Henvendelse til de gifte brude

[ryberg 1]

Hej alle os nygifte brude

Jeg har nu siddet og bladret vores bryllupsbilleder igennem ( det har jeg nok gjort for mange gange ) jeg er i syv sind mht mine følelser fra dagen.

Ingen tvivl om det var den bedste dag i vores liv.

Men modsat husker jeg ikke ret meget fra dagen.. jeg følte jeg sad i en glas klokke og var slet ikke mentalt til stede til festen. Er der nogen der kan følge mig ?

Det er ligesom om det slet ikke er gået op for mig endnu..

Tænk at man drømmer om sit eget bryllup siden man har været en lille pige.. sådan har de fleste piger det vel nok efter at have set et bryllup i tv.. Dagen går så hurtig.. lige pludselig er den væk... og kommer aldrig tilbage igen..

Ordet " kommer aldrig tilbage igen" skræmmer mig lidt.. Vi havde en perfekt dag det skal der ikke være nogen tvivl om.. men.. nu er det ovre... hva nu ?

Er der andre der har haft det sådan ?

Heidi

Redigeret June 25, 2006 af ryberg

[Guest ulla]

Kære Heidi

Jeg ved præcist hvad du mener!! Har været gift før, og jeg havde det på nøjagtigt samme måde bagefter, som du så rammende beskriver det.

Jeg følte også det med glasklokken, og kan idag - 10 år efter, stort ikke huske noget fra dagen. Selv med billederne foran mig føles det som om det er noget jeg har drømt.

Jeg tror det er en meget naturlig reaktion på de lange intensive forberedelser og de skyhøje forventninger man har til "den bedste dag i sit liv". Jeg tror mange får lidt et antiklimaks efter at alt er overstået. Så kommer hverdagen jo snigende igen, og man er ikke længere den smukke prinsesse med den perfekte makeup og den perfekte frisure, der får masser af dejlig positiv opmærksomhed, gaver, kys og kram.

Noget jeg synes hjælper er at give sig i kast med et nyt projekt - en anden dejlig planlægningsopgave: en sjov temafest, en rejse, et "efterbryllupe" i form af en billedaften, hvor man snakker om brylluppet - for de bedste af vennerne/familien - eller bare ting, der giver én noget nyt at glæde sig til. For det er jo det, det egentlig handler om.

Jeg synes det er vigtigt at tænke, at der kommer mange "bedste dage i vores liv". Det var da frygteligt hvis den ene dag - ens bryllupsdag - var den bedste - for dermed siger man, at i fremtiden kommer der aldrig mere en dag bedre....uhhhhha. Hvor deprimerende.

Jeg vælger at tro, at jeg stadigvæk har de bedste dage i livet til gode

Nu skal jeg giftes igen her i juli, og jeg regner helt sikkert med at det bliver en helt fantastisk dag i mit liv. Men jeg forbereder mig også på at hverdagen kommer bagefter. Har allerede planlagt ting/arrangementer/projekter i efteråret som jeg også glæder mig meget til.

Op med humøret!!!!! Det er MEGET normalt at føle som du gør. De fleste vil bare ikke indrømme det - tror jeg. For det er jo en uskrevet regel, at ens bryllupsdag SKAL være den bedste.

Dine bedste dage har du da tilgode endnu!!!!

Ulla

Redigeret June 25, 2006 af ulla

[Zenit 1]

Hej Heidi

Jeg tror, det er helt normalt at have det, som du har det. Specielt når du har lagt meget arbejde i forberedelserne og har glædet dig så meget til din store dag, siden du var en lille pige.

Jeg havde samme følelse som dig efter brylluppet. Det havde været en fantastisk dag, men jeg havde svært ved at huske detaljerne fra dagen. Mens det foregik, følte jeg mig dog fuldt til stede og fuld af energi. Men jeg var så proppet af indtryk bagefter, så det var ikke det hele der "sad fast". Da jeg sad og kiggede vores billeder igennem, opdagede jeg fx at der var flere med i kirken, som jeg ikke kunne huske jeg havde set. Og så var de der på bryllupsbillederne ude foran kirken og sagde tillykke til mig!

Jeg synes, jeg har bearbejdet oplevelserne fra dagen, så dagen nu står mere klart. Men det har egentlig taget lang tid.

Det kan vel også godt være problematisk at have for høje forventninger til selve bryllupsdagen, fordi den når alt kommer til alt, så bare er en dag med 24 timer, som alle andre. Her er det bare vigtigt, du holder fast ved din følelse af, at det var en vidunderlig dag.

Jeg har det selv lidt underligt med, at brylluppet er overstået. Men min mand og jeg har nu talt om, at når vi skal holde kobberbryllup (ja, der er lidt tid til ) så skal vi vies igen og holde stor fest. Det er jo også en måde at holde pige drømmen om det romantiske bryllup lidt i live.

Jeg synes, det Ulla skriver er så klogt, og det vil jeg godt tilslutte mig Selvfølgelig kommer der mange andre "bedste dage" ude i fremtiden.

Op med humøret

[ryberg 1]

Tak for de søde ord.. det er dejligt at vide man ikke sidder alene med disse tanker

Jeg er ved godt humør og elsker da at se mine minder på dvd fra brylluppet..

Min mand har også sagt at når vi har kobberbryllup/sølvbryllup så vil han glæde sig til at stå nervørst og vente på mig igen og igen sige ja til at elske og ære mig i alt evighed..

Det er da sødt..

og sandt som det er sagt så venter der 1000 andre gode oplevelser

sender masser af

[Guest Nipnap]

Jeg sad med nøjagtig samme følelse i søndags.............. Den perfekte dag/aften og nat... ingenting gik galt...

Jeg har nu ikke drømt om det siden jeg var lille, men har lagt en masse timer i planlægningen til at det hele skulle ende perfekt.. DET GJORDE DET............

Alligevel følte jeg at jeg næsten ingenting kunne huske.. jeg tudede nogle gange i søndags... totalt tom indeni.......... sådan følte jeg det..... men også fordi jeg var vildt rørt over alt det smukke og søde som folk sagde og gjorde for os på den dag...... Det var så smukt det hele, og jeg var bange for at glemme den mindste detalje.... jeg ville huske ALT...

Nu er der gået en uge og jeg har kigget de billeder i nu har igennem flere gange, og der dukker noget nyt op lidt hele tiden.... Vi snakker også meget om det hele, og det hjælper også meget....

Og jeg glæder mig overdrevet til at se de billeder fotografen har taget..... og så er der også blevet filmet..... så kan man ikke sikre mere...........

Tillykke med din dag, og nyd det...som alle siger... Selvom eventyret er "slut"..... ET NYT BEGYNDER.........

[Karolinesmor 0]

Hej Heidi.

Jeg synes bestemt ikke, dit indlæg kun er til nygifte brude, jeg kan i hvert fald godt bruge det du skriver til noget, og tak for, at du har fortalt det videre.

Jeg kan huske, lige da jeg startede herinde på BK, var der en kvinde, som havde været gift før, som meget klogt skrev, at vi skulle passe på, ikke at have for store forventninger, for det kan blive så tomt bagefter. Det var det allerførste indlæg, jeg læste, og det satte sine spor dengang. Og nu, hvor jeg i dag, kan gå helt i spåner over, at vi slet ikke har skrevet ned og planlagt i detaljer, hvordan dagen skal forløbe, for jeg har sådan brug for kontrol, så kommer dit fine indlæg og husker mig på nogle ting igen. Tak for det:-)

Helt helt rigtigt med, at det her slet ikke skal være den vigtigste/bedste dag i mit liv. Det er den nu heller ikke, det var da jeg fik mit barn og de efterfølgende, der kommer. Men den er da meget betydningsfuld. Det vil den stadig få lov til at være, men jeg vil lige tælle til ti nogle gange indtil den 12 august og tænke på, hvad det vigtigste egentlige er. At blive gift med min elskede og at vi kan være i nuet.

Så nyd alle de dage, der kommer, både i morgen og i overmorgen osv.

Knus fra Cecilia

[Guest krebs]

Jeg vil give Cecilia ret i det er meget relevant for os kommende brude. Tror som mange af jer andre også har skrevet, at huske det er kun én dag ud af så mange gennem et helt liv.

Personligt kan jeg genkende den følelse da vi holdte en stor fest for vores datter hendes navnegivningsfest/ 1 års fødselsdag. Efterfølgende var jeg meget taknemlig, at jeg havde fået det hele optaget på videoen. På den måde kunne jeg se nogle ting som jeg ikke så, samt stemningen og mange af de taler som jeg husker som i en slags trance blev meget mere forstået da jeg så videoen.

Derfor var videomanden også en af de vigtigste prioriteter blandt så mange andre ting netop for at kunne senere se mange af de ting om og om igen. Hvad var det han sagde, hvornår skete det? Tror ikke jeg kan huske jeg var tilstedet osv.

For mig er bryllup en stor begivenhed, og jeg glæder mig meget, men.. min aller største begivenhed her i livet vil altid være min datter.

Knus fra Krebsen

[EilaL 2]

Jeg kan forstå dig lidt fordi dagen er jo over - men jeg er glad at bryllupsplanlæggning er over og vi kan nyde liv som ægtefolk.

Jeg synes dagen var fantastisk og at vi blev gift kl 13 var rigtig godt fordi vi nåede faktisk at snakkede med alle. Vi havde også udvalgt gæster megt grundigt så det ikke var for mange. Vi kunne nyde receptionen, sejleturen og festen. Jeg husker næsten hver glad følelse og ord. Og billederne bringer bare mindere frem endu tydeliger. Så her er der ingen tomrum tilbage.

Men jeg tror jeg har et utrolig stor fordel - som ikke døbt og med en meget fest tysk tradition om rådhusbrylluper - havde jeg ikke en stor drøm omkring stor kjole og kirkebryllup. Forventningerne og drøm voksede selvføgelig igennem planlægning men forventningerne kunne aldrig blive for stor og festen overgik alt jeg havde drømt om - selv om ikke alle kunne forstå hinanden. Så her er der bare store glade og flyden på en lyserød sky tilbage.

Sandra

[arno 1]

Jeg genkender også "glasklokke-fornemmelsen", selvom det jo lige er et par dage siden at jeg blev gift

Eet råd som jeg den dag i dag er MEGET, MEGET glad for at jeg tog til mig var:

Tag dig tid til at sidde og nyde dagen. Sug øjeblikket til dig.

Det gjorde jeg flere gange i løbet af dagen, og det er de små "øjeblikke" jeg tog mig, som står mest tydeligt i min hukommelse. Det meste af dagen står noget sløret i min hukommelse, men derfor er jeg kun endnu mere glad for at vi fik optaget video på dagen. Så kan den være med til at "tricke" hukommelsen. Jeg husker pludselig tingene klart og tydeligt, når jeg ser videoen.

Men mine små "øjeblikke" brugte jeg til at suge indtrykkene til mig. Til at nyde stemningen og alle de glade mennesker. Nyde at min planlægning gik op i en højere enhed; nemlig i festen selv. Og at alt virkede som det skulle. Stemningen og de glade mennesker; dem husker jeg mere end de enkelte ting undervejs.

Men jo... Jeg forstår godt din tomhed. Den underlige tomme følelse når alt er forbi. Det virker så uendeligt kort - og dog oplevelser nok til en livstid. En underlig fornemmelse.

Glæd dig til jeres kobberbryllup. Glæd dig til de mange år som I har foran jer; sammen. Glæd dig over jeres JA til hinanden foran Gud og jeres familie og venner, og glæd dig til alle de dejlige og mindre dejlige ting som I nu skal opleve sammen - som mand og kone.

[Guest McCool06]

Jeg synes godt at denne tråd også kan bruges for os der ikke er gift endnu - det er da meget godt at blive mindet om at man måske skal skrue forventnigerne lidt ned - uden det skal lyde negativit.

Jeg mener at have læst et indlæg herinde, om at det er vigtigt i løbet af dagen, at lige stoppe op i et minut og se sig om og suge indtryk til sig. Mener endda jeg læste der var en der havde gået ned af kirkegulvet og sagt til sig selv at det her skulle hun huske! og det lykkedes - man kan jo godt gøre noget for ikke at placere sig i den glasklokke i snakker om. Men når det er sagt, så tror jeg da også jeg kommer til at sidde med lidt at samme fornemmelse når det er slut, fro det går jo altid for hurtigt sådanne dage!

(Selv i en alder af næste 30 synes jeg altid juleaften går for hurtigt!! )

Lene

[Guest September06]

Jeg har også været gift før, og jeg kan også godt genkende følelsen af at have siddet i en glasklokke det meste af dagen. Alting går så stærkt, og før man ved af det, er det hele bare slut (ja - for mit vedkommende jo i bogstaveligste forstand, men sådan går det heldigvis ikke for alle )

Nu er jeg jo i den heldige situation at jeg får lov til at prøve det hele én gang til !!!!

Jeg glæder mig vildt, men jeg går ikke så meget op i detaljerne denne gang, for de betyder ikke så meget, når det kommer til stykket. Det ser smaddergodt ud med kirkeprogrammer, risposer med monogram osv. osv. - jeg oplevede bare, at dén tid jeg havde lagt i det, ikke kunne stå mål med dét jeg fik ud af dagen. Det er svært at forklare, men det er nok lidt ligesom at bruge 2 timer på at forberede et lækkert måltid mad, som familien fortærer på et kvarter uden at lægge mærke til, HVOR meget der egentlig var lagt i det. Tom fornemmelse........man havde nok regnet med lidt mere?!

Hvis man skulle have lige så meget ud af sin bryllupsdag, som man har lagt i den af tid og anstrengelser, skulle den jo vare i flere uger ........det er nok dér, det går galt nogle gange!

Man kan nok ikke gøre andet end at nyde dagen og ikke forvente ALT for meget (uden at det skal lyde negativt)!!!

Knus fra Jeanne

[Guest Lena2007]

Jeg har også været gift før, og jeg kan også godt genkende følelsen af at have siddet i en glasklokke det meste af dagen. Alting går så stærkt, og før man ved af det, er det hele bare slut (ja - for mit vedkommende jo i bogstaveligste forstand, men sådan går det heldigvis ikke for alle )

Nu er jeg jo i den heldige situation at jeg får lov til at prøve det hele én gang til !!!!

Jeg glæder mig vildt, men jeg går ikke så meget op i detaljerne denne gang, for de betyder ikke så meget, når det kommer til stykket. Det ser smaddergodt ud med kirkeprogrammer, risposer med monogram osv. osv. - jeg oplevede bare, at dén tid jeg havde lagt i det, ikke kunne stå mål med dét jeg fik ud af dagen. Det er svært at forklare, men det er nok lidt ligesom at bruge 2 timer på at forberede et lækkert måltid mad, som familien fortærer på et kvarter uden at lægge mærke til, HVOR meget der egentlig var lagt i det. Tom fornemmelse........man havde nok regnet med lidt mere?!

Hvis man skulle have lige så meget ud af sin bryllupsdag, som man har lagt i den af tid og anstrengelser, skulle den jo vare i flere uger ........det er nok dér, det går galt nogle gange!

Man kan nok ikke gøre andet end at nyde dagen og ikke forvente ALT for meget (uden at det skal lyde negativt)!!!

Knus fra Jeanne

Udskift Jeanne med Lena - så kunne jeg have skrevet det der - ordret!!