familieforøgelse

[ViTo 0]

Nu kan jeg jo se at der er en del mødre herinde på BK og mit spørgsmål til jer er:

Hvordan vidste I at det var tid til at få børn?

Er selv 29, så jeg skal jo ikke vente alt for mange år.

Nogen dage synes jeg det kunne være fantastisk at få et barn, andre dage er jeg bare glad for at vi ikke har nogen. er måske også lidt bange for; "hvad nu hvis jeg ikke kan lide det barn, det kan jo ikke byttes"

Min mand har det lidt på samme måde, som mig.

Jeg har måske altid lidt forventet at man "en dag" vågnede op og vidste man var klar, synes bare ikke rigtig det sker. Jeg ved at vi vil være istand til at tage os af et barn og give det alt hvad det har brug for, måske er vi bare bange/usikre over for det ukendte.

Hvad var jeres tanker om det?

ViTo

[blomst78 0]

Hejsa jeg tror at i er helt 100 klar til at få børn og bare rolig du vil elske dit barn uanset hvad det er jo et liv der vokser i dig og som i går og glæder jer til så allerede inden det kommer til verden elsker man barnet og det lyder en smule skørt og det er måske kun forældre der kender den følelse men det er slet ikke så skræmmende at være i det som tanken om det.... Så spring i bare ud i det med krum hals

[AnjaSL 0]

Mon man nogensinde bliver 100% klar? ;) Der er jo ingen garantier i livet.... tror bare det er om at springe ud i det - når man gør det bliver man mere og mere klar.... sådan har vi det i hvert fald hjemme hos os ;) Og når barnet er det, tror jeg ikke man har lyst til at bytte det, og så ER man klar.... der er jo heldigvis over ½ års leveringstid, hvor man kan gå og forberede sig og forlige sig med tanken om det store ansvar og de mange glæder

[Guest heto]

100% klar bliver man aldrig. Man tager en beslutning, fører den ud i livet, og gør det bedste man har lært.

Det gælder i alle livets forhold. Sådan er det også at blive forældre. Nogen gange kan man have lyst til at gå fra hele svineriet, det sker dog sjældent. Men sådan er det, uanset alder.

Fik selv barn som 31 årig. Og jeg må indrømme jeg syntes det er lovlig sent. Er nu 36, meget snart 37 og vil ikke have flere børn pga. jeg mener jeg er blevet for gammel.

Men igen, det er forskellig fra person til person.

Heto

[Guest fenris]

Tror måske mere, I skal kigge på om I i bund og grund ønsker børn.

Hvis det er noget I gerne vil, så kast Jer ud i det. Det er selvfølgelig rigtig nok, at der ingen fortrydelsesret er, men er ret sikre på at når I først står med junior i armene, så vil I slet ikke tænke på den måde. Du kan også vende den om og sige, at der er heller ikke meget fortrydelsesret, hvis du om 20 år fortryder ingen børn at have.

Drop spekulationerne og kast Jer ud i det.

Og på den anden side skal I også huske, at man ikke behøves børn, for at have et godt liv.

Hører selv til i den kategori af særlinge, som aldrig er "vågnet op" og fået lyst til børn (og bruger bevidst ordet særling, for ind imellem bliver man kigget noget skævt til, for hvordan kan man dog ikke ønske børn? Tja...sådan er vi jo så forskellige).

Men synes selv jeg har et skønt liv. Der er selvfølgelig en masse ting jeg går glip af, men får til gengæld også en masse andre muligheder. Alting har sine fordele og ulemper.

Hvis ens tanker går i den retning, kan jeg anbefale Susanne Svendsens bog "Børn nej tak".

[diskobil 357]

Mon man nogensinde bliver 100% klar? ;) Der er jo ingen garantier i livet.... tror bare det er om at springe ud i det - når man gør det bliver man mere og mere klar.... sådan har vi det i hvert fald hjemme hos os ;) Og når barnet er det, tror jeg ikke man har lyst til at bytte det, og så ER man klar.... der er jo heldigvis over ½ års leveringstid, hvor man kan gå og forberede sig og forlige sig med tanken om det store ansvar og de mange glæder

Helt enig. Det at få børn er også ja til et helt andet liv, men man behøver ikke at kaste alt på hylden. Jeg har faktisk aldrig spillet som meget som efter vi har fået børn - men det er ikke derfor.

Omvendt er der ingen grund til at gå i panik bare fordi man er på vej til de 30, og ikke har børn endnu. Vi var selv noget ældre da vi fik vores, og det mener jeg sådan set ikke at de eller vi lider under den dag i dag, eller vil komme til og vi er heller ikke "gamle" blandt forældrene i skolen m.v. Det er jo også et spørgsmål om at holde sig ung.

[Trulte 1]

Ville bare sige at jeg (vi) ved og forstår hvordan i har det. Hos mig er der nok ingen tvivl om at vi skal have børn - engang. Går også bare og venter på at vi føler os klar, at det passer sammen med resten. Det er ikke kommet endnu. I de 6 år vi har været sammen har vi hele tiden sagt - måske om 2 år, og sådan er det også nu. Men hvad sker der lige hvis vi bliver ved med at føle at om 2 år er tidsnok?

Efter at vi er blevet gift har folk i vores omgangskreds set sit snit til at nu må de godt spørge om hvornår der kommer nogle børn. Det har gjort mig endnu mere bevidst på at jeg i hvert fald ikke er klar endnu. Men jeg elsker børn, og glæder mig heeelt vildt til at blive gravid og se maven vokse og holde min lille nyfødte. Jeg skal bare føle mig "rigtigt" voksen først

[Guest tarri]

Hvis det kilder i understellet når du ser babyer.. så er du klar til at få børn..

Ej pjat..

Altså min den første var en up'ser.. må jeg ærligt indrømme. Jeg var kun 17 da jeg blev gravid med hende, men jeg ville ikke bytte hende væk for noget som helst.

Selvom det har givet nogle besværligheder med hensyn til uddannelse og andre ting, så er jeg stolt af hende og jeg fortryder ikke på noget tidspunkt, at jeg valgte at få hende.

Nr. 2 var lidt planlagt, uden at være det. Jeg havde lige fundet sammen med min mand og vi havde ikke været sammen i mere end et par måneder før jeg blev gravid. Han vidste godt, at jeg rigtig gerne ville have et barn mere og han var klar til at få børn.. Så vi sagde, at hvis det skete, så skete det. Vi prøvede ikke og passede også lidt på for vi havde jo ikke kendt hinanden så længe. Men vi er lykkelige og fortryder intet.

Så vil jeg lige sige, at mange mødre/fædre har det af og til sådan, at de godt kunne være foruden deres barn/børn. Jeg har da dage hvor jeg tænker.. "hvor ville det være fedt, bare at være mig selv igen, helt alene og uden nogen"

Men jeg elsker mine børn overalt på jorden og jeg ville ikke kunne undvære dem.

P.S. Desuden så er jeg klar til at få en mere.. Og det arbejder vi på når manden kommer hjem

[ViTo 0]

Ville bare sige at jeg (vi) ved og forstår hvordan i har det. Hos mig er der nok ingen tvivl om at vi skal have børn - engang. Går også bare og venter på at vi føler os klar, at det passer sammen med resten. Det er ikke kommet endnu. I de 6 år vi har været sammen har vi hele tiden sagt - måske om 2 år, og sådan er det også nu. Men hvad sker der lige hvis vi bliver ved med at føle at om 2 år er tidsnok?

Efter at vi er blevet gift har folk i vores omgangskreds set sit snit til at nu må de godt spørge om hvornår der kommer nogle børn. Det har gjort mig endnu mere bevidst på at jeg i hvert fald ikke er klar endnu. Men jeg elsker børn, og glæder mig heeelt vildt til at blive gravid og se maven vokse og holde min lille nyfødte. Jeg skal bare føle mig "rigtigt" voksen først

Tak for alle svarene, somme tider er det bare rart at hør hvad andre siger. Må sige at Trulte's udgave passer rigtig godt på os.

ViTo

[Dorthe A 0]

ÅÅhhh hvor mine øjne med det samme fangede denne tråd.

Jeg er lige fyldt 29 og som I kan se nederst - så er vi lige blevet gift. Jeg føler det lidt som et pres at næste store begivenhed "vel må være at få barn" men jeg føler mig heller ikke klar. Jeg har det fedeste job, vi har en god økonomi, bor i dejligt hus, vi er ikke jordens travleste mennesker i vores fritid - vi har overskud og tid til at blive forældre uden at skulle cancellere div. vilde hobby's - set udefra, så er vi jo bare klar til at blive forældre - jeg synes bare ikke rigtig tanken tiltrækker mig. Til jul får vi den første baby i familien - nemlig min storebrors.

Jeg har planlagt, at jeg til jul vil jeg sidde med min lille nyfødte niece i armene og mærke hende godt og grundigt og så vil jeg spørge mig selv....."Os' dig???"

Så får vi se!

[ViTo 0]

ÅÅhhh hvor mine øjne med det samme fangede denne tråd.

Jeg er lige fyldt 29 og som I kan se nederst - så er vi lige blevet gift. Jeg føler det lidt som et pres at næste store begivenhed "vel må være at få barn" men jeg føler mig heller ikke klar. Jeg har det fedeste job, vi har en god økonomi, bor i dejligt hus, vi er ikke jordens travleste mennesker i vores fritid - vi har overskud og tid til at blive forældre uden at skulle cancellere div. vilde hobby's - set udefra, så er vi jo bare klar til at blive forældre - jeg synes bare ikke rigtig tanken tiltrækker mig. Til jul får vi den første baby i familien - nemlig min storebrors.

Jeg har planlagt, at jeg til jul vil jeg sidde med min lille nyfødte niece i armene og mærke hende godt og grundigt og så vil jeg spørge mig selv....."Os' dig???"

Så får vi se!

Synes det lyder, som en plan Dorthe A. Har også lidt planer om at gøre det samme med min kusines yngste, som vi var til barnedåb ved forrige weekend. Der var ikke så meget fred til det ved selve barnedåben, for hver gang man fik ham i hænderne kaglede alle "nej hvor det klæ'r dig" bla bla.

Jeg har ganskevist jordens dejligste niecer og en nevø, men mine søstre er så meget ældre så jeg var 15 da de fik børn, og da var jeg ihvertfald ikke interesseret i at få børn!

Vi finder nok ud af det, jeg er fortrøstningsfuld.

ViTo