Koks i familien

[Guest Mallemus]

Øv øv og atter øv.

Her går man og glæder sig for vildt til at blive gift og så kommer der mindre knas med familien på grund af invitationerne.

"Problemet" er som følger;

Vi har valgt IKKE at invitere dem under 18 (så kunne vi strege omkring 25 af de "nærmeste ud nemlig)

Dernæst er det kun kærstepar som BOR SAMMEN, som skal med begge 2. *suk* Det er ikke faldet i god jord. Og en kusine har allerede meldt fra eftersom hendes kæreste (som jeg aldrig har mødt eller hørt om) ikke måtte komme med.

Er det mig som er nærrig og træls..

Eller har/havde I andre samme slags "regler"?

Det skal lige siges, at jeg selvfølgelig gerne ville have haft alle med, meeeeeeen økonomien er altså ikke til 125 personer. ..o..O..(Man skulle have vundet i Lotto)

/Malene

------------------

Størst af alt er kærligheden.

[Guest Snehvide]

Tja, det er jo svært at gøre alle tilpas.

Vi valgte til vores bryllup at invitere til og med fætre og kusiner med kæreste. Vi inviterede 78 og blev 65, fordi et par stykker bor i udlandet og så var der min veninde, hvis mor der lige var død.

Jeg havde en kusine og en fætter med som hver kom med sin kæreste som vi aldrig havde mødt.

Det er din/jeres fest og det er jer, der bestemmer, hvem der skal inviteres.

Hilsen Snehvide

[det rette hjerte 0]

Det er en ubehagelig nødvendighed at træffe et valg om, hvem der skal med til bryllup. Til et bryllup er der mange mennesker, som man gerne vil have med, og visse personer, som måske burde inviteres. På den anden side er der grænser for, hvad man har råd til, med mindre ens forældre yder en klækkelig sum.

Vi traf et valg om, hvem vi helst ville være sammen med, og skar væk af familien, så der faktisk kun var de nærmeste med. Fætre og kusiner, samt børn havde vi f. eks. slet ikke med. Til gengæld havde vi flere af vores venner med.

F. eks. en moster - skal hun med, fordi hun er moster, eller skal man vælge hende fra, fordi hun aldrig besøger os i almindelighed.

Ens forældre og søskende kan man næsten ikke være bekendt ikke at invitere, men derudover synes jeg det er op til jeres samvittighed og pengepung, hvem der skal med.

Tænk på, at de mennesker du får med til brylluppet skaber festen og er stærkt medvirkende til, om det bliver en god eller mindre god dag for jer.

[Guest Merete]

Hej Malene.

Vi har haft lidt samme problem. Vi nåede dog, at vejre stemningen inden vi sendte invitationer ud. Og stemningen sadge alt. Derfor skal vi have ALLE børn med og alles kærester selv om nogle ikke bor sammen. Heldigvis har vi ikke så stor en familie,- men jeg er som du,- lidt ked af, at skulle "indgå" kompromis på denne såkaldte brudeparrets dag. Jeg er dog af den støbning, der har brug for, at stemningen er god, for at jeg selv kan have det godt,- derfor var jeg slet ikke i tvivl, efter vi have rådført os med nogle af de mennesker som er selvskrevne til brylluppet og som havde børn.

Det er ærgeligt, at i lige skal have et lille skår i glæden her så tæt på, men prøv om du kan skubbe det lidt i baggrunden og glæde dig over alle de andre gode ting som sker. I skal nok få en god fest alligevel. Ring eller besøg din kusine, og vær ærlig over for hende, fortæl hende, hvor gerne du ville have inviteret alle, og hvor ked af det hun gør dig. Fortæl hende, at du havde glædet dig til, også at dele denne dag med netop hende.

Gem et lille smil til det bli'r gråvejr....

[Guest DitteM]

Hej!

Ja, det er trist at der opstår dårlig stemning omkring indbydelserne. I og for sig er det en anelse utaknemmeligt, for det er jo jeres dag, og så må og skal gæsterne acceptere jeres valg.

At sætte en grænse ved 18 år, synes jeg er helt i orden. Vi har heller ikke børn med til festen.

Den med ikke at invitere kærester til indbudte, fordi de ikke bor sammen, synes jeg i og for sig også er OK, men jeg kan sagtens forestille mig, at det kan skabe ravage i familien. Netop fordi man jo godt kan have truffet et valg om ikke at dele adresse, men alligevel ønske at blive opfattet som par. Ham, jeg nu gifter mig med, kendte jeg i et års tid, inden vi flyttede sammen, og i løbet af denne periode, deltog vi da alligevel i alt sammen og ville sikkert være blevet lettere fortørnede, hvis vi ikke blev inviteret til fest sammen, da vi bestemt følte os som en enhed.

MEN igen - det er jeres valg og jeg synes, at I skal stå ved det.

Hav et rigtig dejligt bryllup!

Ditte

[Guest rygaard]

Hej :0))

Vi havde også valgt at melde ud at børn ikke skulle deltage, men så sagde min søster at hvis ikke hendes børn kom med, ville hendes mand ikke komme :0(( Så vi føjede os og inviterede alle børn (der er 12 ialt) som koster 5000,- at få med til middagen :0((

Jeg var vred og skuffet over at hun skulle bestemme......

Og i søndags sagde hun så at hendes ældste ikke kom da han skal på fodboldlejr - og hun sagde at et bryllup ikke er så vigtigt for et barn.... Følte mig så trådt på!!!!

Jeg ved bare til en anden gang at jeg bestemmer!!!!

Jeg er dybt skuffet...

[Guest Camilla Korsmoe]

vi skal heller ikke have børn med ... altså ingen under konfirmationsalderen.....

Heldigveis betyder det at fætre og kusiner kommer med... altså som vi har kontakt med.. min kommende mands fætre og kusiner har jeg aldrig møde.. ergo skal de ikke med...

det er svært og stedet hvor vi skla holde sætter også sine begrænsninger..

men gør hvad i finder rigtigt og HUSK AT NYDE DAGEN TRODS ALT...

knus milla

[Guest rygaard]

Hej Mim

Jeg synes heller ikke at folk kan tillade sig at "brokke" sig - men min søster tænker desærre ikke på andre ud over sig selv....

Men næste gang er vi bare ikke så flinke... Jeg har lært meget af dette - :0)) Og den gode stemning er kun "opsat" fra min side, hvis du forstår...

Knus fra Rygaard

[Guest Mallemus]

Ja helt ærlig, så sidder jeg rigtigt og farer i flint nu.... For lige pludselig er det MIG som er skurken, fordi jeg ikke inviterer som ALLE andre syntes (læs kusinens nærmeste i familien) Jeg tænkte først på at ringe til hende og forklare hende hvorfor hendes kæreste ikke kom med, men helt ærlig, så føler jeg ikke længere at jeg gider.... og slet ikke når hun har meldt afbud. Alle andre som var inviteret, har ikke nævnt noget mobset over at deres børn eller nye kæreste ikke skal med.... Og egentligt burde jeg vel ikke tage det så nært... Men det gjorde jeg, for hun betyder meget for mig, men lige nu føler jeg mig bare SÅ såret....

Tak fordi det lige måtte "gå ud over" alle Jer herinde....*GG* har det meget bedre.

------------------

Størst af alt er kærligheden.

[Dinna 1]

Øv hvor er det strengt!! Sikek en måde at behandle folk på som blot vil dele deres livs største dag med dem de holder af

Vi valgte til vores bryllup at sige at fætre og kusiner som vi havde kontakt med (og som var en vis alder) blev inviteret med. Det skabte en del røre hos nogle i familien som var meget fortørnede over at deres børn (hvoraf den ene er en seriøst uvorn unge som de overhovedet ingen styr har over) ikke blev inviteret med......tough! De kom dog alligevel, men manden har siden været både sur og mopset når vi møder dem (om det lige er derfor skal jeg ikke kunne sige - men sammenfaldet er tankevækkende idet han tidligere var vældig snaksagelig og flink...). Nå, men vi havde også valgt, at der ingen skulle med til vores bryllup som vi ikke kendte (min svigerinde fik så ca. et par måneder før brylluppet en ny kæreste som hun fik lov til at få med trods vores "regel" - men det var ligesom noget andet...og hun havde trods alt så meget pli at hun ikke selv spurgte om han måtte komme med - vi spurgte om hun ville have ham med. Toastmasterens køreste som han havde kendt nogle måneder havde vi heller ike set, så hende var vi nødt til at møde inden - for ellers var hun heller ikke blevet inviteret med.........)min ældste fætters kæreste blev så til gengæld ikke inviteret. Han har tidligere skiftet kærester med meget løs hånd og har præsteret at sidde og svine dem til i fuld offentlighed (mens de var tilstede!!) til familiefester - og det gad jeg ikke. Desuden boede de ikke sammen, jeg vidste ikke hvad hun hed og min farmor (som også er hans farmor) kunne ikke engang fortælle mig hvor seriøst det var - for hun havde kun set hende en gang......nå, men det korte af det lange blev, at vi ikke inviterede hende....resultatet var, at min fætters MOR ringede og brokkede sig og det kunen vi da ikke være bekendt og om jeg ikke ville blive skuffet hvis det var mig (øhm jo - men nu er der lige den forskel at min mand og jeg havde kendt hinanden i 3 år da vi blev gift, havde købt lejlighed og var forlovede.......så det kan ikke helt sammenlignes.....)men ihverttilfælde fortalte min fætters MOR mig at han ikke ville komme hvis hun ikke blev inviteret.

Jeg overvejede at ringe og snakke med ham, men efter at have snakket med mine forældre om det (som blev vildt harme over moderens indblanding) blev vi enige om at hvis han ville have hende med, måtte han sgu selv ringe....det gjorde han så ikke - ikke engang for at sige at han ikke kom.

Nu er de så flyttet sammen - og det går vist åh så godt. Og jeg er SÅ glad på hans vegne. Hvis de nogensinde bliver gift må jeg så regne med at vi ikke bliver inviteret - og det er helt ok....for nogengange er blod bare ikke ret tykt

[Dette indlæg er redigeret af Dinna (edited 22 Juli 2003).]

[Guest Mallemus]

Tsk..tsk..tsk Dinna, du er da også nærtagende... *GG*

Nej hvor blev jeg følte med dig da jeg læste dit indlæg. Vi brude er søreme "skyld" i en smule familiestridigheder... Forstår udemærket hvorfor I handlede som I gjorde. Og ligesom hos dig er det forælderen, som har bragt det på bane i vores familie...og ikke "den som gerne vil have en med". Min kusine fik indbydelsen 3 mdr før selve festen... men nu skal hun "arbejde". Ja ja, blodet tykkelse kan også i vores familie diskuteres. Og det er vel "afbudet" som går glip af mest, selvom det selvfølgelig havde været dejligt at have ALLE dem man holder af omkring sig på sådan en dag. *SUK*

Og under alle omstændigheder... Så får vi sq en dejlig dag..... og så kan man jo næsten "tvinges" til at tage nogle af sin familie op til revudering.... om det "bare" er familie og ikke andet. Hårdt, men nødvendigt, hvis man ikke vil have den slags skuffelser igen, når man holder af dem.

ps. Måske burde man sende dem, som er så mobsede, et nr større i sko. *GGG*

------------------

Størst af alt er kærligheden.

[Dinna 1]

Hej Mallemus

Jeg er glad for at høre, at I kan se ud over de problemer og stadig glæde jer - og selvfølgelig får I en helt vidunderlig dag!!!!!!!! Og hellere undvære folk end sidde og se på deres sure hoveder, ikke?

Alt mulig held og lykke og de bedste ønsker om et helt absolut vidundeligt bryllup!!

[Guest kommende Bahnson]

Er det ikke utroligt at andre mener, at de er i deres gode ret til at ringe og sige; "Hvis ikke mine døtre får en indbydelse, ja så kommer vi ikke!" ??? Det er hvad vi oplevede da indbydelserne var sendt ud. Vi var blevet enige om at stoppe et sted, at vi ikke kunne invitere alt og alle. Min kærestes familie er ikke særlig stor, hvorimod jeg er skilsmissebarn og alle mine forældre har mange søskende. Først var planen at ingen fra pap-familierne skulle med udover forælderne og søskendene, som jeg altid har opfattet som "min" familie af hele mit hjerte. Og en bryllupsfest er vel en hjertets fest! Min stedfar blev så ked af at hans gamle mor og hans søskende ikke skulle med... den tyggede vi lidt på, og så udvidede vi gæstelisten til også at omfatte dem. Men ingen fætre og kusiner - på min side. Og ingen børn! Min søster har en dreng på knapt 2 år, og jeg sagde til hende, at jeg gerne ville invitere uden børn, og det forstod hun godt Perfekt tænkte jeg, for drengen er det nærmeste barn i hele familien. På min kærestes side inviterede vi alle fætre og kusiner, så langt så godt. Det er en fætter, som ringer og beder om en ny eller en ekstra indbydelse til sine to døtre på 8 og 11 år Min kæreste blev meget ked af det, så vi sendte faktisk en ny indbydelse, jeg krummer stadigvæk tæer i raseri. Vi ringede så rundt til de fleste andre med børn og sagde, øh det fremgår ikke af jeres indbydelse, men i må gerne tage jeres børn med til bryllupet. Heldigvis var alle andre meget forstående og havde allerede fundet barnepiger og glæde sig til en voksen fest!!! Jeg troede det var løgn med den fætter, men han er åbenbart ikke et unikt fænomen i bryllupssammenhænge, desværre findes den slags ubetænksomme mennesker og pludselig finder man ud af at man er i familie med den slags. vi gik på kompromis fordi vi ikke ville være de "dumme". Jeg håber at de ikke kommer til vores bryllup, men det har de selvfølgelig ikke givet en klar melding om.

Godt at få rast ud. Nu kan jeg ryste det af mig og glæde mig til vores dag.

[Guest kooi]

Ja det er vel egentlig et ret svært emne det her...

Jeg har engang meldt afbud til en konfirmation fordi min kæreste ikke var inviteret med. vi havde været sammen i over et år og så kun hinanden i weekenderne og ferie da vi boede langt fra hinanden. Han havde også mødt min kusine og hendes flere gange. Så derfor valgte jeg ikke at tage med. Ingen sure miner fra deres eller min side. Jeg ville bare hellere være sammen med ham når vi ikke så hinanden så tit...

En anden episode jeg kan fortælle om hvor min mor har fået hende (min farmor) der skulle holde fest til at ændre hvem der var inviteret er til min farmors 70 års fødselsdag. Det skal lige siges jeg har 3 søskende. På det tidspunkt var vi henholdsvis 17, 16, 8 og 2 år. min to mindste søskende var ike inviteret med og det var min mor ret såret over. hvilken farmor vil ikke have ine børnebørn med til sin fødselsdag? Jeg kan godt forstå hvorfor min mor sagde hun ikke ville tage med.

Men et bryllup er jo en anden sag. For det meste er der vel ingen børnebørn at tage hensyn til. Og forpligtelser over for søskendes børn mener jeg ikke man har... Til vores bryllup hvor intet er fastsat endnu regner jeg med at vi kun inviterer nærmeste familie: forældre, søskende (evt. børn - kun 3 stk.) og bedsteforældre og måske nogle få venner.. Det bliver en lille forsamling på 20-30 personer. Men vi vil også gerne holde det på et lavt budget. Måske vi så holder reception hvor alle andre kan komme, tage diverse kæreste og børn og hvad man ellers vil slæbe med ;o)

Til sidst vil jeg lige sige at jeg synes det er helt ok at sætte grænser ved at børn ikke skal med (men som bedsteforældre ville jeg nok ikke undvære mine børnebørn til min 70 års fødselsdag) Og kærester til kusiner man aldrig har mødt - det forstår jeg udemærket at du ikke invietere med.

Det blev vist lidt langt - håber det går.

kooi

[Guest trunte2]

Vi inviterer INGEN som vi ikke begge har mødt! Det holder vi så meget fast på, at min svogers kæreste gennem 7 år ikke er inviteret med, da hun ikke gad hilse på mig, og min veninde gennem 12 år er heller ikke inviteret med, da hun ikke gider møde min tilkomne.

Min svoger er indforstået med det, og er selv så skuffet over sin kæreste, at han hellere kommer uden hende. Det koster nok venskabet med min veninde, men hvilken veninde har ikke interesse i at møde den andens kæreste gennem 2½ år?

Desuden er børn ikke med! Og det er alle børn. Vi har ikke hørt nogen muggerier om det, da vi står meget fast. Vi har heller ikke iviteret særlig meget familie, da det ofte er dem der føler sig forfordelt, og er mugne over småting. Generelt er der ikke mange fra min familie jeg har lyst til at se den dag, så jeg har ganske simpelt ikke inviteret dem.

Jeg har dog inviteret en veninde til vores bryllup, der selv skal giftes til september. Vi er ikke iviterede, og selvom jeg havde forventet det, er jeg ærlig talt ret skuffet

Jeg ved ikke om det virker provokerende, men vi har haft en del med hinanden at gøre, så jeg ville føle det forkert, hvis hun IKKE var med...

Men! Vi bestemmer, og er der nogen der er utilfredse kan jeg bruge mine 1000 kr. til nogen der vil være glade for invitationen. Som det også fremgår en del i denne tråd, så er det f***me mange penge for det i forvejen hårdt prøvede brudepar!

[Guest DitteM]

Hejsa!

Pyhhada!!

Altså jeg forstår slet ikke, at der findes mennesker, der ikke kan respektere andres valgt om en børnefri bryllupsfest. Vi holder også bryllup uden børn - dvs vores egne skal med og min brors, fordi de lige matcher vores børn i alder, og så er der nogen at lege med og vi undgår, at de keder sig. Selv synes jeg, at det er herligt at blive inviteret uden børn. Vi voksne har også brug for at more os i voksent selskab en gang imellem.

Så er der de der blandede situationer, som kan være svære at greje. Vi er inviteret til en stor fest i september. Vi har 4 børn, men kun et af dem er inviteret med, og det er fordi hun så kan lege med datteren til det par, der holder festen. Det er svært for de andre, der meget gerne ville med. Vi kunne aldrig finde på at brokke os, men det føles mærkeligt at tage til fest med det ene af vore 4 børn. Den er jeg ikke så vild med.

Til gengæld vil jeg altså modsige den med at invitere uden partner, hvis parret ikke bor sammen eller man ikke har mødt kæresten. Min personlige mening er, at det virker gammeldags og fordømmende. Jeg mener, at man må respektere, hvis voksne mennesker har parforhold - også selvom man ikke kender kæresterne. Min lillebror og jeg ser ikke hinanden særlig ofte. Derfor har jeg ikke mødt hans kæreste, som han har kommet sammen med i hele gymnasietiden. At jeg ikke har set hende er såvel hans som mit eget ansvar. Han bor heller ikke sammen med hende, men selvfølgelig inviterer jeg hende da med. Jeg skal da ikke gøre mig til dommer over, hvornår man i et parforhold er værdig til at blive vist frem.

Dina, jeg synes du har været ret hård ved din fætter. Det virker som om du har sorteret hans kæreste fra gæstelisten på en ikke særlig respektfuld måde. Du synes, at han før har svinet kærester til ved familiefester, og det gider du ikke. I øvrigt kunne ingen fortælle dig, hvor seriøst det var. Hvorfor spurgte du ikke din fætter selv?

Jeg synes, at man skal tænke sig godt om og træffe sine egne valg på en måde, hvor man først og fremmest får sine egne ønsker opfyldt, men hvor man også sætter sig en smule ind i, hvordan valget vil blive modtaget af gæsterne. De skulle jo nødigt få konsekvenser for det fremtidige venskab eller forhold. Og husk nu - når man laver en gæsteliste, så nedsætter man sig jo ikke som dommer i sin fravælgelsesproces. Man skaber derimod en fest, som kun bliver dejlig for en selv, hvis den også er det for gæsterne.

Venlgi hilsen Ditte

[Dinna 1]

Hej Ditte

Hård? Hvorfor det? Vi betalte selv vores bryllup og vi tog som Trunte2 udgangspunkt i at vi i første omgang ikke ville invitere nogle som vi ikke begge havde mødt - af den simple årsag at vi ikke var interesserede i at have fremmede mennesker med til vores bryllup!!

Husk også lige, at jeg officielt slet ikke vidste at hun eksisterede - jeg havde nemlig ikke snakket med min fætter siden han mødte hende og havde kun hørt rygter om at han havde fået en ny kæreste - som jeg slet ikke vidste hvad hed, før hans mor ringede og brokkede sig over at hun ikke var invitert.

Hvis du læste lidt mellem linierne kunne du nok også se, at min fætter og jeg ikke har fantastisk meget med hinanden at gøre - for så ville jeg 1. have mødt hende og 2. vide hvad hun betød for ham.

Ikke respektfuld? Måske skulle vi bare have undladt at invitere ham i første omgang, men det gjorde vi ikke. Istedet lagde vi det op til min fætter om han ville have hende med, for ville han have haft det, så havde han vel ringet. At han ikke gjorde det, tolker vi som om vores valg var rigtig og at han alligevel ikke havde den store lyst til at deltage i vores bryllup - og så var vi da også helst fri for hans deltagelse.....

Vores oprindelige "regel" med at ingen som vi ikke kendte skulle med, har også noget med økonomi at gøre. Selvfølgelig kunne vi have valgt at holde festen et billigere sted uden overnatning mv. men det havde VI ikke lyst til - og sidste jeg checkede var det jo faktisk vores bryllup.

Jeg forventer ikke at andre forstår vores valg, men vi gjorde som VI føler var rigtigt - og vi fik en fantastisk fest.

[Dette indlæg er redigeret af Dinna (edited 24 Juli 2003).]

[Guest Pinner]

Vi har valgt at invitere den nærmeste famile, det vil sige dem vi "kommer sammen med" - altså dem vi ser meget. Mht. børn har vi sat "grænsen" ved dem der ikke er konfirmeret. Børn er dejlige uanset hvad, men hvor meget får små børn ud af et bryllup??? de skal sidde pænt, være stille osv.

Knus Pinner

[Guest Merete-job]

Hej Pinner.

Det lyder fornuftigt synes jeg,- bare du så ikek render ind i samme probelmer som vi gjorde: da min kommende mands søster hørte, at det kun var det ene af hendes børn der skulle inviteres, skulle det andet barn heller ikke med. Nå,- og hvad så tænker man så,- det er jo deres egen hovedpine,- men nej,- det var det ikke,- for det ene barn var nemlig min kommende mands gudbarn og hun betyder noget særligt for ham,- og omvendt. De var begge knuste over, at hun ikke skulle deltage på denne meget særlige dag. Derfor lavede vi det om,- så alle børn deltager.

------------------

always show your best side....

[Guest Vinter-bruden]

Hvor er det tarveligt at de der skulle være ens nærmeste og som skulle glæde sig på jeres vegne vil bestemme over jeres bryllupsdag...

Vi har endnu ikke sendt invitationerne ud, men jeg håber godt nok ikke at det er den slags reaktioner vi får!!

Foreløbigt har vi prøvet at lodde stemningen ( vi har tænkt os at invitere børn med i kirke og reception - ikke til middagen) og der har slet ingen sure miner været...

Der bliver dog 2 nyfødte 1-2 måneder før og de skal selvfølgelig med i forsamlingshuset da de stadig bliver ammet, men resten må finde en babysitter fra kl. 18 og frem.

De fleste af vores venner og fammillie har sagt at de synes det er helt ok da børnene ofte er trætte ved 8 tiden og de (forældrene) også gerne selv vil have noget ud af festen. (Nu bor det meste af vores famillie også tæt på så det er nok næmmere lige at aflevere barnet på vejen hos en de kender.)

Ellers bare lige lidt solskin mellem alle de triste historier...

Håber det går godt for jer alligevel!!!

Knus Rikke

[Guest Thyber]

Hej,

Jeg er selv næsten lige blevet gift, og det var en dejlig dag.

Vi løb dog også ind i nogen problemer med nogen af familien (min side). Vi har været sammen i 2½ år før vi blev gift, og har derfor været til nogle forskellige familiefester. Der var 1 specielt voksent par vi valgte ikke at invitere, da de ikke engang kunne hilse på min dengang kæreste. Alle andre rundt om dem kom med, bare ikke dem.

Heldigvis hørte vi ikke et ondt ord om det, så det var jo dejligt.

Vi valgte at sige at "børn" over konfirmationsalederen var inviteret, og så lige min brors børn og min mands brors børn. Det gik utrolig godt.

Jeg synes godt man kan ringe og spørge om man må tage sin kæreste med, hvis man ikke har fået fortalt værtsparret at man faktisk har fundet en ny. Man kan jo højst få et nej.

Held og lykke til jer allesammen, det er en stor og dejlig dag. Nyd den, den går hurtigt.

[Guest Pinner]

Til Merethe-job.

Det problem får vi heldigvis ikke, de to det drejer sig om er søskende og begge konfirmeret. De er "børn" af nogle meget gode venner vi har gennem mine forældre og vi VILLE bare ha`dem med, derfor "opfandt" vi den "regel". Udover dem kommer min kommende mands lillebror selvfølgelig med, han er en efternøler så det gør noget,han er nemlig kun 4 år!!! men det kan han jo ikke gøre for og han er trods alt lillebror. Vi drøftede det for de andre gæster med børn, og de synes bestemt det var i orden.

Knus Pinner

[Guest Phoebe]

Hej....

Nu skriver jeg lidt fra den anden side af....

Jeg er blevet inviteret til et bryllups hos en veninde, som jeg mødte i udlandet for godt 8 år siden. Vi mødtes som en lille klike af fire pige og har mødtes ca. en gang om året de sidste mange år.

Det er ingen hemmelighed at to af os (Phoebe & Maria) har talt mere med bryllups-inviteren (bruden) end den sidste veninde (Lone), men vi har tidligere aldrig skilt nogen af os ud set mht. invitationer osv. (og jeg ville aldrig have overvejet det)

Til min 25 års fødseldag (fest) inviterede jeg både hende og hendes kæreste, som jeg på daværende tidspunkt aldrig havde mødt.

Gennem længere tid har jeg hørt at bruden skulle giftes. Hun ringede selv og sagde det til mig, og jeg var naturligvis glad på hendes vegne. Da jeg hører gennem den ene af veninderne (Maria) at der har været stor tvivl hvorvidt vi to andre skulle deltage i festlighederne. Maria er den af os, som har set bruden mest og derfor har det hele tiden været oplagt at hun skulle med til festen.

Det har jeg aldrig haft noget problem med.

Men somsagt hører jeg at der har været lidt diskussion om vi to andre skal med eller ej pga. de mange gæster. Maria og jeg ender med at få en invitation, mens vores sidste veninde (Lone) ikke bliver inviteret.

Eftersom hverken Lone eller jeg taler så meget med bruden, håbede jeg på at bruden enten inviterede os alle sammen eller også kun Maria, som hun ser mest.

Jeg har nu valgt at melde fra brylluppet, da jeg ikke ønsker at stå som en lus mellem to negle. Min veninde, som ikke er inviteret (Lone) betyder meget for mig, og jeg har ikke lyst til at deltage, når hun ikke også skal med. Hun har sagt at det er i orden med hende, men jeg tror selv jeg ved, hvordan jeg ville føle, hvis det var mig som blev tilsidesat.

Det er en svær sitution - og da min kæreste gennem 1 år heller ikke blev inviteret - følte jeg egentlig ikke, at jeg havde lyst til at være med.

Det hele er lidt underligt, især fordi jeg selv skal giftes til næste år. For få måneder siden ville jeg aldrig have tænkt på ikke at invitere bruden (og hendes kæreste) , men nu synes jeg egentlig ikke, at jeg har lyst.

Vores fire-kløver venskab og vores årlig møde i Sverige er ophørt. Det er jeg naturligvis rigtig ked af. Jeg er godt klar over, at det er svært at tilfredsstille alle, og jeg har også respekt for at man vælger ud på gæstelisten. Men jeg føler mig lidt splittet pga opdelingen.

Hvis I har kommentarer til ovenstående, er I mere end velkommen til at skrive løs....hvis I da kan finde ud af historien... ;o)

Hilsen

Phoebe

[det rette hjerte 0]

Hej Phoebe

Det lyder på mig, som om firkløveret er ved at gå lidt i opløsning.

Jeg tror, at det ofte sker med venskaber. Kun sjældent holder de hele livet, og man må være taknemlig, når det sker, men oftest holder venskab en tid, og så ændres det. Man får nye kæreste, bliver færdiguddannet, gifter sig, får børn, får andet arbejde. Alt dette er faktorer som gør, at venskabet glider ud.

Min næreste veninde gennem de sidst 10 år kom ikke med til mit bryllup. Primært fordi hun har rejst utrolig meget de sidste 2 år og nu er bosat i Norge. Jeg har barn og mand, hun er single. Vi er gledet fra hinanden og nu skriver vi faktisk kun sammen via e-mail en gang imellem.

Phoebe, hold fast ved venskabet med Lone og se det som en del af livet. Mennesker mødes og skilles, og vi prøver hver især at få det bedste ud af det.

Det var midt råd i al beskedenhed

Hilsen Lisbeth

[Guest trunte2]

Hej Phoebe

Jeg forstår udemærket dit valg, jeg havde nok gjort det samme. Jeg sidder selv lidt i samme situation ... jeg er bare ikke inviteret! Min veninde gennem 8 år ringede og fortalte, at hun skulle giftes, og bad mig hjælpe hende med musikken. Vi havde været til et bryllup hos en fælles ven et par år tidligere, men hun ville ikke ringe til ham, da han så ville forvente en invitation, og hun ikke havde lyst til at have ham med.

Jeg hjalp hende så godt jeg kunne, og gik lidt og glædede mig til at se hende på dagen, men som dagen nu nærmer sig, står det klart, at jeg ikke er inviteret! På sin vis, havde jeg nok forventet det, men puha, jeg er bare ked af det og en smule skuffet.

Hun er inviteret til mit bryllup til næste år, min kæreste har insisteret på det, selvom jeg havde overvejet at stryge dem fra listen.

jeg har ikke sagt noget til hende, og har heller ikke tækt mig at gøre det. De har sikkert nogle andre bevæggrude for gæstelisten end vi, og det må vi respektere, selvom jeg så gerne ville have delt dagen med hende.