Ghettognu's bryllupsplanlægning

[EilaL 2]

kan bedst lide nummer 3 og 10, men synes at du skal proeve lidt flere hvis du ikke er sikker / der er sikkert en kjole derud som er endnu mere perfekt til dig og som bare giver dig fornemmelsen i maven at det er den rigtige.

Sandra

[Guest Chrissypigen]

Kjole nr. 5 og 10 er dem jeg bedst kan li'... nr. 10 giver helt sikkert en rigtig flot og slankende effekt... Men jeg håber du finder den helt rigtige kjole og tillykke!

[føns 0]

Hej.

Jeg synes kjole 3 er smuk til dig. Sikke en figur du har i den, den sad perfekt. Men jeg tror, du selv kan mærke det, når du prøver den "rigtig" kjole...

[blomst78 0]

sikke nogle flotte kjoler jeg stemmer på kjole nr 9 eller 10.... de klær dig begge super... jeg er helt pjattet med nr 9... må man spørge hvor du har prøvet dem henne og kan du huske hvad nr 9 den kostede

[Ghettognu 0]

sikke nogle flotte kjoler jeg stemmer på kjole nr 9 eller 10.... de klær dig begge super... jeg er helt pjattet med nr 9... må man spørge hvor du har prøvet dem henne og kan du huske hvad nr 9 den kostede

Kjole 9 koster 7700 kroner. Jeg har fundet den hos Messalina på Islands Brygge.

[Ghettognu 0]

Hejsa - og velkommen til

Jeg synes også nr. 3 er rigtigt fin - men du skal da ud og prøve flere, skal du ikke!? ;)

Birgit

Tror ikke jeg TØR prøve flere. De var jo alle sammen skønne, og jeg er forelsket i et par stykker, så hvis jeg prøver flere og dermed udvider kredsen af favoritter får jeg jo aldrig bestemt mig...

[Guest Elle2005]

Ja altså hvis jeg skulle giftes igen så var jeg fluks hoppet i nummer 4 :carrot:

Og bare rolig - du skal nok bestemme dig.

Kh

Elle

[xenobia 0]

Jeg stemmer også på kjole 9 og 10 - de er helt fantastisk smukke til dig :carrot:

[Ghettognu 0]

Ih, jeg kan stadig ikke finde ud af det med kjolen...

Har stirret mig blind på alle de kjoler jeg har prøvet, men har også kigget en hel masse på diverse hjemmesider.

Er dog blevet enig med mig selv om, at det er en stropløs jeg skal i - det synes jeg klæder mig bedst. Så må tatoveringen på skulderen have lov til at kigge frem, eller også må jeg prøve det der "englehud", som damen i House of Brides talte om...

Min mor har været ude og kigge i nogle forretninger i Randers og har fundet et sted hvor de syr kjoler efter mål - fra 3000 kroner. Så der må jeg forbi og kigge, når jeg skal hjem til mine forældre i efterårsferien. Så bliver det nok også til et smut forbi Kennedy's i Assentoft, og derefter skulle jeg gerne have fundet KJOLEN.

Er også ved at kigge på nogle brugtekjoler, men er lidt splittet. På den ene side synes jeg det er skønt at kunne få en fantastisk (og dyr) kjole til billige penge.

Omvendt er jeg bange for, at jeg ikke føler mig som en prinsesse den dag, for kjolen er jo ikke engang "min" - det er bare en jeg har overtaget fra en anden...

Og så alligevel. For hvis kjolen tidligere har været brugt af en der er lykkelig gift, kan det jo være det smitter lidt af?

Giver det mening...?

[Ghettognu 0]

Nå,det kan godt være at bryllupsplanlægningen er gået lidt i stå, men til gengæld er vægttabet i gang igen.

Jeg har været på kur siden påske og har indtil videre tabt 19 kilo, men mangler stadig 10. Og i næsten en måned har vægten bare svinget omkring 85-86 kilo. Smadder irriterende.

Jeg kender dog godt årsagen. Er begyndt på nyt studie med alt hvad der dertil hører af fester, rustur (hvor det er praktisk talt umuligt at holde sig til en kur) og en masse weekendarrangementer hvor jeg har tænkt "Nu går det lige så godt med vægttabet, så kan jeg godt slappe lidt af med kuren lige i dag". Men nu er det slut og jeg er tilbage på kuren igen. Desuden har jeg købt mig en stepmaskine, som jeg hopper rundt på i hvert fald tre gange om ugen, og nu begynder der at ske noget igen.

Har siden mandag smidt weekendens "dumme-kilo" og er gået fra 86,0 mandag morgen til 84,6 i morges. Fedt.

Håber så bare jeg kan holde den kørende. Måske ikke med den fart hele vejen, men det skulle gerne blive ved med at gå nedad nu.

Ih, sidder og drømmer om hvor totalt lækker jeg bliver i min brudekjole - som jeg endnu ikke har fundet. :S

[jazzmine 0]

Hejsa og velkommen til, synes nr 4 og nr 7 er rigtig flotte, haaber du finder den helt perfekte. Glaeder mig til at hoere mere om din planlaegning.

Louise

[frisk77 1]

Jeg er helt vild med 2 og 4

Lone

[Ghettognu 0]

Her midt i planlægningsræset får I lige historien om, hvordan vi mødte hinanden (er også beskrevet i tråden "Hvordan mødte du din (kommende) mand" andetsteds her på siden):

Jeg var gik på Journalisthøjskolen i Århus og var gennem en studiekammerat (som senere blev veninde) blevet lokket med på en Ungdommens Røde Kors ferielejr. Det var en rigtig god uge hvor jeg mødte en masse fantastiske mennesker, og da jeg flyttede til Købehavn den sommer, for at komme i praktik, og jeg ikke kendte ret mange derovre, blev de min nye sociale omgangskreds.

Så da jeg fik en mail om "Kom til grill-aften på mandag, Stig er hjemme fra Irak" tænkte jeg "Okay", selvom jeg ikke anede hvem Stig var.

Jeg fandt ud af, at han havde deltaget på lejren i de to foregående år, men ikke det år fordi han var udsendt i Irak (han er soldat). Men nu var han altså hjemme på ferie, og det skulle fejres.

Min veninde (der havde fået mig med på lejren) havde fortalt/"advaret" mig om Stig, fordi han tidligere havde været sammen med nogen af pigerne på lejren, og ikke behandlet dem så pænt efterfølgende, men eftersom jeg ikke kendte ham, og han skulle tilbage til Irak en uge senere var det lidt ligemeget for mig - jeg skulle jo ikke score ham, bare til grill-aften!

Det var en rigtig hyggelig aften, selvom grill på en strand i regnvejr godt kan være lidt besværligt. Det var hyggeligt at se folk fra lejren igen, og ham Stig var da også meget flink. En af de andre fra lejren, som ikke var med den aften, havde bedt mig få Stigs nummer til ham, fordi han stod til at skulle sendes ud for forsvaret et par måneder senere, og derfor gerne ville have et par gode råd, mand til mand.

Vi var nogle stykker der tog ud og drak øl samme aften, og der fik jeg talt mere med Stig, som faktisk var ret sød. Men min venindes advarsler blev ved med at ligge i baghovedet, så jeg vidste jo godt at jeg ikke skulle dumme mig.

Det blev halv-sent den aften. Jeg blev ved med at vente på, at nogen af de andre skulle gå, for det var jo en mandag aften og jeg kunne ikke være den eneste der skulle på arbejde næste morgen.

Klokken alt-for-sent måtte jeg så sande, at det var jeg altså, så jeg gik hjem i seng. Næste morgen skrev jeg en besked til Stig, at det var vildt uretfærdigt at de havde "narret" mig til at blive ude så længe aftenen før. Det var nu mest en undskyldning for at komme til at skrive til ham, for han var jo ret sød!

Derefter skrev vi en masse sms'er frem og tilbage, og de blev mere og mere flirtende. Og da der kom en invitation ud til "Lad os tage til koncert i Tivoli torsdag aften" var det ikke svært at sige ja - Stig kom jo også.

Forberedelsen til torsdag aften var præget af sommerfugle i maven. Jeg havde det som om jeg skulle på date, selvom vi var fem der skulle afsted sammen. Jeg havde fortalt min veninde om sms'erne, og hun gentog sin advarsel, dog med et smil på læben - hun kunne godt se at jeg var ved at være ramt.

Vi spiste sammen inden koncerten, og min veninde, der sad mellem Stig og jeg, sad og holdt øje med os begge to. Jeg turde knap nok se på ham, men sagde hele tiden ting som ikke var henvendt direkte til ham, men som mellem linierne var en direkte videreførelse af vores sms'er, og spændingen var så tæt at man kunne skære i den.

Da vi var på toilettet sammen efter maden fortalte min veninde, at Stig havde siddet og kigget på mig under hele middagen, og det gjorde bare spændingen og sommerfuglene i maven endnu værre.

Koncerten var fin, men da vi alle samme stod lidt hulter til bulter skete der ikke så meget dér.

Efterfølgende tog vi i byen, og der kørte vores mere og mere åbenlyse flirt videre, uden at der dog skete noget. Folk faldt fra og nye kom til, men på et tidspunkt var vi kun mig og Stig og så en pige fra lejren. Da hun mødte en ven og begyndte at snakke med ham, var Stig og jeg overladt til os selv. Derfra var der ingen vej tilbage, og kort tid efter kunne vi høre hende sig "Jeg vidste det!" da vi stod og kyssede. Hun har senere pralet med "Jeg så da det skete!" overfor vores andre venner.

Fredag morgen mødte jeg på arbejde i det tøj jeg var taget afsted i torsdag aften, for jeg nåede selvfølgelig ikke hjem inden.

Fredag eftermiddag skulle vi mødes, alle fra lejren, for at evaluere lejr-ugen og feste hele weekenden i en spejderhytte lidt uden for København. Og selvom Stig ikke havde været med på lejr, kom han alligevel med når han nu var hjemme fra Irak. De første kommentarer til, at jeg havde været sammen med Stig var "Var du ikke blevet advaret?".

Lørdag aften til festen havde nogen af de andre lavet noget underholdning der blandt andet indebar, at Stig blev kronet til scorekonge, fordi han havde været sammen med så mange.

Jeg sad bare og følte mig flov over at jeg var så naiv og havde været sammen med ham, selvom jeg var blevet advaret, men samtidig synes jeg jo han var vildt sød, og han havde behandlet mig rigtig pænt, så jeg synes at drillerierne var lidt uberettigede.

Vi var sammen igen den aften, selvom jeg jo godt vidste at han skulle til Irak næste morgen, og at jeg derfor bare gjorde det sværere for mig selv, for jeg var ved at blive forelsket i ham.

Senere samme aften kom hende der havde spurgt "Var du ikke blevet advaret" hen til os og sagde "Stig tager afsted i morgen, og I ligner begge to nogen, der bare gerne ville være alene. Hvorfor tager I ikke hjem og har denne aften sammen?" Det synes jeg var så sødt, og en halv time senere sad vi i en bil mod København.

Næste morgen stod Stig op, gik i bad og tog sin uniform på. Han kom ind i soveværelset hvor jeg stadig lå og bad om min adresse, så han kunne skrive til mig fra Irak. Han sagde, at han var rigtig træt af at slukke afsted nu, når han lige havde mødt mig, men han lovede at skrive så snart han kom derned. (Det havde han også gjort til de andre han havde været sammen med, så jeg tog det hele med et gran salt.)

Så tog han afsted, og min fornuft begyndte at prøve at overtale mig til at glemme ham. Han havde et rigtig skidt rygte, han var lige fløjet flere tusind kilometer væk og han ville først komme tilbage to måneder senere. Nu skulle jeg bare glemme ham, og så kunne vi evt. optage kontakten når han kom tilbage. Det prøvede jeg at sige til mig selv, men den forelskede følelse i maven var ikke sådan at overbevise.

Den følgende fredag havde jeg stadig ikke modtaget noget brev fra ham (men hvor lang tid tager det egentlig for et brev at komme fra Irak til Danmark...) og jeg lovede mig selv, at hvis der heller ikke kom et lørdag, så ville jeg afskrive ham som det dumme svin han ifølge sit rygte var, og så komme videre.

Men sørme om der så ikke lå et brev i postkassen til mig lørdag. Han havde skrevet det i flyveren på vej derned, og det var det sødeste brev nogensinde!

Og sørme, om han så ikke ringede til mig søndag aften. Han havde egentlig lovet sig selv at vente på et retur-brev fra mig, men nu kunne han ikke vente længere! Vi talte sammen i tre kvarter, og det var langt fra sidste gang jeg hørte fra ham. Han ringede et par gange om ugen, sendte flere søde breve og fik endda sendt blomster til mig!

Så da han kom hjem igen i oktober kunne jeg ikke længere bilde mig selv ind, at jeg ikke var forelsket i ham. Jeg tog ud og hentede ham i lufthavnen, og vi tog sammen hjem til ham, og vi har delt seng siden.

Og her, omkring tre år senere er jeg lige så forelsket som den gang, og vi er i fuld gang med bryllupsplanlægningen (og taler også en del om projekt baby).

...huh, sikke en smøre. Håber I har holdt ud så længe.

Redigeret September 16, 2006 af Ghettognu

[Guest Omzig]

Det var en lang men dejlig historie. Jeg er ret vild med "var du ikke blevet advaret" delen. :baa:

Det eneste Stig manglede for at "falde til ro" var dig, og tillykke med det.

Omzig

[Ghettognu 0]

Det var en lang men dejlig historie. Jeg er ret vild med "var du ikke blevet advaret" delen. :baa:

Det eneste Stig manglede for at "falde til ro" var dig, og tillykke med det.

Omzig

Hej Omzig

Lige præcis dét har flere af vores fælles venner bemærket (dem der kendte ham før han kendte mig), og sørme også hans storebror der siger, at Stig har ændret sig meget siden han har mødt mig (til det bedre), så han og konen er meget glade for at vi skal giftes.

Hilsen Anne

[Guest Katharina Stendys]

Kære Anne

For det første, kæmpe respekt for det yderst fede og velvalgte brugernavn, ghetto gnu, hvad er det egentlig??

dernæst og ikke mindst det mest vigtige, tusinde tak for din besked i min tråd, jeg fatter på ingen måde at du har nået 21 siders skriblen igennem, 21 sider af mig! Tusinde tak for det, og tusinde tak for det umådelige søde svar, det betyder alverden for mig!

Glæder mig meget til at følge med i jeres planlægning! Og du har helt ret, Anden var hysterisk morsom!

[Ghettognu 0]

Kære Katharina

Mit navn stammer fra gymnasie-tiden, hvor nogle piger fra klassen fik et gnu-flip, så alt skulle hedde gnu til sidst; Historie-gnu, kantinegnu og så altså også ghettognu. Og da jeg skulle finde på et navn til min aller-første email-adresse endte jeg med at bruge Ghettognu (synes det skaber et fantastisk billede i mit hoved ), fordi alle variationer over Anne Møller var brugt.

Siden har jeg brugt Ghettognu alle de steder jeg "findes" på nettet, så hvis du støder på én et andet sted, så er det nok også mig.

Fatter egentlig heller ikke selv, at jeg fik læst hele din planlægning igennem. Jeg burde jo i stedet have siddet og læst matematik og pædagogik som den gode og ansvarlige studerende jeg er. Men det blev altså din tråd der vandt (det var egentlig ikke svært; pædagogiske teorier er RET tørre...)

Hilsen Anne

[Ghettognu 0]

Hov, har helt glemt at vise jer min dejlige Stig. :-)

Sidder lige nu og venter på at han skal komme hjem fra England. Han har været derovre i laaaaaange 14 dage på øvelse, og lidt i otte lander der en træt og army-grøn mand lufthavnen, som jeg glæder mig SÅ meget til at se igen.

(Billedet er taget på vores tur i Island sidste sommer)

Redigeret September 17, 2006 af Ghettognu

[Guest Katharina Stendys]

Jeg elsker gnuer - helt ærligt findes der et grimmere og mere mærkelig dyr end en gnu, altså bare navnet g n u gnu! Og så lige en ghetto gnu, jeg forestiller mig en total gangster gnu med bling bling kæder og lir!

Det er som om at Gud har stået med en masse mærkelige dele på dag 7, og har kedet sig noget så forfærdeligt, så har han tænkt "Ingenting skal gå til spilde så nu smider jeg lige dette sammen" Lidt ligesom når man laver gryderet nytårsdag af fondu efterladenskaberne! Da han så havde samlet dyret og så hvor grimt det var, tænkte han " Egentlig burde jeg forsøge igen, men for at skabe humor lader jeg dette dyr komme til liv og navngiver det "GNU" "

Ja alle de andre skulle jo have noget at grine af, og det blev så gnuen!

Nå nok om gnuer, synes bare virkelig at det er et mærkeligt dyr, er det en ko? er det en hest? er et et æsel? måske en antilope? nej det er bare en gnu!

Se nu gnuede jeg igen! Altså det er faktisk svært at stoppe, for nu er ordet på hjernen!

Ham din kære kommende mand er da en rigtig flot fyr! Det er et virkelig dejligt billede, og jeg er på ingen måde jaloux over jeres islandstur! Det er min ultimative drømmerejse!

Jeg synes virkelig det var dejligt at der var en der gad at bruge al den tid for at læse hele min historie igennem! Men okay, hvis alternativet var matematik tror jeg hellere jeg vil læse troldepus på eventyr bagfra for at slippe! Jeg hader matematik!

Er du ved at læse til lærer?

[Ghettognu 0]

Hej Katharina

Ja, jeg er lige begyndt på lærerseminariet her midt i august. Er ellers uddannet journalist (blev færdig i januar), men mit Se&Hør-gen er åbenbart ikke veludviklet nok, for jeg kunne ikke rigtig finde glæden i journalist-arbejdet.

Derfor sadlede jeg om, og det er jeg bare SÅ glad for (til trods for den tørre læsning).

Hilsen Anne

Redigeret September 18, 2006 af Ghettognu

[Guest Katharina Stendys]

Uhh ha - journalist, det er ellers et af mine drømmejob (siger hun og læser ICM) jeg elsker at skrive og elsker at undersøge ting! Er bare ikke sikker på at jeg ville komme igennem testen, eller for den sags skyld have lysten til at flytte til københavn! (Er det ikke kun der man kan læse til journalist?)

Hvor er det fedt at du har turde tage springet, og hoppe ud i noget nyt! Det er da virkelig dejligt!

[Ghettognu 0]

Hej Katharina

Uha, det berygtede optagelsesprøve på Journalisthøjskolen... Den er ikke så slem som sit rygte, og de fleste kender kun paratviden-delen af den (den der blier trykt i avisen efter prøven), men det er kun en lille del af den samlede prøve og tæller derfor også kun for en lille del af den samlede karaktergivning.

Det eneste "rigtige" sted man kan læse til Journalist er i Århus, på Danmarks Journalisthøjskole. Huh, nu får jeg garanteret nogle universitet-folk på nakken, for både RUC og Odense Universitet har også journalistuddannelser. Det er dog en universitetsuddannelse, hvor du ud over journalistikken også har nogle universitets-basisfag (absolut ikke min stil - jeg kommer ALDRIG til at gå på universitetet).

Men den "klassiske" journalistuddannelse får man altså i Århus.

Hilsen Anne

[Guest Katharina Stendys]

Ja det fandt jeg også ud af, smuttede lige ind på UG.dk og tjekkede det ud! Dumme mig troede jeg skulle til København!

Jeg vil sige at mit største problem måtte være kommasætningsdelen, føj for en brækket arm hvor kan jeg bare ikke placere de små sataner rigtigt. Ville virkelig ønske, at jeg bare kunne sætte 15 kommaer for neden på hver side og skriver, vær så god, placer disse efter behov!

Jeg ville så gerne tilbage til Århus igen, har boet der i rigtig mange år (eller rettere sagt i Beder lidt uden for Århus) og savner byen så meget! Men Kristian er fastgroet vestjyde! Så i stedet for Århus, cafe miljø og backgammon bor jeg nu i Rødding, med kaffe hos bedsterne og et godt slag seksmands ludo! Men det er nu også hyggeligt, og er faktisk glad for at bo herude sammen med kragerne, det er bare lidt bondsk i ny og næ!

Men at bo i Århus og læse til journalist bare leve af at skrive, det kunne være dejligt! Overvejer faktisk at være lidt selvterapeutisk og skrive min kamp igennem de sidste mange år ned, altså en slags bog, bare for mine øjne! Der er vist nok af "Jeg har ikke haft det nemt og vil nu fortælle verden det" bøger! Men tror det kunne være godt at få det ned på skrift, lidt lige som jeg gør nu!

[Ghettognu 0]

Det synes jeg lyder som en rigtig god idé. Noget af det bedste man kan gøre for sig selv i uoverskulelige situationer er at skrive det ned. Så får man sat ord på sine tanker og kan også efterfølgende sætte sig ned og kigge på tingene igen med nye øje. Det gør for det meste, at man faktisk kan lære rigtig meget af sig selv.

Så bare klø på! Og ang. kommaerne, så har jeg aldrig lært at sætte dem 100% rigtigt, og jeg klarede mig igennem de fire år alligevel.

[Guest Katharina Stendys]

Jeg synes kommaer i dagens danmark, med nye nye nye kommaregler er meget uoverskuelige!

Jeg har ikke modet pt. til at skulle starte ny uddannelse og flytte til Århus, mangler kun dette semester, så et praktik ophold, 1 enkelt semester mere og så bachelor projekt, så er jeg done!