arno

Døden flytter ind

15 indlæg i dette emne

Denne gang er det min mor's bedste venindes mand der er død. Også af kræft.

Det er den ondeste sygdom jeg har haft kendskab til. Indenfor de sidste par år er en veninde (midt i 30'erne med to små børn), en bekendts mor og en kammerats far, død af kræft, og min egen mor har haft brystkræft - men er tilsyneladende belevet "rask".

Vi har længe ventet på at han skulle dø, men det blev ved med at trække ud. Til sidst lå han som en klat menneske på Skejby Sygehus og blev bare VED med at trække vejret. Det er så voldsomt uværdigt at man ikke kan få lov til at dø mens man er nogenlunde hel som menneske! Vi behandler HUNDE bedre end vores døende! Dem afliver vi da, og giver dem en værdig død, når der ingen anden vej er. Men mennesker - nej, dem skal vi endelig holde i live indtil de er rådnet op!

Undskyld... Jeg er vist lidt ophidset lige nu. Har lige for 15 minutter siden fået at vide at han endelig er død. Hans pinsler er slut, og nu har han fred.

/arno :lol:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

det gør mig ondt at høre Arno :bamsekram: .

Vi har selv kræft i familien i øjeblikket, og vi håber og håber at hun også denne gang kommer igennem det (er 2 gang)

puha kræft er en frygtelig sygdom, min farmor døde også af det, så...... puha kan ikke lige skrive mere :lol:

knuzz og tanker fra

Pernille

Redigeret af p.nille
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi har desværre også haft denne sygdom tæt inde på livet, min moster og min svigermor er døde af kræft..

Min kæreste mistede sin mor i en alder af 22 år, så vi har været en meget hård tid igennem for et par år siden...

:smash: - Gid de snart finder et middel der kan slå den hæslige sygdom ihjel..

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa Arno

Jeg føler med de efterladte og dig.

Kræften er ikke en rar sygdom, ej heller en rar følgesvend at have i familien.

Men nogle helbredes for kræften andre ikke.

Det er altid hårdt at miste lige meget hvor tæt man er på personen.

Døden kan virke meningsløs og være utrolig smertefuld. Tro mig jeg har selv været den der stod i dyb sorg over et dødfald.

Men se tingene i en anden vinkel. Han led så forfærdelig, nu har han 100% fred og han skal aldrig have smerter mere.

Jeg selv har oplevet fem tilfælde af kræft i min omgangskreds. To er helbredt, tre døde, det vil sige 60% er døde i mit liv.

Min morfar, min bedstefar og en klassekammerat kun på 13 år.

At jeg synes det var uretfærdig at min bedste og morfar døde så "unge", har var da uretfærdig og på en måde også meningsløst, men for mig var det virkelig meningsløst at en barn på 13 skulle dø. Lægerne satte hendes hjerte i gang efter et hjertestop, men hun lå i respirator, fordi det var deres pligt at redde menneskeliv. Forældrene bad dem om næste gang det skete at lade hjerte være "slukket" for pigens skyld. Du har helt ret i, at det virker så meningsløst at mennesker skal lide på den måde og der ikke bare kan gøres mere og man bare kan se dem lide, få flere og flere smerter og bare stå hjælpeløs ved siden af.

Men af succeshistorie med henblik på kræft og helbredelse. Min bedstemor og mormor er begge blevet helbredte ved hjælp af en operation. Og det er jeg glad for, for det giver da en succes oplevelse i de ellers så dystre statistikker...

Tanker

fra

Nethe*der lige sender :bamsekram: :bamsekram: til Arno*

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Er ked af at høre om alle disse tilfælde... :lol:

Men vi har vel alle haft/har den sygdom tæt på os et eller andet sted... Vi har også lige mistet michaels farfar, men til glæde for ham som var en meget stolt mand, havde han den vilje og indstilling at samme dag han fik diagnosen (som lød max 2 mdr) afleverede han husnøgler, bilnøgler, bankbøger osv. til min svigerfar og sagde, gør med det hvad i vil for jeg kommer ikke hjem igen ! og ganske rigtigt 4 dage efter var han væk...

men jeg har også set netop den modsatte retning hvor det kan trække ud i flere år...

Håber i alle har det godt og aldrig rammes af denne sygdom...

:bamsekram: kat

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Arno!! :bamsekram:

Hermed en masse varme tanker til dig og alle andre der har det lige så skidt.

Når Kræftens bekæmpelse ikke lige, lægger indsamlingsdagen på min fødselsdag (d.1/4.) el. lige efter.. som de desværre har gjort de sidste to år.

Har jeg sammen med min søn, som nu er 12 år - pænt været ude og ringe dørklokker og samlet ind til det gode formål- forskning

(vi slog rekorden for to år siden i vores by - samlede det største beløb ind.. det gjorde os virkelig glade) :lol:

Og det er det eneste jeg/vi kan bidrage med og på den måde kommer man også af med sine frustrationer og det er dejligt... Bare en gode ide..

Knus fra Mette :hjerte:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

TAK for jeres deltagende svar herinde... Lige efter at jeg havde sendt mit indlæg, fik jeg det egentlig lidt dårligt over at jeg havde sendt det herind - for det er jo ikke ligefrem noget "glad og sjovt indlæg", men mere een eller anden måde at komme ud med de frustrationer som jeg har over sygdommen.

Jeg HADER den. Ikke mindre - ikke mere. Det er en frygtelig sygdom, som tager alt for mange mennesker, alt for tidligt. Og det er en grusom måde at dø på. Langsom æder sygdommen sig igennem kroppen, og der er ingenting man kan gøre. Dog læste jeg på tekst-TV i går, at der vist snart kommer een eller anden vaccine mod kræft i kønsorganerne - HÅBER den virker...

Da min mor skulle igennem sine 9 kemo-ture og samtidig have stråler, tog jeg med hende de 8 af gangene. Sad sammen med hende hver gang, og kiggede med når giften strømmede ind i hendes krop, for at bekæmpe sygdommen som forsøgte at stjæle min mor. Mange har sidenhen sagt at det virkelig var FLOT gjort af mig at deltage så meget... Jeg ved det ikke; føler ikke - og har aldrig følt - at det var specielt FLOT at sidde sammen med hende. Det var det der skulle til for at hun fik en bedre oplevelse med kemoterapien, end at det bare var "gift der skulle ind i hende". På denne måde fik hun noget at se frem til. Hun skulle fra Grenaa til Århus for at få kemo - og for at snakke med mig et par timer. Jeg har aldrig kunnet se det slemme i det.

Er på samme tid utroligt bange, skræmt, sur, gal og opgivende over sygdommen. Føler mig så magtesløs - og har samtidig lyst til at gå ud og banke eet eller andet sønder og sammen!! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af min enorme vrede - som samtidig er en umådelig angst for fremtiden. Hvor mange flere af "mine kære" skal dø af kræft? Skal jeg SELV dø af kræft? Får min mor tilbagefald af sin brystkræft? Hvorfor er der så mange mennesker der dør af kræft i Grenaa?...... Der er MANGE spørgsmål der sniger sig rundt i mit hoved. Og samtidig skal jeg forberede et bryllup. Det er lidt svært nogle gange.

Nu får vi at se hvornår jeg skal til bisættelse. Alt skulle være aftalt - "de manglede bare liget". Filmen "Tre bryllupper og en begravelse" kunne godt ligne mit liv for tiden - filmen skulle bare hedde: "Tre begravelser og et bryllup"...

/arno

Redigeret af arno
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Arno og alle i andre

Ja vi må håbe de snart finder noget mod den lede Kræft og i øvrigt også alle andre uhelbredelige sygdommer som rammer uskyldige menesker verden over!

Her sidder jeg og har en depri aften - har været på kur siden november og har ikke tabt mig en skid (har nogle problmer med mine homonoer) - kæresten har i samme periode tabt 15 kg - det er fandme unfair - og jeg har ikke engang skulket - det har han flere gange !! Nu er jeg simpelhen kørt død - gider ikke mere kur - men vil så gerne tabe mig !! Men så var det at jeg så dette indlæg - hvad fanden piver jeg over - jeg har et godt helbred og en dejlig familie - jeg burde skame mig burde jeg!

Det var bare lige en flyvsk tanke

- og Arno jeg mener faktisk det er rigtigt godt hvis vi kan dele andre en bryllupsting med hinanden her inde... vi har jo alle brug for at komme af med lidt engang imellem.

Malene

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Arno...

Dit indlæg her på Forum rørte mig meget dybt, mere end jeg lige var klar over da jeg skrev mit korte indlæg om den ven jeg mistede... for tankerne har kørt meget i ring de sidste par timer, omkring dette emne.. derfor ville jeg lige vende tilbage og fortælle dig at jeg sender dig mange tanker i den svære tid du er i lige nu. Du har mistet mange nu, og får hele tiden revet op i den sorg der ligger under overfladen... Det er meget svært at kapere at et menneske der står tæt på en bliver revet bort, eller som du beskriver det, sygner langsomt bort. Ingen ord kan rigtig trøste i så svære tider. Du skriver at du er vred, bange og har mange tanker omkring dine nærmeste og din egen fremtid, det er fuldt forståeligt, der er grænser for hvor meget et menneske kan holde til af sorg. . At du skriver et indlæg om det der sker i dit liv lige nu her på Forum, synes jeg er stort, der skal være, og der er plads til andre ting end bryllupssnak her på dette sted.

Jeg kan ikke skrive nogle ord der ændrer det du føler lige nu... Men jeg kan og jeg vil sende dig nogle meget varme tanker og ønsker for alt det bedste for dig fremover.

Kærlig Hilsen

Ninna.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak skal du ha' Ninna - jeg sidder selv og er rørt over DIT indlæg.

Tankerne kører rundt i mit hoved stort set konstant for tiden. Og når jeg endelig er kommet i tanke om noget andet, sker der eet eller andet så jeg vender tilbage til tankerne.

Du skriver at "ingen ord kan trøste...". Måske... - men det kan LETTE. Det har absolut lettet at jeg har skrevet om det herinde på forum, og BESTEMT at der er så mange der har reageret. Tænk - jeg som ville have slettet indlægget lige efter at jeg skrev det...

Det har ikke været let med min mors kamp. Og det gør det heller ikke lettere for mig som min mors datter, at gå bagefter en 34-årige mors kiste, og høre min mor sige: "Gid det var MIG i stedet for hende... Hun har to små piger."

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at lette den tunge klump der sidder inde i mig. Måske bliver den flået i stykker til bisættelsen af Henry (som han hedder). Måske skal jeg fortsætte med at slæbe rundt på klumpen. Jeg ved det ikke... Men nu er jeg i hvert fald een erfaring rigere - der findes venner dér hvor man mindst regner med det :lol:

/arno

Redigeret af arno
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg synes, det er dejligt at vi også kan bruge hinanden til at få luft for andre ting end lige bryllup.

Jeg føler med alle som på den ene eller anden måde er berørt af denne væmmelige sygdom. :lol:

Min kommende mand's kusine på 11 år ligger i øjeblikket på rigshospitalet. Hun har fået konstateret Lympfekræft. Den ene knude i brystet er så stor at den trykker på hendes luftrør, hvilket gør at hun ikke kan trække vejret.

DET er fand.. ikke retfærdigt at en lille pige på 11 år skal ligge der og kæmpe for livet.

Dermed ikke sagt at det er ok. for ældre mennesker.

Lad os håbe og samle penge ind, så de kan finde en kur mod denne væmmelige sygdom.

Mvh Jette

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Henry skal bisættes fra Grenaa Kirke onsdag den 03.03. kl 14 - jeg tager med, og håber det ikke bliver alt for hårdt...

Hans søn (samme årgang som mig) skal åbenbart spille trompet til bisættelsen. Jeg HAR prøvet noget lignende før; min far spillede også til sin storebrors alt for tidlige død for nogle år siden, og til min morfar's bisættelse for 1½ år siden. Det er absolut ikke nemt...

Bisættelsen skal ske i samme kirke som jeg to måneder senere skal stå brud i - underlig tanke, men jeg har efterhånden været til så mange begravelser/bisættelser i Grenaa Kirke, at det ikke burde betyde noget. Dog kan jeg ikke lade være med at tænke på, at "næste gang jeg står i denne kirke er det for at blive gift...".

/arno

Redigeret af arno
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer