min verden er lige ramlet

[badutski 3]

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg poster dette - men jeg har bare brug for at komme ud med det.

Sidder her og stortuder og kan hverken finde ud og ind af noget. Min mor har lige ringet fra hospitalet, min elskede morfar er død her til morges.

Jeg kan slet ikke forstå det - han var verdens mest levende og livsglade person, og ikke mere end 72 år gammel.

Min mormor og morfar var de faste babysittere til Nadia, når jeg skulle læse/på arbejde/andet - og morfar var den der med glimt i øjet kunne lære Nadia alle de frækkeste unoder (puste i askebægre, frugtfarve i vandballoner og rød sodavand i vandpistolen) og jeg elskede ham for det. Han kunne fortælle de bedste historier og Nadia og ham havde et sprog og en connection der var helt deres egen. Og vores hverdag involverede dem, og deres os - flere gange om ugen.

Det samme havde jeg. I min verden var han én af de klogeste mennesker jeg kendte og jeg elskede, fra helt lille af, at tale med ham - få hans input. Jeg sætter hans mening allerhøjest - så højt at det faktisk var ham jeg havde med ude at kigge på og godkende min brudekjole.

Jeg kan bare ikke fatte at jeg ikke kan spørge ham til råds og snakke med hammere - at han ikke kan lære vores næste barn de samme frække unoder som jeg selv og nu nadia har lært. Til næste år ville min mormor og morfar have haft guldbryllup, jeg havde allerede planlagt deres gave.

Han har altid været en vigtig grundsten i min familie og i mit hjerte, og nu er han blevet revet væk og jeg er fuldstændig hjælpeløs. Det kan godt være det virker en smule underligt, når nu det "bare" er en morfar og ikke f.eks. en far eller mor. Men han betød uendeligt meget for mig, og hele familien.

Jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare Nadia at oldefar ikke er der mere - hun elsker ham også højt, og har spurgt efter ham hver dag, siden han kom på hospitalet (til en ukompliceret mindre operation, som ellers gik godt - men så gik der betændelse i såret forleden!).

Jeg fatter det slet ikke, og kan slet ikke lade være med at græde. Han var en person som alle elskede og blev altid et naturligt midtpunkt, pg.a. sin varme personlighed.

Det her blev vist en lang omgang grådkvalt noget....og hvis i nåede hertil så tak. Jeg skulle bare af med lidt, måske endda selv forstå hvorfor jeg ikke kan holde op med græde - mig som aldrig græder,end ikke til vores eget bryllup.

Badutski

Redigeret March 19, 2006 af badutski

[Monika_Lars 1]

Jeg føler dybt og inderligt med dig.... Jeg kan huske følelsen fra da min mormor døde.....

Du får en masse

[mipo 2]

Åh det er jeg ked af at høre, og jeg tror det er rigtigt godt at komme ud med sorgen på enten den ene eller den andren måde.

Det er så frygteligt hårdt at miste en der betyder så meget for en selv, jeg kan sagtens forstå dig, for jeg havde det ligeså da min farmor døde.

Jeg sender dig 1000 og og jeg ved godt det ikke hjælper ret meget

Mie

[JannieE 0]

At miste en man elsker er hårdt og sorgfuldt uanset om det er en forælder eller bedsteforælder. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige....Min kommende har jo lige mistet sin farmor, så jeg ved alt for godt hvordan du har det lige nu. Jeg tror at din morfar altid vil være der, og du kan holde hans minde i live ved at gøre alle de tossede ting med dine børn han plejede at gøre. Han vil se ned på jer og glæde sig over det. Somme tider er skæbnen ikke ret færdig.

Masser af tanker fra mig.

[Kalland 0]

Ok... var da slet ikke klar til en tuder, men her sidder jeg og må holde tårene tilbage... Om det er en forældre eller bedste forældre kan sorgen være lige stor... Da min morfar døde for et par år siden kun få dage før min fødselsdag gik jeg igså helt ned med flaget.. Der gik et halvt år før jeg helt holdt op med at græde over det... Men trøst dig med at det er en sund del af en proces... Græd al det du kan for så lukker du ikke sorgen inde og det er det der gør mest ondt... Glæd dig ved de gode minder og de træk han har givet videre til din datter... Han vil ALTID være der for jer og han holder aldrig op med at se ned på jer...

Jeg sender dig en masse tanker og forståelse for at du sørger... Tro det eller lad være, men gråden renser og befrier...

Sikke en masse underligt jeg fik sagt, men håber at du forstår det *SS*

Knuz Trine

[Lambada Bamse 0]

Han lyder som et kæmpe tab for jer alle sammen, jeg føler med dig - helt ind i hjertet !!! Han lyder som en person der vil blive husket og tænkt på hver dag.

Mange mange knus !!!

[Guest Charlotte_H_P]

Åh Badutski ..... det gør mig rigtig ondt at høre.

Det er altid hårdt at miste én, som man er elsker højt - især, når det er én, som man har været rigtig tæt på, som du har været på din morfar.

Jeg havde det på nøjagtig samme måde, da jeg mistede min mor og min morfar - man synes simpelthen, at det er det mest uretfærdige i hele verden.

Jeg ved godt, at det er svært nu, men tænk på alle de gode og dejlige timer, som du/I har tilbragt sammen og husk så også på, at sorgen hen ad vejen vil blive mindre - men savnet vil altid være der.

Charlotte

[beatles 0]

til dig. Ja savnet er stort.

Jeg er delvist vokset op hos min mormor, da hun døde gik verden i stå. Kort efter hun døde arvede jeg hendes forklæder, det hjalp lidt når savnet var stort - fordi de duftede af hende.......selvom duft er en sølle erstatning, kan det måske hjælpe lidt på dit savn.

Beatles

[websie 0]

Han lyder bare som Verdens bedste Morfar/ Olde. jeg føler virkelig med dig. Du sjriver at det kan godt være at han bare er en morfar. man kan knytte sig til mange mennesker men han lyder som en helt unik person specielt for dig men også din datter, og det er der jo ikke noget at sige til. når en person har fyldt så meget i ens liv så gør det vanvittig ondt når de bliver revet fra en så uventet. de varmeste hilsner og knus

Karina

[puki 0]

du får os disse af mig..

Det er vil altid være hårdt at miste en man elsker. Vær glad for alle de ting i har haft sammen og tænk tilbage på det.. sammel evt alle de glade fotos i en samlet mappe så lille nadia og nr 2 kan kikke i og huske...

I skal nok komme over det med tiden.. held og lykke med det..

[Metteapril06 1]

Åh nej

Et stort stort tab for dig og din familie.... Ord er fattige

Mine tanker er hos dig

masser

Mette

[fasling 1]

Du får lige nogle til trøst til dig og til familien, det er altid hårdt at mistse en man holder meget af.

[Librian 3]

Det gør mig SÅ ondt

Hvor er din beskrivelse af din morfar dejlig at læse. Det lyder som om han var et meget fantastisk menneske.

[Tikkitavi 0]

Jeg er ked af det på dine vegne søde Badutski, verden er blevet et godt og uerstatteligt menneske fattigere.

Sender dig et kæmpe til trøst.

Rikke

[Gantzel21 1]

Åhh - det gør mig rigtig ondt at høre

Der er ikke så meget andet jeg kan gøre, end at sende dig en masse

[badutski 3]

Tusind tak for de mange varme tanker og knus.

Jeg er uendelig taknemmelig for at min morfar som forstod at leve livet, sådan at jeg med glæde i hjertet kan vide med sikkerhed at han har gjort ALT det han ville undervejs. Min morfar var også en person der altid så det positive i alle ting, og jeg prøver at ære den tanke ved at tænke på alle de ting han nåede at gøre, at opleve - og os med ham....

Det er ikke nemt... og det hjalp faktisk lidt at skrive mine tanker herinde og efterfølgende læse Jeres tilkendegivelser.

Min mand er en uendelig støtte for mig, men han ved også hvad jeg går igennem. For 5 år siden var det hans morfar - som faktisk pudsigt nok er den eneste person jeg har mødt som kunne måle sig med min egen morfar. Af type, var de meget ens.. Og som sådan var det også meget hårdt for min mand at miste ham. På det tidspunkt var det mig der var den stærke - som forklarede at det var ok at græde og at mindes. Idag er det ham som holder om mig.

Nadia, som jo er knap 3 år, går rundt i lykkelig uvidenhed. Jeg græder ikke foran hende, da det bare ville gøre hende bange og usikker.

Men jeg er af den opfattelse at man ikke lyver for børn, selv om ting de ikke helt forstår. Så når hun spørger hvor oldefar er så får hun at vide at han er i Himmelen og passer på os. Men begravelsen skal hun ikke med til - det vil bare skræmme hende at se mig og måske også flere andre græde, og det er synd.

Men endnu en gang tak for jeres søde ord. Og tak fordi I har været i stand til, ud fra mine ord, at genkende min morfar som den unikke og varme person han var.

badutski

[Guest Lakridspigen]

Åh, hvor er det svært for dig og din datter.

Jeg kan kun sende mine kondolancer og tanker til jer!

[Mtune 1]

Kære Badutski...

Åh hvor jeg ved hvordan du har det.. Torsdag den 16 marts døde min farmor og jeg synes det er noget af det mest forfærdelige jeg længe har oplevet, på torsdag skal hun så bisættes og jeg ved bare at det bliver tudekoncert fra min side af.. Hun var den sidste bedsteforældre jeg havde tilbage.. Godt nok var hun næsten 80 og havde haft et lang og forhåbentligt godt liv... Men jeg tænker mest at det var godt.. for hende.. Hun har det godt der hvor hun er nu... Det er værre for os der er ladt tilbage.. Men vi skal nok komme videre..

Knuz og tanker Mia

[badutski 3]

Hej Mia -

Tak for dine søde ord, og jeg sender også nogle varme tanker til dig og dine afsted.

Vi bisætter min morfar på fredag. Det bliver underligt, for sidst vi var i Køge kirke var det til vores bryllup, og nu næsten ½ år efter på nær 7 dage, så vil vi være der af en helt anden og slet ikke glad grund. Har ingen ide om hvordan jeg kommer igennem den dag - men for min mormors skyld, liver jeg nødt til det, for hun har mere brug for støtte end nogen anden.

Lige nu er det jeg frygter mest, at jeg intet mørkt tøj har at tage på til begravelsen (det går jeg nemlig aldrig med) - det virker som en bagatel, i know, men for mig virker det som et uoverskueligt problem.

Badutski

[Tikkitavi 0]

Hej søde badutski.

Behøver det tøj du skal have på være mørkt?

Det kunne også være alm. pænt tøj, for at vise at livets ende ikke behøver være sørgelig, men at man hylder det liv han har haft? Det har vi snakket om i min familie - at det kan være lidt trist, at se alle deltagere til en bagravelse i sort/mørkt tøj?

Men du skal selvfølgelig have det på, du synes er mest passende for dig

Rikke

[Mtune 1]

Hej Mia -

Tak for dine søde ord, og jeg sender også nogle varme tanker til dig og dine afsted.

Vi bisætter min morfar på fredag. Det bliver underligt, for sidst vi var i Køge kirke var det til vores bryllup, og nu næsten ½ år efter på nær 7 dage, så vil vi være der af en helt anden og slet ikke glad grund. Har ingen ide om hvordan jeg kommer igennem den dag - men for min mormors skyld, liver jeg nødt til det, for hun har mere brug for støtte end nogen anden.

Lige nu er det jeg frygter mest, at jeg intet mørkt tøj har at tage på til begravelsen (det går jeg nemlig aldrig med) - det virker som en bagatel, i know, men for mig virker det som et uoverskueligt problem.

Badutski

Kære Badutski...

Tøjproblemet til i morgen har jeg løst, jeg har en lang sort kjole som jeg har haft i mange år, den må gøre det ud for i morgen.. Jeg har nemlig ikke noget pænt mørkt tøj, kan jo heller ikke komme i cowboy bukser.

Pt ved jeg heller ikke lige hvordan jeg klare dagen i morgen.. Men skal i det mindste ikke være stærke for nogen, det var jeg sidste torsdag fordi min mor ikke kunne komme fra det kursus hun var på og så følte jeg at jeg var nødt til at være der for min far og lillebror. I morgen har jeg David ved min side og han har lovet at have lommerne fulde at snotklude.. Kan din mand ikke være der på samme måde for dig? Læn dig op af ham og tillad dig selv at være ked af det.. Hvis du lukker det ikke kommer det bare tifold igen på et andet tidspunkt hvor du måske ikke er forberedt på det.. Idag kan jeg sagtens snakke om min farmor om de praktiske ting, hvor jeg kan se på min far at hans øjne bliver fugtige, men tro mig i morgen er jeg ikke mange sure sild værd.

Kan du ikke gå i føtex eller bilka, de har ofte noget billigt pænt tøj, det må også være noget mørkt som du kan bruge, det er rart at have i de her tilfælde.. Og de kommer jo igen senere hen.. Jeg skal tænke på dig på fredag

Knuz Mia