Guest Bruden

Brudekjole - huuulk!

16 indlæg i dette emne

Ih altså, nu gik alt ellers lige så godt! Og så skulle jeg lige ind og hente mit slør i brudebutikken (skulle snakke med frisøren) og på vej ud af døren får jeg lige at vide, at min brudekjole sådan set er kommet hjem...for fabrikken havde ikke kunnet nå at sy kjolen, derfor skulle jeg have den hun brugte i butikken - og så ellers farvel og tak (hun havde noget hun skulle nå). Behøver jeg at sige, at jeg var grædefærdig da jeg kørte hjem. Her har jeg gået og glædet mig til MIN kjole, og så får jeg i stedet en, der måske har været lejet ud, men som der i alt fald har været en hel masse mennesker i, og hevet og sledet i.

Jeg skal ind i overmorgen og "prøve til", og da har jeg tænkt at meddele hende, at jeg simpelt hen ikke vil betale fuld pris for den (kr. 7000). Hvis jeg ville have haft en brugt, så havde jeg da købt det - eller lejet en kjole. Problemet er jo bare, at der er 1 måned til brylluppet, og hvad nu hvis hun nægter at give mig noget som helst afslag i pris. Jeg mener hun har jo sådan set alle kortene på hånden, kjolen er betalt, og hvor i alverden finder jeg en ny kjole - hvis det hele går i fisk - med så kort varsel.

Det ironiske er faktisk at jeg ringede ind for 1½ mrd. siden for at høre om alt var i orden, og da sagde hun at den var bestilt og de kunne levere og "hvis der havde været nogen som helst problemer, så havde jeg ringet".

Jeg er simpelt hen bare så ked af det nu, for det var en meget speciel kjole, som jeg virkelig var faldet for, og nu har jeg bare denne her dårlige smag i munden. Havde hun da bare sagt noget for 1½ mrd. siden, så havde jeg da haft tid til at finde noget andet. Men jeg vil simpelt hen ikke give fuld pris for en "demo-model".

Øv!

Så kryds fingre for mig på fredag - så skal jeg nok fortælle videre hvad historien endte med.

Det skal F#"¤&* ikke ødelægge mit bryllup!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Bruden,

Prøve at få afslag i prisen - men du skal ikke sætte det hele på spil! Ville det ikke bare være for panikkende at stå uden kjolen en måned inden brylluppet? Men altså: Kjolen skal selvfølgelig være i perfekt stand!

Jeg vil råde dig til at lægge problemet fra dig. Det ER din kjole og den ER smuk - også selv om der evt. er andre der har prøvet den før dig.

Jeg har betalt 9600 kr for en kjole, som 'bare hang på stativet' og som ikke var speciallavet til mig - og sådan tror jeg det er for de fleste. Jeg tænker ikke på at der muligvis er andre der har haft kjolen på....det er bare MIN!

Så op med humøret og glæd dig over at du bliver smuk i din kjole. Der er ingen der ser om den er fabriksny eller om den har hængt i forretningen.

Held & lykke med det!

Mange hilsner fra Mim

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Man må da undres.Hvis du ser en lækker festkjole i en eller anden butik, vil du så også bede indehaveren kreere en tilsvarende specielt til dig? for mig lyder det komplet tåbeligt,og jeg håber sandelig ikke du får nedslag i prisen. Hvad med dine brudesko? er de også bestilt hjem fra fabrikken efter du har prøvet "demomodellen" i butikker,eller har du også fået nedslag på dem fordi andre har prøvet dem.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øh tak for opbakningen H-Vibeke!

Når jeg køber et par sko betaler jeg for det første ikke 7000 kr for dem, og for det andet bliver der ikke bestilt et par hjem specielt til mig. Jeg ved det er dem, der er i butikken jeg køber, allerede fra købets indgåelse. Det har så ikke været tilfældet her, da jeg netop fik beskeden at den skulle bestilles hjem. Det er ikke noget jeg bad om dengang. Men jo, hvis jeg skulle have købt den, der var i butikken, så ville jeg da have bedt om et nedslag i prisen.

Betaler du måske fuld pris for en bil, der har været prøvekørt?

Under alle omstændigheder gider jeg simpelt hen ikke skændes med dig, jeg var bare vildt ked af det - det er trods alt mit bryllup vi snakker om, et meget følsomt emne for mig...og garanteret også for en masse andre brude. Og jeg havde bare brug for at få luft. Nu skal jeg derud i dag og snakke med hende, og så får vi se hvad der sker. Men selvfølgelig skal det ikke ødelægge mit bryllup, og selvfølgelig vil jeg se ligedan ud i kjolen om den så har været brugt før eller ej. Jeg synes bare det er dårlig forretningsmoral at love noget og så ikke opfylde dette løfte.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hmmmm....

For mig lyder det som en "no-brainer". Hvis man har fået at vide at kjolen kom direkte fra fabrikken INDEN man betalte den, skal man også have hvad man inden købets indgåelse har aftalt med sælger.

Fik man derimod at vide at den kjole man ville få var den som hængte i butikken, så er det også den man skal have.

I KORT: De forventninger og aftaler man havde inden købet bør også gælde bagefter.

KONKLUSSION: Hvis sælger har oplyst at kjolen kommer fra fabrikken og den man nu får IKKE gør det. Så er det et brud på aftalen!

SPØRGSMÅLET ER: Hvad vil sælger gøre ved det? Er sælger etisk/moralsk korrekt og giver dig et afslag?? (og her er det fuldstændig ligegyldig om kjolen er 110 % intakt. Sælger har brudt aftale, og BØR give afslag. Ellers er det direkte til forbrugerklage nævnet).

MIN MENING: Sælger bør give dig et afslag!

TIL H-VIBEKE (eller hvad du nu hedder): Jeg arbejder selv i Møbelbutik og sælger senge/madrasser. Hvis jeg fortalte en kunde at de får en helt ny madras indpakket i plastik og direkte fra fabrik (som 99,99% af vores madrasser er), og kunden derimod får en demo model.... SÅ BLIVER DER RAMASKRIG.

DET KAN MAN IKKE TILLADE SIG!

En fabriksklar model (om det er en madras/brudekjole) sælges til aftalt pris.

En demomodel (om det er en madras/brudekjole) sælges til aftalt pris! Men sælges IKKE i den forventning om at det er en fabriksklar model! Det er på godt dansk svineri! Jeg ville aldrig som møbelsælger gøre det!

Hilsen

Brudgom1 / sengesælger

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Bruden

Jeg giver dig fuldstændig ret. Det er ikke bare en "billig sommer kjole" der her er tale om. Det er sku noget man har drømt om og bestiller man en vare, betaler en vare så skal det altså være i orden.

Håber virkelig du får medhold derude i dag... Postet billede

Og lige en ting til FRK. H-Vibeke. Hvad laver du egentlig herinde...??? man skulle ikke tro du skulle giftes. Magen til surt opstød og manglende forståelse for andre har jeg sku aldrig set før herinde. Synes du skulle holde din såkaldte K... hvis du ikke har noget pænt at sige til andre mennesker...!!!!

MIN MENING:

ANE

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg giver brudegommen fuldstændig ret, kloge ord. Jeg håber at du får nedslag i prisen!!

Og til dig H-vibeke:Styr lige dine sure opstød, det er ok at have sin mening, men den kan sgu godt formuleres anderledes, der er jo ingen grund til at gøre folk kede af det....

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Et firma der handler med brudekjoler, bør vide at de handler med noget dyrebart (ikke bare i forstand - kjolen)..... en brud, såvel brudgommens hjerte er meget investeret i brylluppet.... Både gæsterne, musikken, tallerken.... ja alt. Ikke mindst Brudekjolen.

Derfor bør forhandlerne altså også efter min mening, behandle deres kunder med yderste hensyn. Som Bruden selv siger... Det er et følsomt emne.

Jeg er ganske enkelt af den mening, at firmaet har behandlet bruden dårligt.... måske utilsigtet. Måske er der sket en brist et eller andet sted. Det er ikke til at vide hvorfor.

Bruden har efter min mening truffet en god løsning. Snakke med dem, om hvorfor hun synes hun er blevet behandlet forkert og ønsker nedslag i prisen.

Jeg ville til enhver tid som sælgeren, gøre alt for alligevel at levere den korrekte helt nye og ubrugte kjole, eller se om en anden løsning kunne findes.... Hvis en anden kjole var løsningen, og brudden helst bare gerne ville have den hun nu havde øjnene på (Hvilket jeg umådeligt godt ka' forstå, for jeg kender godt det der, med at have set sig glad i noget), så ville der ikke være nogen tvivl om, at der skulle nedslag i prisen.

Som brudgommen siger.... Der var et brud på aftalen.... At brudden selv skal bemærke det for firmaet, er mig en gåde. Det burde være kommet helt af sig selv fra firmaet.

Vi snakker om en situation - et bryllup - hvor alle de helt store følelser er i spil... Jeg synes firmaet helt har fejlhåndteret situationen, og bør overveje om det er den vanlige håndtering af deres fag, for så skulle de måske lave sig en dagligdagsvarebutik i stedet.....

Jeg tror og håber, at det er et uheld. En situation hvor nogle ting uheldigvis er ramlet sammen for firmaet, og det kan ske for enhver når som helst. Men mener firmaet til gengæld at det er helt i orden, at de sælger demo'en som det salg de har tilbudt hende...... Så mener jeg også det er en sag for forbrugerklage nævnet....

Men jeg synes godt nok det ville være syndt i en sådan situation her.... Bruden har efter min mening valgt en meget flot håndtering af situationen. Hun vil gerne have kjolen, hun vælger ikke at sige... "Jeg VIL ha' en fabriksny...", altså er hun også åben, men kræver med sin ret, at få nedslag i prisen.

Ja. Bruden er den samme, kjolen ser måske ubrugt ud, intet er i bund og grund anderledes end hvis det var en helt ny.... bortset fra bevistheden om.... at "Det var ikke det jeg gik og glædede mig til..."

MIN MENING: Firmaet, må sørge for at det lovede bliver leveret. Så må de betale prisen for fejlen (Om det så er ekstra overarbejde til dobbelt timeløn), som i mine øjne er det samme som et nedslag i prisen....

I hvert fald ønsker jeg Bruden en solrig og glad bryllupsdag. Det ved jeg det bliver. Når du står med din mand og siger "Ja"... da vil englene synge.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det må i meget undskylde alle sammen, Jeg vidste ikke at de kjoler der hang i butikken kun var demo modeller,så nu må det være min tur til at føle mig snydt.Da jeg købte kjole var der 3 andre der også prøvede og købte, det var alle kjoler der havde hængt i butikken.Der blev sat navn og dato på og så sendt videre til systuen, for som de sagde i butikken-alle kjoler skal rettes til.Så godt ord igen.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Alle sammen

Jeg synes lige jeg ville give jer afslutningen på historien.

Jeg ringede til butikken i torsdags og snakkede med sælgeren. Forklarede at jeg altså ikke ville betale fuld pris for kjolen hvis den var brugt. Nu var sagen så pludselig en anden - kjolen var helt ny, bare købt hjem til butikken, fordi min ikke kunne nå at komme hjem inden mit bryllup. Jeg spurgte hvorfor jeg ikke var blevet gjort opmærksom på dette for lang tid siden, og fik så svaret at jeg vel kunne være ligeglad hvem kjolen var købt hjem til. Men i alt fald var kjolen ny, og ingen havde været i den.

Det gik jeg så og skumlede over (bare spørg min dejlige og forstående kæreste Postet billede) for hvordan i alverden ville jeg kunne se om den var brugt eller ej. Og jeg havde efterhånden en del mistillid mod den butik.

I går da jeg kom derhen for at prøve var jeg dårligt kommet ind ad døren, før sælgeren undskyldte mange gange overfor mig. Hun kunne godt forstå hvorfor jeg troede det var en kjole der havde hængt lang tid i butikken, for sådan kunne det jo godt forståes på den måde hun havde sagt tingene i mandags. Så hun viste mig min bestillingsseddel med alle de notater hun havde gjort sig vedr. levering osv., og forklarede at kjolen kun var blevet pakket ud, for at sikre sig at der var nok blonde (noget jeg har bestilt ekstra) til hele kjolen. Hun var meget ked af det hele, især var hun ked af, at jeg troede hun ville snyde mig - men hun kunne så godt se, hvorfor jeg havde fået den tanke.

Summa sumarum: jeg besluttede mig for at stole på, at det hun sagde var rigtigt, og nyde at prøve min kjole til. Jeg kunne godt have bedt om bevis for levering osv. men jeg besluttede mig for at nyde det hele og ikke bare stresse rundt og se problemer i alting (kan man gå alt for meget op i sit bryllup?...Ja det kan man nok godt). Så måske er jeg naiv fordi jeg stolede på hende, men det gider jeg ikke bruge mere energi på. Jeg vil hellere bruge energien på at glæde mig til brylluppet, og nyde min søde dejlige kæreste..og snart mand (om 28 dage Postet billede)

Helle

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer