strøtankerfra ailahE

[ailahE 0]

jeg er for tiden begyndt på at filosofere meget over mit 17 år lange liv. afomeget.jeg har oplevet meget mere end jeg noensinde drømte om, både godt og ondt.

je fik i mens. som 8 (næte 9)årig. jeg blev brutalt skubbet ind i en verden med forelskelse, bryster og forvirrede følelser på et tidspunkt hvor jeg burde lege med barbie og ikke sukke over ham den søde fra 8...

dette førte til at jeg ret hurtigt følte mig dumgjort når jeg deltog i samtaler med voksne om eks. politik. selvom jeg forstod alt gjorde min alder at mine argumenter ikke blev taget alvorligt. desuden blev jeg mobbet i skolen fordi at jeg "legede voksen"

som teenager hjalp jeg mange af mine venner gennem puperteten som jeg selv var næsten ude over. det var også her jeg begyndte at turde være mig selv. jeg fik en hest, mit store ønske og jeg passede ham hver dag. jeg følte en utrolig frihed på hesteryg og jeg fandt en ven som altid lyttede og kunne mærke når jeg var trist i ham. min selvtillid blev opbygget da jeg viste et talent for ridning, på trods af at jeg ikke kunne ride da jeg fik min hest og at han ikke var tilredet. så jeg tilred ham selv, med gode resultater.

som som 15-årig møder jeg en fyr som jeg blir forelsket i. vi blir kærester, den sædvanlige historie. desværre var han meget nedgørende overfor mig, og han endte med at skride med min bedste veninde.

dette slog mig helt ud af kurs, men da min mor slås med kommunen om invalide pension og min far også blir syg (nervebetændelse, overtager jeg styringen af familien. jeg køber ind, laver mad, gør rent, hjælper min bror med hans problemer osv.

da mine forældre blir skilt er det også mig der holder fanen højt, og da min far slår hånden af min bror og mig er det mig der atger slæbet med at trøste min bror.

da jeg så møder rasmus, er jeg uden selværd og nedslidt psykisk. han giver mig lov til at græde og være usikker. han får mig til at opgi at styre hjemmet da det jo faktisk er min mor der burde gøre det.

da jeg omsider lader mig selv føle får jeg en depression, som gav mig et dårligt forhold til min mor og bror. ex. kunne min mor finde på at råbe mig ind i hovedet at jeg var "en lille møgkælling som var syg i hovedet" hun prøvede endda at få mig tvangsindlagt på psykriatisk afd. men psykologerne mente ikke jeg havde brug for det. hun snakkede også om at få mig andbragt da "un ikke magtede det"

min bror havde svært ved at tilgive at jeg genoptog kontakten med vores far.

jeg flyttede hjemmefra med rasmus og begyndte så småt at blive rask.

idag er jeg fuldstændig rask og har fået tingene afklaret med min mor, som jeg har et godt forhold til idag. min lillebror har fundet en solid støtte i mig, da han nu venter barn med sin kæreste skønt de kun er 15 og 16.

og jeg skal giftes med en mand der elsker mig, og har givet mig så meget. jeg har det liv jeg har ønsket mig nu, men prisen har været utrolig høj.

fra mine forældre blev syge og til nu er der gået ca 4-år

tak til jer der fik læst så langt!!!

[ryberg 1]

Hejsa

Det lyder bestemt ikke som om du har haft det nemt som barn, eller retter sagt et barn i en voksens verden.

Sender mange og føler med dig.

Bare tanken om du har fået sådan en sød kæreste, lyser din fortælling op.

De bedste hilsner fra Heidi

[ailahE 0]

Hejsa

Det lyder bestemt ikke som om du har haft det nemt som barn, eller retter sagt et barn i en voksens verden.

Sender mange        og føler med dig.

Bare tanken om du har fået sådan en sød kæreste, lyser din fortælling op.

De bedste hilsner fra Heidi

wow!! der er fakstisk nogele der læste min tråd!! sejt!

mange tak og

set i lyset af min livshistorie er det faktisk ikke så sært at jeg vælger at blive gift som 18 årig, når jeg selv lige læser det igennem!!

mit indlæg var skrevet uden at tænke det det overasker mig faktisk hvad kom frem

[diskobil 357]

Jeg har såmænd også læst den/skimmet den: Det lyder umiddelbart som om du ikke har haft nogen egentlig barndom og alt for hurtigt har været nødt til at forholde dig nogle ting som "lå over din alder", og ja måske har det at du skal giftes i så ung en alder noget med det at gøre.

Der er vel ikke så meget andet at sige end at du kunne arbejde på at indhente det forsømte nu rammerne er i orden: Dvs. lege lidt mere og være mere barn, slappe af etc.

[ailahE 0]

Der er vel ikke så meget andet at sige end at du kunne arbejde på at indhente det forsømte nu rammerne er i orden: Dvs. lege lidt mere og være mere barn, slappe af etc.

du har fuldstændig ret! jeg arbejde rogså på det, og rasmus er vildt sød til at lukke sit indre legebarn ud så jeg får lov til at "fjolle".

mine veninder har endda lovet mig en polterabend der er "en 5-årig på speed og med sukkerchock" værdig!

desuden skal min bror og vores respektive påhæng i bonbonland snart.

rart at indhente det forsømte og jeg beder inderligt til at min datter ikke skal gå det samme igennem. hendes mens må godt vente!!!

[Guest Lovebear]

Det kan man jo desværre ikke selv bestemme - jeg fik også mens ret tidligt - da jeg gik i 4. klasse - nogle piger udvikler sig bare tidligere end andre, men det må man tage som det kommer.. jeg blev også drillet lidt med det, men vores lærer var kanone til at tage det i optrækket.. så det var dejligt..

Sjovt at læse, at du var 'problemløseren' og den, folk kom til, når de havde brug for at snakke - lige præcis sådan har det også været for mig.. jeg har bare aldrig lænket det sammen med, at jeg var tidligere moden end dem.. men det giver da egentlig mening..

Det er ret hårdt at læse, at du faktisk ikke har haft nogen egentlig barndom.. og jeg synes lissom diskobil, at du skal 'make up for lost time' nu, hvor du endelig har fået dit liv på rette spor..

Hvor er det dejligt, at du har fundet så dejlig en fyr som Rasmus, der bare er der for dig, og som giver dig rum til at være dig selv og ikke mindst FINDE dig selv.. for det har du sikkert slet ikke haft tid til, med den opvækst, hvor du har skullet tage dig af alle andre..

Pøj pøj med dit voksne barnlige liv ;) Man har kun det sjov man selv laver

Rikke

[ailahE 0]

vi har kun det skæg vi selv sidder på

ja han er der virkelig for mig altid! jeg ved at jeg kan regne med ham og hans støtte ligemeget hvad. engang hvor jeg ikke kunne sove stod han endda op for at holde mig med selskab

engang viste jeg et billede fra da jeg var lille til en veninde (ny) og hun sagde: wow! du havde da godtnok alvorlige øjne! og da jeg kiggede efter kunne jeg godt se det. mine øjne så malplaceret ud i mit barnlige ansigt med fregner og det hele...

[Guest magerskov]

Hvor der det trist at læse din historie, men rart at høre at du er kommet videre med dit liv.

Det kan godt være at folk synes at det er tidligt at gifte sig når man er 18, men er det ikke ligeså tidlig en alder at få børn i??

Held og lykke med fremtiden, sammen med Rasmus

Maibrit(der iøvrigt også blev mobbet meget i folkeskolen, da hun først fik mens da hun var 15)

[ailahE 0]

Det kan godt være at folk synes at det er tidligt at gifte sig når man er 18, men er det ikke ligeså tidlig en alder at få børn i??

ja det er faktisk mystisk at folk reagere meget bedre omkring at min lillebror skal have barn, end da jeg proklamerede ægteskab :baa:

[websie 0]

Hejsa

det er en hård historie, men hvor er det fantastisk at du er kommet oven på.

Det er så godt når man kan få noget så godt af sit forhold til en mand.

Så ved jeg at man ikke er i tvivl og det er klart det rigtige man gør.

[EilaL 2]

Det er da godt nok en trist historie. Og for mig som havde en rigtig barndom ligger det altid så fjern. Har da fundet en veninde som havde helvede derhjem og jeg forstå det lidt mere - også med sådan en historie som fra dig. Og jeg kan se på hende hvor meget man kan bruge en støttende kraft.

For dig er det så Rasmus og jeg ønsker jeg alt held og lykke og at din fremtid fra nu af bliver mere lyserød og sort og at jeres børn aldrig skal opleve det.

Jeg er også meget overrasket at du bliver kritiseret for at gifte dig og din bror accepteret. Men jeg har den oplevelse at det stadig nogen gang er mere i orden når det er en fyr der gøre noget. Hvis i var i omvendt situationer, så ville det sikker være ok at han skulle giftes men ikke at du var gravid. Håber det er forståeligt.

masser herfra

Sandra