Brudens far

[profft 0]

Hej alle sammen

Jeg er i et slags dilemma.

Lidt forhistorie, Mine forældre er skildt og min mor har fundet alle tiders nye mand, som i mange år har fungeret som min far.

Min rigtige far bor i Norge, så jeg ser ham ikke så ofte men snakker reglmessigt med ham.

Hvad syntes i om ideen om at min rigtige far føre mig op i kirken, men at min stedfar så går på min venstre side?

Jeg vil gerne have min stedfarmed på en eller anden måde, eller er der nogen der har en anden ide?

Profft

[Guest Line P]

Nøjjjj den var svær.

Jeg har været lidt i samme dilemma men valgte min far fordi:

Han er trods alt min far.

Jeg er hans eneste datter

"det er 2 min. af mit liv" så meget betyder det ikke for mig.

Og den sidste men værste" for familiefredens skyld" jeg ved godt det lydder frygteligt.

Men efter at jeg havde spurgt ham, var han ved at græde af glæde, og min fars kone fortæller mig så under 4 øjne at han havde tænkt meget på om han fik lov, og hvis han ikke fik lov ville han måske slet ikke komme i kirken det havde han sagt, det havde hun så ikke lige behøvet at indvie mig i, jeg blev ret ked.

Men nu er det bestemt og det er ok, selv om jeg hellere ville have haft min bror til at gøre det.

Jeg ved det ikke, har du prøvet at spørge de respektive "Fædre" ? om hvad de syntes om ideen ?

Håber du finder ud af det snart det er så træls at tænke på.

Line P

[Guest Maibritt]

Hej..

Den er ret svær, men ville nok også vælge min "rigtige" far.. Men hvad siger han selv, det kan jo godt være han vil være i baggrunden, det kan også godt være din stedfar helst ser din far fører dig op ad gulvet..

Jeg ved jo slet ikke hvilken familie du har, men jeg tror hvis jeg stod i situationen ville min familie nok se mig blive ført op ad min far, men det er jo helt jeres valg..

Men prøv evt at spørge de to mænd hvad de vil http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif

[Nenya 1]

Hvor gammel var du, da dine forældre blev sklit og din mor fandt din stedfar?

Det er et svært dilemma og hvis de ikke begge to vil følge dig op, bliver den ene under alle omstændigheder skuffet. Du kunne også gå op alene?? (Det skal jeg, men det er fordi min far har brudt kontakten med min lillebror og jeg).

Men snak med dem - start med den, du har den største tilknytning til.

[arno 1]

PUHA - er glad for at jeg ikke er i dit dilemma...

Men jeg tror nu jeg ville vælge at spørge min biologiske far om han vil føre mig op. Simpelthen bare fordi han nu engang ER min biologiske far. Det tror jeg også han vil sætte STOR pris på...

/arno :kissthefrog:

- MERE MEDBESTEMMELSE TIL DE OVERSETE FÆDRE http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif -

[jones_net 0]

Jeg synes du skal gøre det som du vil!

Hvis du vil have det godt med at begge sører dig op, så kast traditionerne over højre skulder, og fortæl dem, at du gerne vil have dem begge med, da de betyder noget for dig - det kan de da ikke andet end blive glade for (med mindre de overhovedet ikke kan sammen, med det lader det ikke til, for så havde du sikkert skrevet det...)

/J

[Guest hammerjacobsen]

Jeg synes du skal gøre det som du vil!

Hvis du vil have det godt med at begge sører dig op, så kast traditionerne over højre skulder, og fortæl dem, at du gerne vil have dem begge med, da de betyder noget for dig - det kan de da ikke andet end blive glade for (med mindre de overhovedet ikke kan sammen, med det lader det ikke til, for så havde du sikkert skrevet det...)

/J

Vi har simpelthen valgt en variant, som ikke er set så ofte før: min kæreste og jeg går op sammen!

For det første er vi begge over 30 år, vi har boet sammen en del år, og vi venter vores første barn sammen (i dag, faktisk, men der er nu ikke lige noget der tyder på, at det bliver i dag).

Jeg synes det virker lidt forkert, at min far - som jeg ikke har boet sammen med i 16 år - skulle føre mig op. For det andet undgå vi dilemmaet med, om min far eller min papfar skal føre mig op.

Det kan I jo overveje - selvom jeg godt ved, at det for nogen vil virke meget "moderne"!

Hilsen

H

[Pind 0]

Hej.

Velkommen til mit dilema. Jeg har det samme problem.

Min mors nye mand har fungeret som min "far" i 16 år. Min rigtige far taler jeg med ca 4 gange om året (Jul og fødselsdage), så det virker unaturligt at lade ham følge mig op ad gulvet, Desuden vil jeg meget hellere have min "far" følger mig, han har i det mindste interesse i mig og mit liv. MEN jeg kan godt forstille mig at min rigtige far bliver mægtig skuffet, men har jeg ikke ret i at det er min dag??????

Jeg glæder mig til at høre hvad du beslutter og hvordan det går.

Mvh Jette

[Guest Anne23]

hej,

havde det ikke været fordi at min far er død, så var det selvfølgelig ham som skulle føre mig op.

I stedet bliver det min ældste store bror!

Han er utrolig stolt og glad for tilbuddet.

Anne23 :jump:

[lucky 0]

Nu ved min familie ikke noget om at jeg skal giftes endnu, det er kun svigerforældrene og kærestens bror.

Når familierne får inbydelser 1 april, regner jeg da med at min far vil følge mig op, han bliver spurgt, ellera har jeg tænkt på min anden ældste bror

[lucky 0]

men jeg regner med min far vil, jeg er den første af hans børn der skal giftes, og vi er 7 børn i alt, jeg er den yngste

[Guest gudrun]

Hej!!

Jeg skal følges op af min Moar... Hun er den eneste, jeg helt har kunne regne med i mit liv, min far har i mange år også boet i Norge og man har set ham når han synes det passede ind i hans liv ... Nu passer det ind, i mit liv af det er min mor der følger mig op og så er det synd hvis min far bliver skuffet.. For jeg er lidt træt af at det er os skilsmisse børn der skal blive ved med at betale denne her pris og bekymninger ikke mindst når vi skal til at planlægge en vigtig og glædes dag i vores liv.

Det var lige en fortælling af min mening, men synes absolut du skal følge dit hjerte ingen andres.

Tanker fra Gudrun

[Guest Lunez]

Tjah dilemmaet kunne være mit, men nu har jeg ingen stedfar, men en god vens far (og mor) som jeg ALTID har kunnet regne med og som betyder megt for mig.

Så når min tid kommer, så er det helt klart ham som skal føre mig op af gulvet og ikke min far, dels så bor min far på fyn og Ibiza og delvist fordi at jeg vælger udfra hvem som betyder noget for mig!!

Dvs. en som har været der for mig og som er en aktiv del af mit liv, fremfor en som "hiver" mig frem fra gemmerne når det passer i hans kram dvs. jul og fødselsdage.

Så prøv at lyt til dit hjerte istedet for hvad "traditioner" kræver

-Trine