Hvordan mødte du din mand / kone.

[Guest Majer]

Hej alle.

Nu har jeg været inde på denne side i 2 md. og jeg har læst en masse om jer.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om hvordan i mødte jeres kommende mand / kone.

:wub:

Da jeg var 14-15 år mødte jeg min aller første store kærlighed.

Jeg var vild forelsket og troede at ham skulle jeg giftes og have børn med.

:in love: Når man ikke er ældre opfører man sig som man nu gør og desværre holdt kærligheden ikke evigt.

Jeg mødte sidenhen en mand som jeg blev forelsket i og gemte så min første kærlighed langt inde bagved.

Han kom dog frem engang imellem, men jeg troede egenligt at det var meget normalt.

Jeg blev gift, fik to børn og pludeselig var der gået 12 år.

gammelnisse

En ganske almindelig mandag aften, hvor ungerne var puttet og manden var på arbejdet, ringede telefonen.....................

Det var min første kærlighed der ringede. Vi havde ikke snakket sammen i 14 år og så ringede han til mig.

Det var godt at jeg var alene, for det tog pusten fra mig.

;) ;) ;)

Vi blev enig om at ses, for det kunne da være sjovt at ses så mange år efter.

Ærlig jeg havde ingen andre tanker end dette, for jeg var jo lykkelig gift !!!!!!!

Vi så hinanden 14 dage efter og det slog benene væk under mig.

Han var bare for lækker, sød og dejlig.

Det skal lige siges at mit ægteskab haltede en del og havde gjort det meget længe.Den nemme løsning var at blive sammen, for det var man jo vandt til.

Jeg havde en lang snak med min veninde om natten og besluttede at jeg ville skilles hurtigst muligt.

Det blev jeg så, og mødtes samtidig med min gamle kærlighed. Der var vel ikke noget forkert i at jeg " misbrugte " ham lidt.

Der gik ikke mange uger, før vi viste at vi var vild forelsket i hinanden.

Vi flyttede sammen efter 4 md. ( Det var lidt et sats, for kunne det nu holde )

6 md. efter vi så hinanden, blev vi forlovet og meget er sket siden.

Vi købte vores drømmehus for 1 1/2 år siden og i næste uge er det 5 år siden vi mødtes.

Vi skal giftes om små 3 md. ( 28-2-04 ) og jeg glæder mig for vildt.

Han er min aller største kærlighed.

Så det gamle ordsprog : Gammel kærlighed ruster aldrig, er klart et bevis for at det er rigtigt.

:in love:

Skriv ind og fortæl jeres historie.

Kæmpe knuser fra MSH

[Guest Nie]

Se det er en rigtig kærlighedshistorie :wub:

[Guest Maibritt]

Hej..

Jeg mødte min kommende mand da vi var på et skoleophold i Jylland, da vi begge var butikselever..

Jeg vidste bare det skulle være ham og omvendt.. Han flyttede fra Odense til Sjælland efter 2 måneder og da vi havde været sammen i 3 måneder, blev vi forlovet.. Det var godt nok lidt vildt kan jeg godt se i dag..

I dag har vi været sammen i 4 år og der er kommet bil, hus og en masse marsvin til siden hen..

Nu er vi midt i 20érne så nu vil vi giftes, så det skal vi til foråret..

Det var en knapt så romantisk historie, men den er ihvertfald lykkelig..

Mange hilsner Maibritt :hjerte:

[kærbær 0]

jeg vil da også gerne dele....

Min kærste og jeg mødtes kristihimmelfart 2002, på en spejder skovtur i dyrehaven. vi kendte dog hinanden i forvejen. Faktisk havde vi gået op og ned af hinanden i 4 år uden rigtig at overveje muligheden for et forhold!!! men den eftermiddag med laks og hvidvin i det grønne var nok til at vi indsete at vi måtte lære hinanden bedre at kende. 1 måned efter mødte jeg hans famile, 1½ måned senere vidste jeg at han var manden i mit liv. 6 måneder senere flyttede jeg ind. og 8 månder senere faldt han på knæ for mig!!! jeg sagde ja men på den betingelse at vi først skal giftes i 2005....jeg vil være sikker på vores forhold. men nu efter1½ år har jeg det stadig følelsen i maven som man normalt har de første 2 månder. derfor virker 2005 også sååå lang tid væk

Knuz

Kærbær

[Guest June]

Hmmm.....her har I så min historie:

Jeg mistede min mor ret pludseligt i april ´99. Da dagene var utrolig lange, med aaaaalt for mange timer at tænke i, begyndte jeg at chatte på det der dengang hed Ofir. (Idag Forum) Jeg blev hurtigt fast gæst der. Efter et par måneder var der så blevet arrangeret en "Chatterkomsammen" på bakken, med ca. 50 deltagere.

Jeg var ret spændt, for hvilke typer ville man møde? Garanteret "Puter-nørder" hele bundtet, tænkte jeg. Og ja, der var da nogle enkelte, som man med lethed kunne placere i denne kategori. Nå, men efter et par timer dumper denne her viiiildt høje (Og flotte) fyr ned ved siden af mig. Stemningen er høj, vejret godt. Jeg finder så ud af, at gutten hedder Lars. Netop som jeg har taget en tår af min øl, siger han et eller andet, som får mig til at sprutte af grin. Øl ud over hans bukser.....Piiinligt, tænker jeg. Han siger ligeså koldt og roligt: "June, det nytter altså ikke noget, at du ikke kan finde ud af at sluge, når jeg kommer med noget" Jeg var helt flad af grin. (Man skulle nok have været der.......synes faktisk at han lyder som en gris, når jeg fortæller det......det er han ikke....det blev sagt med et glimt i øjet)

Nå, men for første gang siden min mors død, grinte jeg virkelig. Sådan en rigtig hjertelig latter.

Herefter så jeg ham ikke i flere måneder, andet end på chatten. Og en dag hvor vi begge var på, inviterede han mig så på middag. Tre måneder efter flyttede jeg ind hos ham.

Idag har vi en dreng på 1 1/2, og skal giftes til april. Ja, tænk bare hvad en puter kan føre til.

June

[Guest Røskva]

Jeg mødte min mand i bussen fre Køge til Rødvig på sjælland. Jeg havde boet dernede i 1 måned og manglede venner, så da der sad nogle på min egen alder prøvede jeg at komme i kontakt med dem. Da jeg fik øje på ham slog det bare bennene væk under mig.

Vi snakkede sammen i 2 dage og aftalte en videoaften med hans venner om lørdagen. Der begyndte vi at komme sammen. Det var i slutningen af november 2000. Lige siden har vi været så mange ting igennem sammen. Så vi var ikke i tvivl da vi giftede os. Selvom vi kun var 20 og 18.

Nu er jeg 19 og vi har kendt hinanden i over 3 år.

Og så siger man at det er trist at tage bussen

[Sygeplejersken 0]

Hej med jer!!!

I mine unge dage....uha uha....var jeg lidt af en frækkert.....og da jeg var ca 14 år indgik jeg en aftale med min daværende veninde om, hvem der kunne være sammen med flest på 1 år...og vinderen skulle have 500 kr!

Det gik strålende for mig og var allerede selv om det kun var Marts, nærmest en sikker vinder :specool: Jeg var da også lune på nogen af dem, men havde selv ingen intentioner om dengang at indgå et forhold!

Skolernes fodboldtunering startede sidst i Marts, og jeg var troppede op i mine godt slidte levis jeans...bodystocking (som jo var moderne) og mine lange sorte støvler....jeg skulle selvfølgelig ikke spille...nej vi skulle da lure!!!! :fægter:

Og som jeg fortalte min mand i talen til brylluppet havde jeg under normale omstændigheder piftet og fløjtet efter ham da han kom gående med sin styrthjeml under armen...men jeg var FULD STÆNDIG PAF...han var bare SÅ lækker og så SÅ sød ud...at jeg stivnede.....Min veninde spurgte hvad var galt og jeg svarede " Jeg har lige set ham jeg skal giftes og have børn med" :in love: Jeg havde godt nok ugen forinden sagt til hende at hvis jeg skulle have en fast kæreste skulle han være langhåret og have knallert....langhåret var han dog ikke med styrthjelmen under armen var der! :wub:

Weekenden efter var der idrætsparkfest....og jeg var sååååå fuld....og pludselig stod han der....jeg struttede med barmen og prøvede at få fuldskaben til at gå væk og gik hen og spurgte om han ville danse og det ville han selvfølgelig gerne :wub:

Et par dage senere var vi en flok tøser over hos en anden veninde og pludselig ringede de op til Kenneth og kastede røret hen til mig....og helt bfippet fik jeg framstammet et "hejjj..." og så kørte min bedste veninde og jeg derud...da kenneth hanvde spurgt om jeg ikke kom...hans mor og far havde dog lige holdt sølvbryllupsfest men det gjorde ikke noget sagde han. Jeg ringede på og der stod en mand i bar mave med slips på.....det viste sig at være min svigerfar der var godt munter efter en god fest...vi gik ind på kenneths værelse....og overvældede mig vildt...jeg var jo vandt til Iron Maiden plakater på de værelser jeg havde set...men Kenneth havde gardiner og puder i matchende stoffer....Cdér i ABC orden osv....WAUUUUUU det var bare FOR godt til at være sandt..Kenneth og jeg sad i sofaen sammen og pludselig spørger han om han ikkemå se billeder i min pengepung...og da jeg vil give ham dem..tager han min hånd og siger" hvor er det bare en sød lille hånd" og holder den op mod hans...og VUPTI og sidder vi og fletter fingre! :guitar: JA vi efter nogen timer går kysser han mig i døren og holder mit hoved i hans hænder...( i ved godt hvad jeg mener ikke) og det er bare noget der TÆNDER fuldstændig på mig!!!! Dagen efter var han hos mig....og dagen efter og dagen efter den dag...og så skulle han på ferie til Bali med sin familie...og det var frygtelige 14 dage jeg savnede ham VILDT.............ja og da han kom hjem...ja så kørte det bare derud af....så nu har vi været sammen i godt 11 år...på trods af vores unge alder.... :in love: Ingen tvivl om at det var kærlighed ved første blik.....Så her for ca 4½ år siden var vi på BAli...kenneth skulle jo vise mig hvor han havde været da vi mødtes....og der blev så vores søn til :in love: og i sommers fik vi vores drømmebryllup...som ikke kunne have været meget mere romantisk....og rørende!!!

Så mon ikke vi er sammen til..... gammelnisse vores amle dage??? :in love:

[cryingheart 0]

Min kæreste og jeg mødtes på en weekend hos nogle kammeratter. Vi var egentlig lidt interesserede i hinanden begge to, men ville ikke rigtig vise det...

Vi havnede i samme seng, for det havde de to kammeratter aftalt, meget flink af dem.

Jeg vågnede om natten ved at jeg lå og holdt om, og skyndte mig at fjerne hånden og om morgenen, vågnede jeg ved at han nussede min hånd. Jeg ville ikke trække den til mig.

Men manden var så genert at det tog helt til minigolfkampen, sent på eftermiddagen om lørdagen før han gjorde alvor ud af det.

Og nu har vi så altså været kærester i 3 år...

Tanker

fra

Nethe*Der er på vej ud for at lave risengrød*

[Guest Brud2004]

Min historie lyder sådan....

Jeg mødte min kommende mand på et højskoleophold i Sønderjylland. Vi boede på samme gang, så vi tilbragte meget tid sammen, og jeg syntes nu ham jyden var noget sød. Der gik et par måneder hvorefter venskabet så småt begyndte at blive til mere og mere, og så en dag var vi kærester. Efter fem måneders ophold skulle vi atter hjem, ham til Nordjylland og jeg til Fyn. Da vi begge skulle flytte hjemmefra besluttede vi os for at prøve at flytte sammen i Odense, hvor jeg skulle til at studere. Det er nu otte år siden, tænk tiden går så stærkt, nu glæder vi os begge til vores bryllup i maj.

Venligst Rikke

[Guest Mim]

Hej Sygeplejerske!

Oj hvor jeg smilede da jeg læste din historie - sikke dejlige minder om 80'erne og ens egen ungdom (okay, kan man lyde mere gammel? gammelnisse). Alt det der med bodystockings, knallerter, langt hår og en pung der var 15 centimeter tyk af billeder af ALLE man kendte...

Sikke en sød historie!

Jeg mødte selv min mand for knap tre år siden i en kæmpe-brandert på en bar i København. Super-uromantisk. Men det sagde klik - han var hamrende lækker og så havde han bare en ro og humor som slog mig helt af pinden, og jeg måtte droppe alle mine regler om at spille kostbar. Vi var sammen fra day one - og jeg kunne pludselig forstå hvad folk mente med at man véd når man har fundet den rette... :wub:

Kram fra Mim

[Dinna 1]

Ih sikke nogle søde og romantiske historier!!!

Nå, men så vil jeg også lige berette om hvordan vi mødtes.....

Hæ hæ....jeg mødte faktisk min mand ved en fejl

Jeg havde lige fået internet og havde hørt om det her ICQ som jo skulle prøves....så jeg chattede og chattede med folk fra nær og fjern og til sidst blev jeg ret træt af at gentage mig selv til asiatere der knapt kunne sige hej på engelsk (no offence anyone ;) ). Nå, men min søster havde så fortalt, at man også kunne chatte med danskere på det hersens ICQ og det ville jeg da så prøve...så jeg rodede rundt og ved et rent lykketræf fandt jeg en liste over danskere der var online.....og Per var så den første af dem man bare kunne kontakte uden at spørge om lov.

Jeg ville dog først lige se, hvad han var for en fisk og kiggede på de ting han havde skrevet om sig selv. Jeg synes dog alligevel det var FOR underligt, så jeg skyndte mig at droppe ideen og slog mig til tåls med at snakke med folk i udlandet.(sjovt nok synes jeg det var helt naturligt at snakke med folk på den anden side af jorden, men når de kom fra sjælland, så var det ligesom noget heeeelt andet *fnis*)

Nå, men faktisk kunne Per se, at jeg havde kigget på hans informationer og undrede sig over, at jeg ikke sagde noget - så han sagde "hej" og så kørte den frem og tilbage via ICQ i en uges tid, før han fik mig overtalt til at han måtte ringe (det var jeg jo ikke meget for, for jeg havde ikke meget tiltro til at han ikke var en eller anden vandvittig seriemorder - man ser vel tv ). Vi snakkede så i telefon en uges tid og snakkede virkelig godt sammen. Han fik mig så efter en uges tid overtalt til at han måtte komme og besøge mig (nettet var noget meget hjemmevandt for ham og han havde tit besøgt folk han kendte via nettet - sågar helt i USA). Jeg var mildt sagt ikke stolt af situationen og fortalte omhyggeligt udvalgte folk hvornår han kom, hvornår han skulle tage afsted igen og hvor han boede mv.......bare så de kunne finde ham, hvis nu det viste sig at min frygt om en seriemorder holdt stik

Nå, men selvfølgelig kom jeg for sent til at hente ham, så han havde stået på stationen og ventet i 15 minutter - skide god start, ikke? :wub: Men vi kom hjem og kom godt i gang med at snakke og så gik det jo hverken værre eller bedre end at han 6 måneder flytte tværs over landet for at bo hos mig. I dag er vi gift, har 2 hunde og barn på vej *SS*

Som jeg sagde til Per i bryllupstalen - han var min bedste fejltagelse :tu:

I dag færdes jeg langt mere hjemmevandt på nettet og har fået flere super gode venner over hele landet af den vej - så jeg kan bestemt stemme for, at internettet er en af de bedste opfindelser nogensinde :specool:

[TIND 0]

syntes også lige jeg ville fortælle min historie.

i januar boede jeg i en lille by der hedder jyderup men havde i længere tid haft lyst til at flytte til Rødovre jeg kiggede så i den blå avis og fandt et værelse jeg havde så fredag d. 24-1 03 pakkede nogle ting så jeg kunne tage toget dagen efter men fik pludselig lyst til at tage ind alligevel selv om kl var ca 21 30 toget kørte kl 22 14 troede jeg for da jeg kom ned på stationen var der en time til ( min far bor i Rødovre) jeg ventede så den time og var lidt træt da jeg kom til taastup efter lidt over en time i tog og nåede lige det sidste S-tog til Rødovre.

jeg gik så over mod min far og kom forbi en pub og der sad mine to mostre jeg gik derind og fik en øl og de spurgte om jeg ville med vidre og det ville jeg gerne det er ikke så tit jeg ser dem..vi kom så på Rødager bodega og der oppe i baren sad han bare .. vi vidste det begge to at det skulle bare være os to vi var begge lidt generte men faldt alligevel i snak og han spurgte om jeg ville med til efterfest ja selvfølgelig....så var det lige meget med hvor træt jeg var...siden har vi næsten ikke været fra hinanden og har det stadig som da vi mødtes jeg fik ikke værelset alligevel han ringede 3 dage inden jeg skulle flytte ind og sagde at han ikke ville leje det ud alligevel jeg boede istedet hos min far.... og vi bliver gift d. 24-1 04

jesper er bare manden i mit liv... :in love:

[Guest Fru Fabricius]

Sikken nogle søde og sjove fortællinger i har

Hvem vandt???? Jeg er ret nysgerrig haha

Vivi

[cryingheart 0]

Sikken nogle søde og sjove fortællinger i har

Hvem vandt???? Jeg er ret nysgerrig haha

Vivi

Er det mig eller sygeplejesken du hentyder til?

Hos os var det min kæreste der slog os alle i minigolf. Men det ved jeg at han ikke husker, alle de andre havde travlt med at se på os og jeg var fortabt og det gjorde det ikke bedre at der gik et ældre ægtepar bag os, som smilede sødt og sagde noget om at de godt selv kunne huske det første kys og det skulle de da lige fortælle børnebørnene når de kom hjem :wub:

Min kæreste forbød mig på det strengeste at tage på minigolfbanen da jeg var med mine søstre på søster-tur til Djurs Sommerland i sommers.. Hvorfor mon

Tanker

fra

Nethe*der var en værdig taber den dag*

Redigeret December 5, 2003 af cryingheart

[Pia&Uffe 0]

:wub:

Kan jo se jeg ikke er den eneste der er lidt bidt af internettet, så her kommer min historie.

Jeg havde boet selv ca. 5 mdr. efter et forhold på 5½ år.

Internettet havde jeg fået op at køre på mit gamle hakkebræt da jeg bruger det regelmæssigt via mit arbejde.

Skulle selvfølgelig også prøve det der chat halløjsa og endte på en kendt webside.

Chattede lidt løst og fast med alle mulige gennem nogle uger, men lige pludselig var der en meget sød fyr jeg "snakkede" rigtig godt med.

Han spurgte efter 14 dages chatteri om jeg ville ringe. (hader at tale i telefon med fremmede). Men jeg gjorde det og vi snakkede rigtig godt sammen og vi aftalte han kunne komme og drikke kaffe dagen efter. Som sagt så gjort. Det gik ligeså godt...snakkede til kl. 5 om morgenen hvor han kørte da han skulle på arbejde.

Næste dag kom han igen og blev og sov og nåede aldrig at sove hos sig selv igen. Efter 4 måneder blev vi enige om det var ret dumt at bruge 6000.- på en lejlighed han brugte som postboks.

Nu har vi været sammen i 1½ år, er stadig nyforelskede og savner hinanden for vildt når vi ikke er sammen. Har lige købt ny bil, kigger på hus og prøver at lave en lille nuller.

Jeg kan tilslutte mig dem der ved det, når de har fundet manden i sit liv.

Knus Pia

:hjerte:

[Guest Camilla Korsmoe]

:mellow: nå da da ja så må jeg vidst også hellere:-)

jeg var næsten lige kommet ud af at forhold, med en fyr som havde slået benene væk under mig, så jeg var bestemt ikke klar til noget nyt..

Min bedste veninde havde en profil på Dating og syntes da ogs at det skulle jeg prøve men nej...

Pinselørdag i 2001 skulle vi i byen, vi tøsede den rigtig... fik lidt trylledrik( hvidvin og hyldeblomst) og hun lokkede kom nu.. ok jeg gav mig og oprettede en profil.. jeg nåede flygtiogt at skrive til et par stykker inden vi slukkede og gik ud for at feste;-)

Næste formiddag med gevaldige tømmermænd, skulle jeg da lige se i ædru tilstand hvad det var jeg havde rodet mig ud i...

Flere af dem havde skrevet tilbage..

Tja og en af dem er nu manden i mit liv:-)

Vi har nu været sammen i 2½ år ( på mandag) og har købt hus og har arbejdet på en lille i 8 mdr:-)

Som jeg har sagt til Nikolai mange gange, hvis ikke han havde holdt ved var det ikke blevet til noget, m,en han vendte min tro på at ikke alle mænd behnadler en dårligt...

Hmm jeg får helt sommerfugle i maven når jeg læser hvad jeg har skrvet.. han er til julefrokost ligenu.. glæder mig til at kommer hjem:-)

Længe leve nettet:-) ;)

knus milla

[Guest Crea]

Gode og forskellige historier i alle har... Sjovt at læse

Vores er sådan:

Jeg mødte Morten for ca 11 år siden gennem min veninde, som var kæreste med ham - og inden i alle begynder, at hade mig, så lad mig lige fortælle historien....

Jeg var kæreste med Mortens gode ven i 6 år - et forhold som aldrig skulle have varet så mange år, for vi elskede ikke rigtigt hinanden i de sidste 2.. Det er bare så bekvemt..

Morten og min veninde var kærester i 1 1/2 år til sammen, men i et on/off forhold, hvor de konstant gik fra hinanden og fandt sammen igen.

Til en fest hvor vi alle var samlet, hev Morten mig til side og fortalte mig, at han var forelsket i mig og at han havde været det længe. Vi har altid været rigtig gode venner, men jeg havde aldrig set ham som andet end det... Han var jo min venindes kæreste!!

Jeg blev sur på ham, for sådan noget siger man ikke, når man har en kæreste!

Det resulterede i, at jeg slog ham.. ja jeg var lidt fuld, men jeg var ærlig talt skuffet over ham... og ked af det på min venindes vegne.

Så gik der yderligere et par år, og Morten fik andre kærester...

Endelig fik jeg slået op med min kæreste, og da jeg var single, ja så var Morten det pludselig også..

Vi hyggede os som venner i 8-9 uger, men så faldt jeg sku for ham...

Her 4 år senere er vi forældre til en dejlig søn, og skal giftes til sommer

Mvh

Crea

Redigeret December 6, 2003 af Crea

[Guest Mim]

....Men Crea, hvordan med veninden - accepterede hun det?

[Guest Crea]

Hej Min.

Min veninde var naturligvis ikke lykkelig over det, men hun var forlovet med en anden og ikke længere interesseret i Morten....

Vi havde et par år hvor vi ikke rigtig snakkede sammen, men hun har accepteret det nu, og vi taler da sammen den dag i dag....

Mvh.

Crea

PS. Det skal lige siges, at jeg OVERHOVEDET IKKE rørte ham, mens de kom sammen! :ph34r:

[Guest mib]

Nu vil jeg også berette om mit første møde med min kommende mand.

Jeg var lige færdig med gymnasiet i 1991 og tog på bustur til Callela.

Mine veninder og jeg stod på i Odense og da vi kom til Vejle stod der to godt og vel veltrænede fyre(ikke ret høje).

Den ene var dog ret charmerende selvom han var lille, så ham faldt jeg ret hurtig i snak med, han hed Frank.

Da vi nåede til Spanien skulle vi jo ud og feste, det eneste man næsten kan i Callela når man er 19 år. Vi var ret fulde da Frank og hans ven Lars dukkede op på et diskotek og der gik ikke længe før vi var ude og danse og så var det løb kørt.

Jeg prøvede at bortforklare at jeg var vild med ham fordi han var mindre end mig, men det var svært at overbevise mig selv om det.

Så vi vekslede addresser og tlf. nr da Han skulle hjem(en uge før mig).

Da jeg kom hjem kontaktede jeg ham, han kom på besøg i Odense og derefter måtte jeg overgive mig selvom der er 10 cm forskel i højden. Sidenhen har vi fået to dejlige drenge på 3½ og 2 år.

Vi skal giftes d. 14-8 2004 og det har vi vidst i et snart et år da Frank friede d. 24-12 om morgenen sidste år.

Mange julehilsner

Marlene.

[Guest JJ]

Hej alle

Jamen jeg vil da også gerne fortælle hvordan jeg mødte manden i mit liv.

EN KOLD OG STORMFULD AFTEN I FEBRUAR 1996,

MØDTES JEG MED MIN VENINDE I SVENDBORG.

VI SKULLE LIGE IND OG HAVE EN LILLE ØL, DER UDVIKLEDE SIG TIL FLERE,

OG SENERE SAMME AFTEN ENDTE VI PÅ BØRSEN I SVENDBORG.

JEG HAVDE PÅ DAVÆRENDE TIDSPUNKT FÅET NOK AF MÆND, OG SKULLE IKKE HAVE KLINKET NOGET!.

SÅ DA DENNE HER FYR KOMMER HEN TIL VORES BORD OG BEGYNDER AT SPILLE OP, AFFÆRDIGER MIN VENINDE OG JEG HAM TOTALT!. :P

HAN GIVER IKKE OP OG HENTER SIN ARBEJDSKOLLEGA SOM SKAL HJÆLPE HAM MED AT SCORE MIG.

MEEN, EFTER EN HALV TIMES SNAK FINDER ARBEJDSKOLLEGAEN UD AF AT HER VAR VIST NOGET INTERESSANT, SÅ HAN SPØRGER PÆNT OM LOV TIL AT LÆGGE BILLET IND.

LIVET ER JO ET SPIL, OG VINDEREN I DETTE SPIL BLEV ARBEJDSKOLLEGAEN.

VI HAR NU VÆRET SAMMEN I SNART 8 ÅR, OG PÅ TRODS AF MANGE FORHINDRINGER ER VI STADIG SAMMEN, OG VORES KÆRLIGHED BLIVER STÆRKERE OG STÆRKERE FOR HVER DAG DER GÅR. :in love:

DET SKAL SIGES AT DEN UHELDIGE MEN IHÆRDIGE FYR TILGAV SIN ARBEJDSKOLLEGA.

JANE

[Guest Brud 2004]

Min veninde var startet på uddannelse, og havde fået sig nogle gode venner. Hun ville så gerne have jeg skulle møde dem, men jeg havde dårligt tid til det. Jeg var selv under uddannelse, og stod overfor min afsluttende eksaminer.

Men i samme uge som jeg havde over stået disse, bød der sig en fest, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg havde ikke længere nogen undskyldning for ikke at deltage. Og til denne fest var HAN. Han var min venindes kollega, så jeg tænkte ikke på ham på "den måde". Han havde en kæreste, og den slags fyre kendte jeg kun alt for godt!

Men senere på natten fandt vi sammen. Efterfølgende skænkede jeg det dog ikke en chance, for jeg skulle ikke have noget med nogen mand at gøre igen, som havde en kæreste gående derhjemme.

Ugen efter ringede han til mig. Han havde bedst kæresten flytte ud af sin lejlihed allerede om mandagen (var egentlig hans plan FØR han mødte mig). To uger efter var vi på vores første date, hvor vi bare "klikkede" med det samme... der var ikke noget fnidder fnadder eller tvivl, vi var KÆRESTER.

Vi mødtes februar 2002, og skal giftes 31. juli 2004.

Mvh.

Brud 2004

[SIP 0]

hejsa :in love:

jeg mødte min kommende mand i London

Jeg var lige kommet hjem fra Usa hvor jeg havde været Au-pair i et år og da der var ca. 8 måneder til at jeg skulle starte på universitetet besluttede jeg mig for at tage til London for at se om jeg ikke kunne finde et arbejde eller noget.

Så der stod jeg med ikke andet end min taske og en adresse på et ungdoms hostel jeg havde fundet på nettet.

jeg flyttede ind i et 12 personers værelse der lignede noget der var blevet ramt af en bombe - men der var han.

Jeg havde ikke rigtig planer om at jeg skulle have en ny kæreste - havde efterladt en on/off fyr i Chicago - men da han inviterede mig ud to uger efter besluttede jeg at sige ja, jeg kunne jo altid skaffe mig af med ham igen

men det er næsten 4 år siden nu og nu skal vi giftes den 24. juli 2004

Da han skulle fri til mig tog han mig med til Paris (tager kun 4 timer med tog fra London) og da vi var oppe på toppen af eiffeltårnet for at se på solnedgangen kom han så frem med ringen ...ja så var jeg ligesom solgt :wub:

[MichaelogRikke 0]

Hejsa..

Jeg vil da også lige fortælle hvordan jeg mødte min kommende mand.

Jeg er igang med at gøre min uddannelse til pædagog færdog, og skulle så ud i min sidste praktik. Kom så i praktik i en børnehave.

Da jeg havde været der en uge havde de jobsamtaler... Her var Michael så i blandt. Jeg kan huske jeg hilste på ham, men ikke en jeg så´en lagde mærke til..

Han startede så en uge efter jeg var startet. Vi faldt hurtig i snak, men for mig var det bare kollega snak, var et halvt år tidligere gået ud af et forhold der havde varet 3½ år.

Men så var der jo vinterferie i børnehaven og div. stuer blev lagt sammen, pga der ikke var så mange børn og fordi personalet også havde ferie. Jeg valgte så at gå på den stue Michael var på... Tilfældigt....

Men så en fredag er jeg på besøg hos min storebror og siger så til hans kæreste (de er desværre ikke sammen mere) "jeg tror jeg er blevet forelsket i en fra børnehaven"..... Hun siger så at det skal jeg da gøre noget ved.. Jeg prøver så at sms men desværre er mobilen midertidigt lukket.. Hmm...

Men så om lørdagen prøver jeg så igen og denne gang med "held i sprøjten".. Vi skriver lidt frem og tilbage og den ender så med at han "endelig" siger at jeg da er velkommen til at kigge op.. Det gør jeg og ja det ender med at vi sidder og kysser.. Har faktisk boet hos ham siden :tu:

Vi har været sammen siden d. 22. februar 2003... Den 4 oktober faldt han så på knæ og friet.. Vi skal giftes den 17 juli 2004... :in love:

Det skal lige nævnes at han har to børn på henholdvis 5 og 7 år, en dreng og pige.. De er simpelhen så dejlige, de skal selvfølgelig være brudebørn sammen med mine to yngste kusiner..... Så vi får fire brudebørn i alderne; 2, 5, 7 og 8 år

Rikke

Redigeret December 28, 2003 af MichaelogRikke

[dinah 0]

Hej alle sammen xmas

Sjovt at høre jeres historier - her kommer vores....

Da jeg skulle søge elevpladser, ville jeg være regnskabselev. Alligevel søgte jeg i en bank og i et forsikringsselskab, for "man skal jo prøve det hele"... Da jeg fik svar fra banken om at jeg skulle ringe og vælge dag for interview, ringede jeg ikke. Jeg gad jo ikke være bankdame! Efter at fristen var udløbet for at ringe tilbage, var der en mand fra banken der ringede til mig. Han spurgte om jeg ikke havde ringet fordi jeg ikke gad komme? Jo, sagde jeg, det havde han da ret i. Han syntes dog at jeg skulle komme og høre hvad de havde at sige, og jeg gav det en chance. En MEGET lille en...

Jeg var til udvælgelses-dag, og jeg blev ansat. De allerførste dage i banken skal man på intro-kursus, og jeg kom til at sidde ved siden af en rigtig sød fyr... Instruktørerne fortalte, at vi alle sammen nok ville ende med at blive gift med en fra banken, men da jeg havde en anden kæreste på det tidspunkt, blev jeg enormt provokeret og gal. Det skulle de da ikke bestemme!

Den sidste aften på kurset blev der holdt fest (og skam til dem der mener, at bankfolk er kedelige, jeg måtte selv tage mine fordomme op til revision den aften...). Mig og min side-fyr var dem der blev oppe længst, og vi endte med at snakke det meste af natten, og han sov (og ikke andet) i fodenden af min seng.

Der gik ikke mange dage, uger eller måneder før jeg indså at min daværende kæreste var helt enormt forkert til mig. Det er helt utroligt at man ikke kan se hvordan tingene rent faktisk er, før der kommer en og åbner ens øjne for hvordan godt man egentlig kan få det...

Min side-mand bliver min mand den 7. august 2004.... :hjerte: Jeg ved den dag idag ikke hvem det var der ringede til mig for at høre om jeg ikke ville komme til interview i banken, men jeg er så taknemmelig for at han gjorde det. Ellers havde jeg nok aldrig prøvet at leve rigtigt... Jeg tror alle på den her side ved hvad jeg mener

Mange knuser, Dinah.