Brudens far?????

[Guest karinaurth]

Hej alle....

Allerførst vil jeg sige, at det er kanon med alle de søde og dejlige mennesker her inde, der kan give hinanden lidt støtte.

Min kæreste har lige lagt på knæ, og jeg har selvfølgelig sagt ja.

Efter alle foreskrifter er det brudens far, der fører bruden til alter. Jeg har en far, men vil kun betegne ham som min far på papiret, men han skal dog med til bryllupet.

Jeg ville der imod meget hellere have, at min mors kæreste fører mig op, da han er meget mere en far for mig.

Spørgsmålet er "bare":

Skal jeg følge etikette eller mit hjerte???

En anden ting mere.

Hvad med bordplanen???

Er der nogen der har en god ide??

Venlige hilsner fra

Karina

P.S. vi har ikke sat en dato endnu, men det kommer vel!

[pjuske78 0]

Helt klart dit hjerte. Hvis du mener at din mors kæreste er mere far for dig, end din biologiske far, så skal du være lige glad med den edikette. Det er jeres dag, og din dag, derfor er det også dig der bestemmer. Følg dit hjerte. Det vil du få det bedst med tror jeg.

[Guest Maibritt]

Hejsa..

Det emne har været oppe før og jeg har også fundet det..

Prøv at gå ind i bryllupsforberedelser på 8.side.. Der er et emne der hedder Brudens Far, der står en masse forslag..

Du finder side 8 ved at gå ned i bunden og trykke på den knap hvor der står . De sidste 30 dage, så tag de sidste 90 dage, så kommer den frem...

Hilsen Maibritt

[Guest L.Jensen]

Hej

Kan godt se det er en svær situation ... men jeg ville følge mit hjerte ... :bamsekram:

knus Lene :heppe:

[Guest Frøken Linding]

Kan godt forstå dit dilemma, men jeg syntes helt klart du skal følge dit hjerte. Det er jeres bryllup og jeres dag og jeg syntes ikke du skal gøre noget af pligt, hvis du ikke har lysten til det!

Hvornår skal dagen være? Glæder mig til at høre din beslutning :bamsekram:

Med hensyn til bordplan...tænker du så i forhold til hvem der skal sidde ved hovedbordet sammen med jer (hvis I da vælger en traditionel bordopsætning)?

Igen syntes jeg I skal vælge med hjertet. Hvem vil I kunne få det hyggeligst med...I skal jo sidde der i maaaaange timer. Måske var det en ide, at vælge forældre helt fra til at sidde ved siden af jer? Vi var til et bryllup for nogle år siden, hvor vi sad i et E, brudeparret og søskende sad ved hovedbordet og i midter bordet op mod parret sad forældrene. Bare en ide???

Held og lykke med al planlægningen.

Knus frøken linding

[Guest Line P]

Ja det er fint nok at skulle følge sit hjerte....men jeg stod i samme kedelige situation og valgt at gøre hvad man forventede( læs min far), for ikke at såre vores skrøbelige forhold osv.... men kun du kan finde ud af hvad der er mest rigtigt for dig.

Held og Lykke

[snotboble 0]

Hejsa

I og med han kun er din far på papir, må man jo gå ud fra at han selv er medansvarlig i, at det er på den måde..derved har han jo også fravalgt sig rollen som far og derved også det previlegium at kunne følge dig op af gulvet.

jeg mener bestemt også at du skal vælge ud fra hjertet.

[Guest Abelka]

Når turen en dag kommer til mig, er jeg slet ikke i tvivl om at jeg vælger min biologiske far fra.

Jeg er enig med snotboble i, at han har fravalgt sig rollen som far, og dermed også at følge op.

Sådan er min holdning i hvert fald.

Jeg er i dag 25 år, og tog selv kontakt til min far da jeg var omkring 17-18 år.

Siden da har jeg besøgt ham et antal gange, der vist kun kan tælles på en hånd.

Han har aldrig besøgt mig. Aldrig mødt manden i mit liv.

Når vi aftaler at skulle ses, aflyser han med en mindre god undskyldning.

Jeg har ringet til ham, prøvet at indvie ham i mit liv.

Det jeg har fået retur, er en ubetydelig check til jul og fødselsdag.

Så når min store dag oprinder, vil jeg vælge min lillebror, da der ikke har været nogen "far" i mit liv på nogen måde.

Og egentlig tror jeg heller ikke jeg vil invitere min biologiske far med; men det vil tiden vise.

Een ting er i hvert fald sikkert - det bliver ikke ham der skal følge mig!

Hvis jeg skal råde dig, så må det være at vælge med :hjerte:

Held & lykke med din beslutning.

KH

Redigeret February 27, 2004 af Abelka

[Guest karinaurth]

Hej alle...

Min far har ikke valgt mig (og mine søstre fra), men vi har haft et turbulent forhold, og er først begyndt at snakke med ham igen, for 5-6 år siden. I dag ringede han så og stillede en hel masse spørgsmål om vores bryllup, og fortalte bl.a. at han gerne ville føre mig til alteret, "men jeg skulle ikke opfatte det som om han ville presse på." Øhhhhhh pres, det var da lige hvad han fik det til at lyde som.

Jeg har det lidt svært ved at være kontant over for ham, og det er der så mange årsager til, at det vil være umuligt at komme ind på.

Jeg har også tænkt over andre personer, så som: Gommens far, eller en ide der lige poppede op: en af min kærestes X-arbejdskollegaer, som vi har det rigtigt godt sammen med. Men jeg hælder måske allermest til min mors kæreste, for han er bare dejlig.

Mht. bordplanen ville det være en super ide at lave et E, tak for det.

Brudeligst hilsner fra

Karina

[Guest katleen]

Nøj hvor kan jeg godt følge dig... Jeg har det på nøjagtig samme måde. Og vi har bestemt at min stedfar skal følge mig op da han jo er den der har været min "far" for mig de sidste 12 år.

Og med hensyn til bordplanlægning har jeg ved min sidevalgt:

stedfar, mor, morfar, mormor, far, hans kone.

jeg ved da ikke om jeg er streng, men han har ikke engang ringet efter han fik bryllupsinvitationen, hans kone (som gør alt for at holde kontakten) har skrevet et brev om at de kommer og ønsker os mange gange tillykke... Meen det var nu ikke helt godt nok til mig, så det er nok derfor jeg gik i baglås og har valgt min stedfar...

Håber du finder din løsning, og følg nu da dit hjerte, for hvis du er gladest for din stedfar, så er jeg sikker på at han bliver lykkelig over dit valg... Det gjorde min "far"

:bamsekram: kat

[Guest mullemus]

:hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte:

Følg dit hjerte.........

Jeg går og pusler lidt med tanken om at min bror skal følge mig op.

Er lidt på kant med min far, da han egentlig er temmelig ligeglad og ufølsom.

Hvis han er ligeglad med om han får lov til at følge hans eneste datter op ad kirkegulvet på hendes store dag, så kan han sgu blive fri...

Hilsen Mullemus som er lidt ked af det

[Guest wildt]

Hej

Jeg ville nok også sige du skulle følge dit hjerte. Du føler jo ikke, at din biologiske far er din rigtige far. Så vælg den, du føler er din far, og glem DNA'en.

Knus Lisbeth

[Guest riksen]

Hej!

Der er jo også den mulighed, at du selv går op ad kirkegulvet eller følges med din kommende mand. Men vælg det som føles rigtigt for dig.

Jeg skal giftes for 2. gang og har spurgt min søn på 9 år, om han ville følge mig op ad kirkegulvet. Han er pave stolt og glæder sig meget. Jeg var lidt bekymret for min fars reaktion, han tog det i stiv-arm og sagde, han jo, heller ikke kunne blive ved ;)

Hilsen

Rikke

[Laila 0]

Først vil jeg lige sige tillykke..

Ellers følg dit :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte:

Laila

[Pind 0]

Hej Karina.

Jeg føler med dig. Jeg står i sammen situation.

Min far er kun far på papiret. Min Stedfar er tilgengæld min far på alle måder.

Jeg tror nok jeg vælger at lade dem begge følge mig op, men jeg er ikke helt sikker.

Skal jeg følge mit hjerte skal det kun være min stedfar der går op af gulvet med mig, men min far skal tilgengæld synge en romantisk sang for os i kirken.

Jeg ved ikke hvad jeg vælger, jeg vil så nødig såre nogen af dem.

Men jeg føler min far selv har været udenom det for han viser ikke interesse for mig, min kæreste eller vores to dejlige børn andet end ved juletid og fødselsdage. Han har travlt med andre ting. :ph34r:

Sikke et dilemma! Håber jeg er blevet klogere når dagen nærmer sig.

Mvh Jette

[Guest tinaehlert]

Jeg staar i noejagtig modsatte situation. Min far er min far - om jeg kan lide det eller ej - og min stedfar er ikke. Selv om min fornuft strider imod er det saadan jeg foeler - og jeg ville oenske min far ville foere mig op...Men nej, det lader ikke til at han vil komme til brylluppet *tears*...Jeg har hoppet og strampet, raabt og tudet...Men nej - han er ikke til at hugge eller stikke i...Og selv om jeg stadig haaber, er jeg saa smaat begyndt at vaenne mig til tanken...Nu er det store spoergsmaal bare hvem: min stedfar (tror det ikke), min onkel (maaske, nok et godt valg), og saa taenker jeg paa at bryde med alle traditioner hvad det angaar og faa min mormor til at foere mig op....

Synes det er svaert....Er stadig forvirret selv om jeg har vidst dette i over et aar nu....

Mange knus til jer alle - og lad nu hjertet raade...Det er jeres dag!!!

/Tina

[mflask 0]

Kære alle sammen

Gud hvor er jeg heldig, at jeg har et godt forhold til min far...

Det må virkelig være svært for jer alle - sikke et dilemma - jeg vil nu alligevel sige, at der ikke er andre end jer, som kan træffe det valg uanset, hvor svært det må være :vippe:. Det er jeres dag, og den skal ikke ødelægges af, at jeres fædre måske har været nogle idioter...

GØR HVAD DER GØR JER GLADE

En I føler jer trygge ved, og som I holder af. Vælg ikke ud fra biologi, den er faktisk ikke så vigtig i dette spørgsmål - altså efter min mening.

Jeg ved godt, at jeg egentligt ikke skulle blande mig i dette emne, da jeg ikke har det problem , men jeg syntes bare at jeg ville give mit besyv med.

:bamsekram: til jer alle sammen

Mette

[Uhrenfeldt 0]

Hej Karina

Det er heldigvis sådan i dag at man ikke er nødt til at følge alle traditionerne. Der er jo en masse traditioner som man ikke rigtig bruger mere. At brudens forældre SKAL betale det hele (desværre) og mange andre ting.

Det at vi alle sammen laver/gør nye ting hvor vi "bryder" traditionerne, det gør at alle de bryllupper bliver så forskellige og vores egne.

Jeg synes helt bestemt at du skal følge dit hjerte. Jeg kan godt se at det er svært når han ringer og siger sådan, selvom der har været nogle problemer i jeres fortid, så er det også sin sag at sige nej til noget han måske rigtig gerne vil. På den anden side er det måske noget din mors kæreste håber han får lov til og det vil helt sikkert være en ære for ham også.

Jeg glæder mig til at høre hvad du vælger

Maria

[Guest Cillekat]

Først til lykke!!! :hjerte:

Nu skal jeg jo i første omgang giftes på rådhuset. så der er problemet løst af sig selv, ikke noget med at nogen skal føres nogen steder hen der......

Næste år når vi skal velsignes i kirken, vil jeg gå selv (Sammen med min 2 sønner)

Der er ikke nogen der skal give mig bort! Jeg kan selv gå, og gør det ganske frivilligt.

Når det så er sagt, så har jeg ikke min biologiske far i mit liv. Jeg har ikke haft kontakt til ham i ca 6-7 år. Han er meget alkoholiseret, og ville med garanti lave en skandale!!!!

Min mors nye mand måtte som sådan gerne føre mig op af gulvet, da han er et fantastisk menneske.

Men altså... Jeg kan selv gå!

Min pointe er som de andres: Mærk efter i dig selv, og gør det du kan mærke vil føles bedst i hjertet og i maven.

Når du har besluttet laver du et fiktivt filter i dit indre øre, der ikke er i stand til at registrere andres negative kommentarer om dig valg!!!

Cillekat

[Guest elvis]

Følg dit hjerte :hjerte: :hjerte: :hjerte: og lad være med at tænke på etikette. Jeg kan godt se, at det alligevel må være svært at følge sit hjerte fordi man normalt følges til alters af sin far MEN det bliver du jo også hvis du vælger din mors kæreste :ph34r:

Håber alt går godt !!

:bamsekram: elvis

[Guest nille-pigen]

Hej Karina!

Dit spørgsmål gik bare LIGE til hjertet, for jeg står i nøjagtig samme situation som dig.

Min far er kun min far på papiret, og vi har et særdeles anstrengt forhold til hinanden, og har altid haft det. Til gengæld har jeg en pragtfuld pap-far som virkelig har været der for mig i de ni år jeg nu har kendt ham. Derfor har jeg bedt ham om at følge mig op ad gulvet. Han har altid behandlet mig som et af hans egne børn og det elsker jeg ham virkelig for.

Jeg har da også haft mine kvaler omkring det her, ingen tvivl om det, og selvom jeg egentlig altid har haft den lidt traditionelle opfattelse at det da er ens biologiske far der bør følge én op ad kirkegulvet den dag, så skal det bare ikke være for enhver pris. Og da min far altid har nedprioriteret mig som datter, så har jeg også valgt at nedprioritere ham og bedt Carsten (min pap-far) om at følge mig op ad kirkegulvet - for det er ham der står mit hjerte nærmest.

Jeg synes absolut du skal følge dit hjerte og blæse på etiketten, for i sidste ende er det dit (og selvfølgelig også din kærestes) bryllup, og du skal gøre det du har det bedst med den dag - og så er det lige meget hvad omgivelserne synes. Her kan du godt tillade dig at være lidt egoistisk. Men overvej det grundigt, for det er en beslutning du skal leve med resten af livet, og det er vigtigt at du er helt afklaret og tryg omkring det.

Håber du finder ud af den helt rigtige løsning for dig selv - og ønsker dig alt mulig held og lykke med brylluppet.

Mange hilsener fra én der er i samme båd som dig

[Guest skikaj]

Hej

Mit råd vil helt sikkert være at følge dit hjerte.

Har du ikke haft så meget med din far at gøre så er jeg faktisk også sikker på at han godt kan forstå dit valg.

Held og lykke med det.

[redhead 0]

Hej

Allerførst et kæmpe tillykke, og velkommen hertil. Kun en lille advarsel: Du bliver afhængig !!! ;)

Dernæst: Følg dit hjerte - det er en unik dag, og dit smil når du går op mod alteret skulle jo gerne være fuld af lykke og kærlighed, og ikke af pligtfølelse !!

Held og lykke !!

:bamsekram: fra Redhead