Jeg har brug for luft!

[Becca86 1]

Hej Piger!

Ja jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte men har bare brug for luft og for at få alt det der lige er sket i mit liv den seneste tid ned på papir!

Det hele startede for små to måneder siden! Henrik (min mand) Ringede op til mine forældre og spurgte om min far ville hjælpe ham med at lave noget på vores bil. Dertil svarede min far at det kunne de ikke den dag, fordi at de var trætte og ikke orkede gæster. Men vi var meget velkomne dagen efter! Senere på dagen snakkede jeg med min mor som sagde ok for at vi kom søndag men de ville dog ikke være hjemme!! Nårh oki tænkte jeg, bilen skulle jo laves så Henrik måtte jo selv gøre det så godt han kunne!

Søndag kom og vi tog til mine forældre, mine forældre var ikke hjemme men mine to små søstre var. Jeg kom ud i et større skænderi med den store af mine små søskende og da jeg igen var faldet ned fra skænderiet gik jeg ind og gav hende min uforbeholdne undskyldning og forklarede hvorfor jeg var blevet så gal som jeg var.

Mandag aften ringede min mor så til mig og sagde at jeg ikke måtte kontakte dem de næste to måneder, da de ikke ville høre mere på mig, og de trængte til ro. ( Det skal lige siges at bag alt dette ligger en livs lang historie som startede for godt 8 år siden men i det store og hele handler det om at jeg har valgt det at leve som Jehovas vidne fra og valgt og leve som andre ”normale” kristne dog ikke med valg af nogen former for religion. )

I sidste uge var Henrik og jeg så i biografen sammen med min veninde (som også har valgt Jehovas vidner fra ) og hendes børn. Her mødte vi min mor, storesøster, begge mine små søstre og mine to nevøer. Jeg var ”stor” nok til at gå pænt hen og sige hej hvordan går det og her var det kun min mor og mindste lillesøster som var villige til at hilse på mig. Vi snakkede kort og min mor efterspurgte om jeg ikke snart gav lyd fra mig.

Dette gjorde jeg så i tirsdags og her blev snakken meget kort og vi blev enige om at ses i dag lørdag for at få snakket nogle ting igennem.

Dagen kom og mine forældre kom her og var her i ca. 10-15min. Da de kom ind af døren fik jeg bekræftet en fornemmelse jeg har haft længe om at de kom for at sige at vi ikke længere havde noget og snakke om. De lagde ud med at sige at så længe jeg havde så svært ved at omgås andre mennesker skulle jeg ikke kontakte dem og havde jeg ikke tænkt og blive bedre til at omgås andre mennesker og tage mit problem alvorligt så havde vi ikke noget sammen mere!!!

Jamen fint med mig så piger: Jeg har lige mistet begge mine forældre, min storesøster, hendes mand og to børn samt begge mine små søstre!!! Jeg er som flået fra hinanden.

Jeg vil lige til mit forsvar sige at jeg HAR kæmpet alt hvad der stod i min magt for at få et bedre forhold til mine forældre og jeg HAR IKKE noget problem med at omgås andre mennesker, tvært imod. Jeg er en person som altid er glad trods mange nedture, jeg bevare altid smilet og prøver at forholde mig positiv. Jeg er i denne sag tom og føler at en del af mit hjerte er flået ud af mig!

Oven i hele denne rodebutik er vi lige blevet opsagt af vores udlejer. Vi skal være ude 1/4-07.

Nu skulle man så mene at alt dette har været nok i sig selv men nej, for den sidste uge har været fyldt med OP og nedture.

Vi er blevet tilbudt et hus som vi næsten ikke kan sige nej til da det er til en pris hvor vi kan være med. Det kan vi ellers ikke i den by hvor vi bor nu!

+ at min veninde pludselig har givet os 5000kr til vores bryllup. Her skal det lige siges at hun er alene mor uden nogle former for tilskud fra kommunen pga. hendes indtægt. Og nej hun tjener ikke kassen. ANJA hvis du læser dette, du er guld værd!

Enden på alt dette er at vi helt ændre vores bryllups planlægning, i stedet for vielsen i haven bliver det i kirken (vi havde valgt haven pga. mine forældre) og i stedet for ingen brude piger og have får jeg 5. Jeg er lykkelig for at dette kan blive som min mand ønsker sig.

Puha det blev en længere smøre og respekt til dig hvis du nåede så langt!

Tak fordi du kæmpede dig igennem, havde virkelig brug for at komme af med tankerne. Jeg undskylder for evt. stavefejl.

Knus Rebecca

[Guest nillemusen]

Hold da op du er da oppe imod nogle ting.

En ting som der slår mig er at du kan se det positive i alt dette.

Jeg håber at i får en uforglemmelig dag.

Det glæder mig at du har en god veninde som hjælper jer.

[Rikke F 0]

Redigeret January 6, 2007 af Rikke F

[byrco 0]

Et stort kæmpe kram til dig.. Og fordi du stadig kæmper..

Tag en dyb indånding og bekræft dig selv i at du er en dejlig pige som snart skal giftes med den du har valgt og at du er omgivet af venner som har overskud til at give dig, selvom de intet har i forvejen..

[Shinary 0]

Hej becca.

Det gør mig ondt at du har fået sådanne store problemer med din familie. Jeg har selv været igennem nogle ting som har gjort at hele den en side af familien tog fuldstændig afstand til mig og min bror. Derudover er min bedste veninde også x-jehova og var ved hendes side da hun valgte at sige det fra.

Jeg kan desværre ikke give nogle råd ud over at du må prøve at fokusere på det du har i stedet for det du har mistet. Ved godt at det er utrolig svært.

Håber at det løser sig med tiden.

Kram Shinary

[Guest Bodil85]

Åhh nej. Ikke miste sin familie. Det er så hårdt. En ting er hvis de dør, men blive sat uden for døren.. Det er ikke godt. Måske du har brug for disse

Jeg kender det også. Dog ikke så voldsomt, men ja, min familie og jeg har det ikke helt super efter jeg bare valgte at komme i en anden forening end hvad de kommer i (flyttede fra Indremission til Luthersk mission) Hvorfor, tja her følte jeg mig bedre tilpads, og det er også her jeg har fundet min nu kommende mand

Jeg tænker på dig!

[Guest Marie84]

Hej Rebecca!

Du får lige en masse af de her

Jeg håber, du er okay, så okay som man nu kan være!

Hvor er det dejligt for dig, at have en så sød og gavmild veninde!

Jeg håber på det bedste for dig!

[Becca86 1]

Hej i skønne tøser!!!

Jeg er dybt overvældet over alle de reaktioner jeg har fået og tro mig det gør mig endnu mere stærk når man bliver mindet om hvor stærk man er i forvejen!!!

Humøret har det bedre, min bedste ven ringede i går eftermiddags og bad mig komme på fisketorvet, han havde en overraskelse til mig!

Hele vejen derind havde jeg det egentlig okay men da jeg så ham brød min verden sammen! og jeg hulkede som jeg havde gjort ved min kæreste lige efter mine forældre var gået!!!

Min bedste ven blev ved med at viske mig i øret at jeg bare sku græde alt hvad jeg kunne og at jeg sku huske at han elskede mig og ALTID ville være her for mig!!! Da jeg havde hulket i omkring 10min kiggede han mig dybt i øjnene og sagde at han havde købt billetter til filmen DEJA VU. WOW han viste bare at jeg ikke ønskede og sidde hjemme og kigge ind i flimmerkassen...

Efter filmen tog vi hjem til ham og fik noget og drikke mens vi bare snik snakkede!!! INGEN nævnte noget om min dag, helt fantastisk jeg glemte faktisk alt i ca. 1 hel time... Det var vidunderligt!

Natten har været lang men jeg har fået sovet lidt!!!

Jeg regner med at bruge dagen i min svigerfamilies nervær og prøve og slappe af inden jeg imorgen skal starte nyt job!!!

Endnu engang tak piger jeg er inponeret over hvor mange af jer der kom igennem min smøre!!!

Tak for jeres søde kram! Jeg lover at svare på nogle af de ting som i sætter spørgsmåls tegn ved når jeg lige har lidt mere overskud!!!

Kram til alle Rebecca

[AnnaPerenna 102]

Hej Rebecca, du er FANDME sej at du er så positiv... jeg forstår ikke dine forældre, det skal jeg helt ærlig sige... men det er sådan landet ligger, og det er FLOT du tager det så stærkt.... http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

Anna

[Dinesen1985 0]

hej Rebecca !!

Du får lige masser af dem her http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

Jeg keneder godt til det med at blive lukket ude/valgt fra Jeg mistede kontakten til min mor den 21-6-2006 hvor vi blev gift den 19-8-2006 på grund af at min mand og jeg valgte og inviter min to onkler + co til vores bryllup. min mor og hendes mand ikke har snakket med i 11 år på grund af nogle familie striderhedder http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/sad.gif surt men når vi nu har det godt med dem hvorfor skal jeg så lade vær med og inviter dem det kan hun ikke bestemme men hun prøvede af lige vel( Tro stadig hun kan bestemm over mig og min valg da jeg kun er 21 ) det er virkel kedeligt og jeg var da også ked af det men nu mere skuffet over at hun kan vende min mand, vores to piger og jeg ryggen uden så meget som at tøve.

Jeg har også gjort alt for at få et bedre for hold til min mor og min mormor som min mor heller ikke snakker med har sagt til mig at jeg skal blive ved hver gang og det har jeg men nu kan jeg ikke mere og har valgt at nu må hun blive voksen og så må hun kontakte mig....

Det er svært og råde men jeg prøver !

Mit beste råd lad det ligge selv om det er meget meget meget hårdt måske kontakter de dig snart...

og vis det er meget hårdt for dig og din omgivelser så skriv et brev og prøv og forklare dem sådan som tingen henger sammen og hvad du føgler.

men jeg er sku stolt af dig at du er så positiv sejt

[HenrietteS 1]

Op med humøret - ja det er svært - men om et stykke tid - er du meget stolt af dig selv.

Jeg synes det er så flot gjort af dig og din mand - I skal leve jeres liv, ikke dine forældres liv.

Har haft ekssvigerforældre, der var inde i det!

Husk vi har store skuldre og vi er til for at hjælpe.

Dine forældre og søskende har det helt sikkert meget svært indeni; men men (ikke mere om det)

Start på et nyt kapitel i jeres liv med hus, job og bryllup - det bliver så perfekt

http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

[fjorbak 1]

Nu er der jo ingen af os der kender hele historien...så jeg synes det er svært at råde osv.

Jeg er heller ikke helt inde i hvad det går ud på vedr. jehovas vidner, men jeg ved nok til at jeg forstår at du har taget afstand til netop dette. Måske det i virkeligheden er det dine forældre ikke kan acceptere? Måske de beskyldninger de giver dig, dækker over deres afmagt og vrede over at du har valgt denne del af din opdragelse fra.....

Uanset hvor mange negative tanker og følelser man kan have vedr. sin familie - for ved gud de er nogle fjolser ind i mellem! SÅ elsker man dem stadig og det at miste dem gør så fandens ondt....så ondt. Jeg føler med dig, har selv været der (min søster + bror) men vi har fundet ud af det siden...hvilket er skønt! Dog er det ikke helt problem frit, men det går....især hvis man er villig til at indrømme sine egne fejl.

Dog kan man sige vedr. dine søskende, at de ikke selv har valgt dig fra. Det er dine forældres beslutning....du kommer til at have så ondt ind i mellem, ja som du skriver at hjertet er revet ud af din krop. Min søster gjorde noget lignende, frasagde samvær/kontakt med os og hun har 3 (2 på det tidspunkt) børn som jeg elsker overalt på jorden...det var virkelig hårdt...og de anede jo intet...hvorfor kom moster ikke?

Tro på at dine valg er de rigtige, stå inde for dem...og hold fast ved din positive holdning, det er den der gør dig til den du er...en super stærk positiv kvinde, som ved hvad hun vil her i livet og som har plads i sit hjerte til andre personer uanset trosretning, køn og valg...hvilket jeg fornemmer du er.

Knus herfra, Nanna http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

Redigeret January 10, 2007 af fjorbak

[JannieD 0]

Først masser af dem her http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif Du er ski sej!

Vær stolt af dig selv, og alt skal nok ende godt på den ene eller anden måde.

En ting forstå jeg bare ikke og det er hvordan man kan vælge sine børn fra. Jeg har selv

2 helt vidunderlige døtre, og jeg vil da gå gennem ild og vand for dem.

Held og lykke og husk det er dit liv, lev det som du har lyst til.

Knus

JannieD

[Monika_Lars 1]

Du får lige en masse http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif Jeg står selv i den her situation (det kan der også læses om i min tråd) - jeg mistede kontakten til mine forældre og min søster i august og den dag i dag gør det ondt, specielt fordi jeg ved at fælles venner samt store dele af min familie har valgt mig fra til fordel for "trekløveren" (som jeg ynder at kalde mine forældre + lillesøster) - dog uden at have hørt min del af historien!

Ovenikøbet hører jeg ofte hvordan jeg gang på gang er blevet svinet til osv og det tærrer hårdt. Jeg har siden august gået til psykolog og det hjælper heldigvis, men jeg har det stadig meget skidt.

Så ja du har det hårdt og det skal du helt klart have lov til - du skal igennem en udvikling nu, men tro mig du får det bedre. Jeg har fået det bedre, takket være Lars, min mand, min psykolog, og min moster, onkel og kusine. Men jeg har også min L***** dage, men heldigvis er der færre af dem...

Så en masse til dig fordi du er stærk og holder ud. Selvom vi ikke kender hinanden, er du velkommen til at skrive hvis du har brug for det, for selvom dr ikke ligger det samme bag det vi oplever så oplever vi jo alligevel det samme - vi har mistet en masse og det gør F***** ondt.

Kæmpe herfra