Guest majbrud2

Bryllupskage

7 indlæg i dette emne

Jeg vil gerne selv finde en god opskrift til en god bryllupskage. Der er bare et lille problem: hvor findes de?

Er der nogen der kender en hjemmeside med opskrifter?

Jeg løber hele tiden ind i firmaer som selv laver dem... det er bare ikke det jeg søger!

Den må gerne være lidt frisk i smagen, af orange eller hindbær. Altså bare den ikke er alt for sød, det er bare ikke til at spise!!

Håber at der er en af jer som kan hjælpe

Hilsen hende den kageløse

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg brugte denne opskrift til min forsøgskage. Mit smagspanel var meget tilfredse med den og mente ikke at den var for sød.

Jeg brugte følgende opskrift:

Sukkerbrødsbunde:

3 æg str. L

120 g sukker

100 g hvedemel

2 tsk bagepulver

pisk sammen og i bagepapirsbeklædt springform ca. 25 diameter. I ovn ca 12 min ved 190 grader.

Nødebund:

100 g hasselnødder (hakket meget fint)

1/2 dl hvedemel

100 g flormelis

4 æggehvider str L

50 g sukker

Pisk æggehvider og sukker til marengsstivskum og bland forsigtigt med resten. Smøres ud på bagepapir i en cirkel på 25 diameter. Bages ca. 20 min ved 180 grader.

Chokoladecreme:

200 g mørk chokolade smeltes med

2 1/2 dl fløde

sættes på køl og piskes efter afkøling.

Hindbærcreme:

1/2 glas hindbærmarmelade (skifter jeg ud med friske bær og lidt flormelis)

2 1/2 dl fløde

Piskes til skum og vendes med marmelade/bær

Sukkerbrødsbunden flækkes i to. Lægges sammen således: Bund-chokoladecreme-nøddebund-hindbærcreme-bund. Dækkes med marcipan og til sidst sugarpaste.

Og sådan så den ud

post-10680-1138733692.jpg

Håber du kan bruge den

:bearhug: Tine

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

jeg har to - den der kaldes betty's kage - og som mange her har prøvet:

Bryllupskage med hindbær og Toblerone

Antal:

Ingredienser:

De bedste lagkagebundne (hver portion er til 2 bunde)

Øverste kage (cirka 18 cm i diameter):

2 æg

50 g flormelis

30 g hvedemel

30 g majsstivelse

½ tsk. bagepulver

Mellemste kage (cirka 24 cm i diameter):

4 æg

100 g flormelis

65 g hvedemel

65 g majsstivelse

1 tsk. bagepulver

Nederste kage (cirka 32 cm):

6 æg

150 g flormelis

100 g hvedemel

100 g majsstivelse

1½ tsk. bagepulver

Fyld:

Fremgangsmåde:

1. Lav kun én portion dej af gangen, det er mest overskueligt.

2. Skil æggene (blommer for sig, hvider for sig).

3. Pisk æggehviderne stive i en ren og tør skål.

4. I en anden skål piskes æggeblommer med flormelis, til æggemassen er lys og luftig (cirka 5 minutter med elpisker).

Bland i tredje skål hvedemel, majsstivelse og bagepulver - pisk det hurtigt i æggemassen.

Vend forsigtigt hviderne i massen, så dejen bliver luftig.

Tag et stort stykke bagepapir og smør det med lidt fedtstof (bagepapiret kan ligge enten på bageplade eller i bradepande).

Fordel halvdelen af dejen på bagepapiret (det er et meget tyndt lag, men det hæver i ovnen). Dejen skal bredes så meget ud, at bunden vil kunne dække stativets "platform".

Bunden bages i cirka 10 minutter ved 225°C i en forvarmet ovn (hold øje med bunden - der kan lægges stanniol over, hvis den bliver for mørk).

Lad bunden køle af før bagepapiret fjernes.

Gentag processen med den sidste halvdelen af dejen på et nyt stykke bagepapir.

Bundene kan fryses ned. Skal tø op ved stuetemperatur.

Chokoladekagebund

(hver portion er til 1 bund)

Øverste kage:

2 æg

½ dl sukker

75 g smeltet mørk chokolade

¾ dl hvedemel

¼ dl majsstivelse

½ tsk. bagepulver

15 g smeltet smør

¼ dl vand

Mellemste kage:

4 æg

1dl sukker

150 g smeltet mørk chokolade

1½ dl hvedemel

½ dl majsstivelse

1 tsk. bagepulver

25 g smeltet smør

½ dl vand

Nederste kage:

6 æg

1½ dl sukker 225 g smeltet mørk chokolade

2¼ dl hvedemel

0,75 dl majsstivelse

1½ tsk. bagepulver

35 g smeltet smør

¾ dl vand

Gentag 1-4 fra ovenstående fremgangsmåde.

Smelt chokoladen over et vandbad eller i mikrobølgeovnen, afkøl den lidt og pisk den i æggemassen.

Sigt hvedemel, majsstivelse og bagepulver sammen, vend det i æggemassen sammen med vand og smør.

Vend forsigtigt de piskede æggehvider i.

Tag et stort stykke bagepapir og smør det med lidt fedtstof (bagepapiret kan ligge enten på bageplade eller i bradepande).

Fordel halvdelen af dejen på bagepapiret (det er et meget tyndt lag, men det hæver i ovnen). Dejen skal bredes så meget ud, at bunden vil kunne dække stativets "platform".

Bag bunden i cirka 35-40 minutter ved 180°C i en forvarmet ovn - til kagen føles fast (vær opmærksom på, at bunden kan være færdig hurtigere alt efter hvilken ovn, man har).

Lad bunden køle af før bagepapiret fjernes.

OBS:

man kan godt bruge mere chokolade, hvis man kan lide en kraftigere chokoladesmag.

Bunden kan fryses ned. Skal tø op ved stuetemperatur.

Hindbærmousse

(der er nok til alle 3 kager)

500 g dybfrosne hindbær

2 spsk. sukker

korn af 1 vanillestang

4 dl yoghurt naturel

½ l piskefløde

Bærrene optøs og moses ud med sukker og vanille.

Yoghurt vendes i hindbærrene.

Det hele vendes med den stift piskede fløde.

Stil moussen koldt i cirka 1 time.

Moussen kan fryses. Skal tø op ved stuetemperatur. Kan eventuelt piskes med lidt mere fløde.

Toblerone-creme

600-800 g Toblerone

½ l piskefløde

Smelt Toblerone over vandbad eller i mikrobølgeovnen.

Pisk fløden stiv. Mængden af fløde kan varieres efter behag.

OBS:

man kan erstatte Toblerone med hvid, mørk eller lys chokolade, mintchokolade eller chokolade med knas.

Smørcreme

(nok til kage i 3 etager)

500 g melis

200 g vand

100 g glukose

1000 g vegetabilsk røremargarine

200 g flormelis

smagsstof (eventuelt vanille eller romessens)

Melis, vand og glukose smeltes i en gryde, koges til det er næsten klart, afkøles herefter lidt.

Røremargarine og flormelis røres sammen til en blød masse (det tager LANG tid, man kan eventuelt varme blandingen i mikrobølgeovnen, men pas på det ikke smelter).

Glukosesiruppen røres langsomt ind i margarinemassen.

Smørcremen kan eventuelt smages til, men det gør ikke noget, hvis den ikke smager af noget.

Nem smørcreme

(nok til kage i 3 etager)

625 g sukker

2½ dl vand

1250 g usaltet, blødt smør

Kog sukker og vand til en lage, afkøl til stuetemperatur.

Pisk smørret luftigt.

Tilsæt lagen lidt efter lidt.

Tilsæt eventuelt smag (citronsaft eller -skal, appelsinsaft eller -skal eller lignende)

Smørcremen kan fryses. Skal tø op ved stuetemperatur.

Masse til "bomber"

1 dl pasteuriserede æggehvide piskes stift og vendes med cirka 500 g flormelis.

Massen bliver ligesom almindelig glasur, men den stivner på en anden måde, når den tørrer.

Lav et lille kræmmerhus af mellemlægspapir (klister med klistrebånd, så holder sammen). Sørg for at hullet, hvor massen skal ud, er på størrelse med svovlet på en tændstik.

Fyld herefter cirka 2 tsk. masse i kræmmerhuset, og luk det.

Nu er kræmmerhuset lige til at presse små "bomber" ud af. Øv dig eventuelt på et stykke papir før du går i gang med kagen.

Der skal laves adskillige kræmmerhus til en hel bryllupskage, et brugt kræmmerhus kan ikke fyldes igen. Det bliver klistret, så brug friske kræmmerhuse.

Sådan lægges marcipan på

Rul marcipanen ud på bagepapir, så den er minimum 3 mm tyk. Marcipanen rulles ud, så der er minimum 10 cm for meget hele vejen rundt om kagen.

Marcipanen ikke må være rullet for tyndt ud, for så sprækker den, når du prøver at lægge den på.

Det er en god idé at være 2 personer om at lægge marcipanen på kagen.

Tag den udrullede marcipan. En af jer holder fast i den ene side, og en i den anden side.

Vend marcipanen rundt, så bagepapiret er øverst.

Mål med øjet om kage er nogenlunde lige under marcipanen. Læg derefter forsigtigt marcipanen på.

Mens den ene trækker forsigtigt i bagepapiret, holder den anden marcipanen nede på kagen.

Herefter klippes overskydende marcipan væk, dog skal der være cirka 5 cm i overskud, så der kan rettes til til sidst.

Start nu med at glatte marcipanen ned langs siden, tag et lille stykke ad gangen.

Til sidst skæres marcipanen til med en lille skarp kniv, så den passer med højden på kagen.

OBS:

Jo tykkere marcipanen er, jo nemmere er den at lægge på. Men pas på: Den kan blive for sød.

Øvrigt

Kagerne skal betrækkes med 3 store marcipanlåg, som cirka skal være 3 mm tykke (størrelsen afhænger af stativets "platformes" størrelser).

Kagen kan pyntes med marcipanroser, - blade, - duer eller - hjerter, silkebånd, friske blomster eller et brudepar på toppen.

Antallet af roser afhænger meget af, hvordan man ønsker kagen skal se ud.

Tidsplan

(forudsat at kagen skal være færdig en lørdag)

Søndag, mandag og tirsdag:

Der skal laves marcipanroser og - blade. Roserne kan formes i en plastikpose liggende på bordet - på den måde kan de blive tynde uden at gå i stykker.

Onsdag:

Bag alle bundene og opbevar dem i lufttætte beholdere (har bundene været frosset ned, skal de tø op ved stuetemperatur).

Torsdag:

Lav hindbærmousse og Toblerone-creme.

Udstik alle bundene, så de passer til stativets "platforme".

Kagerne samles:

Læg chokoladebunden i "udstikkerringen" på stativets "platform".

På chokoladebunden lægges et lag hindbærmousse.

Derefter en almindelig bund.

Herpå et lag Toblerone-creme.

Til sidst en almindelig bund.

De tre kager overdækkes og stilles koldt (gerne i køleskabet hvis der er plads), så hindbærmoussen kan stivne.

Fredag:

Fjern "udstikkerringene".

De tre kager smøres med smørcreme, så farverne på kagerne dækkes.

Derefter dækkes hver kage med et marcipanlåg (se ovenfor for instruktion).

Kagerne pyntes (husk at pynte de tre lag så ens som muligt, hvilket er nemmeste, hvis kagen pyntes, når stativet er samlet).

Til sidst laves "bomber" langs kagen, dér hvor marcipanen slutter, så kan kan ikke ses. Bomberne må ikke være for store, og det ser pænest ud, hvis de sidder tæt.

Hele kagen dækkes forsigtigt med madfilm og stilles koldt (IKKE i køleskabet).

Prisoverslag

Cirka 400-450 kroner for ingredienserne til selve bryllupskagen (det vil sige uden marcipanovertræk, pynt og topfigur).

Scalering (hvis kagen skal være i 4 eller 5 etager)

Det største problem, ved at lave så mange etager, er, at bundene til de to nederste etager (4 + 5) ikke kan bages i en almindelig køkkenovn, så der skal bages to bunde til hvert lag, som så sættes sammen.

Således laves de 2 ekstra etager:

For at lave bundene til kage nr. 4 fordobler man opskriften til kage nr.2 (den der er benævnte "mellemste kage"). Men fordi man ikke kan lave en hel bund i en almindelig ovn, ender man med at lave 6 bunde i alt til kage nr. 4. Når kagen lægges sammen, sættes bundene sammen.

For at lave bundene til kage nr. 5, fordobler man opskriften til kage nr. 3 (den der er benævnt "nederste kage"). Men fordi man ikke kan lave en hel bund i en almindelig ovn, ender man med at lave 6 bunde i alt til kage nr. 5. Når kagen lægges sammen, sættes bundene sammen.

Alt i alt ender man så med at lave 21 bunde, hvoraf nogle af bundene ikke er så store.

Således laves creme til de 2 ekstra etager

Med hensyn til hindbærmoussen, Toblerone-cremen og smørcremen, så skal man fordoble opskriften. Der bliver helt sikkert hindbærmousse i overskud, men alle cremerne kan fryses og så tøs op ved stuetemp. Det kan anbefales, at lave cremerne i forvejen, og lade dem tø op (ved stuetemperatur) dagen før kagerne lægges sammen. Hvis hindbærmoussen har været frosset skal der piskes lidt ekstra piskefløde (ca. 1/4 liter) og vendes i , når den er tøet op, så den ikke er for flydende.

Husk: hvis cremerne er tøet op, så kan de ikke fryses igen.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

og så denne her med passionscreme:

Antal: Kage til 50-60

Appelsin-passionscreme

1 liter friskpresset appelsinsaft (ca. 12 appelsiner)

400 g sukker (ca. 4¾ dl)

2 liter piskefløde

25 modne passionfrugter

7 blade husblas

Chokolade-nougatcreme

1 liter piskefløde

300 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)

150 g blød nougat

1¾ dl cognac

Bunde - 15 stk.

750 g finthakkede smuttede mandler

250 g groftrevet ren, rå marcipan

125 g kartoffelmel (1¾ dl)

100 g hvedemel (1¾ dl)

5 tsk bagepulver

20 æggehvider - evt. pasteuriserede (ca. 6½ dl)

625 g sukker

75 g smør - smeltet til pensling

Marcipanovertræk

1½ kg ren, rå marcipan

Chokoladeovertræk

600 g hvid chokolade , fx valrhona

bryllupskageopsats

Pynt

sukkerhjerter

små rosenbuketter med tyl og silkebånd

Bagetid for 1-2 bunde: Ca. ½ time ved 150°.

Drikkevarer: En festlig cocktail - kølig, tør champagne eller anden hvid mousserende vin tilsat ferskenlikør. Forholdet er 1 del likør og 4 dele champagne.

Appelsin-passionscreme: Bring appelsinsaft og sukker i kog i en tykbundet gryde. Kog blandingen ved jævn varme og uden låg i ca. 50 min. eller til der er ca. 6 dl appelsinsirup - rør af og til. Kog imens fløden, i en stor tykbundet gryde, ved jævn varme og uden låg i ca. 1 time eller til der er ca. 1¼ liter indkogt fløde - rør af og til, især til sidst. Del passionsfrugterne og skrab, med en ske, fyldet over i en sigte. Pres fyldet gennem sigten til der er ca. 2 dl saft. Læg husblasen i blød i koldt vand i ca. 5 min. Træk husblasen op af vandet med det vand der hænger ved. Rør husblasen i den varme, indkogte fløde sammen med appelsinsirup og passionsfrugtsaft. Stil cremen tildækket i køleskabet til næste dag.

Pisk cremen let med en håndmikser, hvis den ikke er stivnet.

Chokolade-nougatcreme: Bring fløden i kog i en tykbundet gryde - under omrøring. Del chokolade og nougat i mindre stykker og smelt dem i fløden. Kog blandingen ved svag varme og under omrøring i ca. 5 min. Tag gryden af varmen og tilsæt cognac. Stil cremen tildækket i køleskabet til næste dag.

Pisk cremen let med en håndmikser, hvis den ikke er stivnet.

Bunde: Bland mandler, marcipan, kartoffelmel, hvedemel og bagepulver. Fordel blandingen i 2 store skåle. Pisk 10 af hviderne stive i en skål. Tilsæt halvdelen af sukkeret og pisk i yderligere ca. 2 min. Vend de piskede hvider i den ene mandelblanding. Pisk resten af hvider og sukker og vend det i den anden mandelblanding.

Pensl 3 springforme (ca. 24 cm, 22 cm og 20 cm i diameter). Læg bagepapir i bunden af formene.

Kom ca. 200 g dej i den store form. Bag bunden midt i ovnen. Kom imens ca. 150 g dej i den mellemstore form og ca. 100 g dej i den lille form. Bag derefter bundene midt i ovnen. Fortsæt med resten af dejen til der er 5 bunde i hver størrelse - pensl formene og skift bagepapiret hver gang. Vend bundene ud på et stykke sukkerdrysset bagepapir - på en rist. Fjern det bagepapir som sidder på bundene og lad dem køle af.

Sammenlægning: Rør først den lyse creme op og dernæst den mørke. Læg 4 af de store bunde på et bord. Smør 2 af bundene med hver ca. 250 g mørk creme og de 2 andre bunde med hver ca. 250 g lys creme. Læg et stykke bagepapir på bunden til den store springform og læg kagen sammen således: En bund med lys creme, én med mørk creme, én med lys creme, én med mørk creme og til sidst bunden uden creme. Læg den mellemstore kage sammen på samme måde, men med ca. 200 g creme på hver bund og den lille kage med ca. 150 g creme på hver bund. Gem resten af appelsin-passionscremen til overtræk.

Marcipanovertræk: Rul, mellem 2 stykker plastfolie, ca. 275 g af marcipanen til en rund plade der passer til den store kage. Rul, også mellem 2 stykker plastfolie, ca. 300 g marcipan til en lang strimmel (ca. 6 x 80 cm). Fjern al plastfolien. Fordel ca. 200 g af den lyse creme på top og side af den store kage. Læg først marcipanlåg og derefter -kant på kagen. Tryk marcipanen fast og skær evt. kanterne til. Sæt forsigtigt ringen til springformen på. Beklæd den mellemstore kage således: Ca. 150 g lys creme, ca. 225 g marcipan til låg og ca. 250 g marcipan til strimmel (ca. 6 x 70 cm). Beklæd den lille kage med ca. 100 g lys creme, ca. 200 g marcipan til låg og ca. 225 g marcipan til strimmel (ca. 6 x 60 cm). Stil de 3 kager tildækket i køleskabet i ca. 2 døgn.

Chokoladeovertræk: Smelt chokoladen i en skål i vandbad. Fjern springformens ring fra den store kage og stil kagen på en omvendt tallerken - i et fad. Hæld med en ske chokolade over kagen - skub forsigtigt chokoladen ud over kanten, så den løber ned ad siden. Lad chokoladen stivne let og skær underkanten ren. Lad chokoladen stivne helt og fjern bund og bagepapir. Overtræk de andre kager.

Stil kagerne på opsatsen og pynt bryllupskagen med sukkerhjerter og de små rosenbuketter.

