Lisen

Hjertesang

8 indlæg i dette emne

Altså jeg ved det godt - jeg er bruden, og jeg bør slet ikke blande mig i det med sangene til vores bryllup :biggrin: MEN jeg har en bonusdatter på 12 år som nærmest tuder sig i søvn hver aften, pga "hvad med tale".... "hvad med sang"...."hvad med gave".

Så nu har jeg lovet hende lidt hjælp ihvertfald hvad angår sangen. Jeg vil finde et par stykker som er nemme at synge, og ikke kræver 100 stikord og en kreativ sangfætter.

DERFOR: Er der nogen der har den sang hvor brudeparret får hjerter sat i hele ansigtet?

- og som vil smide teksten herind?

:balloons: Lisen

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fandt kun denne under hjertesang, det er nok ikke denne du mener, men så har du da en i reserve.

(Papirhjerter med snor og kuglepenne udleveres sammen med sangen - grene i vase eller skjuler gives til brudeparret.)

melodi: Skuld gammel venskab rent forgå

På hjertet som du sidder med,

Dit navn du skrive må,

Og siden det per hånd afsted

Til vort brudepar skal gå.

Et minde fra jer bryllupsdag

Vi håber at det bli'r,

Og ved at I så godt forstår,

Hvad det lille hjerte si'r.

Tag kære sommerbrudepar,

Nu hjerterne I hånd,

Og hæng dem på det blanke træ

I de fine røde bånd.

"TILLYKKE" si'r vi med idag,

gid gode år I får,

Et "HURRA" fra os skal I ha',

Og gid lykken bi jer stå.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi fik en til vores bryllup, som var enorm festlig og man kunne jo altid skrive nederst ved sangen, at gæsterne bagefter skal gå hen til parret og sætte hjerterne i ansigtet :-)

'Nå men denne her var med balloner og sikke et brag det gav + megen morskab.

Sange rulles og sættes sammen med et rødt hjerte og forenden puttes en balloo på, sangene kan feks sættes i vaser, ligner næsten blomster.

Det gav nogle ordentlige brag, skønt.

Navne skal bare skiftes ud

Mel: I en kælder sort som kul......

Sarah, Jesper holder fest

Ja, de holder gilde.

Gæster er her mange af,

Nogen af de vilde.

Dem med luft og energi

Lige straks så puster vi.

Blæser jeg et stykke

Ønsker STORT TILLYKKE

I, jer en salut skal få

Uden krudt og kugler.

Sæt nu alle kræfter på,

Pust til kinden buler,

Pust, ja pust ballonen op.

Gi' den gas din dovenkrop.

Hvem mon bli'r den første.

Med den allerstørste?

(Alle puster og slår knude!)

Læg ballonen bag din mås,

Glem din kniv og gaffel.

Ej et større knald kan fås

Ved et fornemt taffel.

1 og 2 og 3 og 4,

Sik'et herligt brag det gir'.

Er vi alle rede?

"sæt jer på den brede".

BANG, SKÅL OG TILLYKKE :biggrin:

:balloons: Sarah

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs

Her får I opskriften på en kage,

en bryllupskage,som med lidt held

kan holdes frisk alle jeres dage,

men det beror bare på jer selv.

For den skal æltes af to par hænder,

så glider arbejdet jævnt og let,

og I vil se,at det hele ender

med smil,med kys og med fingerflet.

Tag fremden skål,som I højest skatter

og gnid dens bund med lidt godt humør.

Hæld så en stor kande ægte latter,

iblandet selvironi-og rør.

Men det skal æltes af to par hænder...

En kopfuld styrke opløst i ømhed

skal dernæst fyldes i jeres skål.

Kom så lidt henkogte pigedrømme

og ibland bleer og barnegråd.

Så skal der æltes af to par hænder...

Mindst et par kilo af elskovsdrømme

-på dette område bare fråds.

Og så en skefuld af pigerødme

(hvis overhovedet det fås)

Husk det skal æltes af to par hænder...

En deciliter af "slå med nakken",

lidt mandlig stolthed,en lille ed,

og så et gram af"nå,så det er takken

for al min indsats-og kærlighed".

Blot at der æltes af to par hænder...

Lidt "øh jeg traf et par gamle venner",

og regnskabsbog med gevinst og tab.

Ti gram af "skal du igen ha' penge".

Det hører med i et ægteskab.

Og når der æltes af to par hænder...

Et kilo lune ,en flaske rødvin,

kredit i banken,en tudetur.

Til allersidst hældes kagen over

med overbærenhed som glasur.

Så skal den skæres af to par hænder,

så glider arbejdet jævnt og let

og I vil se,at det hele ender

med smil,med kys og med fingerflet.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Brudepar potpurri

Blandede melodier

Mel.: Jeg er havren.

For den søde brud og glade gom

vi en vise synger, derfor kom

alle gæster - I må være klar,

br1ng en hyldest til vort brudepar.

Mel.: Hist hvor vejen slår en bugt.

:/: Se den flotte ægtemand,

ja, så stolt han være kan, :/:

dog hans frihed er forbi,

så forelsket nok, fordi

bruden er jo som en drøm,

å, så kærlig og så øm.

Sådant ægteskab er lykke,

hjemmet bliver fyldt med hygge.

Mel.: I en kælder sort som kul.

Hvem i ægteskabets båd

skal nu stå ved roret?

Fyren smiler frisk og kåd,

tror, ,han sidst får ordet.

God musik - lidt swing og pop,

skal han ud at vaske op?

Se hans kones mine -.

(Har vi lov at grine?)

Mel.: Bamses fødselsdag.

Hvis jeg et møde aftalt har,

fra dig, min pige, smutter,

bliv ikke sur, du er jo rar;

for sikkert sent det slutter.

Spar du blot dit strenge blik,

jeg fra møde kommer - hik.

Hej hurra - du er en skat,

gi'r fri den halve nat.

Mel.: Det var en lørdag aften.

Præcis til middagsmaden

han kommer fra sit job,

til fruen chokoladen,

buket, som pakkes op.

Tilgivet vil han blive straks,

forelsket hjerter slår.

Et råd til gommen: Vær blot vaks,

husk bryllupsdag og -år.

Mel.: Den sømand han må lide.

Om halsen så hun ta'r ham

og si'r: Du er min snut snut snut,

tilgivet alt hun har ham,

før visen den er slut.

Ja, livet er jo dejligt,

det har vi lov at tro.

Hej komfaldera hurra

når bare man er to.

Mel.: Katinka, Katinka.

Al lykke, al lykke til brudgom og brud,

gid lykken vil bo her og blive,

en skål for de kære vi nu drikker ud,

lad skyer for solen bort drive.

Vi ønsker det bedste, blot man har det godt,

en hytte vil synes som et drømmeslot.

Til lykke, tillykke til brudgom og brud,

for altid I to holder sammen.

BRUDEPARRET længe leve - HURRA - HURRA - HURRA

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Mel.: Så går vi rundt om en enebærbusk...

Så går vi rundt om vort kære brudepar

kære brudepar, kære brudepar.

Så går vi rundt om vort kære brudepar

og pynter dem med hjerter.

Hjerterne klistres på tøjet af jer

tøjet af jer, tøjet af jer.

Hjerterne klistres på tøjet af jer

eller på næsetippen.

Vi hilser på jer og siger tillykke

siger tillykke, siger tillykke.

Vi hilser på jer, og siger tillykke

her på bryllupsdagen.

Vi har endnu mange hjerter til jer

hjerter til jer, hjerter til jer.

Vi har endnu mange hjerter til jer,

vi begynder forfra.

det er også denne tekst

Mel.: Så går vi rundt om en enebærbusk.

Så går vi rundt om vor dejlige brudepar,

dejlige brudepar, dejlige brudebar.

Så går vi rundt om vor dejlige brudepar

pynter jer med hjerter.

Hjertene klistres på tøjet af jer,

tøjet af jer, tøjet af jer.

Hjerterne klistres på tøjet af jer

og på jeres kinder.

Hjerterne siger, at livet er smukt,

livet er smukt, livet er smukt.

Hjerterne siger, at livet er smukt

lyt til hjertesangen.

Vi har endnu mange hjerter til jer,

hjerter til jer, hjerter til jer.

Vi har endnu mange hjerter til jer,

synger sangen forfra.

Mange laver den med hjerter der skal klistres på.

Nogle laver teksten om, så de sender hjertene ned til brudeparret så de kan hænge dem på en gren.

Nogle bruger også denne, men det er med et lys.

Mel.: Tak for gode som for onde år.

Kære brud og kære brudgom,

bryllupsdag for jer oprandt,

derfor vil vi også fejre,

festen med en ekstra tand,

tak for tiden som så festlig gik,

tak for minderne vi fik,

tak for denne dag så dejlig,

tak at i som gæst os bød.

Nu er festens time inde,

og de to som indbudt har,

dagens mand og dagens kvinde,

dagens unge brudepar,

vi vil hylde jer på denne dag,

i et festligt vennelag,

ønske parret held og lykke,

midt i tidens travle jeg.

(Lyset tændes)

Tag jert lys og lad os vandre,

til den plads hvor festens to,

glade sidder med hverandre,

de i lysets skær skal bo,

:vi vil binde jer en mindekrans

her af klare flammers dans,

ønsker dagene der kommer,

stråle må i glans:

Vi vil binde jer en mindekrans....

fortsættes til alle har sat deres lys i en holder (hjerte med huller) foran brudeparret.

Denne sang bliver også meget tit brugt til sølv + guldbrudepar, hvor man bare skriver sølverpar eller gulderpar.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer