"Kone"

[Guest carinaesp]

Jeg tror jeg vil blive rigtig glad for at blive kaldt hans kone. Jeg synes det er smukt, ikke ordet i sig selv med de associationer de fleste har, men det som det repræsenterer. Det er det der er vigtigt at holde fast i, og derfor glæder jeg mig til at blive præsenteret som hans kone. Derudover så er jeg selv rimelig ung, så derfor ved jeg jo at kone ikke nødvendigvis betyder at man er gammel, der findes mange forskellige af slagsen...

Og Toxp, jeg bliver også kaldt damen af forældrene i supermarkedet, så måske man bliver kaldt dame når man er over 20? Så det har intet at gøre med dig og din alder, du er da ung!

Jeg kan så tilføje at man kan blive kaldt dame af forældre med børn helt ned til 15 års alderen, når det gælder personalet i supermarkedet, så det har absolut intet med alder at gøre.. Der var ikke noget værre end at sidde ved kassen og blive kaldt for dame.. Ok jeg ved at det i manges øjne stadig hedder "kassedame", men jeg syntes at det er for groft når man er de 18-20 år som jeg var dengang.. Så hellere kassemedarbejder eller ekspedient...

Og som privat er der heller ikke meget forskel.

Nå

Jeg syntes at kone/ hustru godt kan virke for gammeldags... Meeeen.. Jeg glæder mig nu også til at blive kaldt det..

ALT ANDET END at blive kaldt kranen, kosten, hejren eller madammen som nogle mænd kan finde på.

[Guest stealthmeister]

Den synes jeg er rigtig sød: husfrue

Tak for alle jeres besvarelser. Det er dejligt at læse alle jeres synspunkter. Dels argumenterne for hvorfor "kone" er et helt acceptabelt ord men i høj grad også indlæg fra de der har det som jeg.

Jeg ville også selv have bragt "Dame" op, som jeg har bemærket at mange andre har et anstrængt forhold til. Børn får jo at vide at en voksen dreng hedder en mand og en voksen pige hedder en dame. Jeg har intet problem når en person omtaler mig overfor deres børn som "damen". Jo, jeg studsede lidt første gang (jeg var vist ca. 19 år), men jeg forstår godt at jeg jo var fuldvoksen og at man nok ikke ligefrem ikke vil omtale mig som pigen (det er jo et barn)/kvinden/hende der - sidstnævnte kan have en lidt negativ klang.

Men I der ikke bryder jer om det må bare være glade for at man som gift kvinde ikke hedder en dame (når nu en gift mand hedder mand)

Tilbage til emnet:

Jeg synes at det er lidt skægt at I alle forholder jer til hvad jeres mand kalder jer. Hvad med alle andre? Det er jo nemt at sige til sin mand at man ikke gider at han kalder en "kone" - i hvert fald når man hører på... men det hjælper jo ikke når alle andre gør det. Fx. da jeg lige var blevet gift var der et par stykker der sagde til mig med et kæmpe smil "Nå, så er du jo blevet kone!". Det har jeg virkelig svært ved at smile ad og sige "Ja, det er jeg." For det er jeg ikke helt enig i.

Jeg kan også godt se at hustru er en anelse mere formelt end kone. Men det er nu det man siger ja til i kirken - at din mand tager dig til sin "ægtehustru". Så i mine øjne er det mest korrekt.

Som bassemus siger er det lidt synd at man ophører med at være kæreste (altså ens kæreste eje). Jeg ville allerhelst fortsætte med at være kæreste...

Jeg tror ikke at jeg synes at ordet kone gør mig gammel. Jeg giver Min Guldsmed ret i at der er lidt forklæde over det. Jeg tror mest at jeg tænker på professioner som "rengøringskone", "vaskekone", "kogekone", "bondekone" osv. som ikke kræver et specielt højt uddannelsesniveau. Jeg siger ikke at der er noget i vejen med professionerne, men det kan være derfra at jeg, som veluddannet kvinde ikke kan identificere mig med ordet.

Tilmed sker det tit at man (i hvert fald jeg), hvis man er ude for en tåbelig kvinde fx en ekspedient, som har behandlet en dårligt og man skal fortælle om det bliver hun omtalt med en negativ klang som fx "Ved du så hvad KONEN sagde til mig???"

Jeg gad godt vide hvordan ordet er kommet ind i det danske sprog. Jeg forestiller mig virkelig at det er sket ved at man startede med at bruge det som et semi-nedladende, men mest for sjov ord for "hende derhjemme" á la "kranen". Fx. "Nu skal jeg hjem til konen." (hende der vasker, gør rent, laver mad osv.). Men jeg ved det ikke. Det er bare et forsøg på at forklare mine egne assosiationer med ordet.

Bowmo udtrykker det til gengæld virkelig smukt, synes jeg. For det er jo i virkeligheden ligegyldigt hvad ens man kalder en så længe han elsker en og det er kærligt ment. Det vil jeg tage til mig, for du har helt ret.

Fx synes jeg også at det er enormt morsomt at Janniedavids mand kalder hende "førerbunkeren". Så længe det er kærligt ment ville jeg også selv syntes at det er sjovt.

Jeg er også selv så småt ved at vænne mig til det - så jeg håber at jeg, som maddy83, vænner mig til det en dag

[Guest KatrineK]

Jeg gad godt vide hvordan ordet er kommet ind i det danske sprog. Jeg forestiller mig virkelig at det er sket ved at man startede med at bruge det som et semi-nedladende, men mest for sjov ord for "hende derhjemme" á la "kranen". Fx. "Nu skal jeg hjem til konen." (hende der vasker, gør rent, laver mad osv.). Men jeg ved det ikke. Det er bare et forsøg på at forklare mine egne assosiationer med ordet.

Her er hvad politikkens ordbog siger, om oprindelsen af ordet:

kon+e - fællesgermansk *kwunon - indoeuropæisk *gwnnon; besl.m. kvinde; besl.m. græsk gyné (jf. gynækologi)

[Guest stealthmeister]

Her er hvad politikkens ordbog siger, om oprindelsen af ordet:

kon+e - fællesgermansk *kwunon - indoeuropæisk *gwnnon; besl.m. kvinde; besl.m. græsk gyné (jf. gynækologi)

Det blev jeg så ikke meget klogere af...

Det jeg mente var : Hvordan er man begyndt at bruge det som en betegnelse for en gift kvinde?

Min påstand er (opbakket af at mange synes at ordet hustru er evigt gammeldags): det traditionelle ord for en gift kvinde er hustru. På et eller andet tidspunkt er det ord i daglig tale blevet erstattet med kone.

Hvorfor?

Iflg. Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog er betydningen af kone:

1. Kvinde (ville I, som føler jer provokeret af at blive refereret til som dame også synes at det var provokerende at blive kaldt kone af en fremmed, som ikke kender jeres civilstatus? Fx forældre i et superparked - nu hedder det jo ganske rigtigt ikke "kassekone" men "kassedame", som det pointeres, men ville det være bedre? værre? det samme?)

2. Hustru

[Guest KatrineK]

Her er hvad politikkens ordbog siger, om oprindelsen af ordet:

kon+e - fællesgermansk *kwunon - indoeuropæisk *gwnnon; besl.m. kvinde; besl.m. græsk gyné (jf. gynækologi)

Det blev jeg så ikke meget klogere af...

Det jeg mente var : Hvordan er man begyndt at bruge det som en betegnelse for en gift kvinde?

Min påstand er (opbakket af at mange synes at ordet hustru er evigt gammeldags): det traditionelle ord for en gift kvinde er hustru. På et eller andet tidspunkt er det ord i daglig tale blevet erstattet med kone.

Hvorfor?

Iflg. Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog er betydningen af kone:

1. Kvinde (ville I, som føler jer provokeret af at blive refereret til som dame også synes at det var provokerende at blive kaldt kone af en fremmed, som ikke kender jeres civilstatus? Fx forældre i et superparked - nu hedder det jo ganske rigtigt ikke "kassekone" men "kassedame", som det pointeres, men ville det være bedre? værre? det samme?)

2. Hustru

Det er sådan set det samme jeg skrev til dig, som du skriver nu.. Bare at ordet stammer fra tysk, og at det er beslægtet med ordet kvinde.

Hvordan ordet kone er kommet til at blive brugt om en gift kvinde ved jeg ikke, men der er mange ord man bruger om forskellige ting, som der ikke er en anden forklaring på, end at det oprinder fra et andet land, og vi så igennem tiden har adopteret det i det danske sprog, og gennem tiden ændret lidt på det...

Jeg kunne jo fx også spørge dig om, hvordan ordet hustru er opstået.. (det stammer iflg. nudansk ordbog fra det nedertyske ord husmor)

Jeg ved ikke helt om det var det du mente.. Men må indrømme at jeg bliver provokeret af nogle af de ting du skriver.. Ja, der er delte meninger til ordet kone, nogle elsker det, andre hader det.. Men det virker på dig som om, at det absolut er en negativ ting at blive kaldt kone, og at det helt sikkert må være kommet ind i sprogbruget pga. den måde man negativt kan bruge det.. Og det bliver jeg ærlig talt lidt ked af.. Jeg elsker at blive kaldt kone, for det er det jeg er, jeg er min mands kone..

Ang. det med at blive kaldt dame, så hadede jeg det da jeg som 18-årig sad ved kassen og der blev sagt, giv damen pengene.. For jeg var ikke en dame, jeg var en ung pige.. (og bemærk at jeg ikke skrev kvinde ;) )

Nu har jeg ikke noget problem med at blive kaldt dame, for jeg er blevet det ældre, og kan godt se der ikke ligger noget ondt i ordet, og ja.. Alderen er da også begyndt at være der, hvor jeg nok godt kan kaldes en dame.. For i mine øjne er en dame og en kvinde det samme..

[jeanette09 0]

Jeg har bestemt ikke noget problem med at blive kaldt kone, tværtimod glæder jeg mig til at blive hans kone...

[AgnetheV 6]

He jeg har det fuldstændig omvendt - for mig er KONE gammeldaws - jeg foretrækker hustru, men sådan er vi jo så forskellige

Jeg kunne ikke være mere enig! HADER virkelig den betegnelse og det går da slet ikke når jeg bliver færdiguddannet, det passer bare slet ikke sammen med cand. merc. jur vel...

Jeg er også større tilhænger af hustru, men jeg går nu selv under betegnelsen FRUE(N).... som om det var meget bedre

[missC 4]

Kone - har jeg svært ved at forlige mig med, stadig! - nu et lille halvt år efter vores bryllup. Men i et kærligt tonefald er jeg faktisk bare glad, for kærligheden skinner SÅ meget igennem.

Min mand spurgte mig faktisk - og jeg sagde, at han gerne måtte omtale mig som sin hustru. Nu bagefter synes jeg, det er lige lovlig formelt.

Når han så finder på at kalde på mig med ordene: "Kvinde!!" - så bliver jeg glad og varm indeni. Dét er da en dejlig ros, synes jeg.

Dér, hvor jeg er tæt på opkast og deslige, er hvor nogle siger: "Mig og konen...!" Adr! Eller: "Konen synes..." - det tangere en tingsliggørelse i mine øjne.

Vi er alle forskellige, så lyt bare efter tonefaldet - så går det sikert!

Dorte.