Tips: Kagen er fyldig som konfekt, så skær den i tynde stykker - det er lettest med en skarp kniv. Det tager ca. 4 dage at tilberede bryllupskagen - men den er det værd!

Hvor lang tilberedningstid er der på kagen ?

At bage bryllupskage kan give anledning til mange spørgsmål. Vi vil her give svar på de hyppigst stillede. Indledningsvis skal det siges, at det er vigtigt at være præcis i sit arbejde og følge opskriften, når man skal lave en bryllupskage. Der er tale om store portioner, hvor gentagne unøjagtigheder får stor betydning. Og ved tilberedning af cremerne er indkogningstiderne blot vejledende, rummålet er det vigtigste.

Tilberedningstiden er i alt 4 dage.

Dag 1

Her laver man appelsin-passionscreme, chokolade-nougatcreme og bager bunde.

Dag 2

Lægger man kagen sammen og beklæder med marcipan. Kagen skal nu trække 2 døgn i køleskabet (eller fryses til den skal anvendes).

Dag 4 - dagen før bryllupsdagen

Her overtrækker man kagen med hvid chokolade. Husk først at skære/stikke hul i kagerne, hvis de skal stå på en kageopsats, hvor stangen går op igennem kagerne. Vær opmærksom på at der ikke kommer overtrækschokolade ned i hullerne, så kan stangen ikke komme igennem. Og vær også opmærksom på at den øverste kage ikke skal have et hul. Når den hvide chokolade er helt tør og stiv, kan kagerne dækkes med et klæde og stå et køligt sted til næste dag.

Tips til bryllupskagen

Indledningsvis skal det siges, at det er vigtigt at være præcis i sit arbejde og følge opskriften, når man skal lave en bryllupskage. Der er tale om store portioner, hvor gentagne unøjagtigheder får stor betydning. Og ved tilberedning af cremerne er indkogningstiderne blot vejledende, rummålet er det vigtigste.

Hvis appelsin-passionscremen stadig er tynd efter et døgn i køleskabet, kan du tilsætte 5-6 blade udblødt husblas, det vil give cremen den rigtige konsistens. Alternativt kan cremen piskes med en håndmikser i ca.1 min. Det vil også give den ønskede konsistens.

Chokolade-nougatcremen kan du ligeledes piske med en håndmikser, hvis den ikke tyk nok efter opbevaring i køleskabet - pisk ved lav hastighed, så cremen ikke bliver overpisket og dermed grynet.

Hvis du ikke kan skaffe passionsfrugter, kan de 2 dl saft evt. erstattes af 2 dl friskpresset appelsinsaft/tropejuice.

Kagebundene - eller hele kagen - kan fryses

Bundene i kagen kan godt virke lidt skrøbelige, idet de indeholder finthakkede mandler. Vi vil derfor anbefale, at du bager bundene i en almindelig ovn og ikke på varmluft. Du kan bage og fryse bundene i god tid (i så fald kan den færdige kage ikke fryses efter sammenlægning).

Marcipanovertræk

Vi har anvendt ren, rå marcipan, og vi har ikke afprøvet andre mærker. Når kagen er overtrukket med marcipan og stillet i køleskabet, skal der kun et klæde over, så marcipanen stadig kan få luft. Ellers kan fugten fra passionscremen opløse marcipanen.

Hvid chokolade overtræk

Hvis du skal have kagen på en kageopsats, hvor der er en stang i midten - så husk at stikke hul i kagerne før du overtrækker med chokolade - og pas på der ikke løber chokolade ned i hullet. Hvid chokolade kan være svær at arbejde med og svær at få pæn og glat. Vi anbefaler derfor hvid valrhona chokolade til denne kage. Når chokoladen er kold, vil den naturligvis knække i flager, når den brydes. For at kunne bryde chokoladen og skære pæne, tynde skiver af kagen, er det bedst at bruge en god skarp (evt. varm) kniv – og når brudeparret har skåret første stykke – kan udskæringen med fordel overlades til kokken

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer