Opdate til"en rigtig ven"..

[Guest Zoey]

Tja, nu er det vel ved at være en lille uges tid siden, at min gamle veninde pludselig meldte afbud til vores bryllup da hun synes det var vigtigere at komme ned på en græst ø og "putte" en 50 årig mand, som ligger deres udskejelser ud på internettet (kender desværre ikke adressen sarkasme er en go' ting), så jeg synes lige jeg ville opdatere jer.

.......tja intet er faktisk sket. Hun har ikke kontakte os (har jo numerviser + mobil, så jeg er sikker), og jeg har absolut ingen intensioner om at ringe til hende, da jeg synes, at det må være op til hende. Vi (mig og min kærste) har snakket meget om det, og jeg er ikke sikker på at jeg nogen sinde vil glemme, at hun "vragede" mig på den vigtigste dag i mit liv - næst efter vores søn's fødsel.

Så jeg har fundet ud af, at jeg nok ikke har brug for hende i min hverdag, så med mindre hun ringer og virkelig kan overbevise mig om andet, så var det nok det - sørgelig er det, men det var hendes valg... Er jeg lidt for hård??

Zoey

[Guest Lene B]

Du har fuldstændig ret - det er hendes valg. Det er surt når sådan noget sker men sådan er livet. Man bruger så mange kræfter på at tænke, overveje m.m. Vi har lige været igennem noget alla - dvs. vores bedste venner gik fra hinanden og så gik det hele bare hurtigt mht. hvem skal med hvem skal ikke. Han var min kærestes bedste kammerat gennem 8 år - hun var blevet en god veninde de sidste par år. Frem og tilbage - skuffede miner - folks kommentar - deres konklusioner uden om os.

Nu er det så end sådan at han kommer helt sikker med - vores 1. priotet - hun må gerne komme hvis hun har lyst.... det ved hun pt. ikke pga. hun er blevet skuffet over os. Men nu har vi brugt nogle uger på at spekulerer og gider ikke bruge vores kræfter mere. Så det er 110% op til hende.

Efter 2 uger følte vi der var gået ½ år så meget var der blevet snakket og tænkt over det.

Håber du kommer dig over skuffelsen.

Lene

[pernillek80 0]

Tja, nu er det vel ved at være en lille uges tid siden, at min gamle veninde pludselig meldte afbud til vores bryllup da hun synes det var vigtigere at komme ned på en græst ø og "putte" en 50 årig mand, som ligger deres udskejelser ud på internettet (kender desværre ikke adressen   sarkasme er en go' ting), så jeg synes lige jeg ville opdatere jer.

.......tja intet er faktisk sket. Hun har ikke kontakte os (har jo numerviser + mobil, så jeg er sikker), og jeg har absolut ingen intensioner om at ringe til hende, da jeg synes, at det må være op til hende. Vi (mig og min kærste) har snakket meget om det, og jeg er ikke sikker på at jeg nogen sinde vil glemme, at hun "vragede" mig på den vigtigste dag i mit liv - næst efter vores søn's fødsel.

Så jeg har fundet ud af, at jeg nok ikke har brug for hende i min hverdag, så med mindre hun ringer og virkelig kan overbevise mig om andet, så var det nok det - sørgelig er det, men det var hendes valg... Er jeg lidt for hård??

Zoey

<{POST_SNAPBACK}>

Det synes jeg ikke. Når du har tænkt over det og er kommet frem til det, er det helt i orden. Jeg synes, at det er i orden, at man sætter nogle grænser for, hvor meegt man kan acceptere fra ens venner, og din "veninde" overskred så din grænse.