Guest piggalop

Takkekort

5 indlæg i dette emne

Hej

Som I kan se på min tæller, så skal vi giftes lige om lidt. Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg ville forsøge at lave takkekortene mere eller mindre færdige på forhånd. Jeg vil nemlig gerne sende dem ud så hurtigt som muligt efter brylluppet. Jeg synes, det er mest høfligt at gavegiveren får et takkekort max. 10 dage efter brylluppet.

Jeg har følgende spørgsmål:

* Hvem skal have takkekort. Er det kun dem, der ikke var med til festen, men alligevel har givet en gave?

* Hvordan ser et takkekort ud? Er der en "standardtekst" og så sætter man et billede på forsiden?

* Til dem, der har lavet takkekort - hvordan ser jeres ud?

Jeg vil gerne lave personlige kort, hvor man takker specifikt for gaven. Altså ikke bare "tak for opmærksomheden..."

Hiiiilfe :biggrin:

Bettina

0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg lavede mine takkekort efter brylluppet. -og var glad for det. Designet blev ligesom invitationerne, og indholdet blev både personligt, men også nogle standardvendinger. -F.eks. skrev jeg en specifik tak for hver enkelt gave, hvor jeg evt. kommenterede på den (vasen står fremme i stuen, buketten holdt i en uge, vi fik 3 brødknive, så den er byttet til ... som vi er meget glade for..osv.).

For gæsterne til festen skrev vi en speciel tak for deres deltagelse og evt. bidrag til festen (toastmaster, taler, billedtagning, gavenummerering, gejst på dansegulvet, fremmøde trods sygdom eller hvad vi nu lige huskede de enkelte gæster for.

Til folk som ikke deltog i festen kom der en tak for hilsenen, gaven eller fremmødet i kirken. Desuden beskrev vi, hvordan vores dag var foregået i store træk.

På den måde var der mange gentagelser i kortene, men også personligt stilet til modtageren.

Jeg mener ikke man kan skrive takkekortene på forhånd, for du ved jo ikke, hvad du skal takke for, og man bliver også tit overrasket over, hvem der betænker een på bryllupsdagen (og måske også hvem der ikke gør).

Jeg skrev på computeren, og hvert kort fyldte 1/4 A4-side. Desuden vedlagde vi et billede i samme størrelse, som folk så kunne gemme eller hænge op eller smide ud, som de ville. Husk at din kjole skal kunne ses på billedet. De fleste kvinder vil helst se hele kjolen, specielt hvis de ikke var til stede på dagen..

Nogen laver hele collager af billeder, som viser forskellige situationer fra dagen (f.eks. er jeg helt vil med Maikens (Maddy83) takkekort, som findes i hendes planlægning).

Andre par tager et billede på dagen, hvor de holder et skilt, hvor der står TAK. Det er en rigtig sød detalje, men kræver jo at man husker skiltet på dagen.. AnjaSL skrev alle sine takkekort i hånden.. Så vidt jeg husker nogen-og-firs-eller-halvfems !!! :biggrin:

Der er mange måder at gøre det på.. -men jeg synes afgjort ikke du skal gøre det inden brulluppet. -Tænk også på, at når brylluppet er overstået, er takkekortene en måde at forlænge din bryllupsrus på, som vi jo alle blev lidt afhængige af i månederne (årene?) op til brylluppet. -Man får lidt abstinenser, og så er takkekortene skønne at fordybe sig i!!!

0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Hej

Jeg kan godt lide at takkekort er personlige. Da min veninde blev gift sendte de også takkekort. På forsiden var der et billede af dem, og når man så åbnede det var der på venstre side en standart hilsen som var ens til alle, men på højre side var der en personlig hilsen til os - skrevet i hånden. Det synes jeg var en rigtig fin måde at gøre det på.

Mht hvem der skal have takkekort, ja så synes jeg at det er alle der har vist jer opmæsksomhed på dagen. Altså alle gæsterne, dem der kom til globryllup og alle dem der sendte hilsner.

Jeg kan godt lide Kimsrikke's idé med at skrive noget helt særligt i takkekortene, altså nævne den gave man har fået af dem der får takkekortet og sige tak for de små ting fok gjorde der gjorde dagen speciel...

Men alt i alt er det jo op til jer hvad I vælger at gøre.

Jeg har også været til bryllupper hvor vi ikke efterfølgende fik noget takkekort. Ved ikke om de så sendte til dem der ikke havde været med til festen, men vi hørte ikke noget. Jeg har også prøvet at sende en hilsen til nogen der skulle giftes og så ikke hørt noget efterfølgende. Jeg synes nu det er lidt underligt - begge dele. Jeg mener, når folk på den ene eller anden måde viser opmærksomhed på ens store dag, så er det mindste man kan gøre da at sende dem en hilsen efterfølgende.

Hej..

Jeg er helt enig i ovenstående!

Til gengæld mener jeg da godt, at du kan have kortene klar inden brylluppet. - Altså hvis du gerne vil lave dem selv, for det tager jo tid. Tekst og eventuelt foto er nødt til at vente, men selve "omslaget" kan du da sagtens have klar.

Og jeg synes bestemt også, at alle skal have et og må indrømme, at jeg faktisk også har undret mig lidt, når vi har været til bryllup og ikke har modtaget bagefter; man har trods alt gjort RIGTIG meget ud af det med gave, tøj, evt. tale og andre forberedelser..

Vores takkekort bliver bestemt skrevet personligt og i hånden. Men dog vil jeg ikke love, at de kommer ud inden 10 dage.. :)

God fornøjelse & ha' et fantastisk bryllup!

Janne.

0

Del dette indlæg

Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.

OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.

LOG IND HER

Annonce ♥

Annoncer