker på, at han ikke var noget for mig, men fordi jeg synes han var en sød og hyggelig mand og vi havde delt så meget sammen over computeren, så sås vi et par gange mere... En dag blev det til lidt mere

Pludselig så jeg ham bare i et andet lys.. Savnede ham når vi ikke var sammen og havde ham i mine tanker hele tiden... Det var blevet til kærlighed

1. maj flyttede han ud til mig, 1 juli købte vi hus sammen og 19. marts bimler kirkeklokkerne

Hold op hvor jeg glæder mig....

Redigeret September 14, 2004 af jeanetteiolsen

[Guest susanne_79]

Jeg mødte min drømmemand på Roskilde festivalen, og min første tanke om ham var "SPADE!!!!!!" :angry1: da han dukkede op i min lejr og spurgte hvis telt det var der var blevet oversvømmet, uden at dække det til inden han spurgte.

Det vidste sig så jeg kendte en i hans lejr og jeg gik til koncert med dem, senere samme aften. Så nåede jeg fremtil at han måske ikke var en spade alligevel og vi sad hele natten og snakkede om alt og intet.

Næste formiddag gik vi til endnu en koncert og "blev væk" fra de andre. Så spurgte han om mit nummer og jeg tænkte "ih ja, store chancer for han ringer til en han har mødt på en festival" og gav ham det ikke før han spurgte for 3 gang.

Mandag da jeg kom hjem lå der besked om at Jacob havde ringet og hans nummer. Jeg troede det var løgn, men ringede tilbage og nu har vi været sammen i 7 år. :heppe: :heppe:

KH

Susanne

[Guest Dittelitten]

Første gang jeg så min mand (mærkeligt ord) var d. 3. august 1998. Da flyttede jeg nemlig hjemmefra og ind på mit kollegieværelse med mikrobølgeovn, Peter Plys bamse og det hele, for at læse til lærer.

Mit første indtryk var: En rigtig lærertype. Han er nok 34, spiller guitar og ryger pibe. Langt fuldskæg, ryger og med en øl i hånden (godt nok en indflytterbajer, som min far havde budt ham ).

Her tilbragte jeg så 4½ måned med at vænne mig til kollegielivet, kysse lidt med forskellige fyre og ikke mindst læse.

Til julefrokosten havde jeg endelig besluttet at droppe den fyr, som jeg havde rendt efter stort set siden jeg flyttede ind. Nu ville jeg bare more mig og glemme alt om fyre. Jeg endte alligevel med at sidde og snakke med ham den mærkelige fyr fra nr. 12. Da festen var slut gik vi ind på hans værelse, snakkede i timevis, flettede lidt fingre og kyssede en lille smulle.

De, der har boet på kollegie, ved, at intet kan holdes skjult sådan et sted, så dagen efter vidste alle, at jeg havde tilbragt natten hos Dan.

Han mente ikke, han kunne finde ud af at være kærester, og jeg vidste ikke rigtig, hvad det var for noget, jeg var gået ind til, men efter min venindes udsagn, kunne hun i telefonen høre, at denne gang var det noget helt specielt.

6 turbulente dage senere, fyldt med sladder og drillerier, tog jeg hjem på juleferie. Vi aftalte at vente julen over. Hvis vi efter 3 ugers adskillelse stadig havde mod på hinanden, ville vi give det en chance.

Vi har nu været sammen i snart 6 år.

Det har været 6 år med opture og nedture. I 2002 fik min mand konstateret testikelkræft. Samtidig fik vi at vide, vi aldrig ville kunne få børn sammen. Det blev til et halvt års kemohelvede, hvor en hospitalsforårsaget infektion var uhyre tæt på at tage ham fra os. Efterfølgende har han i to år kæmpet med en modbydelig depression, som nu endelig er ved at lette.

Han har afsluttet sin uddannelse og søger nu på livet løs efter arbejde. Selv om pengene er meget små (især efter brylluppet! ), har vi nu troen på fremtiden, og at den også må have gemt noget godt til os.

[Guest søs74]

Han kom med mig hjem. Der skete ikke mere og det tror jeg egentlig er grunden til at vi stadig er sammen her 5½ år efter og har 2 børn sammen.

<{POST_SNAPBACK}>

:guitar: Du kan da ikke skrive, at der intet skete. I har da to børn sammen. Fnis, jeg kunne ikke lade være.

[Guest søs74]

Første gang jeg mødte Allan var til en privat fest hjemme hos hans forældre. Jeg gik i 2.g dengang. Jeg tænkte bare med det samme, at han bare var for irriterende. Jeg følte nærmest at hans tunge hang ud af munden efter alle pigerne. Siden mødtes vi engang imellem i byen, og engang blev vi rørende enige om, at vi to aldrig ville kunne fungere sammen som par, da vi begge to gerne vil bestemme.

Men ikke desto mindre så blev jeg smaskhamrende forelsket i ham for 7 år siden. Men man har vel sin stolthed, så det prøvede jeg jo at skjule for ham, hvilket lykkedes så godt, at han slet intet opdagede om min hemmelige forelskelse. Der måtte et vink med en vognstang til fra en af hans kammerater og en del kommentarer fra mine veninder til, at han måtte tage det første skridt. Det måtte han jo lige undersøge.

Og nu sidder vi her, har to dejlige unger sammen, hus og er allerede blevet gift, og så skal vi velsignes d.6.8.05.

:heppe: