Min tale til Jesper

[Pernille1975 2]

Her er så min tale til Jesper - er der noget i den jeg skal lave om ? Skal den være mere personlig, kortere eller længere ? Anything - skyd løs.

Kære John og Grethe.

Tak fordi I har taget så godt imod mig og fået mig til, at føle mig som en del af familien, ja så godt, at jeg er begyndt, at slå min kære svigermor. Okay det var nu bare et lille dask. Tak fordi i altid kommer springende for, at hjælpe os. Jeg har lade mig vide, at Jesper allerede har planlagt jeres arbejdskalender for næste år ;-)

Kære mor og far.

Til jer skal der også lyde en tak. Tak fordi I altid har været en uvurderlig støtte i ”næsten” alt hvad jeg har foretaget mig. Jeg erkender, at jeg nok ikke har været den nemmeste, at være forældre til men alligevel har I hjulpet mig og guidet mig igennem livet. Tak fordi I har gjort mig til den jeg er i dag, Tak fordi I har præget mig og alligevel givet mig frie hænder, i har accepteret, at jeg var som jeg var. Jeg ved mor stadig kan ryste på hovedet af mig ind imellem. Men vi har det jo sjovt. Også en tak fordi I har taget Jesper til jer – må erkende, at jeg til tider synes at I forkæler ham vel rigeligt  Jeg elsker jer utrolig højt. Tak.

Kære Jesper, kære sveske, kære skat, kære mus …….

Det nytter jo ikke noget, at jeg siger Jesper til dig, så tror du jo bare, at jeg skælder dig ud ;-)

Det er nu 2.872 dage siden vi mødtes første gang. Det er næsten 9 år siden vi udvekslede vores første nedskrevne ord på Internettet. De 11 måneder på nettet, inden vi mødtes første gang bragte meget med sig. Vi startede i det små og endte op med, at blive hinandens bedste venner. Vi startede med en stavelses ord på nettet og sluttede af med timelange telefonsamtaler, indtil vi en dag fandt en anledning til at mødes. Det gik så godt, at du allerede ugen efter blev introduceret for mine forældre. Okay det var ikke helt med vilje. Afstanden var fra starten af imod os, det der pendleri tiltalte mig ikke just. Jeg kom ikke til at nyde det mere, af at jeg havde prøvet at strande i et tog på vej over til dig, det var under orkanen samme år som vi mødtes, 18 timer tog det mig, at komme hjem til dig. 2 år tog det mig, at få dig med over på øen, Du havde fået deadline til årsskiftet, så gad jeg ikke vente mere – du flyttede 18. december  Men jeg er sikker på, at ingen af os har fortrudt det et sekund. Se hvor seriøst vores forhold er blevet og det er på trods af, at du har moret dig mange gange over, at jeg vidst nok var kommet til, at sige til nogle veninder, at det ikke var seriøst imellem os. Hmmmm det blev det vidst alligevel.

Vi har været igennem så mange ting sammen. Vi har været udsat for mange prøvelser, prøvelser jeg gerne ville have været foruden men prøvelser som samtidig har fået os meget tættere sammen, der er dage hvor det hele føles håbløst, men i fællesskab og med hinandens støtte, så er jeg ikke i tvivl om, at vi sammen kan klare alt. Selvom vi har været igennem mange ting, så ved vi også at vi ikke er færdige, vi skal have vores prøvelser – eller udfordringer og vi ved at fremtiden også vil bringe en del. Alligevel har vi valgt, at tage kampen op – og ved du hvad skat, jeg er sikker på, at vi nok skal vinde den. Jeg elsker dig utrolig højt mus og det altid, at blive udsat for dine drillerier, din kærlighed og dit skønne væsen gør, at jeg glæder mig til, at vågne op ved siden af dig resten af mine dage. Det siges at man skal gifte sig med én man kan leve sammen med. Jeg har i stedet valgt at gifte mig med én jeg ikke kan leve foruden.

Til alle vores skønne venner vil jeg også sige tak. Jeg vil sige tak til dem der arrangerede polterabend for os og til dem der deltog. Vi havde begge 2 de mest uforglemmelige dage lige i vores ånd. Men mest af alt vil jeg sige jer tak fordi I har holdt os ud og givet os den plads vi har haft brug for i forbindelse med Jespers depression og fordi I har støttet os og været der for os i forbindelse med, at vi mistede Lukas i februar. Bedre venner fås ikke. Tak.

Vil i alle rejse jer og udbringe en skål for min dejlige mand, Jesper.

Kom så med jeres dom

[Louiseh79 0]

Jeg synes, det er en supersmuk tale. Ikke for lang og dejlig konkret og ligetil - og med åndehuller til et lille grin, selvom der er mange seriøse og dybe ting i talen. Det kan jeg godt lide.

Det er lidt svært at kommentere på andres taler, når man ikke kender personerne og deres indbyrdes forhold. Man tillægger sig jo gerne en unik tone i sine familieforhold mv. Det synes jeg også, jeg kan læse her. fx. i det med din svigermor.

Med det sagt ville jeg nok flytte afsnittet med vennerne lidt længere op. Det er et vigtigt afsnit i talen, hvor du konkret tager fat på nogle af de ting, i har været ude for. Men når du har det til sidst i talen, kan du ¨måske afslutte på en lidt dyster bemærkning... Hvis du forstår... Jeg ville hellere slutte talen på den sekvens, som gav mig en klump i halsen:

"Det siges at man skal gifte sig med én man kan leve sammen med. Jeg har i stedet valgt at gifte mig med én jeg ikke kan leve foruden"

Det er så smukt sagt, og den er jeg nok nødt til at have for øje, når det bliver min tur...

Håber det hjalp dig lidt. Alt i alt synes jeg, det er en flot tale - præcis som sådan en skal være. Man skal absolut ikke lægge skjul på de hårde ting, selvom det er en 'glad' dag. Det er jo noget, som betyder meget for jer, og en del at det, der binder jer sammen...

- Louise

[Pernille1975 2]

Rart med noget konstruktivt - tak Louise.

Nu har jeg læst den igennem et par gange til og jeg har rykket afsnittet til vennerne op efter det afsnit til mine forældre, så det sidste kun vedrører Jesper.

Jeg tror grunden til, at jeg valgte at ligge det til sidst var fordi det nok var noget af det der var hårdest at få sagt, så for at undgå at skulle fortsætte resten af talen med en stor klump i halsen. - men jeg tager chancen.

Pernille

[signe og stig 1]

En tale der siger alt uden at sige for meget. Hvis du forstår.

Den hviler i sig selv, med en god ligevægt mellem sjov og alvor.

Synes det er et godt valg at prøve at tage chancen med at flytte afsnittet med vennerne.

Og hvis du har brug for et par sekunder efter det til at få styr på en klump i halsen gør det ikke noget.

Pauser i taler er en god ting. Det skaber forventing om hvad der nu kommer og sådan noget.

[sara-rasmussen 0]

Jeg syntes det er en super smuk tale...

Jeg må give dig ret I, at det er afsnittet til jeres venner der binger tåre (det gjorde det hos mig) Men du må tage chancen- Og selvfølgelig kan du klare det!!!

Kan kun give dig ret i, at talen skal sluttes af TIL Jesper...

[Lisen 0]

Kære Pernille,

din tale er super.... http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/boohoo.gif jeg måtte lige sluge en tåre eller 2 undervejs, så den er præcis som den skal være.

Lisen

[Bensis 0]

Meget rørende - Så Flot!

[Guest september]

Meget smuk tale. Jeg sidder med en klump i halsen og føler næsten at jeg sad som gæst til jeres bryllup, hvis du forstår... Meget personlig uden at blive privat, tilpas længde og også med en vis portion humor. Du får sagt meget på en ligefrem og sød måde hvor taknemmelig du er.

Meget fint!

P.s. godt du flyttede afsnittet med vennerne op! ;)

[Frk.Maj 0]

Jamen ikke så meget nyt, rigtig god tale, både sjov og intim og ikke for lang.

Og som nævnt god sætning med "leve med, uden osv"

Jeg studsede dog lidt over at du nævner din forlovedes depression? Jeg ville nok selv ikke bryde mig om at det blev nævnt i sådan et forum, og synes også det gav talen en trist afslutning.

[Frk.Maj 0]

SOrry . læste lige afsnittet igen, og kan godt se det hører sammen med de andre ting du nævner!

Fik vist læst den lidt for hurtigt, kan godt se hvorfor du rykkede afsnittet op