Planerne skrider...

[Guest Lakridspigen]

Ja så er det min tur til at klage!

Her har jeg 6 mdr før kontaktet min venindes kor og korleder ang sangene til min mand som surprise i kirken. Ingen problemer! De vil øve dem som led i en sommer workshop.

Da jeg så ringer for at høre siger hun; ja..jeg og din veninde regner med selv at synge dem! Æh..nej..siger jeg så; aftalen var et KOR! ikke to personer, (hvoraf en, min søde veninde mildest talt synger falsk men hun synger med hjertet - fint nok hvis hun bliver "pakket" ind i 10 stærke gospelsangere. )

Korlederen siger så at hun da godt kan, suk, prøve at finde 6 styks hvis jeg virkelig insisterer. Jeg siger så at jeg hellere selv må finde nogen, og hun bliver fornærmet over at jeg ikke stoler på hende. Well, sorry, sweetheart, kan det undre?

jaja...den del kan jo hurtig stryges idet manden jo intet ved om det!

Værre er at min far ikke vil komme til brylluppet, og mine papforædre ikke kan komme.

Så der er herlig tomt på min side af hovedbordet!

Fint nok at min far ikke vil, men det sårer mig alligevel når han for en måned siden var til fest hos en kammerat hvor han dansede og festede til kl 02. Men nu mener han ikke "han tør bide an med det" ...det var jo faktisk derfor vi bestilte med overnatning!! For at de ældre kunne liste af uden palaver til et hvil når de ville.

Hvis min mor levede ville hun have været godt knotten på ham. Men hvis han ikke kan opføre sig pænt overfor mig på den dag er det nok bare bedst at han holder sig væk.

Godt jeg har min mand og mine venner!

[Lisbeth67 0]

ØVØVØV - surt med gospelkoret der udebliver. Kan godt forstå, at du ikke tør stole på hende nu. OK, manden ved ikke noget om det, men det er da ØV alligevel.

Meget mere ærgeligt er det da, at din far ikke vil komme - især når I har arrangeret overnatning, så han kan trække sig tilbage, hvis det blev nødvendigt .

Du skal lige ha' et par fra mig.

-Lisbeth

[beatles 0]

jeg synes det er noget rigtig skidt hvis det ikke kan være anderledens må vi vel løsningstænke så din side af hovedbordet ikke bliver tomt. Du har tidligere talt om nogle rigtig gode venner, der betyder meget for dig - kan de ikke få pladserne?????

knus til dig søde

Beatles

[Daisymus 0]

Øv jeg kan godt forstå, at du lige havde noget du skulle af med - så du får lige en masse

Du skal forsøge at holde hovedet koldt - for jeg er sikker på, at der er en løsning på det hele

Med hensyn til løsningen ved hovedbordet - har du så ikke en god onkel eller noget som skal give dig væk i kirken - så ville jeg nok lade ham med påhæng sidde der eller lade mine svigerforældre skilles og sidde på hver side af jer

[Guest Liljerose]

Det er mig en gåde, hvordan folk kan tage så let på andre bryllupper - to mennesker er langt fra et KOR!! Jeg håber, at du finder en løsning - jeg ville ikke turde satse på dén korleder. Desuden synes jeg godt, at du kan dække dig ind under, at din veninde skal opleve brylluppet og ikke "være på arbejde".

Det lyder meget, meget mystisk med din far - jeg ved selvfølgelig ikke, hvilket forhold du har til ham - men... en far, som ikke "magter" sin datters bryllup? Han skulle have en endefuld...

Rigtig meget held & lykke

[Guest Lakridspigen]

Ja, min fars og mit forhold er meget kompliceret...han opfører sig faktisk som mit 5-årige barn.

Han vil have opmærksonhed..og som min papsøster siger; pas nu på! Han kan finde på i kirken at sige; nej, nej..SELVFØLGELIG skal jeg da med til middagen!!!

bare for at piske en stemning op.

Faktisk er han så besværlig at jeg nægtede at blive gift så længe han er i live..men min papsøs sagde at det jo netop gav ham mere magt...han har ikke sagt tillykke, og når jeg nævner noget omkring brylluppet siger han at han var til en fest med meeeget bedre mad/musik/ etc.

Han er en gammel, bitter, ensom alkoholiker (men den pæne mand der holder facaden overfor omverdenen) Og som nyder at manipulere og benægte; "Nej , det har jeg da aldrig sagt!"

Det er til at rive håret ud af hovedet over..men jeg er glad for at mine venner og papfamilie ved det, ser det og støtter mig. Ikke overraskende er det min biologiske del (en bror og et par fætre der er tilbage af familien) der konstant skubbede mig ind i kampzonen - men siden je sagde stop for det er jeg absolut en person man ikke må se eller kende.

Ja, det er sgu en sær coctail at være ædru i en familie af misbrugere!