Bonus børn

[wombat3010 1]

Hej Allesammen

Der må være andre herinde der også er blevet den heldige vinder af bonus børn??? Så jeg tænkte vi kunne sludre lidt om dem og vores følelser i forhold til det. Jeg møder tit holdningen hvor svært kan det være, men også den modsatte

Jeg kan starte med at fortælle at min dejlige mand (kommende) har en datter på 4, som hedder Anne Sofie. En super intelligent pige, sød og kærlig (for det meste), men til tider meget forvirret. Jeg synes det har været svært, dels at finde min rolle (altså hvad jeg må irettesætte osv)- det er svært at blive "mor" til en pige på 4, dels har vi også lige skulle slibe nogle kanter af da både Fie pigen og jeg har temperament, og hun har været vant til at få sin vilje af faren- det har vi snakket meget om.

For det meste går det dog rigtig godt og nogen gange kommer Bette musen til at kalde mig mor og så bliver jeg helt mærkeligt i hovedet. Anne Sofie bor mest hos hendes mor, men fra Feb skal vi også begynde at have hande nogle faste hverdage- det bliver dejligt så vi får en mere normal hverdag med hende

Hvordan er det hos jer??

Heidi

[goodbyehansen 2]

Bonusbørn - elsker det ord.

Jeg har en bonussøn - han var voksen, da jeg fik ham. Har selv en søn, så min mand har også et bonusbarn.

Hos os har det fra starten været ren idyl. Sønner har accepteret og godkendt vores valg, og sønner kommer godt ud af det med hinanden. Så jeg har intet at klage over. Vi er nu "kernefamilie" på 4. år, og det bliver bare bedre og bedre.

- - -

Har dog selv været bonusbarn. Pyh..... det er historien om den onde stedmor, det er måske derfor, at jeg har ydet og til stadighed vil yde en kæmpeindsats for at historien ikke gentager sig.

mvh

goodbyehansen

[wombat3010 1]

Ja jeg synes bedst om ordet bonus børn- papbørn og sted børn lyder ikke så pænt.

Jeg tror også det er lettere nogen gange, hvis børnene er større... Da Michael og jeg mødtes flyttede moderen til en anden by, og Fie skulle begynde i ny børnehave og hun synes jeg var rigtig dum, mest fordi hun ikke ville have at far fik en ny kæreste, men det skulle hun ikke bestemme.. Men klart hun var forvirret over alle de ting der skete og alle de skift.

Michael og hans eks kommunikere forholdsvis godt, så det er da rart at de ikke skal skændes hele tiden (det gør de aldrig). Jeg har aldrig haft berøring med bonusbørn personligt, men dog genne mit arbejde, men det er noget anderledes når det er en selv

Heidi

[Posedame 0]

MIn kærestes (kommende mands) datter er 11, snart 12 år. Der har fra starten gået over alt forventing, dog har hun en tendens til at "mokke" lidt men hun er jo også ved at være teenager. Hun skal selvfølgelig være min brudepige (sammen med min søster på 14) og hun er i det hele taget meget nem at have med at gøre. Hun er meget kærlig også over for mig og har fra start fuldstændig accepteret mig (skal siges hun aldrig har mødt en af fars kærester før mig, og hendes forældre blev skilt da hun var under 2 år)

Af og til kan jeg godt koge lidt indvendigt, når jeg synes hun får for lange tøjler og får lov at tale på sin mokkede måde, det vil jeg ikke finde mig i, og der er heller ingen sure miner når jeg beder hende tale pænt til mig, så må faderen jo selv bestemme, hvordan han vil tales til.

[wombat3010 1]

Hehe posedame- det har du ret i, så må de bløde fædre selv tage kampen

Fie skal også være brudepige sammen med min niece

Heidi

[Guest 310508]

Jeg har fået mig en bonus-teenager drengen her var 14 år da hans far og jeg blev kærester. Han har både en far og en mor så jeg betragter mig ikke som en forældre til ham, men mere som en voksenven. Jeg blander mig ikke, men giver gerne min mening til kende, hvis jeg bliver bedt om den. Tilgengæld melder jeg klart ud hvad jeg vil acceptere når han er hos os og hvad jeg ikke vil acceptere i forhold til hvordan vi taler til hinanden, roderi og andre ting. Det fungerer fuldstændig upåklageligt og vi er vældig glade for hinanden.