mrsjonsson

Martin og Jennis bryllupsdag

26 indlæg i dette emne

Jeg tror at vores bryllup var lidt anderledes i forhold til så mange andres. Når jeg har læst bryllupsberetninger herinde fra så har det været hele familien der har hjulpet til ugen op til bryllupet. Her stod vi alene med det hele. Det var ærlig talt en lidt tom fornemmelse i dagene op til. På den ene side ville jeg gerne have at alle hjalp til, men siden vi bor i Malmø (min mand er svensk) og min familie bor i Jylland så gik det ikke op med logistikken, og da jeg er lidt for meget kontrolfreak og mener at man gør det bedst selv så var det mig og min mand der fiksede stort set alt.

Jeg har desværre ikke fået billederne fra ugen op til bryllupet, så der kommer først billeder fra når vi er i kirken - så tålmodighed :cheerleader3:

Ugen op til bryllupet var vi egentlig meget rolige, vi havde ikke en masse småting der skulle klippes og klistres osv. Det der skulle laves var allerede klar. Det var først om fredagen det hele gik løs for os.

Det var en ren transport dag , frem og tilbage med alle mulige ting, få ordnet negle - sidste gang jeg gør det, man er jo helt handicappet bagefter med de lange negle. Fredag kl 16 var alt klar, lejligheden rengjort, alt afleveret til festlokalet, tøjet klar, blomsterne hentet. Så vi tog ud og fik en øl / vin eller 2 med nogle venner (blev vist lidt småfuld af et glas vin - var helt oppe og køre og var klar til party :cheerleader3: men manden skulle smides ud og jeg havde lidt små ting jeg skulle have fikset som min tale.

Så fredag aften sad jeg alene i lejligheden, lidt små fuld og forberedte min tale. Underlig aften.

Vender tilbage

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lørdag morgen vågnede jeg kl 8 - ikke før tid, men da vækkeuret ringede, fuldstændig smadret. HAvde haft en dårlig nat da jeg bare ikke kan sove uden Martin :cheerleader3:

Hurtigt i bad og så ellers afsted til frisøren kl 9 hvor jeg mødtes med min brudepige Sofi. Vi skulle være der i ca 4 timer og få ordnet hår og make-up. Jeg var træt men rolig. Det var først da min make-up var lagt at nervøsiteten virkelig meldte sig, det var ikke sommerfugle i maven men ørne. Det hele blev pludselig så virkeligt.

Ind forbi Subway og købe sandwiches som jeg ikke rørte, var alt for meget oppe og køre, men min gravide brudepige skulle jo have lidt føde. På med kjolen og 14.30 baksede vi os ud i elevatoren og ned i bilen - ikke nemt, da min kjole ikke var helt lille.

Vi ankom til kirken i god tid, Limhamns Kyrke i Malmö. Jeg så min kommende mand gå ind i kirken sammen med sin bror der var bestman.

Vi havde valgt en lidt anderledes måde at gå. Vores præst, som var svensk, var ikke så vild med den danske tradition med at bruden og brudens far går ind sammen, og siden min far går med rollator så var det helt fint.

I Sverige går parret ind sammen, men da jeg er lidt overtroisk duede det heller ikke. Så Martin stod i våbenhuset med sin bestman og jeg stod udenfor min min brudepige. Så begyndte klokkerne at ringe og jeg troede jeg avr ved at dø af nervøsitet. Jeg var ikke nervøs for at Martin ville sige nej, men nervøs for hvad han ville sige til min brudekjole, I forstår hvad jeg mener senere.

Klokkerne holdte op, og så gik vores indgangs march igang. Det var Conquest of Paradise med Vangelis. En utrolig mægtig og pampig melodi - gå ind på youtube og hør den - virkelig flot sang.

Nå men melodien gik i gang, og efter 1½ minut kom Martins tegn til at han skulle gå ind (et bestemt tidspunkt i sangen hvor koret virkelig går amok) derefter gik jeg og min brudepige ind i våbenhuset, hvor vores præst også ventede. Jeg sagde til ham at han var nød til at fortælle en vittighed for jeg var virkelig nervøs, mine ben rystede som sindssygt. Præsten sagde at han allerede havde sunget en dansk sang for vores danske gæster (gæsterne var ca 50% danskere og 50% svenskere), præsten var fuldstændig vidunderlig og afslappet. I skal lige se et billede af Martin da han stod og ventede på mig i kirken

post-33626-1219661885.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vielsen var virkelig smuk. Vores fælles ven, som vi mødtes igennem, har en fantastisk stemme og sang min ynglingssang Rain down on me med Thomas Dybdahl - det var virkelig så hårene rejste sang.

Og så havde vi en kvindelige solist til at synge en svensk sang som min mand havde valgt. Ufattelig smukt. Der var stående bifald ved begge fremtrædender. Det hele var så afslappet, sjovt (præsten fyrede nogle jokes af) og der var kæmpe klapsalver da vi skulle kysse hinanden og Martin kastede mig bagover.

Det hele gik bare så hurtigt. Jeg havde regnet med at jeg sikkert ville tude en hel del, men man er så fyldt med indtryk at man slet ikke kan få det hele ind og registrere det hele.

post-33626-1219663166.jpg

post-33626-1219663174.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Efter at fået hældt flere kilo ris ud over os, skulle alle gæsterne have en knuser, det blev lidt snak med præsten, som var helt vidunderlig - det har jeg sagt mange gange, men det var han sgu....

et billede af os med præsten

og derefter gåturen ned til indkørslen hvor et eller andet ville hente os.

elsker det her billede, for der kom der virkelig luft under kjolen

post-33626-1219664501.jpg

post-33626-1219664512.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men nu er det sådan at min mand kan være vældig bange for mit temperament - det håber jeg da han kan være. Det værste er at han oftest bare griner af mig når jeg får et flip. Men hans tanke havde oprindelig været at han skulle have kørt mig 5 km i den trillebør, men da været ikke havde været det bedst (heldigvis var det perfekt på vores dag) så havde han for en sikkerheds skyld booket noget andet - havde det regnet og jeg måtte sidde i trillebør 5 km så var han nok en død mand. men jo manden har humor - han er helt fantastisk

post-33626-1219668373.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så er jeg tilbage igen.

Det var limo´en vi kom fra. Det blev til en køreture rundt i Malmø. Munden stod ikke stille på nogen af os, vi snakkede løs om alle de indtryk vi havde fået i kirken. Det var dejligt at have min mand for mig selv en times tid inden det gik løs til festen.

Her er vi ankommet til borgen hvor festen skulle holdes - og selvfølgelig skal man blære sig lidt med limo´en :cheerleader3:

post-33626-1219739040.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Maden var helt fantastisk - men med så mange stivere jeg havde i kjolen var det desværre ret begrænset hvor meget jeg kunne klemme ned. Men jeg tror det var det dyreste måltid jeg nogensinde har fået :cheerleader3:

Der var en masse taler, og sange. Og det var sgu sjovt at se svenskerne. Da den første sang kom ind, så de meget underlige ud. I Sverige laver man ikke egne sange, de har højst snapse-viser hehe. Men de kom ind i kampen. Men sjovt at se hvor meget forskel der er på traditionerne.

Toastmaster kom ind på forskellige telegrammer. Det fedeste telegram var et fra selveste Zlatan - I ved den svenske fodboldsspiller som er helt fantastisk, en af de bedste i verden. Svigerfar havde fået Zlatan til at signere en af hans egne bluser og efter sigende selv afleveret den til festen, længe før vi ankom desværre. Men det var fandme stort. Så jeg måtte desværre proklamere at jeg fremover ville have de svenske farver på når det er landskamp sverige vs danmark. Okay måske har jeg den danske trøje på inden under. Der har jeg Flemming Povlsens trøje som han havde på til kampen danmark frankrig em 92 - puha jeg får nogle tøjproblemer næste gang der er kamp.

post-33626-1219743880.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Så var det tale tid. Min mand elsker top lister, så jeg havde lavet en top 5 liste med de ting hvor jeg syntes der er plads til forbedring. Det siges jo at enhver kvinde prøver at lave om på sin mand. Jeg har opgivet kampen på at lave om på min mand, men der er punkter hvor der er plads til forbedring.

talen var ganske lang - min i forkortet form var den ca sådan her.

plads nr. 5. Sove. hvro jeg fortalte lidt om irritationen med at han kan sove over alt, forskellige episoder etc.

nr. 4. Helse. Han lever lidt for ofte af proteinpulver og det havde jeg brokket mig lidt over. En dag da jeg spurget ham hvad han havde fået til frokost sagde han köttbullar og pasta, jeg kiggede i opvaskemaskinen - ingen gryder. Han sagde han havde vasket det op. Og så vidste jeg at han løj.

nr. 3. Snakke. Han elsker at tale, og alle detaljer skal med osv.

2. Sport. hvor meget han dyrker det og heldigvis for mig ligner en komplet idiot iført cykelhjelm. Og da han fik lov til at tage dobbeltsengen med ind i stuen så han ikke behøvede at stå op om natten for at se OL. Først da var han overbevist om at jeg elskede ham.

1. Hygiejne. Det værste her er når man ligger inde i sengen om aftenen, og ser frem til nattens søvn. Så får man lige pludselig en bar røv i hovedet efter fulgt af en ordentlig hørmer.

Jeg fortsatte talen med grunde til at jeg havde giftet mig med ham, som han har overskud, selv når han har travlt på arbejdet har han lige tid til at skrive en sms til mig, eller når han er på vej ud af døren og lige synes han vil skrive et lille digt til mig, eller når vi står og laver aftensmad og han midt i det hele lige griber fat i mig og tager en lille dans på køkkengulvet. Eller han bruger dine sidste 100 kr på din konto til at overraske mig med blomster. Hver eneste dag giver han lidt ekstra og viser hans kærlighed til mig. Han står gerne nede på gaden og råber op til vores lejlighed på 6. sal at han elsker mig.

Når jeg er trist og ked af det sidder han troligt ved min side, aer mig, fortæller mig at han elsker mig, lytter til mine frustrationer og giver mig troen på at alt løser sig. Han gør mig stærk når jeg behøver det mest.

Som der står i vores ringe, "du og jeg", ligesom Emil fra Lønneberg. Han er min bedste ven, så snart der sker noget er han den jeg vil fortælle det til, det er ikke virkeligt før jeg har fortalt det til ham. Han accepterer mig for den jeg er og prøver ikke på at lave mig om. Jeg stoler på ham og alt hvad han gør, gør han af respekt for mig og det liv vi har sammen.

osv osv

post-33626-1219744732.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Så blev det tid til Martins tale - han holdte en smuk tale, men det bedste af det hele var at han sang en sang for mig. Det er en svensk sang og har denne tekst

Nej jag vill aldrig vara utan dig

Du är det bästa som har hänt i hela livet

Och mera kan man inte önska sig

Jag vill at du ska veta att jag älskar dig

Jag ska aldrig lämna dig, det svär jag på

ska aldrig gå ifrån dig

även när det verkar svårt, det svär jag på

Så stannar jag kvar hos dig

över sol och över regn vi svävar i vår himmelseng

Du och jag tillsammans

När jag kan känna dina andetag

och jag kan höra hur ditt hjärta slår inom dig

då vill jag säga hur oändligt glad

du gör mig när du rör vid mig

Då älskar jag

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Så blev det tid til brudevals. Vi havde valgt en gammel melodi grand prix sang, lige der hvor hjertet slår med Anders Frandsen. Den hørte vi igen og igen sidste år da vi kørte til Provence.

Det var først ugen inden brylluppet at min mand helt tilfældigt fandt ud af at man i DK står i en rundkreds og klapper mens man går ind mod brudeparret og bagefter klipper gommens sokker. Det kunne da have været helt fantastisk hvis han ikke var klar over det og så havde undret sig en del over hvad fanden de skøre danskere nu gør.

post-33626-1219745836.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer