KimsRikke

Tale til min kommende mand

18 indlæg i dette emne

Hej Piger!

Så vil jeg bede om jeres uforbeholdne mening om følgende tale. Jeg har talt den igennem og det tager næsten et kvarter. Så synger jeg en sang bagefter, som tager 3½ minut bagefter. Er det for meget? Jeg er slem til at tale/ skrive for meget. HVor kan det evt. kortes ned. Er det overhovedet sjovt?

På forhånd tak for censur (og ja, jeg har tyvstjålet et afsnit fra en anden tale her fra siden) Jeg kan ikke huske hvor det kom fra, men hvis du ikke vil have det, sletter jeg det bare. -Syntes bare det var så smukt og gav mening for mig.

TIL KIM

Ja, det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg vil tale i dag! Det er jo noget jeg har for vane at gøre tit og ofte. Faktisk er det nok kun, når 21-tv avisen kommer på at jeg tier stille. –Så er jeg nemlig –ifølge Kim- faldet i søvn på sofaen. Det ved jeg nu ikke helt, om jeg skal tro på…

Først vil jeg sige et par ord til Grethe, Conni og Thomas:

I er jo Kims nærmeste familie, og I har budt mig velkommen i jeres midte på en naturlig og åben måde. Kims og mit forhold udviklede sig jo hurtigt til noget seriøst, og jeg er sikker på at jeg blev vurderet, men jeg har også en klar opfattelse af, at jeg blev godkendt.

Grethe, jeg er ked af, at jeg aldrig nåede at møde René, men jeg er sikker på at han kigger ind til os i Them engang imellem og tjekker at jeg behandler hans søn og børnebørn ordentligt. Jeg håber og tror at han (og du) er godt tilfredse med det I ser. Jeg føler mig i hvert fald meget heldig med min svigermor!

Nu et par ord til mine forældre:

Jeg behøver vist ikke at fortælle jer, hvor meget det betyder for mig, at have jer siddende her sammen i dag. Da min far og mor i sin tid blev skilt gik jeg vistnok i børnehaveklasse, og jeg husker at det var ret sejt, at mine forældre var skilt, for det var der ikke andre forældre i klassen der var. Jep, sådan var jeg: Fuldstændig ignorant overfor en situation, som kunne være blevet et traume for mig. Meget af det gode forløb tilskriver jeg nu også jer, mor og far. I har åbenbart tacklet det rigtig godt i forhold til mig. Tak for det!

I dagens moderne Danmark er det jo ikke ualmindeligt at have mere end 2 forældre, og i min opvækst har jeg haft ikke så få forældre-rollemodeller. Da vi fik Lisa var der nogle som bemærkede, at hun fik da en temmelig forvirrende familie. Mit svar var og er, at hun er heldig, at have så mange mennesker i sit liv som elsker hende og vil hende det bedste. Sådan føler jeg det også i dag. Jeg er lykkelig over at have jer alle siddende her sammen med os i dag, velvidende at I vil være her resten af livet og ønske os alt det bedste.

I har også budt mine nye familiemedlemmer velkommen. Jeg gik jo fra at være mig selv, til at blive en familie på 5 i løbet af et år. Jeg synes I har tacklet det formidabelt, og jeg ved at Christina og Liselotte betragter jer som deres familie og holder meget af jer alle sammen.

Nu til dig, Kim:

Vores første møde er vist ikke værd at bruge ret mange ord på (Det gør jeg så naturligvis alligevel): 2 halvfulde mennesker på John Bull efter et par julefrokoster.. Måske ikke så romantisk, men: Vi havde det SKÆGT; vi dansede meget -vist ret vildt-; og vi sang højt –vist ikke ret kønt! Vi er ikke blevet bedre til at danse, du synger på samme måde, og vi har det stadig skægt!

Da vi mødte hinanden, var jeg bestemt ikke klar til at kaste mig ud i et forhold, så jeg forholdt mig ganske køligt og distanceret til dig. Øh, Nej jeg gjorde ej!! Det var min intention, men den holdt ikke mange dage, eller var det timer? –Ikke at du pressede på, for det gjorde du bestemt ikke, men du lagde ikke skjul på, hvad du følte og måske netop fordi du ikke pressede på, blev jeg fanget af din humor, din varme, din ro, din ærlighed og din dejlige stemme itelefonen, de mange timer vi talte sammen mellem Sverige og Danmark. –Og så gjorde det jo heller ikke noget at du havde nogle dejlige blå øjne, et skønt smil og at du var en rigtig mand med håndværkerhænder der kradser.

Alle vores gæster i dag, har garanteret tænkt at det nok gik liiidt hurtigt med at vi skulle have børn sammen. Det kan jeg sådan set godt forstå I tænkte, men der var –dengang som nu- aldrig en tvivl i mit sind om, at jeg her havde fundet manden jeg skulle dele resten af mit liv med, og dermed have børn med. Her havde jeg jo selvfølgelig den fordel, at jeg allerede inden Lisa kom til vidste, at du er en fantastisk far! Pigerne forguder dig alle 3, og du er der bare altid for dem. Det elsker jeg dig så højt for.

Kim, du har vist mig hvor nemt og hvor godt livet kan være. Ja, vi har da nogle ture, og hverdagen kan da også bide lidt indimellem, hvor dagligdag og huslige pligter kommer foran parforholdet og vores opmærksomhed på hinanden. Men sådan er livet jo, og nedenunder haven der skal graves, græsset der skal slås, vasketøjet som skal ordnes og indkøbene der skal klares ligger kærligheden. Altid og konstant. –Og når vi finder den frem, så bliver hele verden bare pludselig større og mere farverig. Alting er bare rigtigt med dig! Jeg ser mit liv som et puslespil, og har da forsøgt at lægge temmelig mange brikker, som enten havde forkert farve eller form, men som alligevel har hjulpet mig til at ane det endelige motiv, men du var den brik der manglede og som fik motivet til at blive knivskarpt. Du, Liselotte, Christina og Lisa gør mit liv til det, som det bør være. Jeg tager mig selv i at tænke at, kan det virkelig være så enkelt? Og ja, det kan det og det er det!

Jeg kan tale med dig om alting, jeg kan fortælle dig alt. –Faktisk kan jeg ikke lade være, for jeg er verdens dårligste løgner, og du kan altid se på mig, når jeg lyver. –så den der polterabend var svær at holde skjult for dig.

Kim du elsker mig uforbeholdent! Det kan godt være du ikke er så tosset med når roder, du griner heller ikke altid af de samme ting som mig, nogle gange irriterer du dig over at jeg taler så meget og aldrig kommer til sagen, når nu det kan siges så enkelt.

Jeg, på den anden side, kan godt frustrere over dit til tider heftige temperament, din altid velovervejede ræsonnering (hvilket gør dig svær at diskutere med, da du altid har modargumenterne klar) og din trang til at arbejde på huset eller i haven, når jeg nu har lyst til at hygge mig på sofaen sammen med dig.

Disse ting betyder så intet i den sammenhæng der er mellem os. Der er ingen tvivl i mit hjerte. Bare en dyb glæde over at være sammen med dig og kunne være den jeg er og vide, at du elsker hele pakken. –Ligesom jeg elsker dig.

Når jeg nu tænker tilbage på den aften hvor vi mødtes, dansede og skrålede, kan jeg da godt undre mig over, at vi var så enige om, hvad der var god musik at danse til (måske var du mere fuld end jeg lige troede..).

Vi er sjældent enige om musik, og det har givet mig en del kvaler i forberedelserne til i dag. Jeg vil jo gerne synge en sang til dig, men at finde noget som jeg havde lyst til at synge, og som jeg var sikker på du kunne lide var faktisk ret svært. Det indlysende valg ville selvfølgelig være TV-2, som vi begge er glade for, men det ville jo ligesom være for oplagt, ikke? Desuden tror jeg ikke at titler som: ”Fantastiske Toyota”, ”Tumpernes Park” eller ”På kanten af småt brændbart” ville sende det helt rigtige budskab i dag.

Hvis du skulle få fornøjelse af sangen, skulle det i hvert fald heller ikke være hverken Thomas Helmig, Robbie Williams, Sanne Salomonsen eller Sheryl Crow.

De fleste mennesker betegner deres egen musiksmag som alsidig. Du lever i den grad op til dette prædikat: Jeg nævner i flæng: Metallica, Scooter, Ib Grønbech (ham med Beatleshåret, og Ole lå i telt), AC/DC, Bamses Venner, Aqua, John Mogensen, E-type, Gary Barlow (Yes, ham fra Take That), Lars Lilholt, Amy Diamond, Iron Maiden, Roxette og Carola. DET HAR SØREME IKKE VÆRET NEMT!!!

Men så kom jeg til at tænke på den perfekte sang til dig fra mig. Jeg har altid gerne villet synge den, du holder meget af at høre den og den siger mange af de ting jeg gerne vil sige til dig. Så jeg vil blot bede mine dejlige venner Christina og Erik om at komme op og hjælpe mig med at synge denne sang fra mig til dig.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så synger vi et stykke fra "Den store seranade" i Sebastians Cyrano. Den spillede jeg jeg med i, i Herning Kongrescenter i den periode jeg opdagede jeg var gravid og ingen andre vidste det. Vi var ret nyforelskede, og Kim stod tit i kulissen og så slutningen med, når han kom for at køre mig hjem. Der sang vi et stykke derfra, som han konsekvent fik tårer i øjnene over. I lang tid fremover kunne han ikke høre det stykke musik uden at få vand i øjnene. Jeg håber effekten er der stadig, da han aldrig har hørt mig synge den, men kun Jesper Lundgaard..

-Og faktisk har jeg aftalt med bandet som spiller senere, at de spiller TV-2´s Fald min engel, som jeg så synger til ham. -fuldstændig uventet, for jeg har jo allerede sunget.. Hæ-hæ!

Tak for kommentarer! :)

:fløjt:

Rikke

Redigeret af KimsRikke
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

38 mennesker har klikket ind på min tale, men ikke en eneste kommentar. Jeg er VIRKELIG bekymret nu! Vil I ikke lige skrive om den var for lang at starte på, er den for kedelig, intetsigende eller hvad? Det plejer ikke at fordre på tilbagemeldinger, men det her gør mig temmelig freaked out...

Vil I ikke lige skrive bar en kort kommentar? PLEASE...?

:(

:bearhug:

Rikke

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Rikke!

Hold da op en lang tale! :(

Ja, jeg var ved at blive én af de mange, der klikker sig ind på din tale for ikke at kommentere den. Ja, end ikke læse den ... Men din opfordring fik mig til at tage mig tiden til at læse den. Og det er nok derfor, mange har klikket sig ind, men ikke kommenteret; at talen er så lang, at man ikke orker/har tid til at give sig til at læse den.

Når det så er sagt, så synes jeg, talen er god. Ja, den er lang, men jeg tror altså, det er noget andet, når du holder den og der kan holdes kunstpauser, folk kan evt. råbe kommentarer eller der kan skåles.

Dog ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes om de lange dedikationer til dine forældre og svigerforældre. Altså, de er gode, og de vil bestemt alle være glade for at høre det, men det er meget detaljeret. Kunne det evt. kortes lidt ned uden at miste essensen?

Du er rigtig god til at fortælle i detaljer. Måske for god. Ligesom med de to første afsnit, kunne nogle af detaljerne i afsnittet til Kim måske også kortes lidt ned?

Hvis du ikke selv synes, du kan korte, skal du da bare holde talen som den er.

:bearhug:

Maja

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa

sidder med en klump i halsen, synes det er meget fin tekst du har skrevet til din sviger-/forældre, men vigtigst af alt så synes jeg netop der er nogle små pointer/pauser som gør at det glider godt hele tiden, og så er den skrevet oprigtigt og fra hjertet..

Held og lykke Hilsen Hanne

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg synes din tale er rigtig god og kærlig. Faktisk kan jeg godt lide alle detaljerne, fordi det gør den så personlig. Og pyt med, at den er lang. Det er kun den ene gang, du skal holde denne tale, så du skal sige det du har lyst til. Om den tager 5, 10 eller 15 min er uden betydning, synes jeg. Det eneste jeg synes er i overkanten (lidt for detaljeret), er det sidste afsnit, hvor du fortæller om dine overvejelser om, hvilken sang du skal vælge. Der skulle du måske hellere fortælle, hvorfor valget faldt på den sang - altså det som du fortæller os til sidst, men som ikke er en del af talen.

Men alt i alt en rigtig god og meget smuk og personlig tale, så du skal ikke være i tvivl :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Rikke,

Jeg synes langt hen ad vejen at det er en rigtig god og rørende tale. Selvom jeg ikke kender dig føler jeg, at din personlighed skinner igennem og det er godt! Jeg synes ikke kommentarerne til din familie og svigerfamilie er for meget. Jeg synes dog talen i helhed er liidt lang hist og pist og jeg har derfor foreslået et par steder, du kunne overveje at skære. Jeg har markeret det med rødt. Jeg synes især, du skal tænke over, der hvor du skriver, at Kim elsker dig uforbeholdent. Det synes jeg, du skal lade ham og at fortælle DIG ;)

TIL KIM

Ja, det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg vil tale i dag! Det er jo noget jeg har for vane at gøre tit og ofte. Faktisk er det nok kun, når 21-tv avisen kommer på at jeg tier stille. –Så er jeg nemlig –ifølge Kim- faldet i søvn på sofaen. Det ved jeg nu ikke helt, om jeg skal tro på…

Først vil jeg sige et par ord til Grethe, Conni og Thomas:

I er jo Kims nærmeste familie, og I har budt mig velkommen i jeres midte på en naturlig og åben måde. Kims og mit forhold udviklede sig jo hurtigt til noget seriøst, og jeg er sikker på at jeg blev vurderet, men jeg har også en klar opfattelse af, at jeg blev godkendt.

Grethe, jeg er ked af, at jeg aldrig nåede at møde René, men jeg er sikker på at han kigger ind til os i Them engang imellem og tjekker at jeg behandler hans søn og børnebørn ordentligt. Jeg håber og tror at han (og du) er godt tilfredse med det I ser. Jeg føler mig i hvert fald meget heldig med min svigermor!

Nu et par ord til mine forældre:

Jeg behøver vist ikke at fortælle jer, hvor meget det betyder for mig, at have jer siddende her sammen i dag. Da min far og mor i sin tid blev skilt gik jeg vistnok i børnehaveklasse, og jeg husker at det var ret sejt, at mine forældre var skilt, for det var der ikke andre forældre i klassen der var. Jep, sådan var jeg: Fuldstændig ignorant overfor en situation, som kunne være blevet et traume for mig. Meget af det gode forløb tilskriver jeg nu også jer, mor og far. I har åbenbart tacklet det rigtig godt i forhold til mig. Tak for det!

I dagens moderne Danmark er det jo ikke ualmindeligt at have mere end 2 forældre, og i min opvækst har jeg haft ikke så få forældre-rollemodeller. Da vi fik Lisa var der nogle som bemærkede, at hun fik da en temmelig forvirrende familie. Mit svar var og er, at hun er heldig, at have så mange mennesker i sit liv som elsker hende og vil hende det bedste. Sådan føler jeg det også i dag. Jeg er lykkelig over at have jer alle siddende her sammen med os i dag, velvidende at I vil være her resten af livet og ønske os alt det bedste.

I har også budt mine nye familiemedlemmer velkommen. Jeg gik jo fra at være mig selv, til at blive en familie på 5 i løbet af et år. Jeg synes I har tacklet det formidabelt, og jeg ved at Christina og Liselotte betragter jer som deres familie og holder meget af jer alle sammen.

Nu til dig, Kim:

Vores første møde er vist ikke værd at bruge ret mange ord på (Det gør jeg så naturligvis alligevel): 2 halvfulde mennesker på John Bull efter et par julefrokoster.. Måske ikke så romantisk, men: Vi havde det SKÆGT; vi dansede meget -vist ret vildt-; og vi sang højt –vist ikke ret kønt! Vi er ikke blevet bedre til at danse, du synger på samme måde, og vi har det stadig skægt!

Da vi mødte hinanden, var jeg bestemt ikke klar til at kaste mig ud i et forhold, så jeg forholdt mig ganske køligt og distanceret til dig. Øh, Nej jeg gjorde ej!! Det var min intention, men den holdt ikke mange dage, eller var det timer? –Ikke at du pressede på, for det gjorde du bestemt ikke, men du lagde ikke skjul på, hvad du følte og måske netop fordi du ikke pressede på, blev jeg fanget af din humor, din varme, din ro, din ærlighed og din dejlige stemme itelefonen, de mange timer vi talte sammen mellem Sverige og Danmark. –Og så gjorde det jo heller ikke noget at du havde nogle dejlige blå øjne, et skønt smil og at du var en rigtig mand med håndværkerhænder der kradser.

Alle vores gæster i dag, har garanteret tænkt at det nok gik liiidt hurtigt med at vi skulle have børn sammen. Det kan jeg sådan set godt forstå I tænkte, men der var –dengang som nu- aldrig en tvivl i mit sind om, at jeg her havde fundet manden jeg skulle dele resten af mit liv med, og dermed have børn med. Her havde jeg jo selvfølgelig den fordel, at jeg allerede inden Lisa kom til vidste, at du er en fantastisk far! Pigerne forguder dig alle 3, og du er der bare altid for dem. Det elsker jeg dig så højt for.

Kim, du har vist mig hvor nemt og hvor godt livet kan være. Ja, vi har da nogle ture, og hverdagen kan da også bide lidt indimellem, hvor dagligdag og huslige pligter kommer foran parforholdet og vores opmærksomhed på hinanden. Men sådan er livet jo, og nedenunder haven der skal graves, græsset der skal slås, vasketøjet som skal ordnes og indkøbene der skal klares ligger kærligheden. Altid og konstant. –Og når vi finder den frem, så bliver hele verden bare pludselig større og mere farverig. Alting er bare rigtigt med dig! Jeg ser mit liv som et puslespil, og har da forsøgt at lægge temmelig mange brikker, som enten havde forkert farve eller form, men som alligevel har hjulpet mig til at ane det endelige motiv, men du var den brik der manglede og som fik motivet til at blive knivskarpt. Du, Liselotte, Christina og Lisa gør mit liv til det, som det bør være. Jeg tager mig selv i at tænke at, kan det virkelig være så enkelt? Og ja, det kan det og det er det!

Jeg kan tale med dig om alting, jeg kan fortælle dig alt. –Faktisk kan jeg ikke lade være, for jeg er verdens dårligste løgner, og du kan altid se på mig, når jeg lyver. –så den der polterabend var svær at holde skjult for dig.

Kim du elsker mig uforbeholdent! Det kan godt være du ikke er så tosset med når roder, du griner heller ikke altid af de samme ting som mig, nogle gange irriterer du dig over at jeg taler så meget og aldrig kommer til sagen, når nu det kan siges så enkelt.

Jeg, på den anden side, kan godt frustrere over dit til tider heftige temperament, din altid velovervejede ræsonnering (hvilket gør dig svær at diskutere med, da du altid har modargumenterne klar) og din trang til at arbejde på huset eller i haven, når jeg nu har lyst til at hygge mig på sofaen sammen med dig.

Disse ting betyder så intet i den sammenhæng der er mellem os. Der er ingen tvivl i mit hjerte. Bare en dyb glæde over at være sammen med dig og kunne være den jeg er og vide, at du elsker hele pakken. –Ligesom jeg elsker dig.

Når jeg nu tænker tilbage på den aften hvor vi mødtes, dansede og skrålede, kan jeg da godt undre mig over, at vi var så enige om, hvad der var god musik at danse til (måske var du mere fuld end jeg lige troede..).

Vi er sjældent enige om musik, og det har givet mig en del kvaler i forberedelserne til i dag. Jeg vil jo gerne synge en sang til dig, men at finde noget som jeg havde lyst til at synge, og som jeg var sikker på du kunne lide var faktisk ret svært. Det indlysende valg ville selvfølgelig være TV-2, som vi begge er glade for, men det ville jo ligesom være for oplagt, ikke? Desuden tror jeg ikke at titler som: ”Fantastiske Toyota”, ”Tumpernes Park” eller ”På kanten af småt brændbart” ville sende det helt rigtige budskab i dag.

Hvis du skulle få fornøjelse af sangen, skulle det i hvert fald heller ikke være hverken Thomas Helmig, Robbie Williams, Sanne Salomonsen eller Sheryl Crow.

De fleste mennesker betegner deres egen musiksmag som alsidig. Du lever i den grad op til dette prædikat: Jeg nævner i flæng: Metallica, Scooter, Ib Grønbech (ham med Beatleshåret, og Ole lå i telt), AC/DC, Bamses Venner, Aqua, John Mogensen, E-type, Gary Barlow (Yes, ham fra Take That), Lars Lilholt, Amy Diamond, Iron Maiden, Roxette og Carola. DET HAR SØREME IKKE VÆRET NEMT!!!Men så kom jeg til at tænke på den perfekte sang til dig fra mig. Jeg har altid gerne villet synge den, du holder meget af at høre den og den siger mange af de ting jeg gerne vil sige til dig. Så jeg vil blot bede mine dejlige venner Christina og Erik om at komme op og hjælpe mig med at synge denne sang fra mig til dig.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Redigeret af 18maj
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er en rigtig god tale. Hvis jeg klippede skilsmisseforældre og bonusbørn ud, så ville jeg stortset kunne genbruge resten :-)

Mht. længden så ser den lang ud i indlægget, men jeg er synes egentligt ikke det gør noget, bare du får sagt det du vil - og med de kække bemærkninger (positivt ment) og humoren virker den ikke så tung i det. Men har du forsøgt at holde den for dig selv og tage tid på den?

- Sille

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er MEGET enig i det maj18 skriver!!! Måské med undtagelse af "Jeg...kan godt frustrere over dit til tider heftige temperament, din altid velovervejede ræsonnering (hvilket gør dig svær at diskutere med, da du altid har modargumenterne klar) og din trang til at arbejde på huset eller i haven, når jeg nu har lyst til at hygge mig på sofaen sammen med dig.

Disse ting betyder så intet i den sammenhæng der er mellem os.".. Det synes jeg du skulle tage med!

Jeg havde skrevet en lige så lang tale...men har siden ombestemt mig og har undladt at tale til alle andre end ham. Jeg véd ikke om det kunne være en idé for dig?!

Når DET så er sagt er det jo en fænomenal tale - og jeg er HELT SIKKER på der ikke vil være et øje tørt!!!

Håber du kan bruge det til noget...

Under alle omstændigheder ønsker jeg dig alt mulig held og lykke med det alt sammen på lørdag!!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

TUSIND TAK for jeres kommentarer

Det var netop hvad jeg havde brug for. Nogle kritiske og kærlige kommentarer og forslag. -og så kan jeg jo selv sortere.

:loveboard::loveboard::loveboard:

Med jeres in-put og min egen redigering skal det nok blive godt!

:bearhug::( for jeres :loveboard: hjælp! Det betyder enormt meget

Knus Rikke

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Synes også det er en dejlig og personlig tale, som helt sikkert vil røre en masse mennesker.

Umiddelbar indtryk er til gengæld også, at den er lidt lang. Især når der også skal være en sang bagefter.

En god tommerfinger-regel med taler er, at de ikke bør tage mere end 7-10 minutter (så begynder tilhørerne at kede sig). Så jeg vil foreslå, at du prøver at holde talen - bare for dig selv - og tage tid på det. Og husk at der skal være kunstnerpauser.

Hvis det bliver for langt, vil jeg foreslå at forsøge at skære lidt fra.

F.eks. kunne du korte lidt ned i takken til forældre og svigerforældre. Jeg ville nok "nøjes" med at fortælle dem, at jeg var glad og taknemmelig for at have dem her i dag, og at de skal vide, de betyder meget for mig. Ikke alt for mange detaljer om hvad der er gået forud.

Forsøg at skære ind til benet, hvis der skal afkortes. Du kommer med en masse skønne detaljer, som selvfølgelig siger en masse. Men nogle gange skal man spørge sig selv, om de er nødvendige, eller man blot skal sige tingene ligeud, og ikke bygge en masse eksempler på.

Hold dig til det enkle. Tænk over, hvad det i bund og grund er du forsøger at fortælle Kim og tilhørerne.

Ellers fandt jeg også et par gode råd her: Elkan

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er en virkelig smuk tale :iloveyou: men den er meget lang syntes jeg... jeg var lige ved at opgive at læse den helt færdig - men det er måske noget andet når der er en der læser den op!

Jeg syntes måske også at der burde kortes lidt i den, men kun hvis du føler at du kan korte den ned, og så alligevel beholde essensen af talen!

~Linda

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej igen

Har lige lyst til at fortælle hvordan det gik..

Jeg fik den kørt ned på knapt 10 minutter og sangen oveni. Det fungerede fint, og der blev både grinet og grædt, og folk sad ikke uroligt på stolene.

Jeg beholdt det til vores forældre, for det var vigtigt for mig at sige. Jeg kortede ned på vores "negative" sider i hverdagen og jeg kortede i afsnittet med musikvalget. Det fungerede super godt for mig, og Kim blev glad.

Til gengæld tudede stort set ALLE under sangen. Jeg lod den tale for sig selv, og det gik over al forventning. Jeg er rigtig glad for at jeg gjorde som jeg gjorde, men også at det ikke blev længere.

Vi havde en utrolig dejlig dag, og alt var bare perfekt!

Nu holder vi ferie med ungerne, og jeg finder lige bryllupsberetningen frem, når vi alnder lidt igen. Indtil videre lige et billede fra fremførelsen af sangen

post-24027-1184097015.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Rikke!

Tillykke med brylluppet! :bearhug: :fløjt:

Hvor så du smuk ud og sikke en fantastisk kjole, du havde fået dig! :bearhug:

Det lyder som en god løsning, og jeg er glad for at høre, du holdt fast i de dele af talen, der var vigtige for dig, på trods af vores kritik. Det var jo netop din tale og ikke vores ;) Det var dejligt, den gik godt :)

:super:

Maja

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer