traditioner...

[E.K.K. 0]

Ja jeg vil gerne vide hvor mange og hvad de forskellige går ud på, jeg kender den med noget nyt, noget gammelt, noget blå og noget lånt. men hvad Har I af traditioner??

[AnjaSL 0]

DIVERSE TRADITIONER OG FORKLARINGER

Jeg har skrevet en del om bryllupstraditioner på vores hjemmeside - kopieret/sammenskrevet fra andre netsider, magasiner, hukommelse mv. Kopierer dem lige ind her, så andre også kan få glæde af dem

Kirken

Bryllupper rummer mange skikke og traditioner, og kirken er ingen undtagelse!

De personer, der repræsenterer brudens familie kaldes marskaller. Oprindelig stod marskallerne i kirken i god tid for at hjælpe gæsterne af med overtøjet og anvise pladser.

De forreste kirkebænke er normalt reserveret til de allernærmeste. Brudens familie sidder til venstre for alteret, gommens til højre. Fra helt gammel tid satte kvinderne sig i "spindesiden", altså venstre side, og mændene i "sværsiden", højre side.

Gommen ankommer til kirken sammen med sin far eller forlover mindst 20 minutter før højtideligheden. Gommen går op af kirkegulvet på sin far eller forlovers højre side, og sætter sig på stolen nærmest alteret i højre side. Gommens far eller forlover sætter sig ved siden af.

Bruden ankommer til kirken sammen med sin forlover, som normalt er hendes far, storebror eller en anden mandlig slægtning. De ankommer, så de kan træde ind i kirken præcis på klokkeslæt for brylluppet.

Ris og korn

Det er skik at kaste ris eller korn over brudeparret, idet ris og korn rummer kimen til en ny spire og på den måde overfører man kraften fra det man kaster efter dem til selve brudeparret - man ønsker at overføre den frugtbarhed, som ris og korn er ladet med, til de nygifte.

Traditionen med at kaste ris over brudeparret, når de kommer ud af kirken stammer helt tilbage fra romertiden, men blev først indført i Danmark i det forrige århundrede. Man brugte også dadler, nødder og andet, som var kimen til nyt liv.

Men hvad med de små pipfugle, der eksploderer af risen??? Dette er en myte, som er svær at aflive, til trods for, at myten er blevet manet til jorden af flere fugle-/dyreeksperter på Internettet, bl.a. med følgende argumentation:

"I Kina forsøgte man at udrydde spurve fordi de spiste ris på marken. Hvorfor skulle man gøre det, hvis fuglene ikke kunne tåle risen? Ris er korn, og fugle tåler udmærket korn, også forædlede produkter! Det er muligt, at de svulmer op, men så bliver de bare mere mætte. De kan sagtens tåle risene."

Så hvis I har lyst til at kaste ris eller korn er det ok - også for kirken - blot I ikke kaster risene inden for i kirken, da kirkens gulve (især våbenhuset) bliver meget glatte af ris. Dadler, nødder mv. vil vi gerne frabede os

Brudens udstyr

Brudens udstyr er et kapitel for sig. Udover kjolen skal hun bære særligt tilbehør, som siges at bringe lykke:

* Noget nyt,

* noget gammelt,

* noget lånt og

* noget blåt.

Fundamentalt set skal bruden være iklædt nyt tøj, fordi hun træder ind i en ny verden. Det gamle skal bringe det bedste fra brudens tidligere verden over i den nye, og det lånte skal gerne være lånt af en i forvejen lykkelig gift kvinde, da det så skal smitte af på den nygifte. Den blå farve står for troskab. Der er også dem, der mener, at man skal have noget rødt på, dels fordi det er kærlighedens farve, og dels fordi den røde farve holder onde ånder borte.

Anjas nye, gamle, lånte og blå er i på plads.

Den hvide kjole:

Før 1499 var der tradition for sorte og mørke brudekjoler. Da Anne af England blev gift i 1499 bar hun en hvid brudekjole, for at vise at hun var lykkelig for sin brudgom og glad for at skulle vies. Og det var faktisk starten på traditionen med at bære en hvid kjole på sin bryllupsdag - altså glæde og lykke!

Hvid symboliserer også renhed og uskyld, hellighed og glæde, for i gamle dage var bruden jomfru indtil hun nåede bryllupsnatten.

I overklassen var den hvide brudekjole allerede moderne i middelalderen, men i det 16. århundrede gjorde den røde brudekjole for alvor sit indtog i blandt overklassen. Rød er kærlighedens farve, så det har måske været en af årsagerne til dette farveskifte. Helt fremt il slutningen af det 18. århundrede dominerede de røde brudekjoler, men så vendte billedet igen, og den hvide brudekjole har siden været moderne.

Gennem de senere år er kulørte brudekjoler, korte som lange igen blevet mere og mere udbredt blandt brude... hvilken kjolelængde og farve Anja bærer den 23. juni 2007 afsløres på dagen kl. 12.01!

Sløret:

Brudesløret havde oprindeligt den funktion, at det skulle tildække gifte kvinders hår. Det var kun ugifte kvinder, der måtte have udækket hår. Først omkring midten af det 19. århundrede blev det sædvane at bære slør til bryllup, og det er også fra den tid traditionen med at rive sløret i stykker stammer fra.

Sløret symboliserer også jomfruelighed og uskyld.

Sko:

Gommen må ikke købe brudens sko, da bruden så i følge gammel overtro vil løbe fra gommen.

I 1930erne og 40erne var det populært, at en pige samlede enører til at købe sine brudesko for. Mønterne skulle være af kobber, fordi dette metal ifølge overtroen bringer lykke, og mange piger startede indsamlingen allerede i konfirmationsalderen. Skikken med at samle enører blev i efterkrigstiden mindre udbredt og den forsvandt helt, da enøren blev afskaffet i 1973. Fænomenet fik dog en kort renæssance, da den nye 25-øre kom på gaden i 1992. Brudesko er ligesom resten af brudens udstyr omgæret af myter og overtro. Eksempelvis siger man, at en brud skal lægge en mønt i sin ene sko, så kommer hun ikke til at mangle penge i sit ægteskab. Ligeledes siges brudeskoene at være et symbol på jomfruelighed. Når gommen tager brudens sko af, er det således et symbol på defloration (sprængning af jomfruhinden).

Strømpebåndet

Et gammelt ritual, som er blevet moderne igen, omhandler brudens strømpebånd. Man har i mange århundreder haft forskellige skikke i Europa, der handlede om, at brudens strømpebånd skulle tages af og vises frem eller kastes ud til de mandlige gæster. I dag sker det ofte under festen, at manden tager strømpebåndet af konen og kaster det ud mellem de ugifte mænd. Det kan ses som en symbolsk defloration og bringer i øvrigt lykke til den, der griber strømpebåndet. Andre siger at den mand, der griber strømpebåndet, er den næste mand, der skal falde på knæ og fri til sin kæreste!

Vielsesringe

Vielsesringen er en cirkel uden begyndelse og uden ende, og er derfor symbol på evigt troskab, samt at ægteparret nu skal leve sammen for evigt.

I 1300-tallet begyndte man så småt i Norden at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to mennesker.

Der er stor ueninghed, om ringen skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle siger venstre hånd, fordi der løber en stor blodåre direkte fra hjertet og ned i venstre ringfinger. Andre siger højre hånd, fordi man afgiver sit troskabsløfte med højre hånd.

Gammel overtro siger, at den, der først sætter vielsesringen på sin ægtefælles finger under vielsen, vil få magten i ægteskabet.

Forloveren

Traditionen med gommens forlover, stammer fra Tyskland i middelalderen. Dengang måtte en mand ofte bryde ind i en nabolandsby for at finde en passende brud. Han ville kidnappe hende og bringe hende hjem til sin egen landsby for at gifte sig med hende dér, og til denne gerning var han nødt til at have hjælp af en god ven - en ven med de fornødne kræfter til at hjælpe ham, særligt under vielsen, hvor hendes familie kunne tænkes at forsøge at hente hende hjem igen... deraf traditionen med forloveren.

Forloverens rolle var traditionelt også, at han i tvivlstilfælde kunne bevidne, at vielsen havde fundet sted. Oprindeligt registrerede man nemlig ikke vielser i kirkebøgerne. I dag har forloveren mistet sin juridiske betydning, men er dog fortsat en vigtig støtte for gommen.

Brudepigen og brudesvenden

Brudepiger og brudesvende er ikke fast tradition ved danske bryllupper, men betragtes som et ekstra romantisk islæt. Tidligere havde de dog en vigtig mission, da bruden ofte bar kostbare smykker og derfor skulle beskyttes mod røveriske overfald. De valgtes blandt brudens veninder og gommens venner og var altså voksne mennersker. I dag vælger mange at lade brudebørnene kaste blomster foran brudeparret. Dette skulle i følge gammel overtro sikre et børnerigt ægteskab.

Bryllupskagen

Traditionen siger, at brudeparret sammen skal skære kagen for (med gommens hånd ovenpå brudens) og hver spise to mundfulde af samme stykke.

Det siges at bringe ulykke, hvis ikke samtlige gæster i selskabet smager på kagen.

Bryllupskagens kvalitet og størrelse er ligefrem proportional med den lykke den vil bringe (eller med antallet af gæster den er bagt til!). Kagen skal i følge traditionen være bagt af det fineste mel og lækkerier som nødder, marcipan, mandler, chokolade og honning. Og dens ingredienser er symbol på frugtbarhed og overflod.

Ifølge traditionen skal der ligeledes bages følgende 3 ting ind i kagen: En ring, en mønt og et fingerbøl:

* Den, der får ringen, får lykke.

* Den, der får mønten, får rigdom

* Den, der får fingerbøllet, forbliver evig gammeljomfru.

Vi kan allerede nu løfte sløret for, at de tre ingredienser IKKE vil indgå i vores bryllupskage (håber vi... men ellers er der tandlæger til stede i selskabet!).

Brudevals, slør og strømper

Traditionen foreskriver, at brudeparret skal danse brudevalsen samt forlade festen inden midnat. Vi har IKKE tænkt os at følge nogle af disse traditioner! God mad skal nydes, og er vi ikke færdige med middagen inden midnat, venter vi med at åbne dansegulvet til efter midnat.

I gamle dage symboliserede brudevalsen, at kvinden blev danset ind i sin nye tilværelse som gift. Hun blev danset af de forskellige single kvinder over til sin husbond, og det var ikke længere tilladt at hun dansede med ugifte mænd. Anja har nu tænkt sig at se flot på denne traditionen og danse med alle til bryllupet, som lyster at danse med hende.

Efter brudevalsen er danset river gæsterne sløret i stykker, og dem, der får et stykke af sløret med hjem, vil blive ekstra lykkelige i fremtiden. Jo mere sløret bliver revet i stykker, jo mere held i livet vil bruden få.

Samtidig klippes tåen af gommens strømper, for at hindre ham i fremover at gå på frierfødder samt hindre ham i at tante og fjase med andre piger end bruden - han skal ikke gøre sine hoser grønne.

Når alt dette morads er overstået, er det tradition, at bruden danser med sin far og gommen med sin svigermor. Tredie dans danser bruden med sin svigerfar og gommen med sin mor.

Bordherren danser altid første dans med sin borddame. Herefter er det fri inklinering alternativt balkortets rækkefølge, der tæller.

Overtro om vejret

Gommens dag

To dage før brylluppet er det brudgommens dag. Som vejret er den dag, således er hans sind.

Brudens dag

Dagen før brylluppet er det brudens dag, og vejret på denne dag afslører hendes sande personlighed.

Brudeparrets dag

Selve bryllupsdagen er brudeparrets dag, og vejret her fortæller, hvordan deres ægteskab bliver:

* Solskin betyder et kærligt og langt samliv.

* Regn eller sne betyder materiel velstand. Man siger, at det regner med guld i brudens skød.

* Storm betyder et stormfuldt ægteskab.

* Gråvejr varsler et ulykkeligt ægteskab, specielt hvis det er gråvejr uden regn.

[E.K.K. 0]

Mange tak,

Nu ved jeg ikke hvor mange af dem vi lige kommer til at overholde,

men det var rart lige at få læst dem igennem... ^_^