fjorbak

Medlem
  • Content count

    1,659
  • Joined

  • Last visited

Community Reputation

1 Neutral

About fjorbak

  • Rank
    SUPER AKTIVT ÆRES MEDLEM
  • Birthday 12/13/1976

Profile Information

  • Vielses dato
    5 Maj 2007
  • Type vielse
    Kirkelig vielse
  • Lokation
    Høng, Vestsjælland
  1. Lige præcis!!!! Hvad er det lige man vil opnå og i forhold til hvem? Formålet er vel at blive gift og nyde sin dag....og den kærlighed man har til sin mand...være i nuet..og så glem dog for pokker alt det andet...uanset hvor svært det kan være..Det er i sidste ende et spørgsmål om vilje..og hermed et valg DU foretager dig...så op i måsen med alle andre og hvad de tænker og synes om de to bryllupper...det kan I da vel være fløjtende ligeglade med...og hvis ikke, hvorfor? I øvrigt så har jeg forstået hele tråden...og ikke kun starten..jeg er fuldstændig med på hvad der er foregået, og netop i forhold til din søster og hendes kæreste, ikke foregået (de har ikke aftalt bryllupsdagen sammen). Men hvorfor ændrer det noget...synes bare det er en undskyldning for virkelig at have noget imod hende i forhold til dagene...som du jo ville have uanset hvilken årsag der var til at hun skulle giftes den dag...det er ikke essensen for dig..næ, essensen er at du ikke vil have hun bliver gift så tæt på dig...det er din dag, dit år.... PLADDER! Ikke at jeg ikke forstår du bliver irriteret eller skuffet over at hun er så egocentrisk, hvis det er sådan det hele hænger sammen...men SO WHAT...så lade hende dog blive gift der hvis det kan gøre hende glad....det er ÉN dag.... Og forresten....sender lige en pb. til dig om emnet søskende forhold..har noget jeg vil fortælle dig, men da jeg ikke vil udlevere nogen her, skriver jeg personligt.... Bare så der ikke er nogen misforståelser...måske jeg skriver i en lidt hård tone..men jeg er skam ikke sur eller foragter nogen...beskriver det bare i den tone/tankegang jeg føler i forhold til dette emne....jeg kan sagtens have en modsat holdning om noget uden at synes dårligt om personen..det er bare i forhold til det givne emne. ;) Mvh Nanna
  2. Som sagt blev min storebror gift et par mdr. efter os (samme princip som hvis det havde været min søster)..og vi fik det endda at vide til min 30 års fødselsdag (6 mdr. før vores bryllup og her vidste de godt hvornår vi skulle giftes..ja, det gjorde alle da.)...hvilket jeg da kun kunne glædes over... Jeg begriber ikke at det kan tage glæden og glansen af deres bryllup...seriøst! De bliver ikke mindre gift af den grund! Og som du påpeger Chrisling..så kan man da liiige lure nogle tricks af...det gad jeg da godt et par mdr. før vores bryllup...søster, bror eller ej... Jeg kan ikke se den store forskel på hende og søsteren, hvis det endelig skal komme til det...så er de da lige egocentriske... Mvh Nanna
  3. Ja, denne besked nåede jeg så ikke lige at læse inden jeg postede mit...noget mere konstruktivt..og hvor har du så evigt ret....
  4. Aldrig har jeg hørt noget så latterligt...uanset hvordan I føler jer, så vil den handling være det mest egoistiske I overhovedet kunne finde på...sådan en dag dukker man bare op....dagen kan ikke laves om og hvordan I har det nu, er ikke ensbetydende med hvordan I har det om 12,5 år til deres kobberbryllup...tiden kan ikke skrues tilbage...og jeg vil da hellere bide skuffelsen i mig, end ærgelsen flere år efter... Vedr. egoismen i det...så tror jeg at I glemmer at tænke på resten af familien. De to bryllupper ender med at blive et tabu emne hver gang nogen af jer er til stede....og det vil I byde jeres nærmeste? De har ikke bedt om at blive rodet ind i jeres fejde... Jeg er dybt forarget over at man kan blive så fikseret over at det er ens dag, at man simpelthen kan blive væk fra sin egen søsters bryllup fordi hun vil giftes 1-2 mdr. før en selv...og man så mener at ens eget bryllup ikke er lige så vigtig - at det tager glansen af jeres..Vel gør det da ej..jeg synes da faktisk det må være fedt for famlien at blive samlet så hurtigt igen...de har lige været sammen og hygget sig og din søster genkender sin egen glæde fra den dag, når du bliver gift og frydes over din glæde den dag...sådan havde jeg det da vores vennepar blev gift et par mdr. efter os - det var helt vildt romantisk. Og da min storebror blev gift senere på året kom den samme glædes beruselse over os igen.... Uanset hvad min søster kunne finde på, ville jeg dukke op den dag, om ikke andet så for resten af min families skyld - især mine forældre som bør huske den dag som en glædens dag og ikke en fejde...har I tænkt på hvordan de står stillet midt i det her...det rammer ikke kun jer to par..men som sagt, alle de andre familiemedlemmer... Og fordi jeg i bund og grund uanset hvad, stadigvæk vil elske min søster dybt inde...og tro mig, jeg har ved gud haft grund til ikke at gøre det igennem vores barndom og voksen levetid....tror ikke man finder to søskende som har haft så mange fejder igennem vores liv. Også lige op til vores bryllup, men jeg ville aldrig glemme dem for at have blevet væk den dag..og jeg ville aldrig ønske de gjorde det...selvom vi er som nat og dag. Der ville automatisk være en trykket stemning i og med at nogen så tæt på ikke er til stede...også selvom nogen forstår jeres holdning...jeg ville have manglet hende trods alt. En meget vigtig lektie lærte jeg af en psykologi lærer engang..."alt drejer sig ikke om dig". I starten blev jeg fornærmet, synes at det var groft af hende at være så personlig og dømmende overfor mig..men så forstod jeg pludselig beskeden... Det hun mener er at andre personers adfærd, handlinger osv. skyldes ikke altid noget vi har gjort (ligesom at din søster ikke nødvendigvis vil giftes fordi du skal), men af egne personlige oplevelser osv...og hermed som din søster påpeger, at de har årsdag, hvilket jeg godt kan forstå at hun vil giftes på... Du kender hende bedst, ingen tvivl om det...men måske derfor er du også hurtigst til at dømme hende...og hvis det er derfor hun vil giftes der, kan det egentlig ikke være lige meget? JEg forstår ikke at du lader dig hidse sådan op over det...og hvad så hvis hun gerne vil have opmærksomheden..så lad hende dog få det den dag....I får den på jeres dag, det er der da ikke noget eller nogen der kan ændre.... Ja, det er jeres dag...men så er den sku heller ikke længere.. Det er hverken jeres uge, måned eller år - så meget er der vel ikke noget menneske der kan forlange og hvis de gør, siger det så ikke mere om jer end det gør om hende? Mvh Nanna
  5. Evt.: Grøntsags stave, frikadelle spyd m. forskellige grøntsager, pasta skruer, pølsehorn (brød m. pølser i) :carrot: Sundt, mættende og så elsker de fleste børn det... Hilsen Nanna
  6. Inden du smutter til skomageren og får dem blokket.... Mine sko klemte også lige ved tæerne da jeg skulle giftes sidste år i maj md....var hos i en skoforretning, hvor jeg kendte en af de ansatte og hun solgte en spray flaske til mig...jeg skulle så spraye skoene indvendigt og derefter tage dem på. Det blødgjorde skindet og varmen fra fødderne udvidede så skoene... Lige da hun sagde det tænkte jeg.."ja, ja, den er sku go..." men hun sprøjtede det på skoene med det samme (indvendigt) og efter 1 min kunne jeg mærke en forskel...!!!!!!!!!! :carrot: Så jeg købte en flaske med det samme og brugte det et par gange inden brylluppet..havde selvfølgelig spray flasken med til brylluppet, da ens fødder hæver i løbet af sådan en lang dag...og min veninde fik også brug for den.... I øvrigt sprøjter sko butikkerne (i hvert fald denne her) skoene før de sender dem til skomageren...og skomageren bruger vist et lignende produkt inden de selv blokker sko.... Fordelen her er så bare at skoene bliver blokket i forhold til dine fødders form....og ikke en maskine... ;) Hilsen Nanna
  7. Du har såmænd selv svaret på det...for mig at se har du formået det som mange ikke gøre/kan..fundet den røde tråd...selvom du mener at dit argument for at læse jura ikke er godt nok...lyder mere som om du tvivler på hvad andre synes om din grund til at læse jura...? Du foretager dig noget som er svært, som du egentlig ikke vil (altså være jurist senere hen) men gøre det da du har brug for erfaringsgrundlaget (altså viden på det juridiske område som kan give dig et fundament i fremtidige jobs osv.)..der er mange ting man lader være med at gøre fordi man synes det er hårdt, ofte opgiver man fordi man ikke synes det er "det" længere..men den røde tråd giver et formål...et grundlag... Jeg uddanner mig til socialrådgiver og jeg har fra starten sagt at jeg skal undalynemig aldrig nogen sinde sidde på sygedagpenge området når jeg er færdig...men men men...jeg har nu gennem praktikken erfaret at for at kunne begå mig senere hen er jeg nødt til at få den erfaringsgrundlag som man får dette sted, da det er fundamentet for megen arbejde som socialrådgiver. Min passion ligger i børn og unge området, men det skal nok komme senere...når jeg har flere kompetencer med mig..forstår du? Men den rette hylde? Tja, hvordan ved man det...? Når man er glad for at komme afsted og føler man bliver udfordret.?...og det kan jeg høre at du gøre..du er lidt selvfed på den gode måde...du er glad for studiet fordi det netop er hårdt, du presser dig selv...du har et formål med det....byggesten... Nogen er evighedsstudenter..og du er nok en af dem som vil nyde at blive ved med at suge læring til dig...´på den ene eller anden måde...man kan også se det på den måde du hiver billeder osv. frem til andre her på bk...den der undersøgende lyst og iver... Åhh...jeg synes det er så svært at forklare...nemmere når man sidder og snakker...2 vejs kommunikation du ved.. Forresten, så tror jeg godt man kan have mere end en hylde her i livet...hylder som på hver deres måde er med til at skabe os...og så er spørgsmålet hvad slags person man vil formes som... Er jeg forståelig...? Knus herfra, Nanna
  8. Jeg bliver helt rørt af jeres kommentarer....men som I kan se, så tager det alt sammen så meget tid når man også har børn...jeg har ikke været herinde siden jeg skrev sidst... og med det i mente Anna...det er nu du har tiden...måske du har "for meget på din tallerken"...og? Hvis du trives med det??? ;) Det der er hårdt kommer aldrig skidt igen..du lærer af erfaringerne og vokser med oplevelserne...og de er alle sammen med til at forme dig...og hvad jeg kan fornemme er du altså en pragtfuld pige...synes det er respektfuldt at du har så mange bolde i luften og ved hvad du vil..for det fornemmer jeg at du gøre (dog lige en undtagelse med juraen kan jeg høre...men synes tidligere at have læst at du elsket netop juraen , er der sket noget?)......men du skal til gengæld også huske at have det sjovt...tiden kommer aldrig igen...ikke at du skal opgive en masse for at have det sjovt, men med lidt impulsivitet i hverdagen kan man komme langt...det er trods alt nu man lever....men senere at man ikke har tiden til det helt store... Nå, lidt forvirrende..men jeg håber du forstår....du er nødt til at mærke efter Anna inde i dig selv...mærke efter hvad det er du føler du mangler..eller måske er bange for at gå glip af... Knus herfra, Nanna
  9. Hej Anna! Nu er jeg godt nok ikke særlig tit herinde mere, men jeg faldt da lige over din tråd....og selvom du har fået en bred vifte af svar, så kommer der lige et input fra mig... Jeg gik ud af folkeskolen i 10 kl. Jeg havde dog gået i skole i 13 år på det tidspunkt, så jeg var noget skoletræt...Boede nemlig på Baharain (v. saudi arabien) i 9 år (2-11) og der starter man tidligt i skole(fed fed barndom!!)...så grundet alder gik jeg et år om, og grundet problemer med mobning osv..valgte jeg at gå en klasse ned, hvor jeg gik sammen med nogen som jeg trives bedre med (8kl.). Nå men så startede jeg på sproglig linie på gymnasiet...ville helst matematisk, men lærerene synes ikke at de ville anbefale mig til det, da jeg var stærkere sproglig (sprogøre)...men det varede 6 mdr., så droppede jeg ud..det blev mere spændende at tjene penge og jeg var også lige som 17 årig, flyttet hjemmefra med den første kæreste... Jeg arbejde på plejehjem, færgerne, rengøring, beskyttede boliger, Mc.Donalds...undervejs havde jeg "smidt" kæresten ud og fundet en anden som jeg flyttede hen til...og til sidst døde det også....så flyttede jeg på kollegie og tog et år på VUC for at kvalificere mig til Sygeplejeskolen...så mødte jeg manden...blev gravid efter 5 mdr. (planlagt fra starten ) og efter fødslen, stoppede jeg udd....var pludselig ikke det mere... Så tog jeg nogle enkelte fag på VUC (kvalificering igen..), men denne gang tog jeg mig sammen.... Nu er jeg så på 2. år, i gang med udd. som socialrådgiver...grundet mange ting, men primært mit ønske for at hjælpe, interessen for jura og psykologi, men også grundet en skade i armen som 18 årig der gør at jeg ikke kan have et fysisk arbejde... *Summasumarum....jeg har godt nok siden da, fortrudt mange gange at jeg ikke dengang tog mig sammen og fik mig en uddannelse..uanset hvad pokker det så skulle have været....hvorfor? Dæleme noget af det barskeste at skulle studere fuldtid med en mand der arbejder nat (grundet lønnen og at jeg efter min aktiverings aftale slutter og jeg så skal på su) og især når vi har to børn (4 og 7 år) som i den alder stadig kræver meget opmærksomhed....der skal jo laves mad når man kommer hjem, handles, vaskes tøj,vaskes op, læses lektier med den store og historie for dem begge, køres afsted til gymnastik og svømning..og ja, vi deles godt om det..men det er også hårdt for manden med hans natarbejde, så derfor kan han ikke trække læsset alene i denne tid....selvom han gerne ville.. Men jeg kan først, grundet det herhjemme, få ro til at læse ved 20.30 tiden..og der er jeg godt nok træt..for så har jeg været oppe siden kl. 5.30 da jeg skal med toget lidt over kl. 7 om morgenen og skal aflevere børnene først...(manden er jo på arb. på det tidspunkt). Desuden lægger de sig aldrig syge på tidspunkter hvor det passer ind (fridage/læsedage) og når der skal afleveres større opgaver og læses til eksamen, så er der en mor her som har total dårlig samvittighed..for mor har ikke tid...igen... Nu ville jeg aldrig undvære mine børn for alt i verden.. og alle mine oplevelser har gjort mig til den jeg er...MEN....hvorfor knokle hårdere for tingene end nødvendigt...man ved aldrig hvornår prince charming kommer sprintende og hvad der så sker..bare om at nå så meget som muligt.....jeg havde ved gud ikke forudset at min kom da han gjorde...vi kom begge fra 2 forliste forhold og ville bare passe os selv i en tid....ja right! tak for pilen amor!!!! og at vi fik børn så tidligt var simpelthen grundet kemien og tidspunktet...vi var (følte vi dengang) bare klar til det punkt i vores liv....sådan rent psykisk...og aldrene var til det for mandens vedkommende..vil gerne være unge med dem.. Og jeg kan godt forstå at man kan synes det er flot at nogen tør sige fra og stoppe evt. uddannelser som de er i gang med fordi det bare ikke er "det"...MEN..nogen gange er det altså også bare for nemt...jeg har hver gang stoppet når det blev for hårdt og for dælen da hvor er der mange undskyldninger...men det er jo ren og skær ansvarsforflygtigelse fra min side....og det ved jeg nu.... ;) Og jeg synes stadig det er hårdt at tage mig sammen til at læse osv....men nu skal det altså være...der er en mand og 2 børn der er afhængige af at jeg også tjener lidt penge ind til husholdningen...(grundet min skade er jeg kun til rådig til kontorarbejde)..og vi skulle jo gerne videre end det her lejet rækkehus og den gamle dyt der snart ikke kan mere.....gad godt have haft vores eget før vi fik børn og rejst sammen....eller bare alene for den sags skyld...(ja, et af de ting der trækker dig).. Ved ikke om du kan bruge det til noget....men sådan har jeg det, som har taget "the long crooked road".... Knus herfra, Nanna -
  10. Måske det er en forglemmelse, men spiser du ikke noget grønt i den kur????? Gulerødder, broccolli, blomkål, osv...og frugt???? Mvh Nanna
  11. Hvis jeg nu sendte et billede til dig pr. email..ville du så have lyst til at prøve at redigere det??? Det er mig i kjolen i den butik jeg købte den, men jeg vil gerne have fjernet alt undtagen mig i kjolen....har også et med brudebuketten, hvor jeg går op af kirkegulvet..men der skal zoomes ind osv....har nemlig ikke noget synderlig godt billede af den heller ej.... Jeg har ikke overskud til at gå i gang med det selv lige nu.....men ville gerne se om det kunne lykkedes for dig...så kunne det inspirerere mig til at gå i gang med nogle andre billeder...overvejer nu også at få fotografen til det.... Mvh Nanna
  12. Jeg er 100% enig i dem som råder til psykolog hjælp eller lignende...den eneste måde man kan komme videre og igennem sorgen, er at acceptere at ens liv er forandret for altid...om end det for nogen umiddelbart føles som til det værre...men du er nødt til at indse at dit liv med din elsker er slut og at du fremover skal leve et liv uden ham...før kommer du ikke videre... Hvis ikke du har accepteret din nuværnede sitaution, hvordan tror du at du kan samarbejde med din mand og jeres ægteskabelige sitaution og prøve at forbedre den???? Umiddelbart forestiller jeg mig, at du ikke kan lukke din ægtemand ind, før den anden er ude af dit liv....hvordan kan du give, hvis ikke du har noget at give af..og sådan som jeg læser dine fortællinger af sorgen, så er den altopslugende...og uden evt. overskud til at oppearbejde et sundt og ikke mindst kærligt og ærligt forhold til din mand... At han bør vide besked om hvad der sker inden i dig, det er jeg enig i....men jeg betvivler at du kan magte hans reaktion ved det...jeg har jo ingen indsigt i hvordan han vil reagere, men jeg ved hvordan jeg ville reagere hvis min mand var i sorg over en død elskerinde... Og så nægter jeg at tro på at din sorg ikke har en indflydelse på jeres forhold...det kan det unægteligt, især ikke så sorgbetynget du umiddelbart udstråler i dine fortællinger....han må da opfatte de signaler fra dig, selvom han ikke forstår hvad de går ud på...han må kunne mærke uroen i dig... Tænkte også på at din forhenværende elskers status til dig, har opnået "guddommelige" højder....man mindes ofte kun de gode ting når ens kære går bort...og gudskelov for det...ikke at jeg betvivler jeres kærlighedsfulde forhold, men prøv at bevare jordkontakten (hmm..lyder hårdt...men er ikke sådan ment.)...men jeg føler at du piner dig selv...jeg forstår dit savn, men graden er den er ikke sund for dig....du skal videre, om ikke andet så med hjælp fra en proffessionel... Mvh Nanna
  13. Skriv et pænt brev til ham og fortæl ham hvor skuffet I er over ham, og at ikke vil anbefalde ham til nogen, det ville jeg gøre. I havde forhåbenligt ikke betalt noget debotium til ham? knus louise Jeg er altså nødt til at indskyde noget her... Tror nok han er ligeglad med om han ikke bliver anbefalet til nogen, hvis han er så dygtig at han normalt fotograferer ved kongelige begivenheder...og det kan jeg altså godt forstå. Uanset hvor unikke vi føler vores egen bryllupper er, så er det da temmelig unikt med et kongeligt bryllup her i DK....og selvfølgelig aflyser manden fotograferingen for at komme med til det...alt andet ville da være tåbeligt... Glæder mig forresten til at se bryllup den dag..weekenden ved den dato holder mine svigerinder (twins) altid fødselsdag og de er total royale...og jeg siger da ikke nej til at se et bryllup....men forresten, hun har da ikke været gift før vel? Er det ikke kun Joachim? Mvh Nanna
  14. Det eneste billede jeg har af mig selv hvor man ser brudekjolen bagfra, er fra prøvningen, derfor kunne jeg godt bruge netop det trick.... :carrot: Knus herfra, Nanna
  15. Er der virkelig ikke flere der har kjoler fra "Tomy Mariage"????? Det er ellers skønne kjoler, som man kan se.... Knus herfra, Nanna