Guest chalarsen

Hvordan vil du takle denne situtation ??

13 indlæg i dette emne

()()

Mit dillema er :cry: hvem skal føre mig op på min store dag......

Jeg har en far som er blevet spurgt om han ville føre mig op MEN jeg fik beskeden at hvis det ikke kunne være anderledes at jeg absolut ville giftes kunne han da godt gøre, da han mente at dette var en fars previlegie når man har/havde en datter !!

Det er jeg blev noget ked af... og ved ikke helt hvordan jeg skal takle det !!

Min far kan godt lide min kommende mand, så jeg ved ikke hvad der stak ham og vil heller ikke vide det, jeg har dog snakket med ham siden, om situtationen men kan ikke komme igennem og få et ærligt og åbent svar !!! Så pt. tror han stadig at det er ham der skal føre mig op af gulvet til næste år, men inde i mit hjerte er det ikke helt det jeg har lyst til !!!!

Derfor har jeg spurgt min bror men fik "beskeden" at det var min fars "opgave" så den ville han ikke tage fra ham, jeg har dog fortalt ham om epesoden og min fars reaktion, men han har stadig samme holdning, dette må jeg jo så respektere ik sandt !!

Jeg er endnu ikke kommet til den afgørelse om jeg skal lade min far gøre det selv om han sårede mig meget dybt da jeg spurgte,

så jeg står i den situtation skal jeg sige til min far at jeg har fundet en anden til at føre mig op af gulvet til næste år ??

eller skal jeg bide i det sure æble og lade ham gøre det ??

Jeg har også overvejet at lade helt være med at invitere min del af familien til vores kommende bryllup, de "eneste" jeg snakker med fra min del af familien er min farmor og min mor.

jeg prøver virklig at finde en løsning men aner ikke mit levende råd !!

Jeg håber at det er nogen der kan hjælpe mig lidt på vej !!

KH

Chalarsen

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er svært for os, som ikke kender dig og din familie at give et ordentlig svar på dine spørgsmål. Men jeg vil dog sige, at du skal først og fremmest tænke på hvad du har lyst til inderst inde. Et bryllup er en stor dag, som man ikke kan få igen. Derfor synes jeg at man skal sørge for at man selv har det godt den dag. Selvfølgelig i samspil med sin (kommende) mand.

Inviter dem du selv har lyst til at se til dit bryllup.

Mht din far. Så kan jeg godt se det er en rigtig svær situation. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om din far måske mente det så alvorligt ? Du skriver selv at det kom bag på dig, altså lyder det ikke til at det er noget som din far normalt ville finde på at sige i ramme alvor. Måske var det bare en ironisk, for sjov, bemærkning der gik lidt i vasken. Når man står og skal giftes er følelser nok endnu mere skrøbelige, så måske er det hele bare en misforståelse.

Til sidst vil jeg bare sige at jeg håber I finder ud af det. Jeg synes det er så synd når folk får lagt en dæmper på deres bryllup pga genstridigheder.

Held og lykke !

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

hej med dig! jeg må nok sige at med den holdning din far og bror har, skulle ingen af dem følge mig op ad kirkegulvet... det er simpelhen for tarveligt! Har du ikke en god veninde eller en anden der står dig nær som kan føre dig? Min far ville sikkert gerne føre mig op, men han drikker så en svamp og jeg ville ikke vide om han kom overhovedet,så jeg spøger min storebror om han vil gøre det når den tid kommer. Hvis han ikke vil så spørger jeg min mor... Hvis du har børn kunne de eventuelt også følge dig op. ()()

Der skal nok vise sig en mulighed, så fortvilv ikke :specool:

knuzzz og tanker juma :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er en træls situation, du er kommet i. Man har jo ikke lyst til at gå med følelsen af at man pådutter nogen nået.

Da slet ikke på en dag som skal være en milepæl og en dag man vil huske..

Jeg gik med en forstilling om at alle fædre ville være stolte og glade over at blive spurgt.

Jeg blev selv viet af et byrådsmedlem i mine forældres have og selv der blev jeg ført op af min far.

Har du prøvet at tale med din mor om det ??

Måske hun kan hjælpe...

Håber det hele løser sig for dig..

Irene

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Jmuggi

Du skriver

Mht din far. Så kan jeg godt se det er en rigtig svær situation. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om din far måske mente det så alvorligt ? Du skriver selv at det kom bag på dig, altså lyder det ikke til at det er noget som din far normalt ville finde på at sige i ramme alvor. Måske var det bare en ironisk, for sjov, bemærkning der gik lidt i vasken. Når man står og skal giftes er følelser nok endnu mere skrøbelige, så måske er det hele bare en misforståelse.

Jeg har snakket med ham om det men det er situtationen bare blevet være af.... jeg har ikke snakket med ham siden jeg konfronteret ham med at jeg blev ked af det han sage men igen han går stadig i troen om at han skal føre mig op !!! og der er endlig det der er det værdste for jeg ved ikke hvordan eller om jeg skal sige det til ham !!

Men jeg finder nok en løsning på det hele... jov jeg har andre der kan føre mig op men er "bange" for at skuffe min far

KH

Chalarsen

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er en meget svær situation at stå i, men hvis din far virkelig mener det alvorligt og at det ikke var sagt i spøg, så hvorfor ikke gå op ad gulvet alene ?? Mange der har mistet sin far og ikke kan finde nogen der står dem lige så nær vælger denne løsning. På den måde "slipper" din far og du slipper for at have dårlig samvittighed over at vælge en anden.

Jeg håber du finder ud af det..

Venligst

August04

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nå, ja det gjorde det jo så ikke bedre...ØV ()()

Hvad med en farfar, bedstefar, onkel. Eller som en anden havde skrevet.. din kommende svigerfar. Hvis det da ikke vil skabe splid..

Jeg bliver så glad for min egen familie, når jeg hører sådan noget :hjerte:

Og jeg får faktisk lidt ondt af dig, for der skal ikke være den slags bekymringer i bryllupsplanlægningen..

Irene

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dum problematik du er havnet i ()()

Da jeg ikke kender til jeres familieforhold kan det være svært at være klog på dine/jeres vegne.

Men tanken slog mig da, om din far kan være i en lille "krise" over hans datter skal giftes? Er du den eneste datter han har? Fars pige, ell. lign?

Ikke at det forsvarer/legaliserer hans reaktion. Men nogle gange reagerer folk forskelligt. Måske kan det være det pirker lidt til noget i ham, feks at det minder ham om han selv er ved at blive en generation ældre når hans eget barn skal giftes? Det må sgu være svært nogle gange, hvis du f.eks. stadig er han lille pige i hans øjne?

Nå, bare en lille tanke.

Måske skulle du lade tiden arbejde og se om det løser sig (kan forstå det første er næste år I skal giftes?)

Men du skriver også du er bange for at skuffe ham ved at meddele han alligevel ikke skal følge dig op? Men pt. har han jo nærmest selv meddelt han ikke ønsker det?.....

Men tro ikke at jeg ikke synes det er trist for dig, for det synes jeg.

Håber på en god løsning for dig/jer

Held og lykke fra Linse :hjerte:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej linse !!

Det har du ret i !!

Og ja klart er det svært at give mig et godt råd.... jeg er bare nået dertil hvor jeg godt kunne bruge en "fremmedes" mening, da min kommende mand og hans familie er dem der bliver snakket om ang. de er meget hjælpsomme !!

Det er jo heller ikke nemt at skrive min livshistorie !! og det har jeg heller ikke lyst til i åben forum ()()

Ja jeg er ene pige i familien og nej ikke fars pige... men du kan da ha ret at han er ved at blive klar over at han er ved at blive "ældre" jeg har en bror som er en del ældre end jeg, og ja han regnede nok med at det var ham der skulle gives væk først, men nu er det så ikke tilfældet !!!! Det er min bror der er fars kæledække sorry mit ordvalg men det er livet ;)

Der er mange ting der spiller ind tror jeg, frek. at jeg ikke har spurgt om lov til at blive gift, det tror jeg nu godt at han kunne ha tænkt sig, men det mener jeg ikke skulle være nødvendigt og agter heller ikke at gøre det må jeg så sige !!!

Jeg tror det er mange år siden jeg har været anset som fars lille pige, jeg har ikke boet hjemme i de sidste 13 år såååå !!

Jeg har rent faktisk spurgt om han ikke var glad på vores vejne, men fik et tomt stift blik men ingen svar !!!

Du har ganske ret det er først til næste år at vi skal giftes !!

Så ja det er nok bare tiden der skal arbejde, jeg er bare en smugle nervøs for at hvis han ikke skal føre mig op, at han og min mor ikke kommer til vores bryllup og ja det største ønske jeg har er at min mor kommer !!

Knus Chalarsen

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa!!

Føj for den!! Jeg kan godt forstå du ikke ved hvad du skal!! jeg føler virkelig med dig!! Håber, at du finder den løsning, som er bedst for dig! -oo-

Som andre skrev, så er der længe til, og mange ting kan nå at ændre sig! Hvis ikke de gør det, så tror jeg, at jeg ville vælge at gå alene ellers spørge min mor!!

Jeg ønsker dig alt godt, og håber, at du får en lykkelig dag!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

puhhaaa.

måske skulle du snakke med din bror igen og spørg om han ikke nok vil følge dig op hvis din far ikke vil. på den måde har han jo ikke taget æren fra din far.

så har din far selv fravalgt det.

jeg fik lidt samme svar fra min far da jeg spurgte han dengang vi besluttede os for at vi ville være mand og kone.

jeg ringede til min far og spurgte ham, og fik svaret at det måtte vi jo se på når den tid kom. med stor ligegyldighed i stemmen.

han dukkede slet ikke op den dag , så jeg var glad for at jeg havde valgt min bror som recerveplan hvis han ikke kom.

og han var pavestolt over at han måtte følge mig op.

inviter kun dem du synes skal have den ære at være med til jeres bryllup. det bliver dagen altså bedst af.

lad ikke nogen ødelægge dit humør den dag.

jeg håber dette kan give lidt hjælp.

hilsen thay

p.s. har du overvejet at lade din mor eller farmor følge dig op. det er der også mange der bruger

Redigeret af thay
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej søde...

Ja det er som sagt lidt svært at sætte sig ind i det, og ud fra det jeg har læst, kan jeg godt fårstå du er i tvivl om hvad du skal gøre :)

HVIS jeg var dig, ville jeg glemme alt om at få din far til at følge dig op og hvis din bror ikke vil så ville jeg spørge din svigerfar, eller hvis du har en anden du holder af.

Du kunne også gå op selv... ()()

Det virker jo ikke som om at det betyder en ski... for hverken din far eller bror at følge dig op.

Jeg ved bare at hvis det var min far der havde sagt sådan til mig, ville jeg med det samme tænke, så kan det oz være ligemeget så finder jeg en anden. boxing

Jeg syntes også at det må være hårdt at han ikke svarede på om han var glad på dine vegne....

Hvad siger din mand til det?

Jeg syntes bare det er så synd for dig, for du er vel ked af at, han er på den måde, det ville jeg ha været ()()

Jeg HÅBER virkelig at du finder en løsning og skriv endelig når du har en :guitar:

Kh Laila

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer