Min Familie

[Guest Sørig]

Min Familie vælger ikke at komme til mit bryllup!!

Jeg flyttede sidste år fra Sønderjylland til Nordjylland, og har en del gange været på besøg hos min mor, det er meget anstrengende, for hun forventer at vi er hos hende hele tiden, når vi ellers dropper ind hos familien, jeg har 4 søskende, er det ikke meget de snakker med os, så det virker meget tamt når vi bare sidder og ser fjernsyn.

Min søster og svoger har en grillbar, de har været på charterrejse sammen i vinterferien, til efteråret skal de igen på rejse sammen, vi får at vide at det kun er den ene af dem der kommer til brylluppet fordi de ikke begge kan være væk fra grillbaren på samme tid!! det drejer sig om havlandet døgn!!!

En anden søster kommer ikke fordi hendes mand ikke kan komme, han skal spille til en anden fest.

Først i marts var vi til min mors fødselsdag, hvor hele familien var samlet til midddag, mine kære søskende snakkede ikke til mig, vi snakkede sammen om hverdagens ting, men ingen spurgte hvordan det gik oppe nordpå, de spurgte ikke til brylluppet, de spurgte ikke om gaveønsker, de gav ikke endeligt svar på om de kommer eller ej. Jeg var meget ked af det, men må konk*****e at sådan ER min familie, vi har aldrig været tæt på hinanden, men vi hjælper dog hinanden når der er brug for det.

Det varer meget længe inden jeg betaler 1172 kr for to returbilletter til sønderjylland igen.

Jeg trængte bare til at få luft.

Jeg bliver glad for at se dem der kommer, de andre må nøjes med et billede.

Mange hilsner Sørig

[Dinna 1]

Hej Sørig

Hvor er jeg ked af at høre at din familie ikke har større interesse i den store begivenhed som jeres bryllup er. Samtidig er jeg glad for at du kan se ud over deres fravær og glæde dig over dem der trods alt kommer.

Jeg ved godt at man siger, at blod er tykkere end vand, men jeg har flere gange med min egen søster mærket at blod i så fald er særdeles tyndtflydende!(nu er jeg så også i tvivl om hvorvidt det faktisk er blod der flyder i min søsters årer - men det er en helt anden snak )

Som min dejlige veninde siger: venner er den familie man selv vælger! Så være glad for de venner I har og som helt sikkert vil være med til at gøre jeres dag fuldstændig uforglemmelig

[Guest Sørig]

Tak for de søde ord Dinna

Din veninde har fulstændig ret, og jeg er blevet taget godt imod af min kærestes venner. De glæder sig alle på vores vegne, og at vi skal giftes, har faktisk bevirket at en af vennerne fik taget sig sammen til at fri til hans kæreste, så nu skal de giftes til juli.

Min kærestes meget lile familie har også taget godt imod mig.

Jeg glæder mig til 17. maj

Hilsen Sørig

[Guest november brud]

Hej

Jeg kan godt forstå du er skuffet over din familie, men det kan jo være du skulle lægge dem, som ikke kommer til brulluppet uden nogle uden dårlige undskyldninger, lidt på is, selv om det er svær at skulle undvære dem, jeg har selv valgt at gøre det samme med min en kort periode, og det hjalp faktisk, så når jeg syntes, min famile er ligeglade med mig, tage jeg afstand en periode, så komme de gerne til mig, for at hører om hvad der er galt. Så det vil måske hjælpe lidt inden bryllupet, du skrev ikke hvornår jeres store dag er, for hvis det allerede er i løbet af et par måneder, så er det nok en løsning.

Min kæreste har heller ikke meget kontakt med sin familie, og havde ingenting med sin far at gøre, da jeg lærte ham at kende for 1½ år siden, men de har lidt kontakt til ham nu, og han vælger også kun at invitere sin far og stedmor, samt sin søster og hendes 3 børn, til vores bryllup i november, så ca halvdelen af gæsterne til vores bryllup bliver min familie, resten er venner og hans lille skare af familiemedlemmer han har en smule kontakt til. Jeg skal lige sige vi regner med at invitere ca 40 mennesker, så det er ikke så stor et bryllup vi holder, men vi håber de så være med at gøre en uforglemmelig dag for os.

Jeg håber du og din tilkomne får en dejlig dag på trods af familien.

Med venlig hilsen

Susanne

[Guest Hald]

Hej Sørig.

Jeg har faktisk en køleskabs-magnet hvor der står "Venner er familie man selv vælger"

Jeg synes din familie skal skamme sig over, at de ikke vil afse tiden til at fejre den store dag med dig !

Deres "undskyldninger" for ikke at deltage er altså lidt slappe.

God vind.

Hald

[Guest Sørig]

Tak skal I ha`

MEN Kære Susanne, det hjælper ikke at lægge dem på is. Jeg har OVERHOVEDET ikke hørt fra dem i det år jeg har boet i Nordjylland, Jeg sendte julekort til dem alle, men hørte ikke noget igen, det skal lige siges at vi kun snakker i telefon sammen når det er om noget praktisk, vi har aldrig hyggesnakket, meeen alligevel.

Al komunikation foregår gennem min mor, og vi ringer sammen næsten hver uge.

Jeg har to veninder i Sønderjylland, de ringer sku` heller aldrig. Den ene har ikke haft tid til at have besøg de sidste to gange vi har været dernede, den sidste gang vidste hun godt at vi kom til Sønderjylland den weekend, men hun havde trods det lavet mange andre planer, de kommer desværre heller ikke til brylluppet, de skal til konfirmation, HUN skal ringe til mig, inden jeg ringer til hende.

Jeg overvejer om det er mig der er galt med?

Heldigvis har jeg det godt heroppe, og jeg er startet helt på en frisk, og uden fortid, den har jeg ikke fortalt om heroppe, de ved kun at jeg har tre børn, og en eks eller to.

Så de kender mig for den jeg er, og ikke hvad jeg var, for min dejlige kæreste har helt klart en stor del af skylden for at jeg har det så godt som jeg har det idag.

Det var endnu en lang smøre, hvor er det godt at jeg kan læsse af på Jer.

Mange hilsner Sørig

[Guest Mim]

Kære Sørig, jeg er ked af at høre om din uforstående familie. Jeg kan godt forstå du er skuffet, men det er flot at du håndterer det på den måde.

Er dine familie-medlemmer mon lige så kolde overfor hinanden, som de overfor dig? Har du prøvet at tale med dem om det - eller evt. skrive et brev med dine følelser? Hvis ja, så forstår jeg godt at du har resigneret - og så må det vel være sådan.

Men jeg håber I får 'hul på bylden' - og under alle omstændigheder ønsker jeg dig og din tilkomne et rigtig dejligt bryllup.

Kram fra Mim

[Guest Helene1]

Hej Sørig

Jeg kan kun give Mim ret i, at det ofte hjælper at skrive et brev, hvor man kan få luft for følelserne. Skriv et brev til dem i din familie, du ønsker at have bedre kontakt til.. om du nogensinde sender det spiller ikke den store rolle, men vil helt sikkert hjælpe dig selv.

Hvad end din fortid indeholder, så fortjener du en bedre behandling end den dine veninder giver dig.. Det er dog ikke sikkert, at de bevidst holder afstand fra dig, som du føler.

Dengang jeg flyttede til storbyen, fra en lille by på Als blev min veninde også pludselig fjern, hvilket sårede mig. Jeg snakkede med hende om hvorfor, og så viste det sig, at hun faktisk holdt afstand, fordi hun mente at jeg havde fået et nyt liv og nye venner, som jeg skulle koncentrere mig mere om.

I dag er jeg glad for vi fik snakket tingene igennem, og min veninde skal faktisk være den der hjælper mig i brudetøjet mv. på min bryllupsdag, hvilket hun er MEGET stolt af.

Måske var det sådan noget der skulle til? Give opgaven til en søster eller "gammel" veninde??

Hilsner fra Helene

[Guest Sørig]

Tak for alle Jeres søde ord!

Jeg er nok ved at erkende at sådan er min familie bare, og det kan der nok ikke ændres på.

Jeg vil koncentrere mig om mine børn, min kommende mand og min nye tilværelse heroppe.

