mine omgivelsers holding

[kærbær 0]

Hej Alle!

Jeg går rundt med følelsen af at mine forældre/venner ikke rigtig gider mine bryllups planer!!!

det skal nævnes at min kærste friede for 1år siden og vi skal først giftes 14maj 2005. vi venter på grund af økonomien/ studiestart.

Men så har lille mig opdaget at hun skal skrive BA opgave i foråret 2005

Så jeg vil gerne i gang med forberedelserne så jeg har tid/overskud til BA.

Men men men hver eneste gang jeg prøver at nævne bryllupet eller spørge om hjælp hos mine omgivelser, føler jeg at de slår mig hen med "hmmm der er jo også lang tid til" eller "det ved jeg sørme ikke". jeg kan ikke lade være med at føle at jeg burde skamme mig over at glæde mig.

Og når man nu har været forlovet i et år bude folk så ikke nu havde vendede sig til tanken???

er det normalt?? kan snart ikke finde ud af hvad der er op og ned. JEG troede jo at et bryllup var noget man gerne måtte glæde sig til, eller er jeg forkert informeret???

Knuz

kærbær, som er ved at gå amok

P.s. skal lige siges at jeg på ingen måde er gået i bridezilla-mode!!!

[Guest ninna]

Hej

Hvor er det ærgerligt at dine omgivelser ikke har lyst til at deltage i din glæde over planlægningen af jeres bryllup.. Selvfølgelig glæder du dig meget, også selv om du har god tid til at glæde dig i !! Har du prøvet direkte at spørge for eksempel dine veninder eller familie om hvorfor de ikke har lyst til at dele din glæde over planlægningen med dig ? Hvis svaret er som du skriver at de synes der er lang tid til osv.. så prøv at forklare dem at det altså er lige NU at du bare har lyst til at rykke på jeres bryllup, og at du egentlig er ked af at de ikke kan dele glæden og spændningen med dig/jer.

Du skal bestemt ikke skamme dig over at du glæder dig til jeres bryllup ! :bamsekram:

[karenv 0]

Godmorgen,

Her er lidt søndags-lommepsykologi fra mig og min morgenkåbe: Du kan gøre med det, hvad du vil... Ordene er helt for egen regning og skal ikke tages til indtægt af andre end mig.

For det første er det ingen skam at glæde sig, ej heller at glæde sig i lang tid. Der er lang tid til dit bryllup, men du har også en meget stor arbejdsopgave inden da.

For så vidt har du to: Bryllup og BA - begge dele er vigtige og kræver god planlægning.

Et eller andet sted er vi danskere ikke ret gode til at svinge os op i højderne... - vi bliver ved jorden og helst på midten. Ikke fordi vi ikke er glade, vi går bare moderat stille med dørene og vi er ikke meget for at vise - selv vore nærmeste - at vi er glade på deres vegne. Det "hører sig ikke til", det er for udenlandsk at slå ud med armene.

Dette er ingen kritik af os danskere - bevares, men det er en forklaring på, hvad jeg tror, du oplever.

I dine omgivelsers verden er der meget, meget lang tid til det bryllup, og for dem er det sandsynligvis lidt uforståeligt, at du går så højt op i det allerede nu.

Har du forklaret dem, hvordan din eksamenssituation ser ud til næste år?

Har du forklaret dem, hvad du gerne vil?

Og hvorfor?

Jeg kunne godt forestille mig, at de tænker noget i stil med, at "Herregud, der er jo laaaaaang tid til - de kan nå at aflyse det bryllup, ombestemme sig 6 gange inden den tid, få børn..." - og så videre.

Endvidere tænker de måske også, at I er så unge (? - er I det? ) at I måske forhaster Jer?

Jeg kan godt forstå, at du føler det irriterende og sårende, at dine omgivelser ikke reagerer, som du havde troet/håbet.

Omvendt tror jeg ikke, at du skal tage det så tungt.

For - gå i gang med at lave de indledende øvelser til kjole, invitationer, feststed - alt, hvad du/I overhovedet kan selv - og når så I har klaret det, så kan I begynde at trække hjem udefra. Køb ind, saml til bunke...

Jeg tror, du skal vise dine omgivelser, at I i allerhøjeste grad mener dette seriøst, og at du går til biddet med det praktiske.

Erik Clausen sagde engang, at der ikke kunne blive revolution i Danmark, hvis ikke der var et fadølsanker i baglokalet!

Hvis jeg var dig, ville jeg lave denne "revolution", indkøbe den "kasse bajere" og så være den første til at "synge slagsange"...

Begynd selv, vis din glæde og entusiasme - det vil smitte af i sidste ende og du får vist, at du mener dette alvorligt.

Håber dette var til hjælp.

Om ikke andet, så har du min fulde sympati og forståelse for dit projekt.

Kærlig hilsen

KarenV

[dyv 0]

Fuld forståelse også her...

Jeg vil bare sige til dig at jeg kender det... Det føles frustrerende og sårende til tider. Men mit råd er virkelig at du bare skal planlægge alle de ting du har lyst til lige nu.

Jeg skal giftes d. 10 april... Og vi satte dato i marts sidste år... Folk reagerede også lidt som du beskriver.... Men NU... Ja så er jeg hjertens glad for at vi planlagde så meget som vi gjorde... For jeg syntes det er stressende nu... Virkelig og jeg ville ikke ane hvad jeg skulle stille op hvis vi ik var startet så tidligt...

En idè er måske at snakke med et par veninder du ved du kan regne med... Og snakke med dem om det, og planlægge sammen med dem. Så undgår du at folk ik blir " trætte" af at høre om det. For vi vil så gerne fortælle om alt hvad der har med brylluppet at gøre, men familie og venner har måske ik helt den samme entuiastiske glæde som vi har... Selvom det ik betyder at de er glade og glæder sig... Men det er jo ik dem der skal giftes...

Klø på søde, og find dig et par gode venner som du kan snakke og diskutere forslag osv. med... Du vil aldrig fortryde at du gik i gang med planlægningen i så god tid :P

Go søndag

[Camillab 1]

Jeg tror mange ikke er klar over hvad der bliver sat i gang i hovedet på en kvinde der ved at hun skal giftes og datoen er sat...

Man vil bare så gerne have det hele så godt og det er jo dejligt at gå at forberede sig, men jeg tror ikke rigtig folk forstår det, hvis det ikke er dem selv - og til karen - jeg kan godt du netop nævner den jantelov!! Der er sgu noget om det. vi skal ikke have lov til at være mere end andre, og det synes jeg er forkert! Selvfølgelig må man det. Ellers sker der jo ingen udvikling.

Men jeg skal giftes i august (5 mdr. til) og alle næsten virker stadig ganske uforstående over at vi har bestilt lokaler og mad og er ved at lave gæsteliste og indbydelser....Men det er jo ikke lang tid og man skal da have tiden. Det ta´r tid og det er de ikke klar over.

Jeg håber du bare kører på, men jeg kan godt følge dig og det er vidst åbenbart ganske normalt at mange ike kan sætte sig ind i det.

Sikke en søndagssmøre jeg fik griflet ned.. ;)

camilla

:hjerte:

[Guest Jmuggi]

Jeg kan sagtens følge dig. Jeg skal selv giftes 21 maj, og skal til eksamen omkring samme tidspunkt.

Jeg kan godt forstå at du gerne vil igang med planlægningen allerede nu, det er da også min plan, at jeg skal undgå stress ved at starte tidligt.

Jeg tror også du skal prøve at snakke med dine omgivelser om hvorfor du gerne vil igang nu. De må da kunne forstå at det ellers vil blive alt for stressende for dig. Og der er ingen grund til at få ødelagt hverken BA opgaven eller brylluppet pga stress.

Jeg synes du skal være ærlig og fortælle dem, hvad du tænker..

Held og lykke med det hele !

[Laila 0]

Min kæreste friede til mig i 2001 og lige siden har

jeg haft bryllup på hjernen (med lidt pauser)

Jeg har lige som dig, kunnet fornemme på min familie,

specielt min mor, at de har tænkt deres om alt mit bryllups

snak og når jeg spurgte om noget fik jeg aldrig noget

ordentligt svar.

Det var først i december sidste år at de sådan lige som

begyndte at interessere sig lidt for mit kommende bryllup.

Og nu er der ikke noget - faktisk er min mor begyndt på at

spørge meget til det og sige at hvis du ikke er begyndt på det

så skal du da snart igang osv.

Laila

[Guest linse]

Kære Kærbar!

Jeg kan sagtens se situationen fra begge sider.

Du vil gerne have en masse på plads nu, og dem som ikke er i centrum synes det er vel tidligt og kan ikke forholde sig til det...

Jeg skal giftes til august og har siden januar 2003 planlagt bryllup. Lige når det hele er nyt og spændende har man 117 gode ideer og muligheder man gerne vil dele med andre.

Jeg er meget praktisk anlagt og yndede derfor at være ude i god tid. Da vi ringede til præsten 14 mdr. før vi skulle giftes, grinede han og sagde der jo var lang tid til. Vi ønskede også at bestille musikken i god tid, men ham vi talte med mindede os også om hvor tidligt vi var ude, og ville vende tilbage senere. Der gik så tre mdr. inden han bekræftede vores aftale. Og fotografen ligeså...

Jeg kan godt følge dine omgivelser hvis de synes der er lang tid til... Jeg oplevede det samme. Snakkede meget om bryllup hele foråret 2003, men siden da lagde jeg også låg på da der ikke var den store respons fra alles sider. Men samtidig kunne jeg jo godt se det - jeg ville heller ikke slå det for stort op, det var jo ikke et kongeligt bryllup jeg var ved at arrangere - og tænk hvis det slet ikke kom til at leve op til folks forventninger sådan som jeg har snakket om det i evigheder?

Da alle de praktiske ting var i hus, lagde jeg det på hylden. Det har været dejligt at gå i et par måneder nu og ikke snakke om/tænke på bryllup.

Nu er der 5 ½ md til, og mine omgivelser er begyndt at spørge meget til det forestående bryllup (fordi jeg ikke har talt så meget om det i ½ år). Nu er det så tæt på at jeg synes jeg begynder at stresse over det. Mange ting kan man heller ikke lave før det nærmer sig (kirkehæfte, bordkort, bordplan osv)

Jeg ved ikke helt havd jeg skal råde dig til, men ville bare dele mine tanker og oplevelser - som bekræftelse på du ikke står alene.

Jeg synes dog sagtens du allerede nu kan finde dig nogle få fortrolige at dele dine forberedelser med. Det er trods alt forventningernes glæde som erd en største!

Held og lykke med det.

Mange tanker, Linse :hjerte:

[Gantzel21 1]

Hej Alle!

Jeg går rundt med følelsen af at mine forældre/venner ikke rigtig gider mine bryllups planer!!!

det skal nævnes at min kærste friede for 1år siden og vi skal først giftes 14maj 2005. vi venter på grund af økonomien/ studiestart.

Men så har lille mig opdaget at hun skal skrive BA opgave i foråret 2005

Så jeg vil gerne i gang med forberedelserne så jeg har tid/overskud til BA.

Men men men hver eneste gang jeg prøver at nævne bryllupet eller spørge om hjælp hos mine omgivelser, føler jeg at de slår mig hen med "hmmm der er jo også lang tid til" eller "det ved jeg sørme ikke". jeg kan ikke lade være med at føle at jeg burde skamme mig over at glæde mig.

Vi skal også giftes 14.05.2005 og har allerede bestilt feststedet og kirken og er i gang med at finde en fotograf. Jeg mener godt du kan gå i gang allerede nu, da 14.5 jo ogsaå er pinselørdag, og derfor hurtigt bliver optaget - det var i hvert tilfælde, hvad jeg fik af vide.

Kan godt forstå at du er ked af, at dine nærmeste omgivelser ikke kan forstå, hvorfor du gerne vil i gang, men som de andre her på siden har nævnt - spring ud i det og følg dit hjerte. Hellere være ude i meget god tid og få netop det du drømmer om end at stå med "håret i postkassen" når tiden nærmer sig. Jeg skifter også med at have bryllupskuller og være mere nede på jorden, m,en det er dejligt at have noget at glæde sig til :hjerte:

Jeg har da fundet ud af, at hverken præsten og feststedet syntes at det var mærkeligt, at jeg bestilte allerede. Måske kan du så allerede nu danne dig et indtryk af f.eks. bordpynt etc. og måske få købt nogle ting henaf vejen så I kan spare nogle penge. Jeg ved, at jeg holder øjne og øre åbne - især op mod påske, pinse og jul i butikkerne.

Jeg håber mine ord kan hjælpe dig lidt, og hvis du får brug for en "fælles-bryllups-kulleret" (nu vi skal giftes samme dag) så bare send en email eller PM

Ønsker dig alt godt :hjerte:

[Guest Summer]

Hej Kærbær!

Hvor er det synd for dig, men jeg kan kun sige til dig: Prøv at tale med din familie om det, for måske er de i virkeligheden meget interesseret i brylluppet. Der kan, som nogle af de andre herinde også har skrevet, være flere årsager til, at de ikke virker interesseret. Selv oplevede jeg det lidt i forhold til min svigermor på et tidspunkt. Senere fandt jeg ud af, at hun var meget interesseret. Hun ville bare gerne at det blev vores bryllup - at vi fik det sådan som vi gerne ville.

Håber du finder ud af det.

Summer