Guest pjevs

Toldregeler og moms

4 indlæg i dette emne

Hej.

Jeg har forelsket mig i et hudplejeprodukt som jeg absolut godt kan skyde en hvid pil efter, hvis jeg skal købe det herhjemme.

Men nu fandt jeg det på nettet. En læbepromade koster herhjemme 149,- men på den hjemmeside jeg fandt ( USA) koster den knap 8dollars.

Så er det jo jeg tænker FEDT billigt, men hvordan så med moms osv.

Jeg har aldrig handlet på udenlandske hjemmesider før, så come on girls, help.

Knus Pia

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Pia

Jeg har spurgt Skat om det, da jeg ville købe kjole og smykker i USA og Kina, og jeg kopierer lige svaret ind til dig her:

Du har i nedenstående E-mail spurgt, om der er nogen form for afgifter i forbindelse med køb af de nævnte varer i Kina og USA.

Det kan dertil oplyses, at der skal betales told og importmoms af varerne, og dette uanset om du køber dem i en forretning eller hos en privatperson.

Der er forskellige toldsatser:

Brudekjole Toldsats 12 %

Slør Toldsats 8 %

Smykker: Afhænger af fremstillingsmateriale:

Af guld eller sølv Toldsats 2,5 %

Af dublé Toldsats 4 %

Bijouterivarer Toldsats 4 %

For alle toldsatser gælder, at de beregnes af varens TOLDVÆRDI. Toldværdien er købsprisen i udlandet tillagt fragtomkostninger.

Derudover beregnes 25 % importmoms. Denne beregnes dels af nævnte toldværdi, dels af beregnet toldbeløb.

Ud over de nævnte satser, hvor beregnede beløb skal indbetales til Skat, før varerne kan udleveres fra transportøren, skal du være opmærksom på, at der påløber nogle omkostninger i forbindelse med varernes ankomst til og indfortoldning i Danmark.

Ifølge loven er det transportørens ansvar, at varer, der ankommer til Danmark, bliver angivet korrekt til fortoldning, og at betaling af told og importmoms sker før udlevering af varerne finder sted. Transportøren hæfter for told og importmoms, indtil varemodtager har betalt beløbene.

Som minimum skal transportøren derfor sørge for, at varerne tildeles et ekspeditionsnummer i importsystemet. Dette koster et vist gebyr + moms.

Skal transportøren også udfærdige selve fortoldningen, koster dette yderligere et gebyr + moms. Størrelsen af gebyrerne kender jeg ikke, men jeg har set sager, hvor gebyrerne har ligget på 300 - 400 kr + moms.

Det vil være fornuftigt i forbindelse med bestilling af varerne at få oplyst, hvem der skal stå for transporten. Er det almindelig postforsendelse eller sker forsendelsen med et af de verdensomspændende kurerfirmaer?

Kontakt eventuelt transportørens danske afdeling og få oplyst, hvor store gebyrer der vil påløbe i forbindelse med indfortoldningen.

Der er dog også mulighed for, at varemodtager selv laver selve fortoldningen på grundlag af de oplysninger, som transportøren har registreret i importsystemet, men det er de færreste privatpersoner, som kan lave en fortoldningsangivelse. Du skal være opmærksom på, at Skat IKKE laver fortoldninger for kunder.

Der er forskellige toldsatser, og hudplejeprodukter er ikke nævnt her, men resten må være ens for alle handler. Håber du kan bruge det til noget.

Kh Bettina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har handlet en del tøj på nettet og plejer at ligge 50% oveni prisen når det kommer fra USA.

Hvis du køber for 90 kr + 10 kr. i fragt altså i alt 100 kr, kommer der:

Told af beløbet (på tøj 12%) + moms af beløbet, + moms af tolden + ekspeditionsgebyr ved postdanmark. (mener det er 70,- pr varelinie)

Det vil sige:

90 + 10 + 12 (12% told af beløbet) + 25 (25% moms af beløbet) + 3 (moms af tolden) + 70 (gebyr) = 140,-

Det er altså lang tid siden jeg har handlet med moms og told, så jeg kommer helt i tvivl om det er udregnet rigtigt.

Skal lige sige at køber du for under et vis beløb (mener det er ca 120,- omregnet) slipper du for alt det bøvl.

Sælgeren skal påsætte toldmærke på pakken. Herpå skal man skrive værdien af pakken samt hvad der er i (ex. smykker), og formålet (ex. gave, el lign.).

Jeg har HØRT :bearhug: om nogle der har bedt sælger om at skrive værdien er 15$ og krydse af i vareprøve eller gave, og derved sluppet for alt det ekstra.

Yderligere er der nogle udenlandske firmaer der tilbyder at betale tolden mv. Efter du har modtaget pakken, og fået din kvittering på alt det ekstra du har betalt, skal den sendes til firmaet der så overfører pengene til din konto.

Du kan altid ringe til told og skat og få vejledning i hvordan du gør. De har været rigtig søde til at hjælpe mig gennem tiden. Du skal nok bare ikke lige nævne det der med at nedskrive værdien........ :butterfly:

Pøj pøj med det...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Du skal i såfald heller ikke nævne det med gaven. Det betragtes nemlig som omgåelse af toldlovgivningen.

Satserne kan man finde i toldtarifferne men de er ikke til at finde ud af for almindelig dødelige.

Det skal også siges at der kun kommer told på fordi der her er tale om ikke-EU lande. Handler du indenfor EU er der ikke noget der hedder told. Kun moms, og her kan man bruge den regel at der max. vil blive tale om betaling af dansk moms og i 9 ud af 10 tilfælde kun udenlandsk moms. Husk herudover at tage højde for fragtomkostningen når I vurderer om et køb er fordelagtigt eller ej.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer