Arrrg....

[Muzen© 0]

Jeg ved egentlig ikke hvor jeg skal smide dette indlæg, så nu bliver det her...

Hvor skal jeg lige starte....min svigermor især har en enkelt gang til os udtalt sig om brylluppet - ment at vi skulle vente på grund af økonomien osv....Jeg går desværre sygemeldt på grund af en depression, og ved selvfølgelig ikke hvor længe det kommer til at gå...

Men vi har holdt fast i at vi skal giftes næste år d. 5. august - både fordi vi har været sammen siden 91 og mener at det snart må være tiden at få sagt ja...og samtidig fordi det lige netop den dag falder sammen med at det er min mormors fødselsdag som desværre døde i foråret...

Vi undlader så bare at snakke med mine svigerforældre om det, da vi ikke orker at høre på især min svigermors belærende ord....Vi er sq da 32 og 33 år og har 2 børn, så jeg tror nok at vi kan finde ud af at tage ansvarsfulde beslutninger selv...og hvis ikke, så er det jo altså os som hænger på det og ikke hende...

Min familie glæder sig til gengæld rigtig meget, og min mor har sørget for kørslen til os til kirken for mig og fra kirken for os...Og idag havde hun så ringet til mine svigerforældre for at høre om de ville være med i det....

Det fandt jeg jo ud af da min mor kom til at tale lidt over sig...og hun fortalte så at min svigermor havde sagt at hun mente vi skulle vente (ikke noget nyt i det) og at hun i hvert fald ikke kunne betale vores husleje osv osv...fordi vi absolut vil giftes.... Har vi måske bedt hende om det?? Har vi bedt om nogen form for hjælp?? ved hun overhovedet hvad vores planer er omkring det hele?? ved hun om vi har tænkt på økonomien?....Nej for hun har ikke spurgt, hun er bare så belærende konstant....Også i forhold til vores børn... :smash: :smash:

Lige nu er jeg så træt af at det der skal være en af de største oplevelser i vores liv allerede nu starter med problemer eller nærmere irritation....*Grrrrr*

Undskyld men jeg skulle bare lige læsse af så manden ikke får hele møgfaldet når han kommer hjem senere....

[ryberg 1]

Hej

Jeg sender først lige en masse

Nogle folk skal bare blande sig og de ved jo sikkert bedst Jeg er SÅ træt af det, jeg kender det selv fra min egen familie..

Jeg håber alt løser sig..

Knus heidi

[mipo 2]

Hmm, øv bøv hvor irriaterende at folk skal blande sig i noget de ikke er blevet bedt om. :crocodile: Hun burde da være glad på jeres vejne, og tro på at i har styr på økonomi i forhold til bryllup.

Kan godt forstå du er øv.

Jeg er sikker på hun hopper overpå den anden side og begynder at glæde sig til en glædelig begivenhed.

Mie

[Muzen© 0]

Hmm, øv bøv hvor irriaterende at folk skal blande sig i noget de ikke er blevet bedt om.  :crocodile: Hun burde da være glad på jeres vejne, og tro på at i har styr på økonomi i forhold til bryllup.

Kan godt forstå du er øv.

Jeg er sikker på hun hopper overpå den anden side og begynder at glæde sig til en glædelig begivenhed.

   

Mie

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg har jo desværre mine tvivl - på grund af nogle oplevelser med hende....

Blandt andet da vi kom og fortalte at jeg var gravid efter 6 års kamp for at blive det, kunne det dårligt blive til et tillykke... Hvor min familie bare var jublende glade på vores vegne...;)

Inden jeg blev gravid, deltog jeg i en artikel omkring vores kamp for barn nr. 2, hvor hendes kommentar var "man kan jo ikke få alt hvad man vil have - Jeg har heller ikke vundet i lotto endnu"...Som om man kan sammenligne de 2 ting

Så mit forhold til hende er anstrengt i hvert fald i forhold til nogle ting - der er bare nogle emner som jeg ALDRIG tager op med hende, fordi jeg ikke orker det belærende...Lige det her med brylluppet ville jeg bare ønske at de var glade på vores vegne...men det kunne jeg selvfølgelig havde gættet mig til at især hun ikke ville blive

Men jeg håber at det vil ændre sig når hun finder ud af at det altså bliver sådan!!

[Dikus 1]

Det er derfor, du har to ører og en mand: Et øre til at lukke alt hendes gylle ind af og et til at lukke det ud af - og så har du manden til at kramme dig, når det bliver FOR træls!

Jeg kan nu godt forstå, det bliver for meget, for når man skal giftes, vil man da gerne have at folk glæder sig sammen med en. Og det er da HELT klart for småligt af din svigermor, at hun ikke kan lægge sine bekymringer til side og glædes med jer... Men måske, du kan gøre noget for at imødekomme hende? Det kræver selvfølgelig at I ellers plejer at have et OK forhold... Men måske er hun faktisk reelt bekymret for jeres økonomi? Det er jo dyrt med et bryllup! Hvis det er tilfældet kunne du jo simpelthen tage tyren ved hornene SAMMEN med din mand. I kunne invitere hende på kaffe og fortælle, at I ikke et øjeblik er i tvivl om, hvordan hun har det, og så fortælle hende, hvorfor hun ikke behøver at være urolig. Vis hende jeres budget - og gør det så klart for hende, at I efter denne samtale UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER vil høre et KUK fra hende af negativ art.

Som sagt kræver det et generelt godt forhold, og måske er forslaget allerede her skudt i sænk. Min kæreste og jeg har gjort noget lignende med min svigermor - og jeg skal hilse og sige, at der ikke just er mangel på negative bemærkninger af den grund, men nu er det så til gengæld lettere at bede hende dæmpe sig - fordi vi respektfuldt og kærligt HAR lyttet til hende - og derefter gjort det klart, at det er vores fest (og ikke hendes eller Emma Gads ). Det hjælper altså MEGET på frustrationsniveauet :carrot:

[mipo 2]

Hun er sgu da lidt af en heks :mf_ind: hende din svigermor. Ja undskyld men det mener jeg altså. Hun virker noget indebrændt og måske en smule misundelig!

Jeg krydser fingre for at hun begynder at opfører sig som et ordentligt menneske.

Mie

[Muzen© 0]

Det er derfor, du har to ører og en mand: Et øre til at lukke alt hendes gylle ind af og et til at lukke det ud af - og så har du manden til at kramme dig, når det bliver FOR træls!

Jeg kan nu godt forstå, det bliver for meget, for når man skal giftes, vil man da gerne have at folk glæder sig sammen med en. Og det er da HELT klart for småligt af din svigermor, at hun ikke kan lægge sine bekymringer til side og glædes med jer... Men måske, du kan gøre noget for at imødekomme hende? Det kræver selvfølgelig at I ellers plejer at have et OK forhold... Men måske er hun faktisk reelt bekymret for jeres økonomi? Det er jo dyrt med et bryllup! Hvis det er tilfældet kunne du jo simpelthen tage tyren ved hornene SAMMEN med din mand. I kunne invitere hende på kaffe og fortælle, at I ikke et øjeblik er i tvivl om, hvordan hun har det, og så fortælle hende, hvorfor hun ikke behøver at være urolig. Vis hende jeres budget - og gør det så klart for hende, at I efter denne samtale UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER vil høre et KUK fra hende af negativ art.

Som sagt kræver det et generelt godt forhold, og måske er forslaget allerede her skudt i sænk. Min kæreste og jeg har gjort noget lignende med min svigermor - og jeg skal hilse og sige, at der ikke just er mangel på negative bemærkninger af den grund, men nu er det så til gengæld lettere at bede hende dæmpe sig - fordi vi respektfuldt og kærligt HAR lyttet til hende - og derefter gjort det klart, at det er vores fest (og ikke hendes eller Emma Gads ). Det hjælper altså MEGET på frustrationsniveauet :carrot:

<{POST_SNAPBACK}>

Mit forhold til min svigermor er meget hertil og ikke længere - der er mange ting jeg aldrig kunne drømme om at drøfte med hende....Men jeg vil da overveje den med at vise hende budgettet....sjovt nok så aner hun intet om hvad vi har tænkt os omkring brylluppet - at vi forsøger at spare så det ikke bliver et bryllup af de dyreste....men i mine øjne så kommer det slet ikke hende ved hvad vi har tænkt os at bruge af penge, så længe vi bruger vores egne og ikke hendes

[Muzen© 0]

Hun er sgu da lidt af en heks  :mf_ind: hende din svigermor. Ja undskyld men det mener jeg altså. Hun virker noget indebrændt og måske en smule misundelig!

Jeg krydser fingre for at hun begynder at opfører sig som et ordentligt menneske.

Mie

<{POST_SNAPBACK}>

Tak for dine krydsede fingre - jeg håber at de hjælper....

det værste er jo at min kommende mand er den mest elendige til at sige fra overfor hende.....Ville han dog bare sætte hende på plads omkring dette, så ville jeg i hvert fald føle at vi stod sammen omkring dette.

Det hjælper mig i hvert fald at læse at det ikke bare er mig som er en mokke...

[Dikus 1]

Du har så evigt ret i, at det er jeres og ikke hendes penge og liv, for den sags skyld - og at hun derfor ikke har nogen ret til at blande sig. Nogen gange er det desværre bare ikke nok at have ret, hvis man vil undgå en af de helt store konflikter - og det er du jo klar over, siden du pænt går og bider det i dig.

Desværre er det ofte sådan, at det er de mest voksne, der bider mest i sig, mens folk som din svigermor går rundt og troner. Når I ikke har så nært et forhold, kan det godt være, det er for meget at lægge kortene på bordet for hende: Du skal nemlig også have lov til dit privatliv - du er jo altså både voksen og ansvarlig (som du jo heldigvis selv skriver...).

Og mellem os sagt, så er det da underligt, hvis man ikke kan glæde sig over, at ens søn skal giftes med moren til sine børn :baa: Det er da dejligt for sønnen, og en god sikring for såvel ham som hendes børnebørn

[Guest CrazyMissDaisy]

hvor jeg føler med dig! jeg kender det kun alt for godt- min svigermor blandede sig også, vi var for unge og blablabla. pt går det på at vi bruger for mange penge på slik (og det aner hun jo ikke en hulkende fis om).

der er desværre intet man kan gøre ved sådanne svigermødre, når de har stemplet en som dum/uansvarlig/whatever.

håber du ikke lader hende ødelægge tingene for dig

[Muzen© 0]

Du har så evigt ret i, at det er jeres og ikke hendes penge og liv, for den sags skyld - og at hun derfor ikke har nogen ret til at blande sig. Nogen gange er det desværre bare ikke nok at have ret, hvis man vil undgå en af de helt store konflikter - og det er du jo klar over, siden du pænt går og bider det i dig.

Desværre er det ofte sådan, at det er de mest voksne, der bider mest i sig, mens folk som din svigermor går rundt og troner. Når I ikke har så nært et forhold, kan det godt være, det er for meget at lægge kortene på  bordet for hende: Du skal nemlig også have lov til dit privatliv - du er jo altså både voksen og ansvarlig (som du jo heldigvis selv skriver...).

Og mellem os sagt, så er det da underligt, hvis man ikke kan glæde sig over, at ens søn skal giftes med moren til sine børn :baa: Det er da dejligt for sønnen, og en god sikring for såvel ham som hendes børnebørn

<{POST_SNAPBACK}>

Ja hvorfor pokker kan man ikke bare glæde sig på vores vegne ligesom min mor og resten af min familie...Det forstår man bare ikke....men det er jo hendes sag...jo mere hun er på den måde, jo mindre indflydelse og deltagelse får hun jo på vores bryllup

det hjalp at få læsset lidt af herinde

[EilaL 2]

Hej,

ja det er svært og irriterende og der er allerede meget sagt - og det lytter ikke som der er interesse at blive tættere, men jeg havde også nogle ting hvor folk blandede sig for meget - og som du selv skriver ikke vidste om bagrunden ti beslutning. Hvad nu hvis du åben siger til hende at det ikke kan gå sådan og at i har styr på det - og at i lige snakker om de tanker i har gjort jer så hun kan se at i ikke bare lever fra hånden i munden.

Nu lytter du ikke som der er interesse for snak - men min egen erfaring siger mig at det tit hjælper.

Håber i finder ud af det - men jeg tror det er tid til at slå hånden på bord og en ordentlig snak mellem voksene.

Sandra

[Muzen© 0]

Hej,

ja det er svært og irriterende og der er allerede meget sagt - og det lytter ikke som der er interesse at blive tættere, men jeg havde også nogle ting hvor folk blandede sig for meget - og som du selv skriver ikke vidste om bagrunden ti beslutning. Hvad nu hvis du åben siger til hende at det ikke kan gå sådan og at i har styr på det - og at i lige snakker om de tanker i har gjort jer så hun kan se at i ikke bare lever fra hånden i munden.

Nu lytter du ikke som der er interesse for snak - men min egen erfaring siger mig at det tit hjælper.

Håber i finder ud af det - men jeg tror det er tid til at slå hånden på bord og en ordentlig snak mellem voksene.

Sandra

<{POST_SNAPBACK}>

Hej

Jeg har lige fået J hjem og har snakket med ham om det - og jeg tror nok at han vil tage en snak med sin mor på et passende tidspunkt....Måske vi gør det sammen ;)

Men det lettede heldigvis at få lov at brokke mig lidt her

[EilaL 2]

Hej

Jeg har lige fået J hjem og har snakket med ham om det - og jeg tror nok at han vil tage en snak med sin mor på et passende tidspunkt....Måske vi gør det sammen ;)

Men det lettede heldigvis at få lov at brokke mig lidt her 

Ja det hjælper sikker - men i skal jo stadig løse den situation - så jeg synes at snak lytter godt.

Held og lykke i hvert fald. Jeg ville nok også gør det sammen - så står du ikke som om du har sendt ham og så kan i alle får det løst.

Sandra

[Guest Natasja]

Hejsa

hvor jeg bare føler med dig.

jeg er bare i den modsatte situation,nemlig min mor.

da vi tilbage i januar sagde til hende at vi ville giftes og det blev på rådhuset sagede hun ordret : at det kunne der ikke være tale om jeg skulle da opleve det at blive gift i kirke og sagde så til hende at det kunne vore økonomi ikke bære sagde hun at hun nok skulle betale min kjole, og det skal så siges at min mor ikke er den voksne type hun fik mig da hun var 17 og er stadig ik blevet voksen nå anyway.

så kom tiden hvor vi skulle ud og kigge på kjole dagen før sagde hun til mig at hun alså kun havde 1000kr ,okay sagde jeg så hvad gør vi så ja siger hun hun kan jo ikke gøre så meget jeg kan jo ikke trylle.

nå men det blev så til at jeg lagde ud til depostium og når vi skulle hente kjolen skulle hun nok betale det hele.

vi kommer til dagen alså i fredags torsdag aften skriver hun til mig at hun havde glemt at hun først havde fri kl 16 og så ikke kunne ta med .spørg lige om jeg blev ked.fedt at skulle ta alene ind og hente sin kjole. nå men så spørger jeg hende om hvad vi gør med pengene hun svare mig aldrig, så jeg har måtte lægge alt ud til kjolen fedt nå man står der og hun selv har sagt hun vil betale den

nå der står jeg bare og er til grin og er tude færdig så jeg sender hende et brev hvori der står at hvis hun ikke snart tar sig sammen og stopper med at love og love (det er ikke første gang) vil jeg ik ha hende i mit liv.

fik så et brev fra hende idag hvor der stod alt muligt om hun ikke ville svigte meg osv men jeg skulle også se det fra hendes side at hun ikke orkede at arb så meget mere. og hun håbede at jeg fik det bryllup jeg drømte om og held og lykke i fremtiden.

ja så nu står jeg her til min bryllyps dag uden min mor kedligt at det skulle ske.

puha undskyld skulle lige ha luft håber ikke det gjorde noget

[Librian 3]

Ej, det skal hun da slet ikke blande sig i!

Ved hun ikke at et bryllup ikke behøver koste 100.000 eller mere? Kan I ikke berolige hende med at der er styr på det hele og at hun ikke kommer til at betale jeres husleje?

Hvad sagde dine mor egenligt til det din svigermor sagde??

[Muzen© 0]

Hejsa

hvor jeg bare føler med dig.

jeg er bare i den modsatte situation,nemlig min mor.

da vi tilbage i januar sagde til hende at vi ville giftes og det blev på rådhuset sagede hun ordret : at det kunne der ikke være tale om jeg skulle da opleve det at blive gift i kirke og sagde så til hende at det kunne vore økonomi ikke bære sagde hun at hun nok skulle betale min kjole, og det skal så siges at min mor ikke er den voksne type hun fik mig da hun var 17 og er stadig ik blevet voksen nå anyway.

så kom tiden hvor vi skulle ud og kigge på kjole dagen før sagde hun til mig at hun alså kun havde 1000kr ,okay sagde jeg så hvad gør vi så ja siger hun hun kan jo ikke gøre så meget jeg kan jo ikke trylle.

nå men det blev så til at jeg lagde ud til depostium og når vi skulle hente kjolen skulle hun nok betale det hele.

vi kommer til dagen alså i fredags torsdag aften skriver hun til mig at hun havde glemt at hun først havde fri kl 16 og så ikke kunne ta med .spørg lige om jeg blev ked.fedt at skulle ta alene ind og hente sin kjole. nå men så spørger jeg hende om hvad vi gør med pengene hun svare mig aldrig, så jeg har måtte lægge alt ud til kjolen fedt nå man står der og hun selv har sagt hun vil betale den

nå der står jeg bare og er til grin og er tude færdig så jeg sender hende et brev hvori der står at hvis hun ikke snart tar sig sammen og stopper med at love og love (det er ikke første gang) vil jeg ik ha hende i mit liv.

fik så et brev fra hende idag hvor der stod alt muligt om hun ikke ville svigte meg osv men jeg skulle også se det fra hendes side at hun ikke orkede at arb så meget mere. og hun håbede at jeg fik det bryllup jeg drømte om og held og lykke i fremtiden.

ja så nu står jeg her til min bryllyps dag uden min mor  kedligt at det skulle ske.

puha undskyld skulle lige ha luft håber ikke det gjorde noget

<{POST_SNAPBACK}>

Puha det lyder godt nok slet ikke rart - det gør mig godt nok trist at læse din historie

Jeg håber at du kommer over de svigt din mor giver....

[Muzen© 0]

Ej, det skal hun da slet ikke blande sig i!

Ved hun ikke at et bryllup ikke behøver koste 100.000 eller mere? Kan I ikke berolige hende med at der er styr på det hele og at hun ikke kommer til at betale jeres husleje?

Hvad sagde dine mor egenligt til det din svigermor sagde??

<{POST_SNAPBACK}>

Det ved hun sikkert ikke - og eftersom hun ikke har interesseret sig for vores bryllup, så ved hun altså heller ikke hvad vi har af planer... Vi sparer på rigtig mange ting, får hjælp af venner og min familie...Og hun kunne havde været en del af det også hvis hun ønskede....Hvor må det egentlig ikke være sjovt for min kommende mand at hans mor altid er sådan Vi ønsker ikke en 100.000 kroners fest - vi ønsker bare at blive gift...

Min mor sagde at hun anede ikke noget som helst omkring vores økonomi og hun ikke ville blande sig og at vi nok havde tjek på det - Hun glæder sig til at opleve hendes ene datter blive gift i kirke - 2 af de andre er gift på rådhuset og den 3 er ikke gift og bliver det nok ikke.......så det er kun mig hun oplever med et kirkebryllup

Men jeg er da lidt spændt på om min svigermor siger noget næste gang vi ses, nu hvor hun ved at vi virkelig har tænkt os at gifte os - med eller uden hendes velsignelse.

[Gitte39 0]

Hej

Hvis du overhovedet kan, så lad være med at lade dig gå på af hendes latterlige udbrud. Se på din svigermor som en kvinde der måske ikke har opnået det hun vil med hendes liv, og derfor lider af svær misundelse.

Jeg ved godt at det lyder let - men det er. Jeg har haft lidt samme oplevelse med min kommende mands familie og til dels også min egen mor. Min mor kom med samme kommentar til alt hvad jeg fortalte: Hvor er det dyrt! Jeg fortalte hende, at hun altså gjorde mig ked af det med hendes kommentarer, og iøvrigt er det os selv der betaler for brylluppet.

Min kommende mands familie har også haft kommentarer til alt hvad vi har foretaget os. Da jeg ventede vores fælles barn sagde de hverken tillykke eller rend mig i r.... men undlod da ikke at fortælle os at min kommende mand da var alt for gammel til at få flere børn.

Jeg har tudet og skældt ud men kun herhjemme - hans familie har aldrig set mig berørt over deres kommentarer. Idag har vi det fint med hinanden, og jeg tror at fordi ikke har kunnet ramme mig med deres bemærkninger så er det ikke længere interessant.

Tænk over dette: Lad være med at deltage i en krig du med sikkerhed ikke kan vinde.

Lad ikke andre menneskers udtalelser gå ud over dine/jeres drømme og planer, og lad for guds skyld være med at deltage i din svigermors misundelse. Hvis hun ved at hendes kommentarer rammer dig så opnår hun det hun vil.

Held og lykke - jeg ved det er svært - men det er jeres liv og jeres valg. Hvis de elsker jer så bakker de også op - også hvis det går galt

Stort knus

Gitte

[Muzen© 0]

Hej

Hvis du overhovedet kan, så lad være med at lade dig gå på af hendes latterlige udbrud. Se på din svigermor som en kvinde der måske ikke har opnået det hun vil med hendes liv, og derfor lider af svær misundelse.

Jeg ved godt at det lyder let - men det er. Jeg har haft lidt samme oplevelse med min kommende mands familie  og til dels også min egen mor. Min mor kom med samme kommentar til alt hvad jeg fortalte: Hvor er det dyrt! Jeg fortalte hende, at hun altså gjorde mig ked af det med hendes kommentarer, og iøvrigt er det os selv der betaler for brylluppet.

Min kommende mands familie har også haft kommentarer til alt hvad vi har foretaget os. Da jeg ventede vores fælles barn sagde de hverken tillykke eller rend mig i r.... men undlod da ikke at fortælle os at min kommende mand da var alt for gammel til at få flere børn.

Jeg har tudet og skældt ud men kun herhjemme - hans familie har aldrig set mig berørt over deres kommentarer. Idag har vi det fint med hinanden, og jeg tror at fordi ikke har kunnet ramme mig med deres bemærkninger så er det ikke længere interessant.

Tænk over dette: Lad være med at deltage i en krig du med sikkerhed ikke kan vinde.

Lad ikke andre menneskers udtalelser gå ud over dine/jeres drømme og planer, og lad for guds skyld være med at deltage i din svigermors misundelse. Hvis hun ved at hendes kommentarer rammer dig så opnår hun det hun vil.

Held og lykke - jeg ved det er svært - men det er jeres liv og jeres valg. Hvis de elsker jer så bakker de også op - også hvis det går galt 

Stort knus

Gitte

<{POST_SNAPBACK}>

Du har jo så evigt ret - at det så lige er en lille kamp for at komme dertil er noget andet, men du har ret

[Guest pjevs]

Hej.

Hvor er det fantastisk med dette forums emne. Det er virkelig dejligt at kunne konstatere at jeg ikke er den eneste i verden der nok ikke lige er svigermors kop te.

Da min kæreste fortalte hans mor at vi skulle giftes, var hendes kommentar : nå, jamen så må vi jo til at spare sammen til det!

Hun har endnu ikke sagt tillykke til mig, men det forventer jeg nu heller ikke efterhånden.

Det er efterhånden gået op for mig, at hun aldrig vil tilgive mig at jeg har tage hendes øjesten fra hende, så hun nu ikke er kvinden i hans liv mere,

Da han fortalte hende at hun skulle være Farmor, var der heller ikke lykønskninger, kun formaninger om at det var for tidligt osv. Hun havde til dels ret, vi havde kun kendt hinanden i 3 måneder da jeg blev gravid, MEN DET VAR PLANLAGT.

Jeg er stadig ikke kommet mig over hans mormors kommentar, da Johnny glædesstrålende fortalte at jeg var sat til at føde 6 måneder senere!

HELT ÆRLIGT, JEG HAVDE TROET I VAR KLOGERE!

Jeg blev så ked af det, og selvom det nu er over et år siden, så hader jeg hende stadig.

MEN, jeg har besluttet mig for at hvad enten de kan lide mig eller ej, så må jeg acceptere dem, det er trods alt min kommende mands familie.

Jeg siger til mig selv hver gang hun kommer med en af hendes nedladende kommentarer.

PIA, HUN HAR TRODS ALT FØDT OG OPDRAGET DEN MAND DU ELSKER, SÅ NOGET HAR HUN DA GJORT GODT!

Det er svært, men jeg nægter at lade hende ødelægge vores liv.

Hun har ikke den fjerneste respekt for vores privatliv,

forleden dag stod hun pludselig i døren til vores soveværelse! Ja,. hun var da bare vadet ind, for vi åbnede jo ikke døren da hun bankede på! ( hun havde ikke gidet trykke på ringklokken)

Jeg var fuldstændig rødglødende, og min kæreste fik da også fortalt hende at der faktisk var en dørklokke, men hvorfor fanden er det lige at de mænd aldrig kan mande sig op og skælde deres mødre ordentlig ud?

Hun overskrider totalt vores ( mine ) grænser. Når hun ringer, ringer hun altid på min kærestes mobil, og han går så ind i et andet væresle og taler med hende.

I starten af vores forhold ville hun ikke møde mig, for det havde hun ikke lige overskud til. ( min kæreste boede da hjemme, så det gjorde det ikke nemmere)

Hun ringede til ham når han besøgte mig og tudede i telefonen fordi der var problemer med hans lillebror¨. Så kunne han ellers sidde hos mig og være død ked af det, fordi han så skulle vælge om han ville blive eller tage hjem.

Vores store mareridt er julen. Min kæreste er redder og arbejder derfor indimellem i julen. Jeg har sagt at nu hvor vi har børn og eget hus, vil jeg helst holde jul her, så vi kan starte vores egen tradition, men jeg orker altså ikke at holde jul med 12 personer, hvilket er det antal vi vil blive med hele hans familie og min. Derfor har jeg sagt at vi kan invitere hans mor og bror samt min mor, men det duer ikke, for så skal hans mor vælge om hun vil holde jul med os eller hendes mor og bror / svigerinde. OG HVAD SÅ?

Uh, jeg kunne blive ved med at læsse af, men nu skal jeg skåne jer for mere.

Jeg håber virkelig at i alle får en fantastisk tid med bryllupsforberedelse, trods svigermødre / mødre.

Vi må jo knejse med nakken og huske på at det er os deres søn har valgt at leve med, de følger bare desværre med i købet.

Knus fra Pia

[Muzen© 0]

Hej.

Hvor er det fantastisk med dette forums emne. Det er virkelig dejligt at kunne konstatere at jeg ikke er den eneste i verden der nok ikke lige er svigermors kop te.

Da min kæreste fortalte hans mor at vi skulle giftes, var hendes kommentar : nå, jamen så må vi jo til at spare sammen til det!

Hun har endnu ikke sagt tillykke til mig, men det forventer jeg nu heller ikke efterhånden.

Det er efterhånden gået op for mig, at hun aldrig vil tilgive mig at jeg har tage hendes øjesten fra hende, så hun nu ikke er kvinden i hans liv mere,

Da han fortalte hende at hun skulle være Farmor, var der heller ikke lykønskninger, kun formaninger om at det var for tidligt osv. Hun havde til dels ret, vi havde kun kendt hinanden i 3 måneder da jeg blev gravid, MEN DET VAR PLANLAGT.

Jeg er stadig ikke kommet mig over hans mormors kommentar, da Johnny glædesstrålende fortalte at jeg var sat til at føde 6 måneder senere!

HELT ÆRLIGT, JEG HAVDE TROET I VAR KLOGERE!

Jeg blev så ked af det, og selvom det nu er over et år siden, så hader jeg hende stadig.

MEN, jeg har besluttet mig for at hvad enten de kan lide mig eller ej, så må jeg acceptere dem, det er trods alt min kommende mands familie.

Jeg siger til mig selv hver gang hun kommer med en af hendes nedladende kommentarer.

PIA, HUN HAR TRODS ALT FØDT OG OPDRAGET DEN MAND DU ELSKER, SÅ NOGET HAR HUN DA GJORT GODT!

Det er svært, men jeg nægter at lade hende ødelægge vores liv.

Hun har ikke den fjerneste respekt for vores privatliv,

forleden dag stod hun pludselig i døren til vores soveværelse! Ja,. hun var da bare vadet ind, for vi åbnede jo ikke døren da hun bankede på! ( hun havde ikke gidet trykke på ringklokken)

Jeg var fuldstændig rødglødende, og min kæreste fik da også fortalt hende at der faktisk var en dørklokke, men hvorfor fanden er det lige at de mænd aldrig kan mande sig op og skælde deres mødre ordentlig ud?

Hun overskrider totalt vores ( mine ) grænser. Når hun ringer, ringer hun altid på min kærestes mobil, og han går så ind i et andet væresle og taler med hende.

I starten af vores forhold ville hun ikke møde mig, for det havde hun ikke lige overskud til. ( min kæreste boede da hjemme, så det gjorde det ikke nemmere)

Hun ringede til ham når han besøgte mig og tudede i telefonen fordi der var problemer med hans lillebror¨. Så kunne han ellers sidde hos mig og være død ked af det, fordi han så skulle vælge om han ville blive eller tage hjem.

Vores store mareridt er julen. Min kæreste er redder og arbejder derfor indimellem i julen. Jeg har sagt at nu hvor vi har børn og eget hus, vil jeg helst holde jul her, så vi kan starte vores egen tradition, men jeg orker altså ikke at holde jul med 12 personer, hvilket er det antal vi vil blive med hele hans familie og min. Derfor har jeg sagt at vi kan invitere hans mor og bror samt min mor, men det duer ikke, for så skal hans mor vælge om hun vil holde jul med os eller hendes mor og bror / svigerinde. OG HVAD SÅ?

Uh, jeg kunne blive ved med at læsse af, men nu skal jeg skåne jer for mere.

Jeg håber virkelig at i alle får en fantastisk tid med bryllupsforberedelse, trods svigermødre / mødre.

Vi må jo knejse med nakken og huske på at det er os deres søn har valgt at leve med, de følger bare desværre med i købet.

Knus fra Pia

<{POST_SNAPBACK}>

Puha hun lyder godt nok også styg Og det gør det nok ikke nemmere hvis ens kæreste ikke kan sige ordentligt fra overfor sin mor - Jeg har kun set Johnny gøre det en gang, men da vi jo er blevet enige om at han tager snakken med sin mor så håber jeg at han får ordentlig fra og fortalt at hun går ind over vores grænser.

Jeg kan godt sammenligne min svigermor lidt med din - f.eks. det med aldrig at få et tillykke...Jeg blev så skuffet over mine svigerforældre, da vi kom glædesstrålende og gav dem en sut d. 21. dec. 2002...Den dag havde vi fået svar på blodprøven efter et reagensglas forsøg og den var positiv....Efter 6 års kamp....Men vi fik ikke noget tillykke - i stedet for fik vi ofte at vide igennem graviditeten at vi skulle lade være med at købe en masse for det kunne jo gå galt Hun ville ikke lade os glæde os til den lille trold...

Derfor havde jeg det bare så svært da jeg havde født og hun nærmest vadede over alt hvad der hedder grænser hos mig - overtog nærmest Emil når vi var på besøg....Det havde jo klædt hende at have interesseret sig en smule for både vores kamp, men også graviditeten....

Det gør mig virkelig ondt på J's vegne at hans forældre ikke er mere interesseret....

Men hun skal ikke have lov at ødelægge vores bryllup...så dejligt man kan bruge dette forum til at komme af med sine frustrationer