UTRO

[Guest pjevs]

Hej.

Jeg syntes også dette er en interessant diskussion. Jeg kan bidrage med erfaringer fra begges sider, da jeg har prøvet både at være den der sårer men og så at være den der bliver såret.

Da jeg var min eks utro ( hvis man kan kalde det det), gik der pludselig et lys op for mig. Jeg havde været til fest hos en veninde, hvor vi skulle vidre til fest med vores hold. Hendes kæreste havde et par venner på besøg og de tog allesammen med til den fest. Jeg havde talt meget med en af vennerne, men ikke mere end det. På vejen hjem gjorde vi pit stop ved en pølsevogn og pludselig var de andre væk. Da manden kom fra en anden by, valgte jeg at følge ham ned til min veninde hvor han skulle overnatte. Da vi står ved døren, kysser han mig pludselig. Jeg var fuldstændig overvældet, men det kys husker jeg endnu. Det var så lidenskabeligt og dejligt, men det var desværre med den forkerte mand.

Jeg gik fluks hjem og bekendte kuløt hos min kæreste. Han blev selvfølgelig rasende ( fuldt forståeligt) men jeg fik forklaret ham at jeg også fandt det forkert, men den her mand, havde ganske enkelt vækket et behov i mig, som havde været latent. Jeg ønskede inderligt at det var min kæreste der ville / kunne opfylde det behov og jeg satte ord på det ( så godt som jeg kunne) men der skete ikke noget. Det gik op for mig at jeg savnede ømhed osv. i vores forhold, men efter at have fortalt ham det, skete der stadig intet, så forholdet gled hen.

Vi holdt dog sammen, men pludselig en dag ( faktisk på min fødselsdag) fortalte han mig at han havde været mig utro 2 gange. Bl.a. med en pige jeg kendte og til en fest hvor jeg selv havde været. Jeg havde dog kun kigget forbi, da jeg var midt i eksamens projekt, men efter jeg var gået, havde han lige ordnet hende i omklædningsrummet.

Jeg tilgav ham, men valgte alligevel at stoppe forholdet, da jeg vidste det var dødt. Vi var jo begge lige gode om det.

Men moralen her er, at der er ( efter min mening) en grund til at man er utro. Om det er mangel på sex med kæresten, spændingen man søger eller andet ved jeg ikke, men man er ikke utro uden grund, det tror jeg ikke på.

Hvis Johnny var mig utro, er jeg ikke sikker på at jeg ville forlade ham. Det kommer meget an på situationen. Er han ærlig omkring det? Var det en one night stand? osv. Det kan man ikke sige på forhånd. Men det er helt sikkert, at jeg ville selvfølgelig våge over ham som en høg, indtil han på et tidspunkt har overbevist mig om at jeg igen kan stole på ham. Og der skal bestemt arbejdes for sagen.

Det handler om at kommunikere, hvilket mænd og kvinder ofte er ret dårlige til.

Jeg støtter udsagnet om at mænd er fra mars og kvinder fra venus.

Så mit råd i denne sag. Gør op med dig selv om du kan undvære ham i dit liv, du bærer trods alt på hans barn, så han vil jo altid være der på den ene eller den anden måde. Vælger du at forlade ham, så skal du godt nok være stærk, men vælger du at give ham en chance, så skal der arbejdes for sagen. Begge veje.

Håber virkelig du træffer det rigtige valg. Det handler ikke kun om dig men også om dit barn og jeres fremtid.

Knus fra Pia

[Allegra 2]

Jesper, jeg ved Rasmus ville have samme holdning som dig. Ud af vagten.

Men jeg har selv været i den situation, at min eks var mig utro en enkel aften, som han inderligt fortrød (de kyssede kun). Vi havde ikke det bedste forhold på det tidspunkt og måske skulle vi have snakket anderledes om tingene... nogle mennesker reagerer altså med utroskab, når de er i krise. De er ikke onde eller bevidst ude på at skade andre mennesker, men de ved ikke hvordan, de ellers skal reagere, de har aldrig lært andet! Jeg tilgav ham og vi kom sammen i yderligere 3 år, men voksede fra hinanden.

MEN en affære som var yderst bevidst og hvor der var følelser for en anden, ville jeg nok ikke kunne komme over og ville heller ikke... der vil altid være et mistro, som lurer under overfladen og stikker sit grimme hovedet op igen

Så hvis det drejer sig om længere varende forhold med hele svinderiet, så er jeg 100 % enig med dette:

Min holdning er derfor, anerkend ham som far til dit kommende barn, men drop ham som partner. Han er ikke bedre værd i DET forhold, selvom han formentlig er en fantastisk fyr i en anden situation.

Hvis det "kun" drejer sig om kysseri og lign. så overvej det igen for barnets skyld!!

<{POST_SNAPBACK}>

Ditte, Nu er du jo i den heldige situation, at Rasmus IKKE var så kujonagtig, at han var sammen med en anden pige da i havde jeres lille krise.

Jeg er en af den slags fyre, som har masser af piger i min vennekreds, og deriblandt er også et par ekskærester, som jeg ikke går af vejen for at give et knus når vi ses, eller måske et markeret kys på kinden hvis det er længe siden sidst. Men dér skal legen også stoppe! Om det er en uskyldig flirt eller følelser med alt hvad det indebærer er for så vidt ligegyldigt. Der er en grænse, og den MÅ ikke overtrædes! Hvis du havde lyst til at kysse med en anden end Rasmus, hvad kunne der så være af grund til det? Giv ikke alkoholen skylden, for handlinger i fuldskab er bare handlinger, som baserer sig på ubevidste ønsker, og det er vel lige så slemt.

Nej jeg mener ikke der er forskel på at tage sin kæreste i at gnave i en anden og så at tage ham/hende i at være i bukserne med en anden. En ting er hvis man har et åbent sexuelt forhold og har aftalt nogle specifikke spilleregler, men hvis det ikke er tilfældet ser jeg ingen "god forklaring" på hvordan man kan falde i på den måde.

Jeg har stor respekt for de fyre eller tøser, som er på nippet til at falde i, men holder sig på benene, afviser og tager hjem til sin kæreste og får løst de problemer der måtte være.

Selvfølgelig skal man gøre en indsats for at yde det bedste for sine børn, men hvis man er dagligdagen dermed ikke er tilfreds med sig selv, sit forhold, og det daglige trummerum, så mener jeg faktisk at det er en bjørnetjeneste overfor børnene.

Da mine forældre i sin tid blev skilt var jeg naturligvis ked af det, men set tilbage på det ville jeg meget nødigt at de var blevet sammen.. Uha-da-da...

Ja, gør det bedste for jeres børn - sørg for selv at have det godt, så i har et overskud til at sikre, at DE har det godt!

Knus Jesper

<{POST_SNAPBACK}>

HOV HOV! Jeg vil kraftigt understrege, at jeg ALDRIG kunne finde på at være min kæreste utro, hvis jeg tidligere har haft lyst til at være sammen med en anden, har jeg slået op med min kæreste inden! Men grunden til at jeg skriver, som jeg gør, er fordi, jeg ved, hvordan det er, at være dybt forelsket i én, der bedrager dig med en anden. Man holder ikke bare lige pludselig op med at elske personen fra den ene dag til den anden, selvom man føler et stort had, for det han har gjort. Jeg mener også, at man er utro ligeså snart, man rører ved en anden, på en måde som har seksuelle undertoner... Altså hvis personen der gør det ved, at det er det, der er hensigten...

Jeg har da også mange drengevenner, som jeg giver knusere og giver nysser, uden der ligger det mindste i det, andet end jeg holder meget af dem, - som venner!!

Jeg kan sagtens forstå, at du synes, det er kujonagtigt, at være sammen med en anden, det er det muligvis også i mange tilfælde, men hvis man vender den, kan det måske også ses, som et råb om hjælp. Nogle er gode til at takle problemer og stærke i ord som du selv, andre er ikke, og har aldrig lært hjemmefra, hvordan man skal snakke om tingene... Nogle reagere derfor ved at slå, andre får mavesår og nogle er utro... Det er bestemt ikke en undskyldning, men måske en forklaring, der gør det muligt i enkelte tilfælde at komme igennem det og lære af det. For hvis man bare giver op og smutter og kommer over det, så har man ikke lært en skid, men kommer man igennem ud på den anden side, så er man blevet meget klogere end man troede muligt.

Selvfølgelig skal man gøre en indsats for at yde det bedste for sine børn, men hvis man er dagligdagen dermed ikke er tilfreds med sig selv, sit forhold, og det daglige trummerum, så mener jeg faktisk at det er en bjørnetjeneste overfor børnene.

Her mener jeg, at man skylder sig selv og sin familie og ikke mindst sine børn, at for alt i verden, at UNDGÅ at komme i den situation, hvor man føler,at den eneste udvej er at gå fra hinanden. Man skal sørge for at tage tingene i opløbet og tage tid til sig selv og hinanden. Man skal snakke og lytte og prøve at forstå hinanden, så man netop undgår at dagligdagen bliver en dårlig vane... Og hvis man alligevel kommer derud, hvor man tvivler på, om det nu skal være os to, fordi han er jo både træls og snorker, og piller tæer og.... alt det man pludselig kan se, fordi man ikke er nyforelsket længere, så er det jeg mener, at man skal tage sig selv i nakken og prøve igen. Man skal i stedet fokusere på det, man engang blev forelsket i. Han er god til det og til det og han får mig til at føle sådan, når han gør det osv. Men måske er det bare mig? Jeg mener bare, at det er alt for nemt, at give op i dag, hvis vi ikke gider se tv2, så slår vi da bare over på 3'eren....

Jeg hader at give op!!!

Men selvfølgelig kan man komme helt derud, eller simpelthen vokse fra hinanden og forholdet er slut. Så er det selvfølgelig bedre med 2 glade forældre hver for sig, end 2 sure sammen!

Ja, gør det bedste for jeres børn - sørg for selv at have det godt, så i har et overskud til at sikre, at DE har det godt!

Det er jeg til gengæld helt enig i! Jeg synes bare, det optimale må være at gøre det sammen! ALLE børns største ønske må uden sidestykke være, at deres forældre er sammen og lykkelige!

Knus Ditte

Redigeret November 3, 2005 af Allegra

[Guest Musemor]

Hvor er det dog noget lort

Men da i blev gift for 8 mdr. siden lovede i hinanden at i ville leve sammen i medgang og modgang. Det her er modgang, og har du viljen og din kærlighed til din mand, så har i også en chance for at rede jeres ægteskab.

At smide ham ud, er den lette løsning. At prøve at rede jeres ægteskab, er måske med til at gøre jeres ægteskab stærk. I skylder jer selv og jeres baby at gøre et forsøg.

Musemor

[Guest L.Jensen]

Hvor er det en ubehagelig situation at stå i ... har været der selv ... i 12 år

Set fra min side er dette ikke det der menes med modgang ... man lover hinanden at elske og ære hinanden til døden skiller. Det du har været udsat for er hverken elske eller ære for med de to ting følger en lille ting kaldet tillid.

Du har efter min mening gjort det rigtige, men for dit barns skyld så anerkend ham som de andre siger, som far og lad det blive ved det. Du er helt sikker meget mere værd end det han har udsat dig for

Hold k*ft hvor jeg føler med dig. Jeg blev i det i 12 år, pga børnene som man har en tendens til at trække ind i det. De er bedre tjent med to glade forældre hver for sig end en konstant mistro og dermed følgende trykket stemning.

Jeg håber du finder ud af at gøre det der er rigtigt for dig, men tænk dig godt om smukke for selv om du har ondt, er alene og savner ham nu, så er det din selvrespekt det handler om. Det ville ikke være noget forhold hvis du skulle have ham under, som én skrev, kontrolleret overvågning. Du ville jo aldrig få et øjebliks ro så.

Smerten forsvinder stille og rolig, selvfølgelig tager det tid, men jeg tror det tager længere tid hvis du tager ham tilbage, for spørg dig selv om du kan klare at tænke på hvad der er sket og tro på det ikke sker igen.

Føler du at du kan det, så er det jo ok, men ellers for din egen skyld, lad det ligge, du traf efter mit hoved/hjerte en rigtig beslutning, og selvfølgelig gør det ondt, men du fulgte dit hjerte ikke.

Du er velkommen til at skrive PM hvis du har brug for backup, trøst eller alt muligt andet.

http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

Lene

[Guest Anita6880]

Utroskab er ingen undskyldning.. Er det sket engang kan det sagtens ske igen. Jeg synes du har gjort det rigtige selvom du nok ikke kan se det nu og det hele vil blive rigtig hårdt et stykke tid. Håber du har en masse gode veninder og familie der er der for dig og kan give dig et knus hvis du bare har lyst til at komme ud med det og tude..

Har ikke selv været udefor det, men har en veninde hvor det samme skete for. Hun siger selv den dag i dag var det det bedste valg hun traf.

Ikke for at kritisere din veninde er fortalte det( hvilket jeg synes er rigtig flot gjort af hende, for det må være skide svært at skulle fortælle), men jeg kan virkleig ikke forstå hun ikke fortæller dig det under 4 øjne i stedet for i tlf. Du havde måske lige brug for hende i det øjeblik

[ryberg 1]

Jeg vil også sende dig og jeres ufødte barn en masse knus og varme tanker..

Utroskab er forfærdeligt.. og kan og skal ikke tilgives i mine øjne.. dog undtaget

hvis det "bare" er flirteri.. Sex ville jeg aldrig kunne tilgive..

Hvor må det bare være svært.. Specielt med et barn i vente, på en side håber jeg i kan løse jeres problemer og få jeres forhold på ret køl for barnets skyld, jeg siger dog ikke at barnet skal holde jer sammen.. Det ville også være forkert..

Hvis jeg stod i dine sko, så ville jeg finde problemet og nå til bunds i det og se om der er noget at redde.. specielt mht jeres fælles barn. Hvis ikke i ventede jer, så var han røget ud af vagten med det samme..

Håber i finder ud af det

Heidi

[Guest mariemusen]

Hmm nu er jeg så den person man ville "hade " hvis man kan sige det?

For Peter var i et ægteskab da vi fandt ud af at vi havde store føelser for hianden, hans ægsteskab var dødt, ikke at jeg gør det til en undskyldning, men de kunne ikke sammen til sidst ej heller sidde i samme stue.

Ja der er børn indblandet i alt dette, men da vi fandt ud af at vi havde store føelser for hianden gjorde vi det også klart at vi intet ville lave før han havde fundet ud af med sig selv om han ville forblive i dette ægteskab eller ej?

Peter gjorde op med sig selv om at han ikke kunne blive i dette ægteskab og valgte derfor at lægge alle kort på bordet overfor familien og konen og forklarede selv børnene hvad der kom til at ske nu ... en kæmpe omvældning i deres liv ja... men havde det selvfølgelig svært med det i starten.

Jeg var på ingen måder stolt af at Peter var gift da jeg fandt ud af at jeg havde føelser for manden, jeg prøvede at ignorer det så meget som muligt hvilket var svært specielt fordi jeg fandt ud af at Peter havde det på samme måde.

Peter valgte selv at fortælle mig om hans føelser for mig hvor efter jeg fortalte ham at det var gengældt, jeg er stadig ikke til dato stolt af at jeg jeg "brød" det ægteskab men jeg kan heller ikke styrer mine føelser for ham.

Det at vi nu står overfor at sku indgå et ægteskab, ser vi som en stor glæde i vores forhold, ikke at vi ikke har glæde af hinanden og at vi ikke elsker hinanden for det gør vi som aldrig før.

Men det at Peter er en del af Diskobil nu og jeg er en "diskokone" gør ikke at jeg ikke stoler fuldt ud på Peter når han fx. er ude og spille .. for jeg stoler 180% på ham og derover.

Jeg ved at Peter ikke er mig utro på nogen måder ..for det har han ikke "klodser" nok til at skjule for mig, for han ville bryde sammen på ingen tid?

Redigeret November 5, 2005 af mariemusen

[Guest Mr Lacaus]

Hmm nu er jeg så den person man ville "hade " hvis man kan sige det?

For Peter var i et ægteskab da vi fandt ud af at vi havde store føelser for hianden, hans ægsteskab var dødt, ikke at jeg gør det til en undskyldning, men de kunne ikke sammen til sidst ej heller sidde i samme stue.

Ja der er børn indblandet i alt dette, men da vi fandt ud af at vi havde store føelser for hianden gjorde vi det også klart at vi intet ville lave før han havde fundet ud af med sig selv om han ville forblive i dette ægteskab eller ej?

Peter gjorde op med sig selv om at han ikke kunne blive i dette ægteskab og valgte derfor at lægge alle kort på bordet overfor familien og konen og forklarede selv børnene hvad der kom til at ske nu ... en kæmpe omvældning i deres liv ja... men havde det selvfølgelig svært med det i starten.

Jeg var på ingen måder stolt af at Peter var gift da jeg fandt ud af at jeg havde føelser for manden, jeg prøvede at ignorer det så meget som muligt hvilket var svært specielt fordi jeg fandt ud af at Peter havde det på samme måde.

Peter valgte selv at fortælle mig om hans føelser for mig hvor efter jeg fortalte ham at det var gengældt, jeg er stadig ikke til dato stolt af at jeg jeg "brød" det ægteskab men jeg kan heller ikke styrer mine føelser for ham.

Det at vi nu står overfor at sku indgå et ægteskab, ser vi som en stor glæde i vores forhold, ikke at vi ikke har glæde af hinanden og at vi ikke elsker hinanden for det gør vi som aldrig før.

Men det at Peter er en del af Diskobil nu og jeg er en "diskokone" gør ikke at jeg ikke stoler fuldt ud på Peter når han fx. er ude og spille .. for jeg stoler 180% på ham og derover.

Jeg ved at Peter ikke er mig utro på nogen måder ..for det har han ikke "klodser"  nok til at skjule for mig, for han ville bryde sammen på ingen tid?

<{POST_SNAPBACK}>

Forskellen er vel også, at I lagde kortene på bordet og afsluttede det eksisterende inden i selv begyndte på noget. Det kan man da kun kalde nobelt. Stor respekt !

Knus Jesper

[Knirke 1]

hmmm... hvor er "Guleroden" egentlig henne i dette indlæg? Har slet ikke hørt fra hende siden at hun begyndte indlægget..

bare en tanke fra knirke :frizz2:

[diskobil 357]

Men det at Peter er en del af Diskobil nu og jeg er en "diskokone" gør ikke at jeg ikke stoler fuldt ud på Peter når han fx. er ude og spille .. for jeg stoler 180% på ham og derover.

Jeg ved at Peter ikke er mig utro på nogen måder ..for det har han ikke "klodser" nok til at skjule for mig, for han ville bryde sammen på ingen tid?

Det tror jeg faktisk også han ville. Det samme gælder mig selv. Jeg ville ganske enkelt ikke kunne holde en facade. Herudover ville jeg ikke kunne se mig selv i øjnene, og slet ikke mine børn.

[Guest mariemusen]

Men det at Peter er en del af Diskobil nu og jeg er en "diskokone" gør ikke at jeg ikke stoler fuldt ud på Peter når han fx. er ude og spille .. for jeg stoler 180% på ham og derover.

Jeg ved at Peter ikke er mig utro på nogen måder ..for det har han ikke "klodser" nok til at skjule for mig, for han ville bryde sammen på ingen tid?

Det tror jeg faktisk også han ville. Det samme gælder mig selv. Jeg ville ganske enkelt ikke kunne holde en facade. Herudover ville jeg ikke kunne se mig selv i øjnene, og slet ikke mine børn.

<{POST_SNAPBACK}>

Det ved jeg Bent og derfor er jeg også 180 % tryk med at Peter spiller i Diskobil ..

[Monika_Lars 1]

hmmm... hvor er "Guleroden" egentlig henne i dette indlæg? Har slet ikke hørt fra hende siden at hun begyndte indlægget..

bare en tanke fra knirke :frizz2:

Jeg har på fornemmelsen at hun måske bare har brug for at finde ud af hvad der skal ske... Det er jo alligevel noget af en omvæltning hun måske skal igennem....

[jesper-brock 14]

vi er ude ovre den alder hvor man opfatter et spillejob som at man selv er til fest og skal score og hælde en masse indenbords. Det er jo den holdning vii branchen oplever hos mange af de unge, og en af de ting der adskiller en prof. og en såkaldt wannabe DJ.  Når det så er sagt syntes jeg da også det var fedt dengang jeg var "ung".

Ak ja.... hvor blev den ungdom dog af...?

Dengang jeg var 20 år, var der masser af sexappeal i at være DJ. Tøserne syntes det var vildt sejt at have en kæreste, der var DJ, og hvis man ikke gad køre hjem klokken 6 om morgenen, når du var færdig med at spille i et mørkt røgfyldt diskotek, ja så lod det sig næsten altid gøre at få lov at sove hos en af de lokale...

I dag, hvor jeg er røget forbi de 30 (og er blevet lidt mere voksen og kedelig...ups), synes tøserne ikke længere at det er sejt at være DJ.... næh NU ER DET BARE SKIDEIRRITERENDE AT DU ALDRIG ER HJEMME OM LØRDAGEN (denne sætning høres oftest udtalt med let skinger stemme...)

Daaaamm, jeg føler mig gammel....

[Guest Elle2005]

Utroskab er, uanset hvordan man vender og drejer den en utrolig ubehagelig for de mennesker som står i det.

Jeg vil gerne starte med at sige, at man skal passe på med at være alt for kategorisk. Ligesom der findes masser af ægteskaber som er endt på trods af utroskab, så findes der også masser af ægteskaber som fortsætter lykkeligt på trods af utroskab.

Jeg kender et par som efter 20 års ægteskab pludselig stod i en krise. Manden havde (vel) været utro. Jeg skriver vel, fordi jeg ret beset ikke ved om der havde været decideret samleje med inde i billedet. Men utroskab ingen tvivl. Faktisk så vaklede han imellem at gå fra sin kone eller blive. Og konen stod der, såret, vred, skuffet og følte sig kasseret. MEN de valgte at tale en masse om tingene, tale om hvorfor det skete, hvad der gjorde det. Og valgte til sidst hinanden.

Det gjorde de fordi de, til trods for hændelsen, elskede hinanden, havde børn sammen og havde et liv sammen. Hun valgte at tilgive og de er stadig sammen i dag. Og har nu snart været gift i 36 år. Jeg vil ikke påstå at de er lykkeligere i dag for hvordan kan man bevise det ? Men jeg VED at de er meget lykkelige for at de valgte som de gjorde dengang og at de ikke ønsker et liv uden hinanden.

Det jeg mener er at utroskab har mange facetter og man kan ikke umiddelbart sammenligne den ene situation med den anden.

Dengang jeg var 25 var jeg meget kategorisk - jeg ville ALDRIG tilgive utroskab. I dag hvor jeg er 35 vil svaret på et sådan spørgsmål være "måske - det kommer an på.....".

Jeg siger bestemt ikke at man skal finde sig i hvad som helst - naturligvis ikke. Blot det at man nogen gange godt kan tilgive på trods af at man er såret - og rent faktisk også komme ud på den anden side som stadig værende et helt og elsket menneske.

Kærligst

Elle

Redigeret November 6, 2005 af Elle2005

[sannaw 0]

Utroskab er, uanset hvordan man vender og drejer den en utrolig ubehagelig for de mennesker som står i det.

Jeg vil gerne starte med at sige, at man skal passe på med at være alt for kategorisk. Ligesom der findes masser af ægteskaber som er endt på trods af utroskab, så findes der også masser af ægteskaber som fortsætter lykkeligt på trods af utroskab.

Jeg kender et par som efter 20 års ægteskab pludselig stod i en krise. Manden havde (vel) været utro. Jeg skriver vel, fordi jeg ret beset ikke ved om der havde været decideret samleje med inde i billedet. Men utroskab ingen tvivl. Faktisk så vaklede han imellem at gå fra sin kone eller blive. Og konen stod der, såret, vred, skuffet og følte sig kasseret. MEN de valgte at tale en masse om tingene, tale om hvorfor det skete, hvad der gjorde det. Og valgte til sidst hinanden.

Det gjorde de fordi de, til trods for hændelsen, elskede hinanden, havde børn sammen og havde et liv sammen. Hun valgte at tilgive og de er stadig sammen i dag. Og har nu snart været gift i 36 år. Jeg vil ikke påstå at de er lykkeligere i dag for hvordan kan man bevise det ? Men jeg VED at de er meget lykkelige for at de valgte som de gjorde dengang og at de ikke ønsker et liv uden hinanden.

Det jeg mener er at utroskab har mange facetter og man kan ikke umiddelbart sammenligne den ene situation med den anden.

Dengang jeg var 25 var jeg meget kategorisk - jeg ville ALDRIG tilgive utroskab. I dag hvor jeg er 35 vil svaret på et sådan spørgsmål være "måske - det kommer an på.....".

Jeg siger bestemt ikke at man skal finde sig i hvad som helst - naturligvis ikke. Blot det at man nogen gange godt kan tilgive på trods af at man er såret - og rent faktisk også komme ud på den anden side som stadig værende et helt og elsket menneske.

Kærligst

Elle

<{POST_SNAPBACK}>

Fantastisk svar!!! Efter min mening det bedste - der er mange sider af ALT - også utroskab!!! Og før man kender alle sider kan man ikke sige kontant, at man bør gå!!!

Så tak for det svar Elle!!! :carrot:

[wegener 0]

Jeg bliver vidst også lige nød til at blande mig i denne diskussion.

Jeg har prøvet at stå på begge sider af utroskaben og ingen af siderne er at foretrække. Min ekskæreste som jeg var sammen med i syv år, var mig utro tidligt i forholdet, jeg tilgav ham dengang og kæmpede i lang tid med at få tilliden tilbage. Jeg var i starten bange hvergang han skulle i byen, men jeg kom over det og nåede der til hvor jeg havde 100% tillid til ham, men det var hårdt og svært. Årene gik og jeg oplevede mange gange i vores forhold at jeg, som den store flirter som jeg er, gik lige til stregen for hvad der er tilladeligt, jeg tænkte ikke så meget over det, jeg gjorde jo ikke noget rigtigt, måske et hurtigt kys på munden og en meget meget tæt dans.

Men så gik jeg over stregen og stregen var ikke så meget for mig om vi havde haft sex eller ej, men at jeg tænkte meget på ham den anden. Jeg beluttede dog at blive ved kærsten fordi det var ham jeg ville have. Jeg sagde ikke noget til ham om min smutter, men fortsatte forhodet med bankende hjerte, for jeg var total bange for at vi skulle møde ham den anden eller at nogen måske havde set det. Vi fortsatte forholdet et lille års tid og så gjorde jeg det igen, denne gang med Christian (min kommende mand). Men denne gang var jeg ikke i tvivl, forholdet var slut, hvorfor kunne jeg ellers gøre det så hurtigt igen. Og set i bagspejlet havde vi haft problemer i mange år, så min første udskejelse var klart det første skridt ud.

Men idag har jeg stadig ikke noget entydig svar på utroskab, Christian og jeg var jo begge utro da vi fandt hinanden, så vi har talt meget om det, og jeg tror stadig på at hvis jeg var utro igen(hvilket jeg virkelig ikke satser på, men blot set her som en hypotese) og jeg kunne mærke at der ikke var mere i det end blot den ene nat,ingen følelser intet, og jeg samtidig tænkte mit forhold igennem, så nej jeg ville ikke sige det, for jeg tror kun det gør det ondt værre. Det er mig der har dummet mig og det er mig det må gå ondt på, at dele oplevelsen med sin kæreste, syntes jeg et forsøg på at få det til at gøre mindre ondt på en selv, ren egoisme og det er nok at utroskaben er selvvisk.

En total lang smøre, pointen og det jeg prøver at sige er lidt det samme som Elle, der er mange, så rigtig mange sider af denne sag, det vigtigste er at du mærker efter inden i og gør det der vil være bedst for dig.

Håber du finder en løsning.

Tine

[Queenii 0]

Uha... tja jeg var gift i 7 år med en rigtig don juan...

Jeg fandt ud af den var rigtig gal, da min datter var 2 måneder gammel...

Jeg var meget ung, da jeg blev gift 1. gang og var ufattelig naiv...... så jeg så det bare ikke og ingen sagde noget.

Men det har hængt på mig siden........ Jeg tror på jeg har været rigtig svær at være kæreste med efter, fordi man leder efter tegn.

Nu 9 år efter er jeg total færdig med manden....... dødt som i andre siger.Ingen gang hadet er der.Af andre årsager er der ingen kontakt mellem min datter og ham.

Men overraskelsen var da lidt stor da min gymnasie veninde sagde ,at hendes veninde kom hjem og præsenterede ham... (han er gift igen og har en søn på 3 år??) stakkels pige......

Men min dejlige nye mand ,Peter er det første hankøn der har kunet løsne op på mig.. og få indtil dato 4½ gode år med mig. Vi har klare aftaler... angående det andet køn..... og ved hvordan man forholder sig.Så tror det er smart med fælles holdning!

Så utroskab,nej tak det gør sgu for ondt indeni........ og alt for meget at tabe!!

Til guleroden...... Håber på det bedste for dig og din baby!!

Jannie

[guleroden 0]

Jeg bliver vidst også lige nød til at blande mig i denne diskussion.

Jeg har prøvet at stå på begge sider af utroskaben og ingen af siderne er at foretrække. Min ekskæreste som jeg var sammen med i syv år, var mig utro tidligt i forholdet, jeg tilgav ham dengang og kæmpede i lang tid med at få tilliden tilbage. Jeg var i starten bange hvergang han skulle i byen, men jeg kom over det og nåede der til hvor jeg havde 100% tillid til ham, men det var hårdt og svært. Årene gik og jeg oplevede mange gange i vores forhold at jeg, som den store flirter som jeg er, gik lige til stregen for hvad der er tilladeligt, jeg tænkte ikke så meget over det, jeg gjorde jo ikke noget rigtigt, måske et hurtigt kys på munden og en meget meget tæt dans.

Men så gik jeg over stregen og stregen var ikke så meget for mig om vi havde haft sex eller ej, men at jeg tænkte meget på ham den anden.  Jeg beluttede dog at blive ved kærsten fordi det var ham jeg ville have. Jeg sagde ikke noget til ham om min smutter, men fortsatte forhodet med bankende hjerte, for jeg var total bange for at vi skulle møde ham den anden eller at nogen måske havde set det. Vi fortsatte forholdet et lille års tid og så gjorde jeg det igen, denne gang med Christian (min kommende mand). Men denne gang var jeg ikke i tvivl, forholdet var slut, hvorfor kunne jeg ellers gøre det så hurtigt igen. Og set i bagspejlet havde vi haft problemer i mange år, så min første udskejelse var klart det første skridt ud.

Men idag har jeg stadig ikke noget entydig svar på utroskab, Christian og jeg var jo begge utro da vi fandt hinanden, så vi har talt meget om det, og jeg tror stadig på at hvis jeg var utro igen(hvilket jeg virkelig ikke satser på, men blot set her som en hypotese) og jeg kunne mærke at der ikke var mere i det end blot den ene nat,ingen følelser intet, og jeg samtidig tænkte mit forhold igennem, så nej jeg ville ikke sige det, for jeg tror kun det gør det ondt værre. Det er mig der har dummet mig og det er mig det må gå ondt på, at dele oplevelsen med sin kæreste, syntes jeg et forsøg på at få det til at gøre mindre ondt på en selv, ren egoisme og det er nok at utroskaben er selvvisk.

En total lang smøre, pointen og det jeg prøver at sige er lidt det samme som Elle, der er mange, så rigtig mange sider af denne sag, det vigtigste er at du mærker efter inden i og gør det der vil være bedst for dig.

Håber du finder en løsning.

Tine

hej alle sammen

tusind tak for alle jeres svar, ejg må indrømme at jeg ikke havde regnet med at få så mange svar på mit indlæg..

grunden til at jeg ikke har kommenterey noget er at jeg har det rigtig skidt, jeg har tabt vores barn, og er bare helt nede...

men tak for svarene

[putti 0]

Det gør mig virkelig ondt at høre. Du får de her , og husk, at hvis du har behov for at "snakke" så er vi lige her.

Putti

[Guest pjevs]

ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅH. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, der er vel egentlig ikke noget fornuftigt at sige. Det er forfærdelig synd for dig, men det hjælper dig vel ikke at jeg har ondt af dig.

Jeg håber virkelig at du kan finde de inderste kræfter frem og fighte dig igennem denne krise.

De klogeste ord jeg kan finde på er, at uanset hvad, så er der lys for enden af tunlen. Vejen er mørk og lang, men før eller siden aner du lyset.

De største krammere

Pia