Mine børn bor alle stadig i Sønderjylland, men til sommer kommer den mindste på 15 år herop for at bo. Det glæder jeg mig til.

Knus Sørig

[Guest Sørig]

Hej igen

I skal lige have med at det er den ældste af mine børn der skal føre mig op i kirken, det glæder jeg mig rigtig meget til, han er 20 år, og p.t inde som soldat, den mellemste er 17, og skal på teknisk skole til sommer. Det er drenge alle tre.

Hilsen Sørig

[Guest brud-i-april]

Kære Sørig.

Nogen gange kan det godt være svært for venner og familie at forholde sig til at man flytter langt væk. Jeg er selv fra Sønderjylland, men fik tilbudt et drømmejob i Aalborg, så min kæreste og jeg flyttede derop. Det kostede os en stor flok venner, som åbenbart ikke kunne overskue at skulle køre 2½ time for at besøge os - selvom vi var flittige til at køre til Sønderjylland i weekenderne. Også familien så vi sjældent. Til sidst besluttede vi så at flytte hjem til Sønderjylland igen - og nu har vi igen fået et godt forhold til familien, dog har vi valgt at droppe de af vennerne der ikke besøgte os overhovedet i Aalborg, for vi mener ikke at det var rigtig venner når det kommer til stykket.

Så måske handler problemet i din familie om, at de andre ikke rigtig kan forholde sig til den store afstand (kilometermæssigt) der er kommet imellem jer?

Uanset hvad, så håber jeg du kan abstrahere fra problemerne på din bryllupsdag. Den skal bare nydes i fulde drag. Jeg sender dig en masse positive tanker.

Kærlig hilsen Vicky

[Guest Sørig]

Hej Vicky!

Der var meningen at vi ville bo i Sønderjylland, men på trods af at afstanden til mine børn, der bor hos deres far, blev størrere, valgte vi at bo i Nordjylland. Jeg trængte nok til luftforandring, og de rødder min kæreste har her er meget dybe, så ville vi være to de skulle starte mere elle mindre forfra.

Familien skal nok lige vænne sig til mit nye valg i min tilværelse. De tror nok ikke på, at jeg nu har fundet den mand, jeg vil leve med resten af mit liv, men det har jeg, vi har lovet hinanden at blive gamle sammen, vi vil fejre guldbryllup, så vil vi være henholdsvis 91 og 95 år! Det er vel ikke helt urealistisk!!

Tak for dine tanker, og jeg glæder mig til d. 17 maj.

Min tante fra Sønderjylland har lige ringet og sagt, at de kommer, det blev jeg glad for.

Kærlig hilsen Sørig

[Guest Bib]

Hej

Jeg fik en klump i halsen da jeg læste dit indlæg. Jeg vil ønske dig en god bryllupsdag og held og lykke med dit liv fremover med din nye mand, jeres venner og den familie der sætter pris på dig. Det må være utrolig hårdt, når familien svigter. Det gør mig ondt.

God fornøjelse på lørdag. Jeg har endnu en uge mere inden det bliver min tur, men jeg glæder mig - selvfølgelig.

Bib

[Guest frøknen]

Kære Sørig!

jeg føler med dig! Jeg ved hvordan det føles at være på kant med familien, det gør ondt og man tænker om og om igen at sådan burde det ikke være, men hvad ting burde være, det er de ikke altid og vi tager alle hver vores valg, det gør din familie også..Der er altid en form for konsekvenser ved alle de valg vi foretager, jeg håber at din familie, en dag får øjnene op for de konsekvenser, der er ved at være kold og hvis de ikke gør...Du må leve dit liv, leve med dine valg og de må leve med deres. Du siger at i er der for hinanden når det gælder, men gælder dit bryllup ikke? Gælder dit liv ikke? Du har ret i at du må erkende at sådan er din familie, men gør det ikke for hver en pris, for så kan prisen pludselig godt blive meget høj.

Knus fra Frøknen.

[Guest ungbrud]

at du gider pine dig selv med at blive ved med at prøve...og nej det er ikke dig der er noget galt med, med mindre du engang i din vilde ungdom har brændt deres huse ned, eller hængt dem ud som pædofile i et landsdækkende blad er det på ingen måde acceptabelt det de gør..altså om jeg forstår at du gider sende dem et billede efter brylluppet...

det lyder somom de såre dig mere end de gør dig glad...hvorfor dropper du dem ikke bare?

[Guest Sørig]

Hej Allesammen

Det hele bunder nok i at man har nok i sig selv, for de gør det jo ikke for at såre mig bevidst.

Min søster og svoger som jeg ikke troede kom, kommer alligevel, det er jeg glad for, og min bror har spurgt om han må tage hans ekskone! med, og det må han selvfølgelig, de to har et forhold som ingen andre kan forstå.

Men nu er det sidste ved at falde på plads, og jeg glæder mig rigtig meget til på lørdag.

Hilsen Sørig

[Guest frøknen]

Hejsa!

Sørig, du har et godt hjerte og det vil bringe dig langt, jeg håber af hele mit hjerte at alt går dig godt.

Knus fra frøknen.

[Guest Sørig]

TAK kære Frøken.

Knus Sørig

[Guest Receptionisten]

SÅ skete det også for mig, min mor og far skal ikke deltage i mit bryllup. Min mor har siden hun fik afvide vi skulle giftes vist en interesse, men min far...han har ikke sagt 2 ord. Sidste gang vi var sammen til en påskefrokost valgte han at sige til min kommende mand: DU er også så skide klog!!

Idag valgte min kæreste at holde mund imens vi var til kaffe, og så begyndte min far at diskutere med mig. Han påstod jeg ingen meninger havde, og der nok var andre som fortalte mig hvordan og hvorledes. OG jeg måtte jo spørge ham hvem han mente det var....Ingen svar. Og jeg sagde bare OK du mener min kommende mand. Jeg blev gal, og så bad jeg om at få mine ting med hjem(Bryllupstøjet) og sagde så jeg ikke ønskede at se dem den dag. Min far hev mig i armen og træk mig ud, og jeg måtte kalde på min kæreste. Han holdt min far, som faktisk ville begynde at slå på ham. Min mor sagde så inden jeg gik, JA der var nok andre som nu heller ikke ville komme!! Jeg talte med min bror bagefter, han sagde han ville ikke ændre mening- og det er jeg glad for. Jeg er bare skide skuffet, men jeg elsker min kæreste og jeg vil giftes med ham- ligemeget hva....Senere ringede jeg for at få en forklaring, det fik jeg ikke. Han sagde bare jeg skulle lære at opføre mig ordenligt....HVA....! Tror lige han skal ændre mening. MEN jeg har nu valgt, at en af vores mandlige venner skal følge mig op...Min fars opføresel kommer faktisk ikke bag på mig, jeg ventede faktisk det ville ske.....trist men sandt.

Jeg ved hva du føler nu....det gør ondt, men man bliver så skuffet at det kan være det samme.........

[Guest frøknen]

Hejsa!

Det gør mig virkelig aå ondt at læse, netop at de mennesker, som burde støtte i tykt og tynt ikke gør det. Det gør så forfærdelig ondt at blive svigtet og det er endnu værre når man som du, forventer at blive det. Som jeg sagde til Sørig, det er deres valg at opføre sig sådan og lige nu tror jeg ikke at de tænker på koncekvenserne. Dine forældre har såret dig så forbandet og du har alt ret i verden til at være ked af det og vred. Jeg har en fornemmelse af at det ikke er første gang vel?? De fleste forældre har svært ved at tackle, hvis deres børn går hen og gifter sig med en person de ikke bryder sig om og det går tit alt forvidt. Men dine forældre bliver nødt til at acceptere dine valg og leve med dem, du er voksen og har retten til at vælge selv.

Det er godt at du kan sige fra, det er bare synd når det sker på den måde. Jeg håber virkelig at dine forældre kommer til fornuft, for selv om de har svigtet, så gør det ondt at leve et liv uden.....Og situationen er vist gået helt i hårdknude.

Jeg har lært, at jeg kan ikke lave om på mine forældre, og jeg på tage dem som de er, det betyder ikke at jeg gør det for hver en pris, men efter mange år med smerte ved jeg, at du kan ikke lave om på fortiden, men du er selv med til at forme og udleve din fremtid.

Fat mod.

Kærlig hilsen frøknen.

[Guest DitteM]

Hej!

Hvor er det trist at høre, at nogen gør sig bitre erfaringer med forældre i en tid, der helst skulle være præget af lykke og hvor alle skal glæde sig.

Forældre har ingen ret til at træde ind over deres voksne børns grænser på den måde, som det her bliver beskrevet.

Forældre har ingen anden mulighed end at acceptere deres børns valg. Det gælder også valget af partner. At din far nærmest bliver voldelig er hans store problem. Desværre bliver det også dit og det vil selvfølgelig præge dit bryllup, hvilket er rigtig synd.

Hvis du ikke kan få en undskyldning for den opførsel, fortjener han heller ikke at føre dig op ad gulvet på din store dag.

Måske skulle du alligevel give det en chance. Gør forsøget på at tage en sidste snak, og se om ikke trådene kan reddes ud. Hvis ikke - ja, så går dine forældre glip af det helt store. Når jeg råder dig til at forsøge igen er det for din egen skyld. Der KUNNE komme en dag, hvor du ærgrer dig gul og grøn over, at I ikke fik dette løst. Hvis du forsøger en sidste gang, kan du ikke bebrejde dig selv, at du ikke gjorde alt, hvad der stod i din magt for at løse op for problemerne.

Skriv evt. et brev. Held og lykke.

Ditte

[Guest Receptionisten]

Kære Frøknen og Ditte.

Hmm jeg orker bare ikke at gøre noget ligenu, jeg må nok indrømme jeg forventede det faktisk. Er ligenu bare glad for det ikke kom på selve dagen. Jeg talte med min søster, som faktisk har været væk fra familien i næsten 20 år. HUn fortalte mig at vores far, også dengang forsøgte at bestemmer over hende. Hun fortalte også at han havde været voldsom overfor hende. Min bror sagde at ligemeget hvad så kom han til bryllup. Han sagde også som min søster, kommer ikke bag på mig...!

Idag har jeg det lidt bedre end igår, jeg har nu sagt til mig selv ligemget hvad skal han ikke følge mig op. Jeg ønsker slet ikke at dele noget med ham, er bare meget ked af det på min mors vegne. Hun bliver den store taber.

Min søde mand og gode veninde mente vi måske skulle prøve at ringe imorgen, men orker jeg det ?? Han er jo bare en gammel sur indtørret rosin

Jeg kan desværre ikke rigtig finde ord for det... Men skuffet er jeg stadigvæk, og jeg bliver nok endnu mere stærk.

Jeg har fået min gode ven til at følge mig op, og en veninde til at tage kjolen over til sig når den kommer hjem*S*

[Guest frøknen]

Hej!

Du skal gøre hvad du føler er rigtigt, lyt til dit hjerte og lad være med at gøre noget du ikke føler for. Hvis du ikke har lyst til at tale med din far, så lad være, måske har han egentlig også brug for at lære noget!!

Du siger at din mor er taberen, jamen hun vælger jo også selv, hav ikke melidenhed med hende for hun træffer selv sine valg også selvom din far skulle vælge for hende, så vælger hun også det.

Brug din energi på dig selv og tænk på hvad der er godt for dig.

Kærlig hilsen frøknen.

[Guest Receptionisten]

Hej Frøkenen

Jeg har også valgt at "droppe" ham, og JA min mor vælger jo selv. Faktisk er jeg også glad for det skete nu, og ikke om 3 uger. Jeg ville være meget ked af hvis han ødelagte min bryllupsdag.

De ødelægger det kun for dem selv ...

[Guest MigDa]

Kære Sørig ...kære alle

Uha, man sidder jo og bliver både ked af det og glad når man læser Jeres indlæg. Ked af at nogle som burde stå ved Jeres side, vælger Jer fra på Jeres store dag. Men glad for at I håndterer situationen som I gør.

Vil bare ønske Jer alle en rigtig god dag og håber på, at I vil nyde dagen og se på de gæster som er kommet, som de "rigtige".

Knus fra MigDa