Hvordan mødte du din (kommende) mand?

[Tikkitiks 0]

Inspireret af en tråd jeg så på babyklar

Hvordan mødte du din (kommende) mand?

Min historie

Min mand delte lejlighed med en af mine studiekammerater, som så havde slæbt ham med til en uni-fest. Der fik vi snakket og danset en hel masse og Mikkel ville egentlig godt lidt mere, men jeg var ganske upåvirket af hans charme, selvom jeg egentlig syntes han var vildt lækker

Så der skulle lige en fest mere til et halvt år senere før vi blev kærester og det er nu lidt over 4½ år siden

Redigeret September 2, 2006 af Tikkitiks

[Juni-bryllup 0]

Her kommer så min historie (har sagt, at jeg finder på noget når vores børn engang spørger hvordan jeg mødte far - det er totalt uromantisk)

Min veninde holdte afstedsfest inden hun skulle flytte til Tyskland. Vi skulle selvfølgelig i byen bagefter og de andre ville ind på et diskotek, som jeg bare ikke ville ind på, men måtte bøje mig for flertallet...

Da vi kom ind, stod jeg lidt og snakkede med én og over hans skulder ser jeg så den her TOTALT lækre fyr... Wow, tænkte jeg bare og stirrede på ham til vi fik øjenkontakt. Så kom han over og spurgte om vi skulle danse. Øh ja da... det kunne han da lige tro vi skulle. - Og ja, så var vi så uadskillelige resten af aftenen.

Fiskede lidt i løbet af aftenen efter om han havde en kæreste (han var altså for lækker til ikke at have det, synes jeg). Det sagde han, at han ikke havde.

Meeeeeen, mandag ringede han så som aftalt. Og måtte indrømme, at han altså havde en kæreste... Jeg skældte ham ud - "typisk fyrer som dig, der tror I kan tillade jer at behandle piger som det passer jer" - og "vi skal aldrig nogen sinde ses igen" osv.

.... ja....øh faktsisk tror jeg allerede jeg var lidt forelsket i ham og dybt skuffet over, at han var optaget.

Weekenden efter var en veninde og jeg så til festival - og ja, der var han selvfølgelig også. Da han kom hen og snakkede, var jeg sur på ham i - jaaa - ca 30 sekunder. Så var jeg totalt forblændet i ham igen. Vi var sammen hele weekenden og søndagen flyttede han fra kæresten. I en god uges tid snakkede vi så slet ikke sammen, indtil han ringede om han måtte komme på besøg... Ja, hvorfor ikke?

Da jeg også lige var kommet ud af et langt forhold, blev vi enige om at tage det med ro. Det lykkedes så bare slet ikke... Vi var begge totalt forelsket. Nu har vi været sammen i over 6 år og har sammen 2 børn.

Hov, det blev godt nok langt..... men det var så min historie

[beatles 0]

Jeg har indsat beretningen fra min tråd - så det kan jo være at der er nogen der har læst den før

ADVARSEL TIL ALLE DEN KOMMENDE BRUD KOMMER HER TIL AT FREMSTÅ SOM TOTALT IDIOTISK

At vi fandt ud af at det skulle være os, kom lidt i etaper.

1. Etape:

En af mine elever skulle spille om danmarksmesterskabet for "smådrenge" i fodbold. Kampen skulle spilles i parken, medaljer deles ud i pausen af superligakampen. "Ungens" forældre kunne ikke komme, men selv en fodboldtåbe som mig kan regne ud at sådan en dag er vigtig for en lille dreng - derfor mødte jeg op med mine egne børn under armen til mit liv første fodboldkamp i parken.

Min kommende mand og jeg arbejder samme sted, vi så hinaden tilfældigt derinde og han forelskede sig på stedet - jeg fattede ingenting.

2. Etape: Sjovt nok begyndte vi at støde ind i hinanden på arbejdet - jeg fattede stadig ingenting. Efter mange kopper kaffe diverse steder - samt små betænksomme gaver til mine børn begyndte jeg at fatte det. Efter en hel del overtalelsesforsøg - og et barn der før vi blev kærester, holdt fast om manden og sagde "du er MIN du må aldrig gå - vi skal være sammen ALTID" (det har hun ALDRIG gjort med noget andet menneske før) gav jeg endelig efter og vi kyssede første gang en mortens aften.

3. Etape

Men jeg ville have min frihed. I fem år havde jeg været alene med mine børn. Det var bare mig og ungerne mod resten af verden, mænd var dumme -og kun ude på en ting (og det er ok at mænd er sådan, fint med mig sagde jeg til min kommende - men så er det også mig der bestemmer med hvem, hvornår og hvordan - "det skal du OVERHOVEDET IKKE BLANDE DIG I" ) Der kom mere af samme skuffe fra min mund "Det er MINE børn, og ingen skal komme her og lege far, MIT vasketøj, MIN opvask....osv - men da min tilkommede er en MEGET tålmodig mand hold han ved, han mente at jeg nok skulle give mig med tiden. Under denne etape fik han ALLERNÅDIGST lov til at overnatte to gange om ugen - "det skulle jo nødig blive en vane".

4. Etape

Til en privat sammenkomt med mine andre kollegaer - vi var alle godt overrislede- lirede jeg mit frihedgejl af - men pludselig blev jeg så bange for at HAN ikke ville være der når jeg kom hjem - at han havde fået NOK! Så jeg ræsede hjem på min cykel og tudede da jeg så ham, siden den aften har vi været SAMMEN.

(Men det var stadig MINE børn, MIT vasketøj og MIN opvask.....

5. Etape

Men så blev jeg syg....Først lungebetændelse, så lungehindebetændese og så betændelse på vedhæftningerne til ribbenene, jeg kunne ikke tale, ikke gå og ikke vende mig eller rejse mig i sengen uden hans hjælp. Der lærte jeg hvad "for better and for worse" betyder. Jeg lærte at slippe kontrollen og jeg lærte at HAN godt kan passe, hente, bringe børn....samt vaske tøj, handle, vaske op og lave mad - jeg lærte at være fælles........og nu skal vi giftes..

Intet under at jeg elsker denne her vidunderlige, tålmodige og hjælpsomme mand......

[Guest Katharina Stendys]

Hvordan mødte man sin kommende mand! Det er efterhånden rigtig mange år siden, men her kommer en lille historie om skæbnen!

I sommerferien 1996 skulle vi til Trysil i Norge, endnu en "familie" tur med begge mine brødre, forfærdelige stedfar og min mor! Turen gik hurtigt ned til poolen, og der var er en anden pige! Hun så mig godt nok lidt snoppet ud, men sådan tænkte jeg om alle piger! Pigen var Kristina (nu en af mine bedste veninder og svigerinde)Men vi kom hurtigt i snak, og fandt ud af at vi var meget ens, så ens at vores leg ikke stoppede der, jeg kom med hjem i deres hytte! ! Hjemme i hytten sad han, helt hvidt sommerbleget hår og ekstrem sky, han havde det mest vidunderlige smil, han sad sammen med faderen, der grinede meget over at Kristina havde slæbt en pige med hjem! Jeg skulle straks udsættes for norges værste spise Myseost! Føj for en brun klat møg! Det havde både, Kristian, Kristina og Torben (svigerfar) meget morskab ud af!

Jeg syntes at Kristina var det sjoveste der længe var sket, vi hyggede os så godt sammen, og troede faktisk at vi var tvillinger, bortset fra at jeg er 36 timer ældre end hende! Og Kristian, jeg var solgt fra første øjekast!

Dagen efter var jeg med dem på tur, vi var ude og se på vandfald, og jeg var sikker på at Kristian og jeg bare måtte være kærester, der var noget specielt over ham! Jeg var solgt!

Dagene gik hurtigt, og desværre skulle de hjem før os, vi nåede at udveksle adresser, og med tårer i øjnene fik vi sagt farvel! Det var en hård afsked, jeg troede aldrig jeg skulle se hverken Kristian eller Kristina igen!

..... men skæbnen ville det anderledes!

Det første Kristian gjorde da han kom hjem og hans mor spurgte hvordan ferien var gået var det eneste han kunne sige! GODT jeg har scoret! Smukt sagt af en 14 årig pubertetsdreng!

Vi var pennevenner i mange år, vi mødtes i ny og næ, og hver gang jeg så ham, og omvendt var der noget der ramte i hjertet, der var bare noget specielt over ham! Vi mistede desværre kontakten, der var gået 2 år uden nogen lyd, en masse tanker, men hvordan kontakter man en man ikke har set så længe!

En dag da jeg var på arbejde inde i Århus, skulle jeg ned med noget post, gad faktisk ikke, men noget sagde mig at jeg lige så godt kunne få det overstået, så jeg gik ned, i det jeg så propper brevet i postkassen ser jeg Kristinas ryg, var bare sikker på det var hende, fluks ned og finde hendes nummer på Krak! Skrive en sms - og JO det var hende, min længe savnede tvillingesøster stod lige pludselig der på mit arbejde, vi var stadigvæk ens, og gud hvor havde jeg savnet hende!

Der gik blot 14 dage så var jeg hjemme hos hende, og hun vidste godt hvordan det skulle lures, så hun havde på forhånd skrevet til Kristian om at hun havde en overraskelse til ham - og hun syntes han skulle komme med i byen! Det gjorde han så, og med det samme han så mig og omvendt var han bare solgt IGEN!

Ja nu er der 84 dage til at vi skal giftes, og jeg er lykkelig! Han fortalte mig efter 3 mdrs kærsteri at han på daværende tidspunkt havde været forelsket i mig siden dengang i trysil, ja mit billede fra 6 klasse hang stadig på hans spejl! Han havde ALDRIG glemt mig!

Gud hvor jeg elsker ham - og undskyld det blev så langt!

[sannebj 1]

Vores historie er vel egentlig heller ikke specielt romantisk, til gengæld virker det rimelig skæbne bestemt.

i 2002 startede vi begge på laborat uddannelsen. Jeg, fordi min mor tilfædldigvis havde set en reklame for uddannelsen og var ved at være nervøs for om jeg nogensinde fik en, og Kim fordi alle hans kammerater flyttede til århus og et eller andet skulle han jo starte på, så han valgte et fag hvor der var overvejende flest piger!

Ugen inden skolestart kunne man på skolen tage et for-kursus i Kemi, hvilket jeg gjorde fordi min sproglige gymnasie eksamen ikke ligefrem var anvendelig her! Det samme gjorde denne der sådan lidt lækre fyr. Altså han var lidt lækker men SLET ikke min type!!

Så jeg lagde mærke til ham, men heller ikke mere.

Alligevel bekymrede det mig lidt, da vi var på hyttetur med klassen, at han synes en af de andre var lidt interessant...det var faktisk ret TRÆLS!!

Jeg havde fundet mig en veninde i klassen, den eneste (udover Kim) på min alder. Hun havde for længst lugtet at vi begge var interesserede i den anden så hun opstillede flere situationer hvor det var meningen vi skulle finde sammen. Men Kim var for genert og jeg havde for mange uheldige mande erfaringer så der skete ikke rigtigt noget. Ikke før en ganske almindelig lørdag hvor vi var til film aften hjemme ved hende. Pludselig kunne jeg mærke der var en der sad og aede mig i håret....OHhhhh tænkte jeg, og ldit efter sagde vores veninde på meget overdrevet facon : ÅH jeg er træt GAB GAB jeg går i seng. Så gik der 10 minutter så var der bonus

Dagen efter ringede Kim og sagde: Øøøøh Bøøh dret der igår...hva skal vi gøre med det?, og jeg sagde...lad os vente til skolefesten på fredag og se hva der sker. Så længe behøvede vi nu ikke at vente for dagen efter var vi hjemme ved ham, tirsdag hjemme ved mig, onsdag hjemme ved ham, torsdag hjemme ved mig og fredag da der var skolefest følte vi os allerede som et sat par hahahaha.

Grunden til det er lidt underligt er: Jeg startede på en uddannelse som jeg egentlig slet ikek gad, og nu slet ikke bruger til noget og Kim kom fra RIbe og startede på en eller anden tilfældig uddannelse og gjorde den ikke engag færdig. Nu kan vi bare sidde og sige....i det mindste mødte vi hinanden der

Og idag er det 4 år siden præcist at Kim troppede op med 25 langstilkede røde roser på min 25 års fødselsdag

[Guest tarri]

Tja vores første møde er nu heller ikke ret romantisk og ved at være ret almindeligt at mødes sådan.

Jeg var på dating.dk og det var han også..

Han havde i forvejen besluttet sig for, ikke at være sammen med nogen som ikke kom fra KBH området (jeg var/er fra Fyn)

Han var egentlig ikke min type, men han var enormt sød og rigtig charmerende at skrive sammen med. Vi skrev sammen en måneds tid og så holdt Dating fødselsdagsfest i KBH.

Vi aftalte at mødes inden festen, spise hos ham og så skulle jeg også overnatte fordi jeg ikke rigtig kendte nogen i KBH på det tidspunkt.

Han hentede mig på stationen i fuld uniform (han er officer i søværnet ) og det var nok det jeg faldt for i første omgang. Vi tog hjem til ham hvor han lavede min livret og så sad vi ellers og snakkede det meste af aftenen.

Vi kom også til fest, men gik ret hurtigt igen, da vi hellere ville være alene... Vi gik rundt i hele KBH og til sidst hjem i seng lidt halvfulde..

Da vi kom i seng kastede jeg mig over ham, kyssede ham og lagde mig til at sove med ryggen til..

Dagen efter lå vi i sengen hele dagen og hørte musik, holdte i hånd og kiggede hinanden dybt i øjnene. Vi snakkede kun lidt sammen og der kom ikke flere kys, før jeg skulle med toget igen. Hele vejen hjem sad jeg og tog mig selv i at smile og drømme mig væk..

Vi aftalte at vi skulle ses igen og det gjorde vi så.. Nu har vi 3-års dag på onsdag og vi skal giftes næste år.

[Guest nillemusen]

Her er vores historie:

Jeg var blevet droppet af min x-kæreste nytårs aften 1999-2000 ved Herlev Sygehus (vi var til fest tæt ved Herlev sygehus). Skod.

Nå men jeg følte lidt at jeg havde brug for at komme lidt væk fra det hele. Så Min veninde og jeg tog over til min mor weekenden efter.

Lørdag aften gik vi på nettet for at chatte, Vi gik ind på Carlsbergchat for at se om der var gang i den der. Der stødte vi på en MEGET ihærdig fyr som gerne ville snakke med os. Vi chattede i et par timer, hvor efter at han får mit mobil nr.

Jeg havde ALDRIG troede at jeg skulle høre fra ham igen.

Han ringede dagen efter for at lave en aftale med os om at ses weekenden efter. :carrot:

Weekenden efter tog vi i byen. Min veninde, min ven, Brian og jeg tog til Hillerød.

Der fandt vi ud af der bare ikke var noget imellem Brian og jeg. Troede vi begge på det tidspunkt.

Søndag tog Brian hjem til Ishøj og jeg troede at jeg ikke skulle se ham igen. Men der blev jeg klogere.

Den 15/7-2000 skrev jeg til Brian igen. Og jeg fik svar tilbage fra ham. Jeg havde ikke lige forventet det. Men det fik jeg.

Vi snakked sammen via sms og ved lange samtaler i løbet af den dag.

Da kl var 01,30 om natten ringede Brian til mig og vi blev eninge om at jeg skulle komme til Ishøj den 16/7-2000. :yllove:

Det gjorde jeg så. Jeg blev hentet på Ishøj st af min kommende mand.

Jeg flyttede ned til Brian faktisk sammen dag. Den 11/8-2000 blev vi forlovet.

Og den 28/5-2005 blev vi mand og kone.

Det var kærlighed ved andet blik.

[blomst78 0]

Hvordan vi mødte hinanden

Det var helt tilbage i 1991 hvor jeg havde lagt mærke til en rigtig sød dreng fra den ene klasse der var over mig og han havde også et øje til mig også "filmede vi sommerferien igennem hvor det hele tiden var lige ved at ende med små holde i hænder stunder hvis ikke det var for irreterende afbrydende venner eller forældre...

Nå men for at få øjn kontakt med ham betalte jeg min veninde for at hun kunne spille video spil i den lokale burger bar for så spillede Lars med og alt i mens de spillede så kunne jeg kigge på ham i spejl billede på spille maskinen...

så sluttede sommer ferien og vi startede i skole hvor vi stadig kiggede efter hinanden i mellem tiden var Lars beyndt at komme på besøg hos enten mig eller min veninde og en dag han kom forbi hos min veninde var hun godt træt af alt vores pjat så da han skulle til at gå sage hun at nu måtte jeg hellere gå ud og få det farvel kys....

så jeg gik da med ud i bryggerset også stod vi der og jeg frøs fuldstændigt og kunne ikke røre mig så efter 10 min. tid hvor vi snakkede lidt og min veninde travede frem og tilbage for at holde øje med hvornår fa.... vi tog os sammen og tilsidst trak Lars mig hen til sig og gav mig et lille tante kys...

men guderne må vide at det var det bedste tante kys man kunne få jeg blev helt ør og svimmel he he og siden den dag har vi været sammen og han var med til min konfirmation året efter hvor vi næsten havde været sammen i et år

[wegener 0]

Vores møde var ikke skæbnens, men nok nærmere tilfældighedernes, skyld. Tirsdag nat, inden Skanderborg festival 2003, væltede hegnet ind til teltpladsen, og mig og tøserne fik slået vores telt op. Da lyset bryder frem ser vi at vi har slået lejre ved siden af en flok ret søde drenge. Festival dagene går og jeg får flirtet lidt meget med den ene af drengene, så meget at jeg ikke gider at være sammen med min, daværende kæreste, som netop var kommet hjem fra ferie. Kæresten tager hjem tidligt fra festival med jetlag, så flirten fortsætter. Søndag nat, efter nøgenbadning i søen, ender det med et forsigtigt kys. Hjemme i lejligheden mandag, med tømmermænd, både de moralske og de bankende, får jeg endelig sagt op med kæresten, nogert jeg havde tænkt på det sidste halve år. En lille uges tid senere tager jeg til Odense, her bor min veninde, og ja så selvfølgelig Christian. Vores første date varer i 48 timer og den næste endnu længere. Christian får afsluttet sit forhold og endelig kan vi være sammen på lovlig vis. En lidt omtumlet start, men vi har nu været sammen i 3 år og ja gift i præcis 17 dage.

[pjusk 0]

Ha ha vi mødtes i gymnasiet!!!

Kommer fra samme by og har vidst hvem hinanden var siden sådan ca. altid...

Da vi startede i gymnasiet fik vi øje på hinanden. Vi gik i parallel klasse og kendte begge ikke så mange på gymnasiet, og vi kørte bl.a. i tog sammen dertil hver morgen. I frikvartererne kom T tit ind i min klasse for at snakke med mig. De der ikke kendte mig i min klasse spurgte meget til hvem det dog var - og jeg fortalte dem at det var min storebror. Og det godtog de bare, og nogen af dem syntes endda at vi lignede hinanden...

Så skulle der være frøfest (første fest i 1. g) og T inviterede mig til forfest hjemme hos ham - men havde ikke fortalt mig at den fest kun bestod af ham og mig!

Vi kyssede lidt i hjørnerne den aften men blev ikke kærester. Der fulgte et par måneder hvor vi benyttede hver lille lejlighed til at ses - fx at jeg skulle hjælpe ham med de franske lektier.... Og han hentede mig fra badminton på knallert.

Så en dag spurgte jeg ham om vi ikke skulle gøre det officielt at vi var kærester, og det sagde han da heldigvis ja til!!!!

Det er 10 år siden nu, 10 dejlige år. Vi er lige blevet gift, og jeg elsker ham mere for hver dag der går!

[Louiseh79 0]

:whistle: Min forlovede og jeg mødtes på universitetet i Odense kort tid efter studiestart i september 2001.

De første par uger lagde jeg slet ikke mærke til ham, da jeg havde forelsket mig i en anden fyr på vores rustur - og ja, gik meget målrettet efter at score ham... Det lykkedes kun delvist, for han 'var ikke interesseret i en kæreste'.

Men under studietiden lever man jo livet som single. Der er masser af fester, interessante mennesker og søde fyre, så jeg var fortrøstningsfuld

Men som tøser nu engang er, snakkede vi meget om, hvem der var værd at score på vores hold. Vi blev ret hurtigt enige om, at W - min forlovede - var ret sød, og da der var endnu en fest under opsejling, besluttede jeg mig for at han skulle scores.

Det skal lige nævnes, at vi selvom vi gik på hold sammen stort set kun havde snakket om nørdede ting som dagens eksamen i at lave hjemmesider. Ikke desto mindre gjorde jeg - synes jeg selv - ham det klart til fredagscafeen, at jeg gerne ville se ham igen om aftenen.

Jeg tog til festen, og han var der ikke. Sad og drak lidt og ventede, og pludselig ret sent dukkede han op. Jeg gjorde alt det, som man nu gør - smilede sødt, sørgede for at stå tæt ved ham, når vi snakkede og alt det der, men han fattede åbenbart ikke, hvad jeg havde gang i...

Senere tog vi i byen, og jeg var meget omhyggelig med at fortælle ham, hvor vi tog hen - og han fulgte da også trop. På diskoteket faldt vi for alvor i snak, og jeg fortsatte med at smile sødt, slå med håret og alt det der

Han fattede stadig ingenting...

Så var det jeg tænkte - fu** det! Og lagde min hånd på hans lår, og pludselig var det som om, det hele gik op for ham... (hvilket vi har grinet meget af siden hen...) Han endte med at tage med mig hjem, og ja... vi hyggede os hele natten.

Jeg havde ikke tænkt nærmere over, om vi skulle være kærester eller noget, men næste dag, lørdag, da jeg skulle til fest hos en veninde, kunne jeg slet ikke lade være med at tænke på ham. Jeg spiste middagen hos veninden og ved 21-22-tiden undskyldte mig så med at jeg havde det dårligt og tog op til W i stedet.

Klokken var knap midnat, da jeg kom hjem om søndagen. Vi havde ikke sovet hele natten, og intet spist hele dagen. Vi havde bare hygget, snakket osv...

Siden da har vi været kærester, vi flyttede sammen et halvt år efter. Siden flyttede jeg med ham ti København, da han kom praktik og søgte praktik her mere eller mindre for hans skyld - kan jo ikke undvære ham... Den 22. august i år friede han så, og vi skal giftes til sommer - dato endnu uvis

Det har siden vist sig, at årsagen til at han kom så sent den aften, var at han sad og så Armageddon på tv, men den viste sig - heldigvis - ikke at falde i hans smag Tænk bare, hvis den film havde været god, havde vi måske aldrig fundet sammen...

HOV... Min historie blev vist lidt lang og detaljeret... Jeg beklager

Redigeret September 5, 2006 af Louiseh79

[Ghettognu 0]

Hvordan mødte man sin kommende mand! Det er efterhånden rigtig mange år siden, men her kommer en lille historie om skæbnen!

I sommerferien 1996 skulle vi til Trysil i Norge, endnu en "familie" tur med begge mine brødre, forfærdelige stedfar og min mor! Turen gik hurtigt ned til poolen, og der var er en anden pige! Hun så mig godt nok lidt snoppet ud, men sådan tænkte jeg om alle piger! Pigen var Kristina (nu en af mine bedste veninder og svigerinde)Men vi kom hurtigt i snak, og fandt ud af at vi var meget ens, så ens at vores leg ikke stoppede der, jeg kom med hjem i deres hytte! ! Hjemme i hytten sad han, helt hvidt sommerbleget hår og ekstrem sky, han havde det mest vidunderlige smil, han sad sammen med faderen, der grinede meget over at Kristina havde slæbt en pige med hjem! Jeg skulle straks udsættes for norges værste spise Myseost! Føj for en brun klat møg! Det havde både, Kristian, Kristina og Torben (svigerfar) meget morskab ud af!

Jeg syntes at Kristina var det sjoveste der længe var sket, vi hyggede os så godt sammen, og troede faktisk at vi var tvillinger, bortset fra at jeg er 36 timer ældre end hende! Og Kristian, jeg var solgt fra første øjekast!

Dagen efter var jeg med dem på tur, vi var ude og se på vandfald, og jeg var sikker på at Kristian og jeg bare måtte være kærester, der var noget specielt over ham! Jeg var solgt!

Dagene gik hurtigt, og desværre skulle de hjem før os, vi nåede at udveksle adresser, og med tårer i øjnene fik vi sagt farvel! Det var en hård afsked, jeg troede aldrig jeg skulle se hverken Kristian eller Kristina igen!

..... men skæbnen ville det anderledes!

Det første Kristian gjorde da han kom hjem og hans mor spurgte hvordan ferien var gået var det eneste han kunne sige! GODT jeg har scoret! Smukt sagt af en 14 årig pubertetsdreng!

Vi var pennevenner i mange år, vi mødtes i ny og næ, og hver gang jeg så ham, og omvendt var der noget der ramte i hjertet, der var bare noget specielt over ham! Vi mistede desværre kontakten, der var gået 2 år uden nogen lyd, en masse tanker, men hvordan kontakter man en man ikke har set så længe!

En dag da jeg var på arbejde inde i Århus, skulle jeg ned med noget post, gad faktisk ikke, men noget sagde mig at jeg lige så godt kunne få det overstået, så jeg gik ned, i det jeg så propper brevet i postkassen ser jeg Kristinas ryg, var bare sikker på det var hende, fluks ned og finde hendes nummer på Krak! Skrive en sms - og JO det var hende, min længe savnede tvillingesøster stod lige pludselig der på mit arbejde, vi var stadigvæk ens, og gud hvor havde jeg savnet hende!

Der gik blot 14 dage så var jeg hjemme hos hende, og hun vidste godt hvordan det skulle lures, så hun havde på forhånd skrevet til Kristian om at hun havde en overraskelse til ham - og hun syntes han skulle komme med i byen! Det gjorde han så, og med det samme han så mig og omvendt var han bare solgt IGEN!

Ja nu er der 84 dage til at vi skal giftes, og jeg er lykkelig! Han fortalte mig efter 3 mdrs kærsteri at han på daværende tidspunkt havde været forelsket i mig siden dengang i trysil, ja mit billede fra 6 klasse hang stadig på hans spejl! Han havde ALDRIG glemt mig!

Gud hvor jeg elsker ham - og undskyld det blev så langt!

Sikke en FANTASTISK historie. Sidder helt og får den der forelskede fornemmelse i maven af at læse den.

[Ghettognu 0]

Jamen så vil jeg også dele min historie med jer.

Jeg var gik på Journalisthøjskolen i Århus og var gennem en studiekammerat (som senere blev veninde) blevet lokket med på en Ungdommens Røde Kors ferielejr. Det var en rigtig god uge hvor jeg mødte en masse fantastiske mennesker, og da jeg flyttede til Købehavn den sommer, for at komme i praktik, og jeg ikke kendte ret mange derovre, blev de min nye sociale omgangskreds.

Så da jeg fik en mail om "Kom til grill-aften på mandag, Stig er hjemme fra Irak" tænkte jeg "Okay", selvom jeg ikke anede hvem Stig var.

Jeg fandt ud af, at han havde deltaget på lejren i de to foregående år, men ikke det år fordi han var udsendt i Irak (han er soldat). Men nu var han altså hjemme på ferie, og det skulle fejres.

Min veninde (der havde fået mig med på lejren) havde fortalt/"advaret" mig om Stig, fordi han tidligere havde været sammen med nogen af pigerne på lejren, og ikke behandlet dem så pænt efterfølgende, men eftersom jeg ikke kendte ham, og han skulle tilbage til Irak en uge senere var det lidt ligemeget for mig - jeg skulle jo ikke score ham, bare til grill-aften!

Det var en rigtig hyggelig aften, selvom grill på en strand i regnvejr godt kan være lidt besværligt. Det var hyggeligt at se folk fra lejren igen, og ham Stig var da også meget flink. En af de andre fra lejren, som ikke var med den aften, havde bedt mig få Stigs nummer til ham, fordi han stod til at skulle sendes ud for forsvaret et par måneder senere, og derfor gerne ville have et par gode råd, mand til mand.

Vi var nogle stykker der tog ud og drak øl samme aften, og der fik jeg talt mere med Stig, som faktisk var ret sød. Men min venindes advarsler blev ved med at ligge i baghovedet, så jeg vidste jo godt at jeg ikke skulle dumme mig.

Det blev halv-sent den aften. Jeg blev ved med at vente på, at nogen af de andre skulle gå, for det var jo en mandag aften og jeg kunne ikke være den eneste der skulle på arbejde næste morgen.

Klokken alt-for-sent måtte jeg så sande, at det var jeg altså, så jeg gik hjem i seng. Næste morgen skrev jeg en besked til Stig, at det var vildt uretfærdigt at de havde "narret" mig til at blive ude så længe aftenen før. Det var nu mest en undskyldning for at komme til at skrive til ham, for han var jo ret sød!

Derefter skrev vi en masse sms'er frem og tilbage, og de blev mere og mere flirtende. Og da der kom en invitation ud til "Lad os tage til koncert i Tivoli torsdag aften" var det ikke svært at sige ja - Stig kom jo også.

Forberedelsen til torsdag aften var præget af sommerfugle i maven. Jeg havde det som om jeg skulle på date, selvom vi var fem der skulle afsted sammen. Jeg havde fortalt min veninde om sms'erne, og hun gentog sin advarsel, dog med et smil på læben - hun kunne godt se at jeg var ved at være ramt.

Vi spiste sammen inden koncerten, og min veninde, der sad mellem Stig og jeg, sad og holdt øje med os begge to. Jeg turde knap nok se på ham, men sagde hele tiden ting som ikke var henvendt direkte til ham, men som mellem linierne var en direkte videreførelse af vores sms'er, og spændingen var så tæt at man kunne skære i den.

Da vi var på toilettet sammen efter maden fortalte min veninde, at Stig havde siddet og kigget på mig under hele middagen, og det gjorde bare spændingen og sommerfuglene i maven endnu værre.

Koncerten var fin, men da vi alle samme stod lidt hulter til bulter skete der ikke så meget dér.

Efterfølgende tog vi i byen, og der kørte vores mere og mere åbenlyse flirt videre, uden at der dog skete noget. Folk faldt fra og nye kom til, men på et tidspunkt var vi kun mig og Stig og så en pige fra lejren. Da hun mødte en ven og begyndte at snakke med ham, var Stig og jeg overladt til os selv. Derfra var der ingen vej tilbage, og kort tid efter kunne vi høre hende sig "Jeg vidste det!" da vi stod og kyssede. Hun har senere pralet med "Jeg så da det skete!" overfor vores andre venner.

Fredag morgen mødte jeg på arbejde i det tøj jeg var taget afsted i torsdag aften, for jeg nåede selvfølgelig ikke hjem inden.

Fredag eftermiddag skulle vi mødes, alle fra lejren, for at evaluere lejr-ugen og feste hele weekenden i en spejderhytte lidt uden for København. Og selvom Stig ikke havde været med på lejr, kom han alligevel med når han nu var hjemme fra Irak. De første kommentarer til, at jeg havde været sammen med Stig var "Var du ikke blevet advaret?".

Lørdag aften til festen havde nogen af de andre lavet noget underholdning der blandt andet indebar, at Stig blev kronet til scorekonge, fordi han havde været sammen med så mange.

Jeg sad bare og følte mig flov over at jeg var så naiv og havde været sammen med ham, selvom jeg var blevet advaret, men samtidig synes jeg jo han var vildt sød, og han havde behandlet mig rigtig pænt, så jeg synes at drillerierne var lidt uberettigede.

Vi var sammen igen den aften, selvom jeg jo godt vidste at han skulle til Irak næste morgen, og at jeg derfor bare gjorde det sværere for mig selv, for jeg var ved at blive forelsket i ham.

Senere samme aften kom hende der havde spurgt "Var du ikke blevet advaret" hen til os og sagde "Stig tager afsted i morgen, og I ligner begge to nogen, der bare gerne ville være alene. Hvorfor tager I ikke hjem og har denne aften sammen?" Det synes jeg var så sødt, og en halv time senere sad vi i en bil mod København.

Næste morgen stod Stig op, gik i bad og tog sin uniform på. Han kom ind i soveværelset hvor jeg stadig lå og bad om min adresse, så han kunne skrive til mig fra Irak. Han sagde, at han var rigtig træt af at slukke afsted nu, når han lige havde mødt mig, men han lovede at skrive så snart han kom derned. (Det havde han også gjort til de andre han havde været sammen med, så jeg tog det hele med et gran salt.)

Så tog han afsted, og min fornuft begyndte at prøve at overtale mig til at glemme ham. Han havde et rigtig skidt rygte, han var lige fløjet flere tusind kilometer væk og han ville først komme tilbage to måneder senere. Nu skulle jeg bare glemme ham, og så kunne vi evt. optage kontakten når han kom tilbage. Det prøvede jeg at sige til mig selv, men den forelskede følelse i maven var ikke sådan at overbevise.

Den følgende fredag havde jeg stadig ikke modtaget noget brev fra ham (men hvor lang tid tager det egentlig for et brev at komme fra Irak til Danmark...) og jeg lovede mig selv, at hvis der heller ikke kom et lørdag, så ville jeg afskrive ham som det dumme svin han ifølge sit rygte var, og så komme videre.

Men sørme om der så ikke lå et brev i postkassen til mig lørdag. Han havde skrevet det i flyveren på vej derned, og det var det sødeste brev nogensinde!

Og sørme, om han så ikke ringede til mig søndag aften. Han havde egentlig lovet sig selv at vente på et retur-brev fra mig, men nu kunne han ikke vente længere! Vi talte sammen i tre kvarter, og det var langt fra sidste gang jeg hørte fra ham. Han ringede et par gange om ugen, sendte flere søde breve og fik endda sendt blomster til mig!

Så da han kom hjem igen i oktober kunne jeg ikke længere bilde mig selv ind, at jeg ikke var forelsket i ham. Jeg tog ud og hentede ham i lufthavnen, og vi tog sammen hjem til ham, og vi har delt seng siden.

Og her, omkring tre år senere er jeg lige så forelsket som den gang, og vi er i fuld gang med bryllupsplanlægningen (og taler også en del om projekt baby).

...huh, sikke en smøre. Håber I har holdt ud så længe.

Redigeret September 16, 2006 af Ghettognu

[Guest AnneD]

Det var nytårsaften 2004. Jeg havde fejret den stille og roligt sammen med mine forældre, men efter fyrværekeriet kl 24 fik jeg lyst til at gå en tur. På vej hjem valgte jeg at gå igennem byen og mødte der en ven af en ven som jeg kendte overfladisk. Han overtalte mig til at tage med til en fest og tilfældigvis var en af mine gamle veninder der. Sammen med hende gik jeg videre til en cafe i byen hvor hun skulle mødes med en af hendes venner. Ham fandt vi og så sagde hun at hun lige skulle over et andet sted men ville komme snart igen. Så var jeg ladt alene tilbage med nogle piger jeg ikke kendte, vennen som jeg havde mødt et par enkelte gange før og to af hans venner. Den ene var Brian og han begyndte at snakke med mig, og det gjorde vi resten af aftenen. Han var meget fuld og utrolig påståelig (det var sådan han fik med med ud fra cafeen og væk fra de andre, han påstod at et sted var åbent og jeg mente der var lukket, så var vi jo nødt til at gå derovre for at finde ud af, hvem af os der havde ret - det havde jeg...), men alligevel på en charmerende måde, ikke så man sad og tænkte "hold da op, du skulle nok have droppe de sidste 5 genstande".

De næste par uger skrev vi sammen mange gange og så hinanden tit. Den efterfølgende weekend skulle jeg ud og spise hos ham og møde hans forældre og hans storesøster. Tilfældigvis dukkede en af hans venner, som jeg også mødte nytårsaften, også op (han havde kørt søsteren hjem fra et arrangement) og vi havde alle en utrolig hyggelig aften. Efter maden blev vi alle sammen siddende ved bordet og hyggede os med spil og der var jo varslet orkan og vejret var faktisk også ret slemt, så jeg var jo nødt til at blive og overnatter. Det ville ikke være forsvarligt hvis Brian skulle køre mig hjem. Og eftersom hans søster var hjemme så var gæsteværelset optage og vennen skulle have sofaen, så Brian og jeg havde ikke andet valg end dele hans seng - han var den perfekte gentleman

Den efterfølgende weekend skulle jeg igen ud og besøge ham. Han hentede mig fredag eftermiddag og vi tilbragte en hyggelig aften sammen. Næste dag tog vi til Tyskland og om aftenen tog vi i byen i Ribe sammen med de to venner fra nytårsaften og hans søster. Og det var der det skete. Jeg er bagefter blevet fortalt at hans søster først gik hen til ham og sagde "kys hende nu, hun kan godt lide dig" og da det ikke virkede gik hun hen til mig og spurgte om jeg "kunne lide hendes bror for han kunne godt være lidt tilbageholdende". Det kunne jeg jo godt så jeg gjorde noget jeg aldrig har gjort før, jeg kyssende ham først. Og jeg har ikke fortrudt det

Så det kan godt være hans søster tyede til folkeskolemetoder, men de virkede jo, og nu er vi ved at planlægge bryllup

[Guest fenris]

Aj alle de dejlige fortællinger.

Føler mig total kedelig... vi faldt i snak på en chat på nettet, og det klikkede rigtig godt. Så vi aftalte selvfølgelig at mødes IRL.

Vi har siden begge indrømmet, at det ikke var kærlighed ved første blik. Men vi trivedes godt sammen, og blev derfor gode venner. Og tja...som man nok kan gætte udviklede det sig lige så stille til mere end dét. Vi driller stadig hinanden med, at sådan noget internet-noget holder jo ikke en meter...(efter 8 år).

Men selvom det ikke var det store jordskælv vi oplevede, har vi i dag et dejligt og varmt forhold. Vi er stadig hinandens bedste venner, blot suppleret op med kærlighed og lagengymnastik :blushsmiley:

Men vi har da tit talt om, hvor heldigt tingene kan falde ud, og at det måske var meningen vi skulle mødes. For hvor heldigt er det lige, at man var i det samme chatrum på samme tid og faldt i snak - og at vi oveni sad i samme by.

[Lesandie 0]

Min historie!

Jeg mødte min kommende mand... ja he he det er fsktisk lidt omstændigt.

Jeg var i praktik som ergoterapeut og han var min vejleder. Vi talte rigtig godt sammen og det var en meget behagelig praktik. Han var gift og havde ikke mindre end 3 børn og jeg havde også en kæreste, så der var ikke noget der.

Jo mere vi kom ind på livet af hinanden, jo mere talte han om hvor dårligt hans ægteskab var og jeg vidste til sidst alt om hans kone og forhold. Mit eget forhold var heller ikke en dans på roser.

Men jeg holdt min afstand... Tænkte jo at han sgu nok bare var ude efter en affære og aldrig ville forlade sin kone. Jeg var også i tvivl om mine følelser for ham, måske var det bare fordi jeg ville ud af det forhold jeg var i. Så jeg inviterede ham hjem på middag...Planen var at så ville jeg få det bekræftet at han abdolut ikke var noget for mig, og mit liv ville fortsætte som det var. Meeeeen aftenen blev bare meget ere hyggelig en jeg havde regnet med, en ting førte til en anden...

3 uger efter forlod han sin kone og flyttede ind hos mig i min 40 kvm store studielejlighed og vi har været sammen lige siden (1 1/2 år). Nu hr jeg så fået 3 skønne bonusbørn som vi har hveranden weekend og heldigvis en større lejlighed og skal giftes om 11 mdr!!

[NoCandyfloss 1]

Hovsa - opdager først denne herlige tråd nu, og vil da også være med.

Jeg mødte Christian, da jeg var i gang med sidste år på Journalisthøjskolen. Selv boede jeg da i Århus og han i Munkebo ved Odense, men jeg var ofte hjemme på Fyn i weekenden.

Den 14. december 1996 (snart 10 år siden) var jeg og min veninde gået i byen i Odense. Ikke nødvendigvis for at finde drømmefyren, men man ved jo aldrig.

På et tidspunkt ret sent på natten forsvandt hun for mig, og jeg fik øje på en sød fyr, vi tidligere havde vekslet et par ord med. Gik hen og spurgte, om han havde set hende siden. Det havde han ikke, men om jeg ikke havde lyst til noget at drikke. Så blev frøkenen her jo hængende lidt og frittede fyren ud. Han så helt godt ud - høj, mørkhåret og fortalte, at han var ingeniør på Lindøværftet.

Min veninde dukkede aldrig op, og jeg gættede på, at hun nok var gået hjem. Derfor fulgte Christian mig på vej. Vi kom forbi et nat-pizza-sted, og mor her brillierede ved at spise både sit eget pizza-slice og hans med, da han alligevel ikke var sulten. Hvor yndigt!

Han kyssede mig farvel på halvejen hjem til min veninde, hvor jeg skulle overnatte og fandt en natbus. Inden nåede han dog lige at stikke mig sit visitkort og tilbyde en middag næste gang, jeg kom til Odense.

Så blev det jo juleferie og jeg havde stortset glemt ham. Måske fordi jeg er vant til fyre, som er lidt mere pågående - og Christian virkede nærmest for rolig.

Jeg begyndte på DJH igen efter ferien og kastede mit sultne blik på en studiekammerat, men han var dog ved at p... i bukserne af skræk, da han hørte, at jeg havde en søn, så det var ikke så alvorligt. (Hvor kan mænd altså være nogle skvat ind imellem).

Sad så en dag og ryddede op i min pung. Faldt over Christians visitkort og tænkte, at jeg måske netop skulle give ham en chance. Det kunne jo være, at han ikke helt var så skvattet. Og en middag i byen kan alle vel overleve - uanset udfald.

Var lidt spændt, da jeg ringede ham op, for der var alligevel gået flere måneder - og måske ville han tro, at jeg var totalt desperado.

Men nej, han fortalte faktisk helt hudløst ærligt, at han havde tænkt på mig flere gange, og havde ærget sig grøn og blå over ikke at have fået mit nummer. Skøn fyr - sådan noget kan man lide at høre.

Vi aftalte en middag i Odense en lørdag et par uger efter - det måtte så dog udskydes et par gange på grund af mor her, som lige skulle noget andet. Såvidt jeg husker, kørte jeg vist også netop lidt dobbelt løb med ham den skvattede samtidig.

Men det lykkedes tilsidst - og det var da godt det samme, for Christian viste sig at være både lækker og klog - under hele middagen og på et par værtshuse bagefter. Vi snakkede dog mest og holdt også lidt i hånd. Jeg fik fortalt ham, at jeg havde en søn - og han spurgte naturligvis, hvor gammel sådan en lille størrelse mon var? Da jeg fortalte, at Morten var 9 år, var han noget overrasket, men han tog det med et stort smil. Igen gav han mig et kys, da vi gik hver til sit sent om aftenen.

Nå - mig tilbage til Århus og DJH, hvor han naturligvis blev diskuteret med veninderne.

Næste skridt måtte være, at han skulle komme til smilets by.

Som ved tankeoverføring ringede han et par dage senere og inviterede mig ud på en superlækker restaurant i Frederiksgade. Han skulle alligevel aflægge et pligtvisit hos de gamle, så det var jo fint.

Også denne gang hyggede vi os og det blev halvsent. Men igen - han gik ikke længere end til at kysse mig kærligt farvel.

Hvad gør man så?

Jeg ventede nogle dage. Ringede så til ham, og spurgte om han da ikke kunne vise mig det der værft, som han fablede om hele tiden. Hæ - naturligvis med den bagtanke, at vi så ikke var ret langt væk fra hans lejlighed i Munkebo, og så kunne han jo give en mere intim middag bagefter. Var lidt enige med mine veninder om, at hvis han stadig blot kyssede mig farvel efter en tour rundt på Lindøværftet, så var han ski for galant til at klare mig resten af livet.

Meeen sådan skulle det heldigvis ikke gå - han fattede præcis, hvad jeg var ude på og jeg tog først hjem sent søndag aften med røde kinder og smilende øjne.

Siden har det bare været os i næsten 10 år, så nu må det osse være på tide med et bryllup.

En smøre, jeg fik kørt af. I må bære over.

- Laila

Redigeret October 11, 2006 af NoCandyfloss

[FruPedersen 0]

Jeg mødte simpelthen min mand i toget mellem Jylland og Sjælland. Vi skulle begge til Sjælland af andre grunde, og faldt i snak da vi helt tilfældigt kom til at sidde ved siden af hinanden.

Inden vi kom til Sjælland havde vi udvekslet nr, da han havde inviteret mig til festival, så inden vi nåede gennem weekenden var der en lille flirt igang.

Vi var ellers begge to enige om at vi ikke skulle have nogen ny kæreste, men det skulle vise sig at blive helt anderledes

[Dorte 40 0]

Jeg fandt min mand på Dating.dk, vores første møde IRL foregik ved motorvejsåbningen i Brønderslev, hvor jeg havde overtalt ham til, at vi skulle være med til at servere for ca. 600 gæster. Det gik meget godt, vores fælles datter er døbt på 1 årsdagen for vores første møde, og efter 18 mdr blev vi gift, var der nogen der sagde hurtig..................

[Guest Katharina Stendys]

Jamen så vil jeg også dele min historie med jer.

Jeg var gik på Journalisthøjskolen i Århus og var gennem en studiekammerat (som senere blev veninde) blevet lokket med på en Ungdommens Røde Kors ferielejr. Det var en rigtig god uge hvor jeg mødte en masse fantastiske mennesker, og da jeg flyttede til Købehavn den sommer, for at komme i praktik, og jeg ikke kendte ret mange derovre, blev de min nye sociale omgangskreds.

Så da jeg fik en mail om "Kom til grill-aften på mandag, Stig er hjemme fra Irak" tænkte jeg "Okay", selvom jeg ikke anede hvem Stig var.

Jeg fandt ud af, at han havde deltaget på lejren i de to foregående år, men ikke det år fordi han var udsendt i Irak (han er soldat). Men nu var han altså hjemme på ferie, og det skulle fejres.

Min veninde (der havde fået mig med på lejren) havde fortalt/"advaret" mig om Stig, fordi han tidligere havde været sammen med nogen af pigerne på lejren, og ikke behandlet dem så pænt efterfølgende, men eftersom jeg ikke kendte ham, og han skulle tilbage til Irak en uge senere var det lidt ligemeget for mig - jeg skulle jo ikke score ham, bare til grill-aften!

Det var en rigtig hyggelig aften, selvom grill på en strand i regnvejr godt kan være lidt besværligt. Det var hyggeligt at se folk fra lejren igen, og ham Stig var da også meget flink. En af de andre fra lejren, som ikke var med den aften, havde bedt mig få Stigs nummer til ham, fordi han stod til at skulle sendes ud for forsvaret et par måneder senere, og derfor gerne ville have et par gode råd, mand til mand.

Vi var nogle stykker der tog ud og drak øl samme aften, og der fik jeg talt mere med Stig, som faktisk var ret sød. Men min venindes advarsler blev ved med at ligge i baghovedet, så jeg vidste jo godt at jeg ikke skulle dumme mig.

Det blev halv-sent den aften. Jeg blev ved med at vente på, at nogen af de andre skulle gå, for det var jo en mandag aften og jeg kunne ikke være den eneste der skulle på arbejde næste morgen.

Klokken alt-for-sent måtte jeg så sande, at det var jeg altså, så jeg gik hjem i seng. Næste morgen skrev jeg en besked til Stig, at det var vildt uretfærdigt at de havde "narret" mig til at blive ude så længe aftenen før. Det var nu mest en undskyldning for at komme til at skrive til ham, for han var jo ret sød!

Derefter skrev vi en masse sms'er frem og tilbage, og de blev mere og mere flirtende. Og da der kom en invitation ud til "Lad os tage til koncert i Tivoli torsdag aften" var det ikke svært at sige ja - Stig kom jo også.

Forberedelsen til torsdag aften var præget af sommerfugle i maven. Jeg havde det som om jeg skulle på date, selvom vi var fem der skulle afsted sammen. Jeg havde fortalt min veninde om sms'erne, og hun gentog sin advarsel, dog med et smil på læben - hun kunne godt se at jeg var ved at være ramt.

Vi spiste sammen inden koncerten, og min veninde, der sad mellem Stig og jeg, sad og holdt øje med os begge to. Jeg turde knap nok se på ham, men sagde hele tiden ting som ikke var henvendt direkte til ham, men som mellem linierne var en direkte videreførelse af vores sms'er, og spændingen var så tæt at man kunne skære i den.

Da vi var på toilettet sammen efter maden fortalte min veninde, at Stig havde siddet og kigget på mig under hele middagen, og det gjorde bare spændingen og sommerfuglene i maven endnu værre.

Koncerten var fin, men da vi alle samme stod lidt hulter til bulter skete der ikke så meget dér.

Efterfølgende tog vi i byen, og der kørte vores mere og mere åbenlyse flirt videre, uden at der dog skete noget. Folk faldt fra og nye kom til, men på et tidspunkt var vi kun mig og Stig og så en pige fra lejren. Da hun mødte en ven og begyndte at snakke med ham, var Stig og jeg overladt til os selv. Derfra var der ingen vej tilbage, og kort tid efter kunne vi høre hende sig "Jeg vidste det!" da vi stod og kyssede. Hun har senere pralet med "Jeg så da det skete!" overfor vores andre venner.

Fredag morgen mødte jeg på arbejde i det tøj jeg var taget afsted i torsdag aften, for jeg nåede selvfølgelig ikke hjem inden.

Fredag eftermiddag skulle vi mødes, alle fra lejren, for at evaluere lejr-ugen og feste hele weekenden i en spejderhytte lidt uden for København. Og selvom Stig ikke havde været med på lejr, kom han alligevel med når han nu var hjemme fra Irak. De første kommentarer til, at jeg havde været sammen med Stig var "Var du ikke blevet advaret?".

Lørdag aften til festen havde nogen af de andre lavet noget underholdning der blandt andet indebar, at Stig blev kronet til scorekonge, fordi han havde været sammen med så mange.

Jeg sad bare og følte mig flov over at jeg var så naiv og havde været sammen med ham, selvom jeg var blevet advaret, men samtidig synes jeg jo han var vildt sød, og han havde behandlet mig rigtig pænt, så jeg synes at drillerierne var lidt uberettigede.

Vi var sammen igen den aften, selvom jeg jo godt vidste at han skulle til Irak næste morgen, og at jeg derfor bare gjorde det sværere for mig selv, for jeg var ved at blive forelsket i ham.

Senere samme aften kom hende der havde spurgt "Var du ikke blevet advaret" hen til os og sagde "Stig tager afsted i morgen, og I ligner begge to nogen, der bare gerne ville være alene. Hvorfor tager I ikke hjem og har denne aften sammen?" Det synes jeg var så sødt, og en halv time senere sad vi i en bil mod København.

Næste morgen stod Stig op, gik i bad og tog sin uniform på. Han kom ind i soveværelset hvor jeg stadig lå og bad om min adresse, så han kunne skrive til mig fra Irak. Han sagde, at han var rigtig træt af at slukke afsted nu, når han lige havde mødt mig, men han lovede at skrive så snart han kom derned. (Det havde han også gjort til de andre han havde været sammen med, så jeg tog det hele med et gran salt.)

Så tog han afsted, og min fornuft begyndte at prøve at overtale mig til at glemme ham. Han havde et rigtig skidt rygte, han var lige fløjet flere tusind kilometer væk og han ville først komme tilbage to måneder senere. Nu skulle jeg bare glemme ham, og så kunne vi evt. optage kontakten når han kom tilbage. Det prøvede jeg at sige til mig selv, men den forelskede følelse i maven var ikke sådan at overbevise.

Den følgende fredag havde jeg stadig ikke modtaget noget brev fra ham (men hvor lang tid tager det egentlig for et brev at komme fra Irak til Danmark...) og jeg lovede mig selv, at hvis der heller ikke kom et lørdag, så ville jeg afskrive ham som det dumme svin han ifølge sit rygte var, og så komme videre.

Men sørme om der så ikke lå et brev i postkassen til mig lørdag. Han havde skrevet det i flyveren på vej derned, og det var det sødeste brev nogensinde!

Og sørme, om han så ikke ringede til mig søndag aften. Han havde egentlig lovet sig selv at vente på et retur-brev fra mig, men nu kunne han ikke vente længere! Vi talte sammen i tre kvarter, og det var langt fra sidste gang jeg hørte fra ham. Han ringede et par gange om ugen, sendte flere søde breve og fik endda sendt blomster til mig!

Så da han kom hjem igen i oktober kunne jeg ikke længere bilde mig selv ind, at jeg ikke var forelsket i ham. Jeg tog ud og hentede ham i lufthavnen, og vi tog sammen hjem til ham, og vi har delt seng siden.

Og her, omkring tre år senere er jeg lige så forelsket som den gang, og vi er i fuld gang med bryllupsplanlægningen (og taler også en del om projekt baby).

...huh, sikke en smøre. Håber I har holdt ud så længe.

Hold da ferie! Det der beviser også bare at det langt fra er altid at rygter holder! Stig skulle bare finde den rigtige, og selvfølgelig var det dig! Dejlig beretning! Og tak for de søde ord om min, det varmer!

[havebrud 0]

Hvordan jeg mødte min kommende mand.

Jeg har boet i Horsens i 8 år sammen med den ene rar kæreste efter den anden og da jeg så endelig fik nok og kom hjem til sjælland igen havde jeg et løfte til mig selv:

JEG GIFTER MIG ALDRIG............. JEG ER FÆRDIG MED MÆND.

Men det blir man jo aldrig helt.

Så efter et par måneder hvor jeg havde sundet mig over hvor frygtelige mænd kan være, specielt når man går fra dem, var der en kollega der foreslog mig at gå ind på forskellige dating sider og se hvad markedet kunne byde på.

Jeg havde aldrig prøvet den slags før og følte mig ærlig talt lettere dum, men fandt hurtigt fordelene ved at møde mænd på denne måde..

Man kunne på forhånd sortere efter bopæl, job, uddannelse, manerer osv.

Og så en dag efter ca 5 frygtelige og kiksede dates med nogen mærkelige snegle fik jeg en besked fra en fyr der kaldte sig for Ginseng.

Han mente at jeg var det dejligste han nogen sinde havde set.

Og helt ærlig, han var ikke helt værst at se på selv.

Så efter ca 14 dages chat bestemte vi os for at mødes.

I første omgang bare som venner for at se om vi overhovedet kunne tale sammen uden tastatur og computerskærm at gemme sig bag..

Det blev til 4 hyggelige aftener hvor vi lavede god mad, snakkede om løst og fast, så film og bare rå hyggede os sammen..

Vi kyssede ikke eller noget, og han fulgte mig pænt til bussen hver aften og gav mig et stort varmt kram og bad mig skrive når jeg var kommet godt hjem..

Og jeg sad hver gang og tænkte at han var da bare for sød til at han kunne være straight.. hehe.

Så tog jeg i byen med en veninde en aften og da min søde date kristian også var i byen den aften besluttede vi at mødes på en bar og så følges videre i byen.

Han var galant som altid og vi havde en skide sjov og festlig aften.

Det endte med at jeg tog hjem til ham for at sove da det virkede nemmere kl 3 om natten. og vupti så kunne jeg ikke stå for fristelsen længere og var bare nødt til at kysse ham. Og kysset blev gengæld.

Hovsa det var jo ikke meningen.. eller var det??????

Det må det have været for de sidste 1½ år har været ufattelig dejlige..

Vi har selvfølgelig også vores uoverensstemmelser som alle andre men han er stadig den galante, charmetrold der støtter mig i tykt og tyndt som jeg forelskede mig i...

Og den 7.7.2007 er han MIN!!!!!!!!!!

Til døden os skiller..

Kan næsten ikke vente med at tilbringe resten af livet med ham..

og så glemmer vi lige den der med at jeg aldrig skulle giftes ikk?

hehe

:yay:

[Guest Bodil85]

:jul3:

op op

[Guest Klyver]

hvordan vi mødte hinanden

Efteråret 1996, mødte vi hinanden første gang. En veninde og jeg kunne ikke få en taxa hjem. Torben stod ved siden af og sagde, at vi da bare kunne komme med til morgenfest hos ham, og så bestille en taxa. Jeg vidste godt hvem han var, med havde aldrig snakket med ham. Jeg var 16 år og han var 25 år. Vi tog med til morgenfest, fik bestilt en taxa, og tog hjem en time efter.

Ugerne gik og det blev februar 1997, jeg var lige blevet 17 år. Jeg skulle stå i baren til sodavands bal, det skulle Torben også, det vidste jeg ikke før jeg kom. Vi snakkede ikke sammen den aften. Hele min klasse ( 10. klasse ) havde aftalt at tage i byen samme aften, efter sodavands ballet var slut. Jeg havde set mig varm på en fra min klasse, han skulle scores den aften, og jeg "fik" ham. Vi blev kærester.

Maj 1997, blev jeg ringet op af Torbens far, han spurgte om jeg ville servere til Torbens mors 50 år fødselsedag, den 10. maj. Det sagde jeg ja til. På det tidspunkt havde jeg jo kæreste på. Da jeg mødte op den 10. maj for at servere, stod Torben der, der var ikke kommet andre. Vi snakkede lidt sammen, og så var jeg solgt. Han kom med små bemærkninger hele after, han sagde heletiden hans tlf. nr. og at jeg skulle ringe til ham.

Da vi var færdig med at servere (vi var 2) tog vi i byen. Da vi skulle hjem igen tog jeg en taxa tilbage til feststedet, jeg kunne ikke få Torben ud af tankerne. Vi snakkede lidt og så tog jeg hjem.

Mandag morgen slog jeg op med min kæreste. Jeg snakkede med Torben samme dag, og fortalte ham det. Han inviterede mig så hjem, fredag aften. Vi snakkede hele aften. Han inviterede mig til hans fødselsedag dagen efter. Da jeg skulle hjem, fulgte han mig til toget, der kyssede han mig for første gang, og jeg glemmer det aldrig. Jeg har aldrig haft så mange sommerfugle i maven.

Siden den dag her vi været sammen

Tine

[Guest maria lanther]

vi mødtes sådan

en dag i marts (d.15) år 2003, var jeg på vej til 40års fødselsdag hos min gudmors mand da jeg pludselig blev syg (host host) og måtte jo så blive hjemme (det var synd )sad faktisk og kedet mig en del havde intet at give mig til så jeg sætter på til at chatte (på tv2´s ttv). chattede med en fyr fra slagelse vi blev efter en laang tlf samtale enige om at mødes og da jeg boede langt ude på landet og den sidste bus var kørt var han jo nød til at komme til mig. da jeg så ham først gang sagde det bare klik .. vi blev enige om at finde et sted hvor der skete lidt mere det var jo trods alt lørdag aften så det kunne vel ikk være så svært. Men det var det vi kørt 3 byer rundt og ingen afstederne skete der noget.. hele vejen snakkede vi som om vi havde kendt hinanden i flere år, og sådan føltes det også.

til sidste kørte vi så hjem til ham hvor vi så en film eller vi satte ihvertfald en på men snakkede egentlig bare. og pludselig var tiden fløjte afsted og kl. var 3.. jeg blev og sov på hans sofa. næsten morgen kørte han mig hjem og farvel kysset gjorde mig helt ør, måtte bare se ham igen, og vi har faktisk været uadskellige siden..

-Maria

[Speka 0]

Først lidt forhistorie.

Jeg var i et forhold fra oktober 94 og til januar 03, hvor jeg blev smidt ud og flyttede hjem til mine forældre i 6 måneder før jeg, for første gang, fik min egen lejlighed. Hen over sommeren havde jeg haft lidt kørene med en enkelt fyr, og en enkelt "onenighter". I august det år begyndte jeg på VUC.

Det var blevet torsdag i efterårsferien og et par af pigerne (kalder dem 1 og 2) fra skolen og jeg havde aftalt, at vi skulle mødes hjemme hos 1 og spise noget god mad og få noget at drikke og så en tur i byen. Vi kendte ikke hinanden specielt godt, jeg havde vist været hjemme hos 1 og drikke kaffe en enkelt gang, men 2 havde jeg kun snakket lidt med i skolen. Hend på aftenen blev det lidt trist med kun os tøser, så 1 ringede efter en kammerat (N) hun sagde altid var klar på fest og piger. Nå men den her gut kom så, og vi drikker lidt mere inden vi tøser skal til at dulle os op til byen.

Jeg havde forinden tabt mig en del, men var stadig lidt usikker på om jeg så for stor ud, så da jeg var kommet i mine bukser og corsagetop, ville jeg tage en løs skjorte udenover, så jeg var lidt mere dækket, men det mente 1 ikke var nødvendig, men vi kunne da lige spørge N, for han var god til at se sådan noget, og han mente heller ikke det var nødvendigt med skjorten. Tror dog nok at jeg to den på alligevel.

Vi to så bussen ind i byen, og her begyndte N og jeg så at snakke sammen. 1 og N bestemte at vi skulle gå ind på et diskotek hvor de kendte en af bartenderene. Jeg ville egentligt hellere et andet sted hend, for jeg vidste at jeg altid blev spurgt om bevis på netop dette diskotek, ikke at det som sådan var et problem, for jeg havde da mit kørekort med, men i en alder af 25 er det lidt trættende at skulle hive det frem hvergang man skal ind. N gik op i baren og bestilte en kande til os med en blanding han selv havde sammensat, NØJ den smagte godt og han viste sig at være den perfekte gentelman, tænte cigaretter for "damerne" hentede drinks til os alle, sørgede for at vi alle kom på dansegulvet på skift. Men når han ikke gjorde disse ting sad vi og snakkede, og fandt ud af at vi interesserede os for mange af de samme ting. På dette tidspunkt var Skype ikke noget særlig mange kendte til, men han sad og fortalte mig om det (vi er begge lidt nørdede) og skrev en sms med en internet side hvor jeg kunne gå ind og læse mere, så kunne jeg selv lige taste mit nummer ind og sende den til mig... Efterhånden havde vi siddet og snakket længe så nu mente de andre at det var tid til at danse noget mere og det gjorde vi så lidt på skift, samtidig rykkede vi over til et andet bord med bløde sofaer og hvor vi kunne sidde lidt tættere. Jeg synes efterhånden at N var lidt sød, men jeg var egentligt godt tilfreds med at være singel. 2 har så fået N's mobil nr. af ham og begynder at sidde og sende sms'er til ham, det er jeg ikke helt vild med så jeg begynder også at smse ham. Hun siger dog til mig at hun ikker er interesseret men at hun mener at vi vil passe helt vild godt sammen. Hun forsvinder på et tidspunkt sammen med en fyr inde fra skolen som er vild med hende, og vi andre begiver os hjemad. 1 skal sove inde hos sin kæreste i byen, så jeg får N til at følge mig om til taxaen, da det ikke er en omvej for ham. Nede hos taxaen giver vi hinanden et lidt akkavet knus og skilles.

Næste formiddag aftaler 1 og jeg at mødes foran en café hvor vi så vil gå ind og spise brunch. Mens jeg står og venter kommer N forbi sammen med en kammerat og de stopper op og vi snakker lige 2 min. hvorefter de går og 1 kommer. 1 og jeg tilbringer hele dagen sammen og jeg tager med op til nogen af hende og N's kammerater hvor vi tilbringer aftenen og det meste af natten. I løbet af samme udveksler N og jeg løbende sms'er og det fortsætter vi med de næste par dage indtil jeg får taget mig sammen til at spørge om vi ikke skulle mødes igen, for det havde været hyggeligt og vi aftaler at mødes hjemme hos mig engang om tirsdagen ugen efter.

Nå men ferien var jo forbi og vi var begyndt i skole igen, og 2 snakkede helt vildt om N, selvom hun sagde hun ikke var interessert i ham. Det var der dog flere der ikke trode på. Da vi nåede til fredag inviterede 1 mig op til tøsehygge og rødvin om aftenen, uden 2. Jeg smsede lidt med N i løbet af aftenen og fik at vide at han skulle i byen med et par af sine gode venner og høre noget live musik på et diskotek. Da kl. var omkring 22 var jeg lidt småfuld og tog hjem i seng, og skrev godnat til N. Kort tid efter fik jeg en sms fra 2 om at hun skulle mødes med N inde i byen og om jeg ville med. Egentligt var jeg gået i seng, men hun skulle fandme ikke mødes med N uden mig, så resolut hoppede jeg i de cowboybukser og den hættetrøje jeg havde haft på tidligere på dagen, og så lige håret i en hestehale og lidt øjenmakeup og ud af døren så jeg kunne nå den bus 2 også ville være med.

Vi kommer så ind på diskoteket og kigger først efter N i den afdeling der er fyldt med mennesker, men 2 opdager så at han sidder i bare i den anden afdeling hvor der kun er ham og vennerne. 2 bliver pludslig genert, så jeg gå hen til N og ligger hænderne for hans øjne og siger bøh hvorefter han vender sig overrasket om for han havde jo kun forventet at se 2. Derefter præsentere hans venner sig og den første siger "du må så være..." og den næste siger "jeg hepper på dig". Jeg står så og ligner et ?-tegn og lader som om jeg ikke er interessert i N på den måde. Det to kammerater prøver så flere gange i løbet af aftenen at få os smedet sammen, og til sidst ender det med at N på et tidspunkt står bag ved mig, og da jeg drejer hovedet giver han mig et kys, hvorefter at jeg vender mig om så vi kan kysse ordentligt. Nå men på et tidspunkt bliver vi enige om at vende næsen hjemad, og vi forlader diskoteket hånd i hånd. Vi begynder så at gå gennem byen og ned af den gade jeg ved han bor på, så jeg tror vi er på vej hjem til ham, men da vi kommer ned for enden af gaden fortsætter vi og jeg drejer så os hjem mod mig hvor vi ender og han bliver til næste formiddag. Lidt pudsigt egentligt at ingen af os vidste hvor vi var på vej hend, vi fulgte bare med den anden.

Nå men vi smser så sammen de næste dage og han kommer og besøger mig om tirsdagen og bliver til onsdagen. Vi fortsætter med smser frem og tilbage, og ses lige så snart vi har mulighed for det men har begge to travlt med hver vores liv. Vi er helt enige om at vi ikke er kærester selvom flere og flere af vores venner mener vi er. Dette fortsætter så en måneds tid hvorefter vi bliver enige om at vi godt kan være kærester, for vi er alligevel næsten altid sammen, når bare vi er kærester på vores måde og ikke behøver at gå på disiderede "dates".

Efter knap et år flyttede han så ind hos mig og nu har vi så fundet en ny lejlighed tættere på vores uddannelses steder.Vi er sikre på at vi er bestemt for hinanden, og snakker om at blive gift i 2009 når vi begge er færdiguddannede, og derefter vil vi gerne have børn.

Sikke en lang smører det blev.