Svigermødre!!!

[Guest Bitten]

Hej alle sammen.

Jeg håber i kan hjælpe mig.

Jeg har haft et meget alvorligt skænderi med min svigermor, hvilket går mig meget på, da jeg skal jeg skal giftes med hendes søn på lørdag (d. 24. maj).

Det startede med at min svigermor fik et raserianfald hjemme hos mig og min forlovede, hvor hun råbte og skreg og skældte mig huden fuld. Hun mener bl.a. at jeg er påståelig, uhøflig og at jeg ikke behandler hende og min svigerfar ordentligt.

Bl.a. kritiserede hun mig for ikke at have sagt: god jul, sidste juleaften, samt at jeg er kræsen.

Desuden er det åbentbart ikke tilladt at have andre meninger end hende, da hun tager dette meget personligt (anden mening end svigermor = man kan ikke lide svigermor).

Et ekempel hun kritiserede mig for: Min svigermors microovn går i stykker. Da jeg spørger om hun har fået købt en ny, bliver hun straks sur, da hun tror jeg kritiserer hende for ikke at have købt en endnu.

Hvad pokker stiller man op, når man ikke en gang kan spørge høfligt til en dagligdags ting????

Min forlovede var til stede da hun overfusede mig, og han blev meget ked af det og skuffet over hans mor.

Han skældte hende ud, fordi hun behandler mig som skidt. Men hun kan desværre ikke se, at hun har gjort noget galt.

Det hele endte med, at min forlovede blev så sur på sine forældre, at han smed dem ud af vores hus (i bogstaveligste forstand).

Jeg har så her efter erfaret, at min svogers kone og min svigerindes mand, har fået nøjagtigt samme tur som mig.

Det hjælper da lidt at høre, men jeg er stadig meget rystet og ked af det.

Er der nogen, som har nogle gode råd til hvordan man omgås sådan en følsom svigermor????

Venlig hilsen

Bitten.

[Guest pinner]

Hejsa!

Jeg har nøjagtig samme problem med min kommende svigermor...det startede desværre bare for flere år siden. Hun jokkede mig MEGET grusomt over tæerne, så meget at det var umuligt for mig at tilgive det. Hun vendte historien så hele familien synes det var MIG der var noget galt med. Heldigvis ved min kæreste godt at det ikke var min skyld og han ordnede tingene med familien, og talte meget alvorligt med hans mor om tingene. Hun forstod desværre ikke noget og det resulterede i at vi faktisk ikke så hende og hendes mand i næsten 2 år. Det går da beder nu, men nu begynder hun og vil blande sig i vores bryllup. Vi har begge 2 sagt fra overfor hende. På en måde, hvor grimt det end lyder, så kan jeg ikke lade være med at fryde mig lidt. Det er min lille "hævn" over hendes opførsel at hun ingentint får at skulle sige til vores bryllup. Jeg ved godt at det er grimt men hun var virkelig modbydelig overfor mig. Så tro mig, jeg ved NØJAGTIG hvordan i har det, men giv hende den kolde skulder, måske bliver hun "god" igen. Hvis ikke, så må i leve jeres eget liv, uden hun skal være en stor del af det. Find dig ikke i noget!!!

[Guest Bitten]

Hej Pinner.

Heldigvis har jeg resten af min familie og svigerfamilie på min side.

Alle ved, at min svigermor lider voldsomt af mindreværdskomplekser, og giver udtryk for det ved at ligge problemerne over på os, der kommer på tværs.

Det er bare enormt trist, at familien skal "splittes på den måde. Folk flygter jo fra hende (flytter langt væk og kommer sjældnere og sjældnere på besøg).

Venlig hilsen

Bitten.

[Guest Bitten]

Hej Mim.

Jeg har fået "talt" med min svigermor. Det vil sige: hun krævede at få at vide hvorfor jeg var så led over for hende, og hvorfor jeg ikke kunne lide hende.

Jeg prøvede så at forklare, at jeg ikke havde noget imod hende, og at hun havde misforstået mig. Jeg forsøgte at forklare, at det bestemt ikke var min mening at træde hende over tæerne og at jeg bare prøvede at være høflig, når jeg spurgte til forskellige ting.

Dette blev bakket fuldstændig op af min forlovede, der også mente at hun var meget urimelig.

Her efter fik jeg så at vide, at jeg skulle lære at opføre mig ordentligt og være mere høflig og fleksibel.

Altså at det stadig er mig og kun mig der er problemet (sådan opfatter jeg det i hvert fald).

Så nu er mit problem, hvordan jeg fremover skal omgås min svigermor?

Hvad kan jeg tale med hende om, uden at hun opfatter det som noget negativt????

Jeg synes selv, at jeg plejer at være sød og rar over for andre mennesker. Alligevel er intet godt nok for hende.

Venlig hilsen

Bitten.

[Guest Mim]

Wow, hun lyder godt nok som en hardcore svigermor.... Det er i det mindste godt at du får opbakning af din kæreste.

Hvor er din svigerfar henne i denne sammenhæng - kan han måske mægle?

Hvis hun ikke vil lægge låg på situationen, kan du jo ikke gøre meget andet end at ignorere hende. Bare bliv ved med at være dig selv og lad være med at prøve at slå knuder på dig selv for at gøre hende tilfreds.

Det lyder som om hun en desperat efter opmærksomhed. Hvad ville der mon ske, hvis I gav hende noget positiv opmærksomhed? Fx hvis du gav hende en buket blomster? (Jeg ved godt hun ikke fortjener det, men i en god sags tjeneste....).

Nogle gange passer kemien bare ikke, men hun må acceptere dig som du er - også selv om hun mener du har visse egenskaber hun ikke bifalder - ingen af os er jo perfekte. Men din kæreste har valgt DIG og det må hun bare leve med. Alternativet er jo at I ikke orker at se dine svigerforældre...og det ønsker hun vel heller ikke?

Held og lykke med det.

Mange hilsner fra Mim

[Guest Bitten]

Hej Mim.

Hardcore. Ha, den var god.

Den med buketten er afprøvet (på morsdag), men hun tror vist bare, at jeg prøver at fedte mig ind. Hun blev i hvert ikke overvældende glad.

Min svigerfar er desværre en sølle "svagpisser". Han sidder bare og er totalt passiv og finder sig i alt fra hendes side. Han får også tit en spydig bemærkning fra hende.

Jeg tror at du har ret i at hun er bange for at "miste" sin søn.

Hun har et par gange antydet, at jeg ikke vil lade ham besøge hende ofte nok. Hvilket jeg overhovedet ikke blander mig i. Han må tage hjem lige så tit han har lyst (vi bor 6 km fra dem).

Venlig hilsen

Bitten.

[Guest Receptionisten]

Kære Bitten.

tja, hvad skal jeg sige...Jeg har desværre en far som minder om din svigermor. Jeg har netop valgt at sige fra, og har bedt dem blive væk til vores bryllup d. 7 juni.

Jeg havde aldrig drømt om jeg skulle stå alene på min bryllupsdag, men sådan bliver det altså. Min far kan tydligvis heller ikke li min kommende mand. Vi kom op og diskutere, og han påstod nogle påduttede mig mine meninger. Han sluttede med at sige..DU har sku aldrig haft din egen mening om noget. SÅ gik jeg, eller jeg blev faktisk hevet ud af min far. Min kæreste kom ind og tog fat i min far, som efterfølgende stak en finger i øjet på ham. Noget rigtig rod...skuffelsen er meget stor kan jeg love dig for.....

Mange knuser til en som forstår dig.

[Guest ungbrud]

jeg kan kun sige: giv hende den kolde skulder! Hun er en magtsyg kælling, sådan lyder det i hvert fald på det du har skrevet! Jeg synes ikke at du skal sige undskyld for det er ikke dig der er noget glat med det er hende!

Jeg ved ikke om du er meget ked af at hun ikke kommer(det fik jeg opfattelsen af) til jeres bryllup, men se det hellere på den her måde: Hvordan vil hnu ære til jeres bryllup? Vil hun kritisere maden, blomsterne, stedet, det hele og måske hvis hun vorkelig er totalt syg i hovedet, holde en lille tale til jer hvor hun nedgør jer?

vil det så ikke være bedre at undvære hende helt?

[Guest Snehvide]

Hej Bitten

Jeg tror din svigermor har svært ved at give slip på sin søn (din kæreste), og hun måske føler, at du er ved at tage hendes søn fra hende. Jeg tror en del mødre har det sådan, at når deres søn (specielt med sønner)får en kæreste, kommer der pludselig en ny kvinde ind i familien og gør tingene på sin egen måde og tænker anderledes, og moderen føler sig tilovers eller tilsidesat - og sådanne mødre reagerer jo forskelligt enten ved at råbe, blande sig i alt, giftige bemærkninger osv.

Jeg kommer fint ud af det med min svigermor. Men da jeg havde kendt min kæreste i 1½ år, købte vi hus. Det havde hans mor svært ved at håndtere og ville gerne bestemme mange ting og kom også med giftige bemærkninger, som jeg ignorerede - indimellem blander hun sig stadigvæk. Når jeg synes hun blander sig for meget, holder jeg afstand (ca. 14 dage-1 måned) indtil hun ringer og spørger, hvordan det går - og så snakker vi fint sammen.

Jeg har lidt temperament men lægger mig ikke ud i en diskussion med hende - siger selvfølgelig fra på en pæn måde -, fordi jeg skal også tænke på, det er min kommende mands mor, og så ønsker jeg også familiefred.

Jeg holder meget af min svigermor, men jeg synes også at hun er irriterende indimellem.

Jeg kan godt forstå at du bliver vred, skuffet og ked af det over den opførsel din svigermor har, og jeg synes lige som andre herinde, at du give hende den kolde skulder og lade være med at kontakte hende - så kontakter hun nok Jer på et tidspunkt. Det værste for hende er nok at blive ignoreret og hun overhovedet ingen opmærksomhed får.

Hilsen Snehvide

[Guest Bitten]

Hej alle sammen.

Tusind TAK for jeres støtte, det hjælper meget på humøret.

Jeg ville godt nok også helst give hende den kolde skulder, men jeg vil jo heller ikke såre min kærreste. Han bliver sikkert endnu mere ked af det, hvis jeg ikke behandler hende pænt, og er venlig over for hende.

Derfor kan jeg, for hans skyld, heller ikke rigtigt sige nej til at besøge hende.

Men jeg nægter at lave mig om og springe efter hendes fløjte, selvom hun forventer det.

Til Ungbrud: Mine svigerforældre kommer til brylluppet, men jeg ville helst undvære dem.

Hun vil sikkert finde en del kritiske ting i løbet af dagen, men det klarer jeg nok. Jeg har nemlig mistet al respekt for hende og hendes meninger, så hun kan sige hvad hun vil.

Venlig hilsen

Bitten.

[Guest Bitten]

Til Reseptionisten.

Det er godt nok en kedelig ting, når mennesker ikke kan akseptere hinanden. Især på så vigtig en dag.

Mine svigerforældre kommer med til vores bryllup, bl.a. fordi min kærreste ikke skal stå alene i denne dag.

Jeg håber for dig, at du har en god ven/veninde der kan stå ved din side og støtte dig.

Venlig hilsen

Bitten.

[Guest Receptionisten]

Hej Bitten

Jeg har fået en god ven til at følge mig op, for min far bliver det bestemt ikke. Det kan jeg ikke nu....

Jeg syntes også det er synd at nogle ikke kan sige, ok de har deres vi har vores. Men det er åbenbart ikke nemt.