Jeg, en bridezilla

[Miss Knudsen 0]

Jeg har lige været sur på min mor i fem dagen fordi hun ikke reagerede som forventet, da vi var ude at se på kjoler. Måske er sur et forkert ord - ked af det er måske mere passende.

JEg tror bare at vi er uhyggelig sensitive omkring vores bryllupsdag, og ønsker at det hele skal være perfekt. Derfor glemmer vi nogle gange at vores nærmeste også har følelser i klemme, og som oftes bare vil hjælpe.

Måske vi skal prøve at slappe af en gang i mellem og læne os tilbage og så tænke at tingene bliver gjort i den bedste mening af folk, der holder af os.

Håber det gav mening

Louise

[Guest Jeppesen]

Hej igen

Altså lidt forkælet er man vel altid. Tror bare at forskellen ligger i hvad man prioriterer højt!

Når transporten betyder så meget for dig - så skal du da også have lov til selv at have indflydelse på det. Basta :ban:

Man kan jo også vende den lidt om:

Hvad nu hvis det var kjolen din mor ville give - med den betingelse at hun valgte den.

Ville det så stadig være aldeles uacceptabelt og forkælet og bitchet at sig nej tak!?!

Nej vel Det tror jeg ikke mange af BK's zillaer ville finde sig i.

Hvis hestevognen/limousinen er for dig, hvad kjolen er for andre, så er det da selvfølgelig dig der skal vælge

Det er jo den ene dag og du/I vil altid huske den.

Håber at du får fundet ud af det.

Der er i hvert fald opbakning herfra

(og nogen gange er man jo alligevel nødt til at tage den der "det-er-mig-der-bestemmer"-tur med sin mor

- jeg ville ikke tøve med at tage den i dette tilfælde. Hun kan formentlig godt nå at blive god igen inden brylluppet, ikke?!)

[Guest AnneD]

Jeg kan sagtens forstå dig. Hvis retten til at bestemme noget der betød utrolig meget for mig lige pludselig blev frataget mig, ville jeg nok også stille mig på bagbenene. Men måske skulle du lade tvivlen komme hende lidt til gode i dette tilfælde. Du skriver jo, at du er en hestepige og har været det hele dit liv. Det burde være en detalje hun havde liggende i baghovedet da hun tog beslutningen om at stå for jeres bryllupskørsel.

Hvis du virkelig ikke tør stole på hende, så kom med nogle kraftige hints. Sig fx til hende at du allerede havde lavet en aftale med en hestevognsejer, og da det er dit største ønske at køre i hestevogn på din bryllupsdag, vil du lige være helt sikker på, at hun har styr på bryllupskørslen inden du afbestiller den.

Vi stod selv i en lignende situation for et par dage siden. Min forlovede blev udlært og hans forældre inviterede os ud at spise. Da de giver ham deres gave siger hans mor, at de har fundet noget som ikke står på vores ønskeliste (hvilket jeg tænker er utroligt, for den er meget meget omfattende. Der står alt fra hvor mange tallerkener og glas vi mangler i vores stel, til de Disney DVD'er jeg mangler, til det baskabinet han ønsker sig, til nyt fjernsyn, til diverse køkkenudstyr, gryder osv). Spændt pakker han gaven op og det er et digitalkamera. Han/vi bliver selvfølgelig meget glade og takker mange gange for det.

Men...på vores ønskeliste står der at vi ønsker os et Olympus kamera (kan ikke huske modellen), så hans mor har tydeligvis ikke kigget på vores ønskeliste inden hun købte gaven. Nu var Olympus kameraet heldigvis kun ment som en ledetråd, så det gør ikke noget at det blev til et Sony kamera i stedet, men det kunne nemt været blevet en træls situation at stå i. Især hvis vi havde været meget bestmte og sagt, at det altså var et Olympus kamera vi ville have. Det kunne jo være at lige præcis den model havde en funktion som vi vidste vi ville komme til at bruge meget.

[lei 2]

Jeg tror vi har set for mange film, læst for mange blade og været for meget i dette forum ( hvis man kan være det) for vores forventininger til et bryllup er efterhånden så tårnhøje at selv det perfekte bryllup ikke er godt nok. Vi bruger flere penge på én dag end vi tjener på et år! Jeg var selv godt på vej, men har heldigvis en mand der ikke lod sig rive med- så vi vendte lige bøtten engang: Vi skal giftes - det er det vigtigste! Vi vil gerne dele det med nogen - næst vigtigste...osv. det betød at vores budget blev mere end halveret - HURRA og jeg blev mindre stresset og glæder mig nu mere end jeg frygte at alt kan gå galt, så prøv at glæd jer mere og forvent mindre.

Ha' en god bryllupsdag

Redigeret February 3, 2008 af lei

[Guest Stine skal giftes!!!]

Hej igen

Altså lidt forkælet er man vel altid. Tror bare at forskellen ligger i hvad man prioriterer højt!

Når transporten betyder så meget for dig - så skal du da også have lov til selv at have indflydelse på det. Basta :ban:

Man kan jo også vende den lidt om:

Hvad nu hvis det var kjolen din mor ville give - med den betingelse at hun valgte den.

Ville det så stadig være aldeles uacceptabelt og forkælet og bitchet at sig nej tak!?!

Nej vel Det tror jeg ikke mange af BK's zillaer ville finde sig i.

Hvis hestevognen/limousinen er for dig, hvad kjolen er for andre, så er det da selvfølgelig dig der skal vælge

Det er jo den ene dag og du/I vil altid huske den.

Håber at du får fundet ud af det.

Der er i hvert fald opbakning herfra

(og nogen gange er man jo alligevel nødt til at tage den der "det-er-mig-der-bestemmer"-tur med sin mor

- jeg ville ikke tøve med at tage den i dette tilfælde. Hun kan formentlig godt nå at blive god igen inden brylluppet, ikke?!)

PRÆCIST det jeg ville skrive! Vi har alle vores hellige køer, de ting vi bare VIL have til vores bryllup! OG det synes jeg faktisk at vi skal have lov til! Du skriver selv at du har gået på kompromis med en del andre ting, så det er jo ikke fordi at du vil have alt kun på din måde vel? Det er bare lige den her ting som betyder en verden for dig.

Jeg synes at du skal sige ligeud til din mor, at ligemeget hvad hun ellers har fundet på (bortset fra F16) så er hestevogn eller limusine det eneste der kan "tilfredsstille"dig den dag. ALT andet vil gøre dig skuffet og ked af det. Og at du derfor sætter foden ned lige på det her område.

Måske kan du istedet overlade en anden vigtig ting til hende, som så kan være en overraskelse?

[wombat3010 1]

Hej igen

Altså lidt forkælet er man vel altid. Tror bare at forskellen ligger i hvad man prioriterer højt!

Når transporten betyder så meget for dig - så skal du da også have lov til selv at have indflydelse på det. Basta :ban:

Man kan jo også vende den lidt om:

Hvad nu hvis det var kjolen din mor ville give - med den betingelse at hun valgte den.

Ville det så stadig være aldeles uacceptabelt og forkælet og bitchet at sig nej tak!?!

Nej vel Det tror jeg ikke mange af BK's zillaer ville finde sig i.

Hvis hestevognen/limousinen er for dig, hvad kjolen er for andre, så er det da selvfølgelig dig der skal vælge

Det er jo den ene dag og du/I vil altid huske den.

Håber at du får fundet ud af det.

Der er i hvert fald opbakning herfra

(og nogen gange er man jo alligevel nødt til at tage den der "det-er-mig-der-bestemmer"-tur med sin mor

- jeg ville ikke tøve med at tage den i dette tilfælde. Hun kan formentlig godt nå at blive god igen inden brylluppet, ikke?!)

PRÆCIST det jeg ville skrive! Vi har alle vores hellige køer, de ting vi bare VIL have til vores bryllup! OG det synes jeg faktisk at vi skal have lov til! Du skriver selv at du har gået på kompromis med en del andre ting, så det er jo ikke fordi at du vil have alt kun på din måde vel? Det er bare lige den her ting som betyder en verden for dig.

Jeg synes at du skal sige ligeud til din mor, at ligemeget hvad hun ellers har fundet på (bortset fra F16) så er hestevogn eller limusine det eneste der kan "tilfredsstille"dig den dag. ALT andet vil gøre dig skuffet og ked af det. Og at du derfor sætter foden ned lige på det her område.

Måske kan du istedet overlade en anden vigtig ting til hende, som så kan være en overraskelse?

Hej Stine

Tak for dit svar. Her i weekenden fik jeg så min mor til at fortælle hvad det var og det var en hestevogn, hedligvis...Hun forklarede at det var for fordi de meget gerne ville overraske mig og fortælle de elsker mig... Et nært familie medlem havde faktisk sagt til min mor at det var da det eneste det kunne være når det var mit bryllup. Jeg har lovet mor at jeg over for far lader som om jeg ikke vidste det (min far er hjerneskadet og til tider som et to årigt barn, derfor)

Hun spurgte om jeg også skulle kende alle sange og taler der kom, men jeg forklarede hende at jeg synes det er super skønt at vi holder en fest og jeg glæder mig som et lille barn, men hvis festen blev aflyst ville jeg blive ked, men det ville ikke ødelægge min dag.. jeg ville være rigtig træt af det men kunne godt undvære den hvis det virkelig skulle være. Og inden folk synes jeg er endnu mere utaknemmelig, så vil jeg bare sige med det at selvfølgelig er festen super vigtig, men det er svært at skrive hvordan jeg føler med hesyn til festen uden det ser ud som om den rager mig en høstblomst. Men den er vigtig...

Heidi