Pædagog eller lærer?

[Guest Jmuggi]

Jeg ved godt, at I formentlig ikke kan hjælpe mig det helt store, men jeg trænger bare til at komme ud med det alle de tanker der får mig til at sidde og tude lige nu!

Jeg går på nuværende tidspunkt på lærersem. og er færdig med 2.år til sommer. Men hele vejen igennem, har jeg gået sådan lidt med den følelse af, at jeg ikke rigtig havde lyst til at stå som lærer alligevel.

De par praktikperioder jeg har haft, er gået rigtig godt, og jeg har også fået meget ros af praktiklæreren, men jeg føler bare mere det har været min evne til at tilpasse mig "situationen" og ikke så meget fordi jeg egentlig havde lysten til det.

Et eller andet sted føler jeg nok, at jeg går deroppe for at ende med at have en titel. Så kan jeg "prale" af, at jeg er lærer. Men jeg har egentlig ikke lyst til at komme ud og undervise de næste 50 år.

Jeg går umiddelbart mere op i det psykologiske og pædagogiske aspekt af det hele. Derfor er det jo så, at jeg overvejer at skifte over til pæd.sem i stedet.

MEN MEN MEN...

Jeg fortalte det til min far, og han begyndte jo straks at argumentere for at jeg skulle blive på lærersem. I hans øjne er man jo bedre uddannet som lærer end som pædagog. Som han lidt indirekte sagde : "Du er for god til kun at blive pædagog".

Samtidig sagde han så bagefter, at jeg selvfølgelig selv skulle bestemme og han jo vidste at jeg nok skulle træffe det rigtige valg, og de nok skulle støtte mig uanset hvad. Men jeg følte bare at det var lidt underforstået, at de nok skulle støtte mig, hvis jeg valgte at blive på lærersem.

Mine forældre er generelt meget støttende, og I må ikke få indtrykket af, at de er dårlige forældre. Der er bare lige det problem med min far, at han giver hele tiden udtryk for, at han har så forbandet høje forventninger til mig.

Og måske kunne jeg godt leve op til dem, men jeg har jo bare ikke rigtig lyst.. Men han sår bare så meget tvivl i mit hjerte!!

Lige nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre.. blive på lærersem, skifte eller finde noget helt andet..??

Jeg føler bare lige nu, at folk vil se ned på mig, hvis jeg dropper læreruddannelsen og tager pædagogudd. istedet.. og det burde jeg nok være ligeglad med, jeg er jo en voksen kvinde. Men det gør sgu lidt ondt, når ens far er en af dem, som man føler kunne finde på at blive skuffet og se lidt ned på én.

Sikke da en klage-serenade! Undskyld.. men jeg måtte bare af med det, og jeg aner ikke hvem fanden jeg skal snakke med om det. Det er de færreste i min nærmeste omgangskreds der sådan helt forstår.

[Guest masol]

Du skal da gøre det, du selv mest ønsker - hvilket jo er at skifte over til Pæd. Sem.!! Og så kan du jo senere læse psykologi m.v. for at understøtte dine konkrete ønsker

Masol

[yndlings-Lea 3]

Først og fremmest, så er lærersem så langt fra virkeligheden i folkeskolerne, så det er svært at se sammenhængen som nyuddannet lærer...ved ikke om det også er sådan for pæd.sem?

I hvert fald, -hvis du vil komme tvivlen lidt i møde skulle du holde orlov fra sem og prøve begge "kald"...altså hvis du er i tvivl? -Det virker nemlig som om, du egentlig er klar over, hvad du har lyst til...

[Guest Svale]

Hej Jmuggi!

Det er kun dig, der kan træffe den beslutning, og du skal føle efter i dit hjerte, hvad der er det rigtige for dig.....

Jeg er selv uddannet pædagog, og ja det har jeg bestemt ikke fortrudt......men det er også, hvilket slags menneske man er. Jeg ville nemlig ikke egne mig til at være skolelærer.....

Det kan godt være, din far vil se ned på dig i starten, men han er nødt til at respektere dit valg, og formodentlig vil han få øjnene op for, at man ikke kan ligestille de 2 jobs. Det kan være lige så udfordende og hårdt at være pæd. som skolelærer....(tror jeg...kan jo af gode grunde ikke vide det ) men der er flere arbejdsområder at vælge imellem inden for pæd...

Desuden hvis du går og er utilfreds hver dag, hvad er det så værd? Hvad er vigtigst? Du har det godt og er tilfreds med din hverdag (det er trods alt mange timer man bruger på sit job) eller du tilfredsstiller andre???? Men ok jeg ved godt, hvordan det er, når man ved ens forældre bliver skuffet....

Men det jeg vil sige til dig - nu ved jeg jo ikke, hvor du bor henne - men jeg bor på Falster, og her i Storstrøms amt er der ikke jobs til alle de pædagoger, der bliver uddannet. Dvs. alle mine nye kommende kollegaer - ja dem er der ikke jobs til, så jeg vil lige undersøge, hvordan det ser ud med arbejdsløsheden inden for begge områder.....

Jeg blev uddannet i 1999, og der kunne jeg vælge og vrage, og idag hvor jeg brænder for at skifte jobs, ja det er det faktisk næsten umuligt, så det er godt nok deprimerende....men man må jo håbe på, at tiderne skifter....

Pøj pøj med din beslutning....

[jette27 0]

Altså hvis du er i tvivl om du vil være lærer, så lad være med det - det er sgu et hårdt arbejde og man skal virkelig gide det. Jeg er selv lærer - og er glad for det, men ser også mange der knækker nakken på det fordi de ikke rigtig "har hjertet med" hvis du ved hvad jeg mener.

Men alt i alt så er det jo dig der står med det endelige valgt. Du kunne jo også blive pædagog, der arbejde i sfo med tilknytning til skolen, så ville du jo være begge steder !

Held og lykke med dit valg

M.V.H

Jette

[fasling 1]

Jeg synes du skal vælge det du vil, men det er rigtig som svale siger at hernede på lolland-falster er der ikke meget arbejde til pædagoger og der er mange der tager uddannelsen og bliver ledige bagefter og det er der jo ingen grund til, tilgengæld er der mangel på lærer hernede siger de.Men gør det du føler er bedst og rarest for dig selv, du skal jo ikke gå og være ked af det

[Guest Jmuggi]

Åh hvor er det svært.. Jeg sidder bare og bliver mere og mere forvirret..

Jeg ved godt at her, hvor jeg bor, er der også meget større chance for at få job som lærer end som pædagog.

Og det er jo klart en faktor man burde tage med i overvejelserne.. men skal man virkelig vælge efter hvor der er flest jobs?

Jeg føler bare lidt, at uanset hvad valg jeg træffer lige nu, så er det forkert..

Hvor er det dejligt at I er her til at høre på mig, og komme med forskellige aspekter af det hele. Man kan virkelig godt føle sig meget alene og ensom i sådanne perioder.

[dittemor 0]

Ja, jeg kan godt forstå at du er i tvivl - det handler jo også om at ikke leve op til sine egne forventninger (man regner da med at man kan/vil gennemføre), men ærligt talt, ved man jo ikke hvad udd. er før man er der, vel?

Jeg har egentlig flere ting jeg vil sige, men vigtigst er nok fra et forældre-synspunkt! (blandet lidt sammen med det jeg har lært på psykologi - om dette emne), men hvis dit hjerte ikke er i det, går det ikke kun ud over dig, men i høj grad også vores børn, -ikke sagt at du ikke nødvendigvis ville være god til at undervise, men børn kræver inspiration til at lære, og børnene er altså kloge nok til at fornemme det. (har selv været i en klasse med umulige lærere). og jeg tror virkelig at nutidens børn kræver en helt anden tilgang til læring end der nødvendigvis undervises på i dag, og måske på lær. sem - det skal jeg ikke kunne sige!!!!

Mht. om det er værrere at være pædagog, så stammer jeg fra en lang linje af pæd. og lærere!!!!!!!!!! PYHA! Og INGEN er mindre værd end den anden, men de kan forskellige ting! Jeg kunne forestille mig at din far måske også bare har været lidt overrasket da du fortalte det, og måske har han ikke vidst hvad han skulle sige???

Ang. pædagogikken så blev jeg selv så super-glad da min søn startede i vuggestue, og det skinnede ud af pædagogen, at hun var så glad for sit arb. (på trods af at hun havde været der mange år), og det sagde hun også selv. Det gør at man føler sig tryg ved at lade sit barn være i den institution!

ang. om du kan få et arb. der hvor du bor, så tror jeg ikke på at det er et problem for dem der virkelig brænder for det job de vil have! Det kan man se til jobinterviews, og dem ønsker man at arb. sammen med! (der kan selvfølgelig altid være flere af dem). Men hvis man brænder for jobbet er man også villig til at køre lidt ud for sit område - kunne jeg forestille mig!

Det kan være at jeg ikke har været klar og måske forvirrende, men jeg havde lige en masse forskellige tanker jeg ville ud med, da emnet er tæt på mit hjerte! Men bottomline... du skal være glad for det du gør hver dag i dit liv - og det vil skinne igennem på alle andre du omgås. Det vil din far også kunne se!

Hilsen Dittemor

PS Set kunne jo også være at du bare er skoletræt, tjaa, hvad ved jeg?

Redigeret March 9, 2005 af dittemor

[dittemor 0]

.. men skal man virkelig vælge efter hvor der er flest jobs?

Jeg føler bare lidt, at uanset hvad valg jeg træffer lige nu, så er det forkert..

Til det 1.: NEJ, du skal gøre det du vil!

Og til det 2.: Jeg vil give en tidligere skriver ret i at et praktik ophold kunne være genialt i dit tilfælde! evt. indenfor begge retninger!

[Guest Jmuggi]

.. men hvis dit hjerte ikke er i det, går det ikke kun ud over dig, men i høj grad også vores børn, -ikke sagt at du ikke nødvendigvis ville være god til at undervise, men børn kræver inspiration til at lære, og børnene er altså kloge nok til at fornemme det. (har selv været i en klasse med umulige lærere). og jeg tror virkelig at nutidens børn kræver en helt anden tilgang til læring end der nødvendigvis undervises på i dag, og måske på lær. sem - det skal jeg ikke kunne sige!!!!

Hilsen Dittemor

PS Set kunne jo også være at du bare er skoletræt, tjaa, hvad ved jeg?

<{POST_SNAPBACK}>

Hvor kan jeg kun give dig ret.. og jeg går virkelig meget op i at børnene skal have det bedst muligt. Netop derfor føler jeg mig ikke rigtig kompetent til at skulle ud og have ansvaret for en hel klasse. Ingen tvivl om, at jeg ville gøre mit bedste, hvis jeg først stod der.. men føler bare ikke at mit bedste er godt nok.

Skoletræt.. tja måske.. umiddelbart kan jeg godt lide at gå i skole, men jeg er nok lidt træt af lærersem. for tiden, fordi jeg som sagt vakler meget i min tro på, at jeg virkelig skal bruge det til noget.

Men jeg er bare så bange for, hvis jeg nu skifter.. hvad så ? Hvad nu hvis det så ikke var det jeg gik og drømte om? Så har jeg slet ingenting.. og hvad skal der så blive af mig?

Desværre har jeg så også det problem, at jeg har en meget dårlig ryg, som gør at jeg ikke bare kan gå ud og tage et hvilket som helst 8-16 job.

Ved faktisk ikke engang om jeg kan klare et pædagog-job..

Hvor er det dog et helvede at være ung, og ikke vide hvor ens liv er på vej hen.. jeg burde gå og være lykkelig og glæde mig til vores forestående bryllup, men lige nu overskygger alt det her uddannelses-ræs fandme alt andet! SNØFT!

[dittemor 0]

Jeg kender det!!! Jeg uddanner mig faktisk også selv til arb.løshed lige i øjeblikket! og da jeg var skoletræt efter 2. år skulle jeg (heldigvis) på barsel!

ang. din ryg, så skulle du måske overveje en SFO eller klub, for for det 1. skal du ikke slæbe rundt på nogen, men det er også nedsatte arb. tider - de fleste er jo deltidsstillinger! men det ved du sikkert allerede!

ang. om du skiftede sem. så skulle jeg da mene, at du godt ville kunne komme ind på 3. år efter et år ude (hvis du fandt ud af at det ikke var pæd. sem. du ville!). Det kunne du i hvert fald undersøge!

Men jeg tror ikke at NOGEN studerende ikke bliver i tvivl om de gør det rigtige på et eller andet tidspunkt! (øhm, ved ikke om der lige var et "ikke" for meget i den sætning - håber i forstod den!)

[Guest Svale]

Hej Dittemor!

Jeg kan ikke lade være med at komme med en kommentar til den besked om, at brænder man for at få et job, så får man det også.....sådan er det altså bare ikke her nede in real life, skulle jeg hilse og sige. Jeg er villig til at køre for at få arbejde, og pt. har jeg små 40 minutter hver vej til job....jeg er endda villig til at køre længere.....men det skal jo også lige hænge sammen med familielivet = små børn og afhentning.... men det er bare så svært at få andet job, og når der søges, så er der mange om buddet....40-50 stykker. Det er noget at være oppe imod synes jeg....

Heldigvis er det jo ikke sådan over hele landet....tag en tur til Staden, der vrimler det med jobs....ja man kunne lige frem ønske man boede der inde...men sådan er det nu ikke.

Nej det er hårde odds, når der søges nyt job....og man skal sgu være født under en heldig stjerne hernede....

Svale

[dittemor 0]

Hej Dittemor!

Jeg kan ikke lade være med at komme med en kommentar til den besked om, at brænder man for at få et job, så får man det også.....sådan er det altså bare ikke her nede in real life, skulle jeg hilse og sige. Jeg er villig til at køre for at få arbejde, og pt. har jeg små 40 minutter hver vej til job....jeg er endda villig til at køre længere.....men det skal jo også lige hænge sammen med familielivet = små børn og afhentning.... men det er bare så svært at få andet job, og når der søges, så er der mange om buddet....40-50 stykker. Det er noget at være oppe imod synes jeg....

Det var absolut ikke for at sige at jobs "hænger på træerne"! Da jeg selv ved jeg uddanner mig til ledighed (læser humaniora), men min tanke med det var at ens indstilling betyder meget - specielt til en jobsamtale!

ang. tiden så ved jeg udemærket at den er AFGØRENDE når man har en familie der skal hænge sammen - har selv barn (og rejser 1 t. og 15. min med det offentlige for at komme til mit studie!). Men man kan komme langt med en radius på 40 min., man kan blive ved med at søge, også selv om man har job. Jeg sagde jo heller ikke man fik det første job. (Måske er jeg bare præget af at jeg bor i Staden).

I det hele taget er det ment som en opmuntring, jeg er ked af hvis det stødte dig!

Redigeret March 9, 2005 af dittemor

[Guest Svale]

Det er helt i orden!! Blev bare lige sådan lidt...og kom ud af busken i en fart, hvilket normalt ikke er mig, skulle jeg lige hilse og sige

Jeg vil give dig 110 ret i, at det kan mærkes på ens kropssprog osv til en samtale, hvor meget man brænder for jobbet, og ja man kan jo ikke regne med at få det første og det bedste job. Det gør jeg heller ikke, men jeg kan ikke lade være med at håbe, når jeg bliver kaldt til samtale, for så har man da alligevel en chance!!!

Du har ret i, at man kan komme langt på de 40 minutter, og jeg er også lige glad om, jeg så skal køre til Nordpolen - var jeg lige ved at sige, men nej - selvfølgelig så jeg gerne et job i nærheden af, hvor vi bor, men sådan er virkeligheden bare ikke, og derfor er jeg villig til at køre!!!!

men man må jo bare lade være med at give op. Jeg har givet min jobsøgning til omkring august næste år, (men gid fanden heller :tosset: hvis ikke jeg får noget inden) for så er det ved at være tid til at få bebse, og så må vi jo tage den derfra....

Svale

[diskobil 357]

Nu er der jo heller ingen der siger at du skal arbejde som lærer de næste 50 år som du skriver. Læreruddannelsen kan bruges i mange henseender. Der er rigtig mange tidligere folkeskolelærer som idag sidder i informationsstillinger o.l. i private virksomheder.

Når du er så langt i forløbet ville jeg hvis det var mig færdiggøre uddannelsen. At du så måske efterfølgende starter en anden uddannelse....

Men iøvrigt hænger de to ting meget godt sammen, og har man en lærer/pædagog uddannelse har man en rimelig bred uddannelse og nogle teknikker som er et udgangspunkt for senere at finde beskæftigelse udenfor lærer/pædagog faget.

Det kan godt være det lyder lidt for "snusfornuftigt " og som lidt for rationel tænkning, men når du spørger om du senere kan bruge uddannelsen til noget. Ja det kan du !

Jeg har selv en uddannelse (skatterevisor) som er ret specialiseret og kun kan bruges i det offentlige eller - som jeg har gjort det de sidste 10 år- som rådgiver i revisionsbranchen. Der har de "bløde" humanitære uddannelser en kæmpefordel. De kan bruges meget mere bredt, og giver betydeligt større muligheder i form af forskellige jobtyper.

[Guest Jmuggi]

Mange tak for jeres svar.. tror jeg skal bruge en god portion tid (mere), til at få tænkt det hele igennem, og lige få undersøgt mulighederne helt i bund.

Men tusind tak for at I har lyttet og svaret tilbage.. det betyder meget, at der sidder nogen derude, som gerne vil hjælpe.

[Maria og kim 0]

Hej

Skriver lige selv jeg kun er uddannet professions bachlor in social education.... eller på dansk pædagog...

Jeg synes at du skal gøre op med dig selv, hvad der er du brænder for, Vil man arbejde med mennesker skal man brænde for det. Brænder man ikke for det man laver vil der være stor sansynlighed for at kvaliteten af det man laver bliver dårlig. Vi arbejder ikke med papkasser men med rigtige mennesker med følelser.

Det jeg prøver at sige er at hvis du ikke brænder for at at være skolelære så skylder du børnene at droppe ud.

Ved ikke hvad det er med det rygte pædagoger har fået men det er ikke os alle der ryger og drikker kaffe heletiden.. Og der bliver efterhånden stillet store krav til fagligheden.... DET ER LANGT FRA ALLE DER KAN BLIVE PÆDAGOG.

Maria

[Katebie 0]

Hejsa

Jeg må sige, at jeg blev en smule forarget over de fordomme, som på megt kort tid blev slynget ud!!! Ikke at jeg er vranten - det er slet ikke sådan ment, men jeg er bare SÅ træt af den der "Alle kan da blive pædagog" - måske kan de det, men det er langt fra alle, som er så gode til det, at de kan få et job!!! Jeg er selv uddannet fra Esbjerg Seminarie 1. februar og havde egentlig regnet med at gå arbejdsløs det første år - det var erfaringerne fra fagforeningen BUPL og A-kassen... Men da jeg med det samme blev ringet op af den ene af mine praktik institutioner, blev jeg tilbudt et vikariat på 2 måneder ... de havde været så glade for mig og ønskede at have mig tilbage i "stalden" - hvilken anerkendelse er det ikke???? :drink2:

Jeg så lidt efter en annonce på nettet, hvor de søgte nye pædagoger til en helt ny institution i Silkeborg. Det så bare så spændende ud at jeg tog chancen... og blev kaldt til min første jobsamtale!! Det var jeg meget beæret af, men vidste også at det sagtens kunne gå den forkerte vej, det var jo min første samtale...

Men de ringede dagen efter og ønskede mig tillykke med mit nye job - hvor fedt er det ikke???? De kunne bare mærke, at jeg sådan brændte for arbejdet med børnene og måtte derfor bare ha' mig, som hun sagde ( når man er jyde bliver man meget pinligt berørt over så store ord... )..

Så derfor kan jeg simpelthen ikke se problematikken - jeg går da heller ikke og praler af min uddannelse, for i princippet er det ikke det, det handler om, men istedet handler det om at være god til det man laver!!! Og er man det, så vil jeg næsten garantere dig et job ret hurtigt efter du dimmiterer - det smitter af på omverdenen, at man kan li' sit arbejde! Lige nu er jeg stadig i vikariatet i en børnehave, og kommer dagligt hjem med en meget sød historie, som har fyldt mig med glæde!! Jeg ved godt, at det lyder sentimentalt, men det er vitterligt sådan jeg føler, når jeg er kommet hjem. Og det er da mere en gave end at gøre noget, man ikke føler noget for!!

Og inderst inde så er det indstlingen til det hele, som tæller.

Bare lige nogle ord fra en pædagogverden!!!

Engang mødte vi en gammel ven i Føtex, som var begyndt at læse til sygeplejerske. Hun sagde ordret, at "Nå ja, hvis det er for svært kan jeg vel altid blive læer eller pædagog.." Og der stod vi så - min kæreste og jeg, som lige netop læser til lærer og pæadog - den sad!!!

Håber at mine ord gav mening, jeg er bare så træt af at folk siger netop de ord som din far!! No offense

Gør det du allerbedst kan li' - ellers brænder du alligevel ud inden længe, og ender med at hade dit job - det er da ikke nogen løsning

Mange hilsener fra Kathrine.

Redigeret March 10, 2005 af Katebie

[Guest Jmuggi]

Håber at mine ord gav mening, jeg er bare så træt af at folk siger netop  de ord som din far!! No offense 

Gør det du allerbedst kan li' - ellers brænder du alligevel ud inden længe, og ender med at hade dit job - det er da ikke nogen løsning

Mange hilsener fra Kathrine.   

<{POST_SNAPBACK}>

Tak..

Jeg tager det ikke personligt ang. det med min far.. jeg synes jo netop også selv, at det er så forbandet latterligt at slynge billige kommentarer ud, om ting som folk egentlig ikke har forstand på..

Umiddelbart tror jeg at jeg inderst inde brænder for at komme ud til børnene og være der for dem. Ikke undervise dem, men bare være en voksen i deres liv.

Så jeg undersøger muligheden for et skifte efter sommerferien, og så ser vi hvad der sker.