Noget der bekymrer mig...

[Sotto 0]

Sagen er den at jeg er SÅ meget i tvivl med hensyn til hvem der skal "give mig væk"...

1. Min far, lærte jeg først at kende for ca. 9 år siden, og det er først det sidste halve år jeg RIGTIG har lært ham at kende, derfor føltes det et eller andet sted forkert at han skal "give mig væk", han gav mig væk da jeg var lille bitte, hvorfor skal han give mig væk igen ? Han er desuden meget syg af kræft, og sandsynligheden for at han overhovedet er rask nok til at kunne gå er lille, faktisk er sandsynligheden for at han slet ikke er der størst

2. Min ældste bror, ham lærte jeg også først at kende for 9 år siden, da han er min halvbror, vi har samme far. Han er 18 år nu, og i mit hjerte vil jeg rigtig gerne have ham til det.

3. Min tvillingesøster.. Hun har dog sagt at hun ALDRIG vil give mig væk, ikke engang til deling Så ved ikke om det er dumt, desuden vil jeg rigtig gerne have hende som brude"kvinde", til at holde styr på at jeg er smuk hele tiden

4. Min mor, som mener jeg bør gå alene, fordi jeg alti har været så selvstændig, at det virker falsk at skulle lade en anden "give mig væk"...

5. Min stedfar, som er den far jeg er vokset op med, og som virkelig altid har været der for mig. Tilgengæld er han lam i sin venstre arm, og har det ikke godt med at gå ved siden af andre.... han har desuden selv 4 døtre, og vil det være forkert at han skal give mig væk, før sine biologiske døtre? Jeg ved han ser mig ligeværdigt som sine andre døtre, så jeg tror ikke han vil finde det underligt på den led...

Jeg er bare SÅ ked af at sårer nogle, og synes det er så svært at skulle "vælge", når alle ikke kan få en funktion til brylluppet... Heldigvis er der jo lang tid endnu til at beslutte sig...

Men måske har i nogle idéer eller forslag???

[Guest carinaesp]

Det hele kommer an på hvad du har det bedst med..

Jeg syntes at din tvillingesøster skal være din brudekvinde og ikke følge dig op ad gulvet..

Hvis du ikke har det godt med at gå alene op ad gulvet, så skal du ikke lytte til din mor. Jeg ville i hvert fald selv helst have en til at følge mig op men hvis det ikke kunne lade sig gøre, ville jeg vælge at gå alene op...

Mht. din biologiske far kontra din stedfar så forstår jeg udemærket dit problem og hvis jeg var dig ville jeg ud fra den du vælger være ærlig og sige hvad du har skrevet herinde om hvorfor de ikke skal følge dig op..

Hvis jeg havde en bror ville han være nr. 2 i rækken eller i dit tilfælde nr. 3 i rækken hvad gælder at følge en op ad kirkegulvet..

Men da du har et rigtig godt forhold til din bror, så er det svært at give dig et godt svar..

Men uanset hvem du vælger så snak med dem som er involveret i dine synspunkter og dine valg..

held og lykke

Hilsen Carina

P.s. Det er din store dag, din lykke og hvis de ikke kan forstå dit valg er det deres problem..

Redigeret January 19, 2009 af carinaesp

[stinehelene 23]

Det modernes samfunds familiestruktur byder virkelig traditionerne udfordringer. Med andre ord, dit problem er vi mange der har måtte overveje undervejs.

Jeg har en stedfader, en fader og 3 brødre som er eller ville være naturlige valg at tage. Men så alligevel, hverken min far eller stedfader har taget et faderligt ansvar for mig under min opvækst, så derfor har jeg valgt at ingen af dem skal følge mig op. Mine brødre, vi har det skønt sammen så det ville være naturligt hvis vi skulle vies i en kirke men en laaang mellemgang, men det skal vi ikke og så vil det blive kluntet og jeg kan jo ikke vælge den ene frem for de andre.

Min mor meldte sig selv på banen, men får hun sg ikke lov til. Det har vi for meget møj i mellem os til. Men hvad så?

Jeg er kommet frem til at skal det være en mand, så skal det også være den mand jeg altid har kunne regne med ville være der for mig, min allerbedste ven, dog vil jeg mene at det trods alt er min faders ret at sidde med mig ved alteret. Så der er lidt fiks fakserier der, der skal tænkes igennem. Ellers så overvejer jeg at gå selv, det har jeg sg gjort det meste af mit liv og er blevet ret god til det.

Sidst men ikke mindst så overvejer jeg at min mand og jeg skal gå op sammen.. Det tror jeg faktisk han ville være glad for.

Jeg synes nu egentlig ikke det er forkert at din stedfader giver dig væk før de andre døtre, for i han hjerte er i jo døtre alle sammen. Det lyder som om du allermest har lyst til at det skal være din bror, eller din stedfader. Mon ikke svaret gemmer sig i dit hjerte?

Held og lykke med det!

Knus

[Guest Tina&Henrik]

Min far er gift med en ny kvinde (på 17. år *gg*). Hun har 3 piger der ikke har kontakt til deres far.

Sidste år førte han den ene af mine søstre op. Jeg er den eneste "rigtige" datter (han er ikke far til pigerne). Men det var da fuldt ud naturligt at det var ham der skulle gøre det.

Til sommer er det min tur og så tager vi turen igen.

Det jeg vil sige, er at jeg ikke tror der er nogen der vil løfte et øjenbryn over, at han fører dig op. Tror også at dine søskende vil finde det naturligt ligesom jeg gjorde

[Maloukiggerbare 1]

Ingen tvivl - din stedfar som har været din far i alle disse år.

Hvis han pga. helbredet ikke kan, kan du overveje at gå selv.

[sissse 0]

Jeg kan sagtens forstå din situation og er selv af en delt familie med en masse inviklede følelser.

Umiddelbart - udfra det du skriver - ville jeg mene at du skal gå selv. Det ville være så smukt og samtidigt signalere hvem du er.

Men det er svært og jeg kan sagtens følge dig i dine tanker....

[Melcosine 0]

Har du overvejet muligheden af at du og din kommende mand følges ind? Det er da en mulighed.

Knus

[Guest Loise]

Du skal vælge ud fra dit hjerte. Om det så er din stedfar, som altid har været der for dig, eller om det bliver din halvbror... men gør det du føler er det rigtige for dig.

Men tro mig, jeg kan sagtens sætte mig ind i dit dilemma. Jeg står selv i det Jeg skal vælge mellem min biologiske far, stedfar og 2 brødre. Jeg føler ikke jeg kan vælge min ene far frem for den anden og jeg tvivler på mine 2 brødre kommer fordi vores biologiske far kommer. I mit hjerte vil jeg vælge min lillebror for han er den af brødrene jeg føler mig tættest knyttet til - men kommer han? Hvis han ikke kommer, går jeg op alene med min datter og steddatter bag mig som brudepiger.

Du bliver nød til at tænke på dig selv, selvom det ikke er sjovt at skulle skuffe nogen.

De bedste ønkser til jer på dagen,

Loise

[Guest miebelinda]

Havde selv en masse bøvl med det spørgsmål... Jeg ender med at vælge min biologiske far, men han har også været der mere eller mindre for mig igennem alle årene. Vi vælger så at min mor og stedfar skal gå ind efter brudebørnene og så kommer min far og jeg til sidst. På den måde er min stedfar stadig "brudens far" og det har været vigtigt for mig. For har jo to fædre og jeg elsker dem begge! Men i dit tilfælde synes jeg du skal gå alene op, eller vælge din stedfar. Hvis din mor har sagt, som du skriver skal hun ikke følge dig op. For SÅ vil det netop virke "falsk"... Men det ville da være super smukt at du kom valsende op af gulvet alene, men traditionen med ens "far" er jo også sød.... den er svær, men synes du skal vælge din stedfar!

Mie

[Helena&Jakob 0]

Hej

Ej, sikke et svært dilemma! Jeg havde et mindre dilemma med at vælge: min far, min bror eller min morfar. Men valgte min far til sidst, selvom vi havde knas i tråden i flere år - men nu er det fint igen, så det er ok..

Altså - kunne du overveje evt. morfar og/eller farfar?

Ellers så er det nok fint at gå til alteret alene...eller sammen med din kommende mand....eller med den mand du føler er rigtigst!

[Guest mpindj]

Hvis din stedfar er den du egentligt gerne vil have til at følge dig op, hvad så med at I smug-træner? Så han kan vende sig til at have dig ved sin side, og så I finder en løsning på det med armen.

Og så tror jeg også stoltheden ved at skulle gå ved siden af sin dejlige Bonusdatter vil hjælpe ham til at komme op af kirkegulvet og glemme de andre små problemer!

[Kitt 0]

Du skal følge dit hjerte, søde...

Og ikke tænke på hvem du evt kommer til at såre, det er DIN dag, og du har nogle gode argumenter, så tror de nævnte vil forstå dit valg, hvis du tager en snak med dem hver især...

Held og lykke