Talen til prinsessen

signe og stig · August 29, 2006

Signe hvis du forvilder dig ind i tråden her, så må du under ingen omstændigheder læse videre.

Selvom der er lidt over et år til vi skal giftes, så har jeg ikke kunnet vente med at gå igang med at skrive en tale til min elskede Signe. Og så ville jeg da lige høre jeres mening om den so far.

Der bliver nok rettet og tilføjet lidt hist og her.

Men ikke mindst skal jeg finde ud af om jeg skal slutte af med at afspille den sang jeg har valgt eller jeg skal stille mig op og synge den selv.

Ind til nu er talen altså således:

Kære Signe

Tror du der findes engle?

Det gør jeg… I hvert fald nu, hvor jeg har mødt dig.

En engel er der altid. Også selvom man ikke kan se den.

En engel stråler som et lys og giver kærlighed.

Den fortæller dig altid at du er god nok og den elsker dig lige præcis som det dejlige menneske du er.

Derfor er du min engel.

Du er der altid, også selvom jeg ikke kan se dig.

Jeg husker tydeligt en sommerdag for nogle år siden, da jeg snakkede i telefon med dig. Den dag var du den eneste der fik mig til at smile. Du var der for mig, strålede som et lys, fortalte mig at jeg var god nok og at du elskede mig præcis som jeg var. Også selvom du ikke lige sagde det ordret.

Og ikke ret lang tid efter blev vi enige om at vi skulle være kærester.

Og så blev det min tid til at være der for dig, da du blev syg efter din rejse til Tunesien.

Men, men… Alt virkede lidt kejtet for os begge to og vi var egentlig ikke helt tilfredse med det vi havde, så vi blev enige om at vi skulle være venner og ikke kærester, da vi egentlig havde det godt sammen, men der var bare ikke DET.

Men som du engang skrev til mig: Amor vincit omnia – Kærligheden overvinder alt.

Selvom vi begge to var enige om at det aldrig skulle blive os igen, så skete det alligevel da jeg kom hjem fra højskole i 2005.

Og ikke længe efter blev vi enige om at vi egentlig godt kunne tænke os at få et barn sammen, og du sagde til mig en dag at, nu måtte jeg ikke blive forskrækket, men når vi snakkede om at få et barn sammen, så kunne du ikke lade være med at tænke på at du bare havde lyst til at blive gift med dig. Jeg blev ikke spor forskrækket, for jeg havde tænkt på det samme. Men vi var enige om at skulle vente til året efter med at blive forlovet, så vi var sikre på det holdt i denne omgang.

Jeg fandt dog hurtigt ud af at jeg ikke kunne holde mig i skindet, da du rejste til Irland med veninderne. Hver eneste dag blev jeg mere og mere klar over hvor meget jeg rent faktisk elskede dig og den kærlighed er kun groet siden da.

Så jeg måtte en tur til blomsterhandleren og bestille en flot buket til du kom hjem.

Det var ikke noget superromantisk frieri jeg gav, men jeg var nede på knæ og da din familie senere på aftenen spurgte hvad det dog var for en fin buket du havde fået, måtte jeg jo fortælle dem hvad der var sket, hvorefter du helt rød i hovedet gik ud på toilettet.

Og i dag har vi så endelig sagt ja til hinanden.

Endelig, fordi vi begge til at begynde med ikke lige helt kunne forholde os til at vi nu havde planlagt at skulle giftes og vi ville derfor gerne vente et par år med brylluppet. Men det gik hurtigt op for os, da vi havde fastsat datoen, at vi næsten ikke kunne vente med at blive gift og du har flere gange sagt at du ville giftes på næste lørdag.

Du kom endog med et forslag om at vi da bare kunne gå på rådhuset en dag.

Men nu er det NU!

Vi er blevet rette ægtefolk.

Det går måske nok først rigtig op for os når vi vågner i morgen eller sådan noget.

Hvad vil det så sige at være rette ægtefolk?

Jeg skrev engang et dig, kaldet Kærlighedens blomst, som jeg synes siger det meget godt:

Kærlighedens blomst gror vildt.

Den kan ikke fanges

Eller plukkes

Og tages med hjem.

Den gives som en gave.

Hvor og hvornår du får den gave

Er der ingen der ved.

Men når du får den

Skal du glædes af hele dit hjerte

For det er den ypperste gave

Der gives i denne verden.

Har du fået den,

Skal den passes og plejes.

Den er som enhver anden blomst.

Får den ikke vand og gødning

Så dør den.

Vand og gødning

Er dialog mellem mennesker.

Er respekt for andre mennesker.

Uden respekt for dit medmenneske

Oplever du aldrig

Den fulde glæde ved at få

Kærlighedens blomst

I din baghave!

Et af nøgleordene for vores forhold synes jeg bestemt er respekt.

Også selvom vore dage ikke har været lige lette.

Din sygdom har nogle gange fyldt rigtig meget og givet os noget at slås med.

Den har givet os meget at gruble over og medført dig mange kvaler, hvor du flere gange har spurgt mig hvorfor jeg dog ikke bare fandt en anden, som var ”normal”.

Det var mest, da vi havde været oppe og snakke med din læge første gang om en eventuel graviditet og du bagefter havde meget svært ved at tro på du nogensinde selv skulle opleve den glæde at komme og fortælle mig at jeg skulle være far.

Men uanset hvor ked af det du har været, så har jeg aldrig været i tvivl om at du er den jeg vil leve med resten af mit liv.

Jeg vil altid være at finde ved din side.

Sang: My love is like a red red rose (gerne med Andy M. Stewart, ellers mig selv + pianist)

Sangen er en jeg tidligere har sunget, dog i et andet arrangement og jeg troede den faktisk oprindeligt var fra musicalen Red, red rose. Men da jeg så søgte efter lyrikken på nettet, fandt jeg ud af en rigtig god ting: Det er oprindeligt en gammel skotsk folkemelodi og Signe er smaskforelsket i Skotland, så det kunne ikke være bedre.

Teksten lyder sådan her:

O, my love is like a red, red rose,

That is newly sprung in June.

O, my love is like the melody,

That is sweetly played in tune.

As fair are you, my lovely lass,

So deep in love am I,

And I will love you still, my Dear,

Till all the seas go dry.

Till all the seas go dry, my Dear,

And the rocks melt with the sun!

O I will love you still, my Dear,

While the sands of life shall run.

And fare you well, my only Love,

And fare you well a while!

And I will come again, my Love,

Although it were ten thousand mile!

Tænker også på om jeg måske skal skrive en mere riderlig tale i et måske lidt mere eventyragtigt sprog, da vi jo trods alt har et middelalderinspireret bryllup. Er begyndt lidt på en sådan tale. Den står længere nede på siden.

Kommentarer modtages med kyshånd

Redigeret June 9, 2007 af signe og stig

Nikita25 · August 29, 2006

:bearhug: Hejsa

synes din tale er super sød og jeg er sikker på at hun vil sidde med mindst en tåre i øjenkrogen når du holder den for hende.....

Og hvis du har mod på at synge så er jeg sikker på hun tudbrøler...(det ville jeg gøre hvis det var mig :bearhug: )

Og selv om der er et stykke tid til kan man jo sagtens være forberedt i god tid :bearhug:

Muzen© · August 29, 2006

jeg er tom for ord....smuk tale...som uden tvivl vil få tårerne frem...

signe og stig · September 3, 2006

Hejsa

synes din tale er super sød og jeg er sikker på at hun vil sidde med mindst en tåre i øjenkrogen når du holder den for hende.....

Og hvis du har mod på at synge så er jeg sikker på hun tudbrøler...(det ville jeg gøre hvis det var mig )

Og selv om der er et stykke tid til kan man jo sagtens være forberedt i god tid

Jeg håber da også jeg finder modet til at synge.

Har godt nok næste et helt liv bag mig fyldt med sang og en halv uddannelse som musicalperformer også, så det er ikke træningen jeg mangler. Men jeg ved jeg har let til tårer, når det gælder min elskede Signe... Og ja så er jeg ikke helt sikker på om jeg kan holde mig fokusseret nok de ca 2 minutter, eller hvad der sker.

Men den endelige beslutning teger jeg først når tiden nærmer sig yderligere.

I hvert fald har jeg besluttet mig at hvis jeg skal synge den selv, bliver det acapella, da det giver den største virkning synes jeg selv. Og melodien passer også godt til det.

signe og stig · September 11, 2006

Fandt lige et godt lydklip af sangen. Hvis jeg ikke selv synger den, håber jeg at finde den fulder version af denne indspilning, da jeg rigtig godt kan lide det her klip.

Red Red Rose

Redigeret September 11, 2006 af signe og stig

signe og stig · September 13, 2006

Lavede lige det her forslag som start på en anden slags tale.:

Der var engang…

Sådan begynder et hvert eventyr og sådan begyndte vores også.

En gang i svundne tiders morgen, da solen stod lavt over horisonten langt ude over vandet, gik den ædle ridder sin prinsesse i møde.

De havde længe skrevet sammen pr E-brevdue og havde nu besluttet at mødes.

Kærlighed ved første blik var det ej, men noget sagde ham at her var en rigtig prinsesse, så han fortvivlede ej, men tog den med ro. Og ganske rigtigt kun nogle måneder senere var de kærester. Men skæbnen ville dem ikke godt og efter kort tid måtte prinsessen meddele sin ridder at hun ikke var interesseret i mere end at have ham som sin trofaste ridder og ikke som sin kommende prins.

Han red nu land og rige rundt og kom så langt væk som til staden Fredericia, men glemte aldrig sin prinsesse. Hun glemte heller ikke ham og som de vise folk siger: Amor Vincit Omnia – Kærligheden overvinder alt.

Så da han vendte hjem fra sine fjerne dannelsesrejser, måtte de to unge overgive sig til hinandens kærlighed og erkende at hendes veninder havde ret i at de var skabt for hinanden. Så kun tre en halv måned senere faldt han på knæ, da hun kom hjem fra sin dannelsesrejse til det fjerne Irland med sine hofdamer.

Uh det var tider og huset stod på den anden ende.

Kan ikke helt finde ud af med mig selv om jeg skal arbejde videre med det, da det ikke flæyder helt lige så let fra hånden, som det første udkast gjorde.

Hvad synes i?

September 14, 2006

Hej

Synes helt klart at du skal vælge den første tale - det andet er ikke nær så romantisk...må jo nok indrømme, at der faldt en tåre her, da jeg læste din tale - meget meget smuk tale og kan du selv synge sangen ja så vil der ikke være et øje tørt og skulle du selv fælde en tåre mens du synger, ja så er det jo bare endnu mere smukt...

Held og lykke med det

September 18, 2006

Hæ hæ - ja kan godt huske al tvivlen. Nåede vist selv at skrive en snes taler, inden der kom noget brugbart ud af det.

Nå, til det seriøse: Af de to taler vinder nr. 1 klart.

Jeg synes idéen med et eventyr er sød, men i så fald skal der arbejdes en hel del mere med den. Og et godt eventyr er faktisk svært at skrive (den vej var jeg også nede af).

Hvis du holder dig til nr. 1, så er den rigtig smuk og personlig. Personligt ville jeg nok klippe dit eget digt ud. Ikke fordi der er noget som helst galt med det - det er rigtig smukt - men jeg synes der både er noget digt over starten og slutningen (hvad enten du finder modet til at synge, fremfører det som digt eller noget helt tredje).

Synes bare der bliver for meget digt....men det er jo kun min smag.

I stedet kunne du måske bruge dit eget digt sammen med din morgengave, så det kun var til hende.

Men ellers: go for it. Hun vil stortude.

September 30, 2006

er helt klart til nr et, og tror også signe er det.

sorte ulv

signe og stig · October 4, 2006

Ja nu hælder jeg også selv mere og mere til den første.

Der bliver højst sandsynligt ændret i den på den ene eller den ande måde.

Sidder lige og overvejer om jeg skulle slette mit eget digt fra selve talen og så være så fræk at vedlægge det i en lille kuvert sammen med hendes brudebuket... Hmm???

keddi · October 4, 2006

Ja nu hælder jeg også selv mere og mere til den første.

Der bliver højst sandsynligt ændret i den på den ene eller den ande måde.

Sidder lige og overvejer om jeg skulle slette mit eget digt fra selve talen og så være så fræk at vedlægge det i en lille kuvert sammen med hendes brudebuket... Hmm???

Hejsa..

Sad personligt og fældede en tåre over tale nr. 1 :bearhug:

mht til digtet, hvis den kommer til hendes brudebuket - og hun læser den inden hun kommer ind i kirken kan det jo være at hun græder inden hun egentlig "skal" - hvis du forstår..

Hvorfor ikke lave digtet som den del af morgengaven?

Knus Keddi

signe og stig · October 23, 2006

Måtte lige skrive noget jeg lige har hørt og som er noget så sandt, så jeg ikke glemte det igen.

Mange af os går rundt og prøver at finde en vi kan leve med, men i virkeligheden burde vi finde en vi ikke kan undvære.

Måske bliver det flettet ind et sted i talen.

signe og stig · October 23, 2006

Ja nu hælder jeg også selv mere og mere til den første.

Der bliver højst sandsynligt ændret i den på den ene eller den ande måde.

Sidder lige og overvejer om jeg skulle slette mit eget digt fra selve talen og så være så fræk at vedlægge det i en lille kuvert sammen med hendes brudebuket... Hmm???

Hejsa..

Sad personligt og fældede en tåre over tale nr. 1

mht til digtet, hvis den kommer til hendes brudebuket - og hun læser den inden hun kommer ind i kirken kan det jo være at hun græder inden hun egentlig "skal" - hvis du forstår..

Hvorfor ikke lave digtet som den del af morgengaven?

Knus Keddi

Ja du har nok ret.

gennemtænker det lige lidt mere inden jeg beslutter mig helt hvad jeg gør med det digt.

signe og stig · October 29, 2006

Nå jeg skal vidst til at lægge hovedet lidt i blød igen.

Vi var hjemme at besøge min bror og svigerinde her i weekenden og vi hørte den tale jeg havde lavet til dem da de blev gift.

Der brugte jeg det samme digt, som jeg har puttet ind i min tale nu og synes så at jeg skal finde på noget andet istedet for det.

Nogen der kan give nogen nye ideer til hvad man kan sige, hvor meningen om kærligheden er den samme?

Jeg tænker selv som det første på det citat der altid bruges fra biblen, men det bruges jo meget ofte i kirken også, så synes måske det er dobbelt også at bruge det i min egen tale.

Nogen ideer???

signe og stig · January 14, 2007

Nu har jeg haft tid til at sidde og kigge på talen igen. og jeg har omskrevet slutningen en del, så nu ser den sådan her ud:

Kære Signe

Tror du der findes engle?

Det gør jeg… I hvert fald nu, hvor jeg har mødt dig.

En engel er der altid. Også selvom man ikke kan se den.

En engel stråler som et lys og giver kærlighed.

Den fortæller dig altid at du er god nok og den elsker dig lige præcis som det dejlige menneske du er.

Derfor er du min engel.

Du er der altid, også selvom jeg ikke kan se dig.

Jeg husker tydeligt en sommerdag for nogle år siden, da jeg snakkede i telefon med dig. Den dag var du den eneste der fik mig til at smile. Du var der for mig, strålede som et lys, fortalte mig at jeg var god nok og at du elskede mig præcis som jeg var. Også selvom du ikke lige sagde det ordret.

Og ikke ret lang tid efter blev vi enige om at vi skulle være kærester.

Og så blev det min tid til at være der for dig, da du blev syg efter din rejse til Tunesien.

Men, men… Alt virkede lidt kejtet for os begge to og vi var egentlig ikke helt tilfredse med det vi havde, så vi blev enige om at vi skulle være venner og ikke kærester, da vi egentlig havde det godt sammen, men der var bare ikke DET.

Men som du engang skrev til mig: Amor vincit omnia – Kærligheden overvinder alt.

Selvom vi begge to var enige om at det aldrig skulle blive os igen, så skete det alligevel da jeg kom hjem fra højskole i 2005.

Noget havde ændret sig hos os begge to.

Så 10 dage efter jeg kom hjem skete DET. Og kort tid efter blev vi enige om at vi egentlig godt kunne tænke os at få et barn sammen, og du sagde til mig en dag at, nu måtte jeg ikke blive forskrækket, men når vi snakkede om at få et barn sammen, så kunne du ikke lade være med at tænke på at du bare havde lyst til at blive gift med dig. Jeg blev ikke spor forskrækket, for jeg havde tænkt på det samme. Men vi var enige om at skulle vente til året efter med at blive forlovet, så vi var sikre på det holdt i denne omgang.

Jeg fandt dog hurtigt ud af at jeg ikke kunne holde mig i skindet, da du rejste til Irland med veninderne. Hver eneste dag blev jeg mere og mere klar over hvor meget jeg rent faktisk elskede dig og den kærlighed er kun groet siden da.

Så jeg måtte en tur til blomsterhandleren og bestille en flot buket til du kom hjem.

Det var ikke noget superromantisk frieri jeg gav, men jeg var nede på knæ og da din familie senere på aftenen spurgte hvad det dog var for en fin buket du havde fået, måtte jeg jo fortælle dem hvad der var sket, hvorefter du helt rød i hovedet løb ud på toilettet.

Og i dag har vi så endelig sagt ja til hinanden.

Endelig, fordi vi begge til at begynde med ikke lige helt kunne forholde os til at vi nu havde planlagt at skulle giftes og vi ville derfor gerne vente et par år med brylluppet. Men det gik hurtigt op for os, da vi havde fastsat datoen, at vi næsten ikke kunne vente med at blive gift og du har flere gange sagt at du ville giftes på næste lørdag.

Du kom endog med et forslag om at vi da bare kunne gå på rådhuset en dag.

Men nu er det NU!

Vi er blevet husbond og borgfrue.

Det går måske nok først rigtig op for os når vi vågner i morgen eller sådan noget.

Vi er ægtefolk i medgang og i modgang og vi kan ikke komme uden om at vi har haft en del modgang allerede.

Din sygdom har nogle gange fyldt rigtig meget og givet dig og os noget at slås med.

Den har givet dig meget at gruble over og medført dig mange kvaler, hvor du flere gange har spurgt mig hvorfor jeg dog ikke bare fandt en anden, som var ”normal”.

Det var mest, da vi havde været oppe og snakke med din læge første gang om en eventuel graviditet og du bagefter havde meget svært ved at tro på du nogensinde selv skulle opleve den glæde at komme og fortælle mig at jeg skulle være far.

Der har også været gange, hvor du gerne ville høre mig sige hvor glad og lykkelig jeg er sammen med dig, hvor jeg ikke har kunnet sige noget som helst, hvilket nogle gange har været lidt svært for dig at forstå (måske).

Men jeg vil sige det med de ord, som Shakespeare en gang skrev:

”Jeg ville være lidet lykkelig, hvis jeg kunne sige hvor meget.”

Dette citat bringer os videre til talens mere poetiske afdeling:

Jeg ved at da du i første omgang skrev til mig på dating.dk, så var det fordi jeg skrev digte. Og du har nydt hver eneste lille strofe jeg har skrevet til dig.

Og her er et du måske har hørt før, men syntes det passede så godt til i dag

Poesiens blomsterhave

Du og jeg på tur i poesiens blomsterflor

Røde roser i dit hår

Og små forglemmigejer i din hånd

Solsikken oplyser vor vej

De store skræppeblade giver skygge

I poesiens blomsterhave

På græsset leger livets børn

Du og jeg er to af dem

Og vi leger sammen

Lad legen stige til højder

Hvor kun poesien kan finde ord

For den lykke der er der

I skyggen af havens eg

Finder vi ro i vor leg

Vor leg bliver til ægte kærlighed

Vor kærlighed er som egen

Stor, stærk og med dybe rødder

Lad den stå i mange år endnu

”Når man skriver til en kvinde bør man dyppe sin pen i regnbuen og bestrø skriften med støvet fra sommerfuglens vinger”, har Denis Diderot sagt

En mand med navnet Knud Poulsen sagde: ”Virkelige digtere lyver aldrig. De gør bare sandheden smukkere.”

Jeg holder mig til den sidste.

Og apropos sidste, så er jeg ved at nå til min sidste sætning.

Signe i dag her jeg giftet mig med dig, ikke fordi jeg kan leve med dig, men fordi jeg ikke kan leve uden dig.

Jeg elsker dig!

Hvad synes i om denne udgave?

signe og stig · January 14, 2007

Sidder lige og kommer til at tænke på om der er en rækkefølge, man henvender sig til sin egen familie og til svigerfamilien i en tale...

Selvfølgelig kommer bruden til sidst, men hvad med resten?

Anne & Søren · January 15, 2007

Jeg tror nok at normen er, at man starter med at sige tak til sine svigerforældre. Måske siger nogle ord til sine egne forældre og så ellers henvender sig til sin brud.

Det er ellers en rigtig fin tale, Stig! Den skal Signe nok blive glad for!

:bearhug: Anne

January 16, 2007

Signe hvis du forvilder dig ind i tråden her, så må du under ingen omstændigheder læse videre.

Selvom der er lidt over et år til vi skal giftes, så har jeg ikke kunnet vente med at gå igang med at skrive en tale til min elskede Signe. Og så ville jeg da lige høre jeres mening om den so far.

Der bliver nok rettet og tilføjet lidt hist og her.

Men ikke mindst skal jeg finde ud af om jeg skal slutte af med at afspille den sang jeg har valgt eller jeg skal stille mig op og synge den selv.

Ind til nu er talen altså således:

Kære Signe

Tror du der findes engle?

Det gør jeg… I hvert fald nu, hvor jeg har mødt dig.

En engel er der altid. Også selvom man ikke kan se den.

En engel stråler som et lys og giver kærlighed.

Den fortæller dig altid at du er god nok og den elsker dig lige præcis som det dejlige menneske du er.

Derfor er du min engel.

Du er der altid, også selvom jeg ikke kan se dig.

Jeg husker tydeligt en sommerdag for nogle år siden, da jeg snakkede i telefon med dig. Den dag var du den eneste der fik mig til at smile. Du var der for mig, strålede som et lys, fortalte mig at jeg var god nok og at du elskede mig præcis som jeg var. Også selvom du ikke lige sagde det ordret.

Og ikke ret lang tid efter blev vi enige om at vi skulle være kærester.

Og så blev det min tid til at være der for dig, da du blev syg efter din rejse til Tunesien.

Men, men… Alt virkede lidt kejtet for os begge to og vi var egentlig ikke helt tilfredse med det vi havde, så vi blev enige om at vi skulle være venner og ikke kærester, da vi egentlig havde det godt sammen, men der var bare ikke DET.

Men som du engang skrev til mig: Amor vincit omnia – Kærligheden overvinder alt.

Selvom vi begge to var enige om at det aldrig skulle blive os igen, så skete det alligevel da jeg kom hjem fra højskole i 2005.

Og ikke længe efter blev vi enige om at vi egentlig godt kunne tænke os at få et barn sammen, og du sagde til mig en dag at, nu måtte jeg ikke blive forskrækket, men når vi snakkede om at få et barn sammen, så kunne du ikke lade være med at tænke på at du bare havde lyst til at blive gift med dig. Jeg blev ikke spor forskrækket, for jeg havde tænkt på det samme. Men vi var enige om at skulle vente til året efter med at blive forlovet, så vi var sikre på det holdt i denne omgang.

Jeg fandt dog hurtigt ud af at jeg ikke kunne holde mig i skindet, da du rejste til Irland med veninderne. Hver eneste dag blev jeg mere og mere klar over hvor meget jeg rent faktisk elskede dig og den kærlighed er kun groet siden da.

Så jeg måtte en tur til blomsterhandleren og bestille en flot buket til du kom hjem.

Det var ikke noget superromantisk frieri jeg gav, men jeg var nede på knæ og da din familie senere på aftenen spurgte hvad det dog var for en fin buket du havde fået, måtte jeg jo fortælle dem hvad der var sket, hvorefter du helt rød i hovedet gik ud på toilettet.

Og i dag har vi så endelig sagt ja til hinanden.

Endelig, fordi vi begge til at begynde med ikke lige helt kunne forholde os til at vi nu havde planlagt at skulle giftes og vi ville derfor gerne vente et par år med brylluppet. Men det gik hurtigt op for os, da vi havde fastsat datoen, at vi næsten ikke kunne vente med at blive gift og du har flere gange sagt at du ville giftes på næste lørdag.

Du kom endog med et forslag om at vi da bare kunne gå på rådhuset en dag.

Men nu er det NU!

Vi er blevet rette ægtefolk.

Det går måske nok først rigtig op for os når vi vågner i morgen eller sådan noget.

Hvad vil det så sige at være rette ægtefolk?

Jeg skrev engang et dig, kaldet Kærlighedens blomst, som jeg synes siger det meget godt:

Kærlighedens blomst gror vildt.

Den kan ikke fanges

Eller plukkes

Og tages med hjem.

Den gives som en gave.

Hvor og hvornår du får den gave

Er der ingen der ved.

Men når du får den

Skal du glædes af hele dit hjerte

For det er den ypperste gave

Der gives i denne verden.

Har du fået den,

Skal den passes og plejes.

Den er som enhver anden blomst.

Får den ikke vand og gødning

Så dør den.

Vand og gødning

Er dialog mellem mennesker.

Er respekt for andre mennesker.

Uden respekt for dit medmenneske

Oplever du aldrig

Den fulde glæde ved at få

Kærlighedens blomst

I din baghave!

Et af nøgleordene for vores forhold synes jeg bestemt er respekt.

Også selvom vore dage ikke har været lige lette.

Din sygdom har nogle gange fyldt rigtig meget og givet os noget at slås med.

Den har givet os meget at gruble over og medført dig mange kvaler, hvor du flere gange har spurgt mig hvorfor jeg dog ikke bare fandt en anden, som var ”normal”.

Det var mest, da vi havde været oppe og snakke med din læge første gang om en eventuel graviditet og du bagefter havde meget svært ved at tro på du nogensinde selv skulle opleve den glæde at komme og fortælle mig at jeg skulle være far.

Men uanset hvor ked af det du har været, så har jeg aldrig været i tvivl om at du er den jeg vil leve med resten af mit liv.

Jeg vil altid være at finde ved din side.

Sang: My love is like a red red rose (gerne med Andy M. Stewart, ellers mig selv + pianist)

Sangen er en jeg tidligere har sunget, dog i et andet arrangement og jeg troede den faktisk oprindeligt var fra musicalen Red, red rose. Men da jeg så søgte efter lyrikken på nettet, fandt jeg ud af en rigtig god ting: Det er oprindeligt en gammel skotsk folkemelodi og Signe er smaskforelsket i Skotland, så det kunne ikke være bedre.

Teksten lyder sådan her:

O, my love is like a red, red rose,

That is newly sprung in June.

O, my love is like the melody,

That is sweetly played in tune.

As fair are you, my lovely lass,

So deep in love am I,

And I will love you still, my Dear,

Till all the seas go dry.

Till all the seas go dry, my Dear,

And the rocks melt with the sun!

O I will love you still, my Dear,

While the sands of life shall run.

And fare you well, my only Love,

And fare you well a while!

And I will come again, my Love,

Although it were ten thousand mile!

Tænker også på om jeg måske skal skrive en mere riderlig tale i et måske lidt mere eventyragtigt sprog, da vi jo trods alt har et middelalderinspireret bryllup. Er begyndt lidt på en sådan tale. Den står længere nede på siden.

Kommentarer modtages med kyshånd

Kæreste Stig...

Tænk hvis min mand kunne være lige så kreativ og romantisk... Du er da for god... og Signe er da bare for heldig!!! :bearhug:

Sangen er dejlig og jeg ville tudbrøle... hvis altså bare lige manden kan synge... ellers er det nok bedst at overlade til en anden http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/biggrin.gif (Det ville jeg i mit tilfælde sætte MEGET stor pris på) Det er jo ikke derfor brylluppet skal kunne huskes... At folk går grinende fra borde og hver gang de taler om brylluppet... husker de bedst den der "kiksede" sang!

Jeg tager hatten af for forberedelse.... Mon min mand egentlig ved at vi skal giftes???

Mange smil fra Mette

January 16, 2007

Fandt lige et godt lydklip af sangen. Hvis jeg ikke selv synger den, håber jeg at finde den fulder version af denne indspilning, da jeg rigtig godt kan lide det her klip.

Red Red Rose

Og så så man lige hende.... med tårer i øjnene... og helt fjollet her en tirsdag eftermiddag!

måske jeg tyv stjæler din idé og helt tilfældigt kommer til at ligge det på Michaels hovedpude... http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/whistling.gif

SMUKT - MEGET S M U K T !

January 16, 2007

Smuk, smuk tale.

Den skal nok få hende til at flæbe

signe og stig · January 16, 2007

Fandt lige et godt lydklip af sangen. Hvis jeg ikke selv synger den, håber jeg at finde den fulder version af denne indspilning, da jeg rigtig godt kan lide det her klip.

Red Red Rose

Og så så man lige hende.... med tårer i øjnene... http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/boohoo.gif og helt fjollet her en tirsdag eftermiddag!

måske jeg tyv stjæler din idé og helt tilfældigt kommer til at ligge det på Michaels hovedpude...

SMUKT - MEGET S M U K T !

Du tyvstjæler da bare løs

January 18, 2007

Fandt lige et godt lydklip af sangen. Hvis jeg ikke selv synger den, håber jeg at finde den fulder version af denne indspilning, da jeg rigtig godt kan lide det her klip.

Red Red Rose

Og så så man lige hende.... med tårer i øjnene... http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/boohoo.gif og helt fjollet her en tirsdag eftermiddag!

måske jeg tyv stjæler din idé og helt tilfældigt kommer til at ligge det på Michaels hovedpude...

SMUKT - MEGET S M U K T !
Du tyvstjæler da bare løs

Det er du hermed hængt op på... TAK! :bearhug:

signe og stig · June 9, 2007

Her er den endelige version af talen til Signe.

Den har ligget klar i noget tid og gudskelov for det, for tror ikke jeg får meget tid til at tænke på den de næste par måneder, da vi skal flytte om en måned.

Kritik i både positiv og negativ retning modtages gerne

Kære venner, kære familie, kære svigerfamilie

Så er ingen vidst glemt?

Annemarie og Verner -

Jeg har siddet i timer og prøvet at finde ud af hvor jeg skal begynde med jer.

Der er så mange ting jeg gerne vil sige, men for at vi ikke skal sidde her til i morgen og høre på mig, var jeg jo nødt til at finde frem til det væsentlige.

Først vil jeg sige tak for jeres datter.

Tænk at der kan komme så skøn, dejlig og smuk en kvinde ud af et trafikuheld.

(Til dem der ikke kender historien, så ganske kort fortalt blev Verner kørt ned og nogle af pengene fra erstatningen gik til en spejdertur til Sierra Leone, hvor han mødte Annemarie.)

Dernæst vil jeg sige jer tak for den modtagelse i har givet mig i familiens skød.

Der gik jo ikke lang tid før jeg mødte jer, efter Signe og jeg havde mødt hinanden. Mest af praktiske grunde. Men jeg er aldrig trådt ind af jeres dør og har følt mig uvelkommen. Og i er altid klar med en hjælpende hånd når der er noget vi har brug for hjælp til.

Denne dag ville nok heller ikke have været lige i dag, hvis vi ikke havde fået jeres hjælp.

En anden ting de fleste gomme lover deres svigerforældre i deres tale er, at de vil passe godt på deres datter, der nu er blevet hans hustru.

Det vil jeg også gerne love og jeg tror ikke i er et eneste øjeblik i tvivl om at jeg mener det og vil gøre mit bedste for at holde det og nogle gange mere end det.

Der er så mange små historier og tidspunkter jeg husker jer og jeres familie for jeres varme, men dem kan vi snakke om over aftensmaden en søndag aften.

Til jer min egen kære familie.

Ja det er i altså, selvom jeg ikke altid har været lige let at omgås.

Ville bare lige sige en lille tak for, at i er som i er. Det er da dejligt at vi ikke er helt ens… Eller er vi egentlig ikke det Nina og Klaus?

Synes jeg mindes noget om at der ikke er en af os der ikke har fundet sin kone eller mand på nettet.

Og det var dig Nina der sagde, at det kunne ikke lade sig gøre for mig. Ikke desto mindre er det jo det der er sket.

Til jer mor, far og Britt…

Jeg har valgt ikke at sige noget, da nogen ting betyder mere end ord.