2. gang

[Gitte N 0]

Hej.

Jeg har siddet og fulgt med i alle skriverierne her inde .... er det virkelig rigtigt, at jeg er den eneste, der ikke er helt ung og faktisk skal giftes for anden gang?

Glæder mig helt vildt. Første gang var et meget stille rådhusbryllup uden fest, denne gang skal det være det helt store bryllup i kirke, 70 gæster, brudekjole og det hele - alle de samme overvejelser, bekymringer, forberedelser, nervøsitet, glæde .... som alle første gangs brudene har.

Hvis der er andre i samme situation som mig, hvad er så erfaringen med placering af sammenbragte børn i kirke og på bordplan? Tilsammen har vi 4 børn og 2 svigerbørn, i alderen 14-26 ???? Det er nok det eneste der rigtig bekymrer mig, for det har jeg slet ikke styr på. De første overvejelser jeg havde var om min voksne søn skulle føre mig op af kirkegulvet, men bestemte mig for at far skulle (han er frisk og ungdommelig og glæder sig helt fjollet til at få lov) - men ville det have været mere rigtigt at min søn 'giver mig væk'?

Knus til alle

[Vinnie78 0]

Mht om din søn eller far skal føre dig op... så skal du da klart vælge det der føles mest rigtigt for dig og ikke tage efter hvad andre mener :-) Jeg har selv valgt at min bror skulle flge mig op istedet for min far ( vi har haft et meget kompliceret forhold, men det er ok nu). En beslutning jeg har måttet bruge noget tid på at forklare, men som alle synes er en ok løsning. Mht bordplan har vi ikke tænkt så meget på hvem der er tættest på os (rent familiemæssigt), men har sat folk sammen ved runde borde efter at de har mest muligt til fælles og prøvet at vurdere hvem der vil kunne få en hyggelig aften sammen :-) Synes den måde er meget bedre for festen og man risikerer ikke at træde nogen over tæerne...

[janej-70 0]

Hej

Og velkommen til, jeg glæder mig til at følge med i hvad du finder på af finurligheder

Jeg er også 2. gangs brud, og har i den forbindelse haft en masse overvejelser.

Både min mand og jeg har været gift før, og vi har tilsammen 5 børn (ingen fælles)

Det er 1 dreng på 15 år, og 4 piger på 17, 19, 21 og 23 år + 2 svigersønner

I kirken skal min søn følge mig op.

Indtil videre er planen at de fire piger går ind før mig og sætter sig 2 i hver side på de øverste bænke. Det er så meningen at det kun er min søn der sidder med ved alteret. Dette er kun fordi der ikke er plads til os alle 7 + evt. forlover, det var det jeg havde ønsket,

men altså det er en meget lille kirke vi skal vies i, og jeg er helt sikkert på at den bliver propfyldt :-)

Det er hverken mere rigtigt eller forkert at det ikke er din søn der følger dig op. Jeg havde måske valgt også at få min far til det hvis jeg havde sådan en............. og dog - det gjorde han første gang, så jeg var nok endt ud i at min søn skulle have æren.

Bordplans mæssigt har vi valgt at sidde ved runde borde, og ingen af "børnene" sidder ved vores bord. Det gør begge vores mødre og nogle venner. Derimod sidder børn og svigerbørn, ved de to nærmeste borde sammen med deres fætre og kusiner - det bliver desideret ungdomsborde da alderen ved disse er mellem 15 og 27 år de har det så fedt sammen.

Knus herfra

[rehhansen 0]

Syntes et bryllup har lige stor vægt om det er første eller anden gang. I siger ja til hinanden fordi i ikke kan leve uden.

Vis din far kan og glæder sig så skal du helt klart glæde ham med den ære. DEt kan jo være han i det skjulte var lidt skuffet over ikke at få muligheden første gang.

Rigtig go planlægning og bar gi los.... det betyder ikke noget det er anden gang....

[Gitte N 0]

Syntes et bryllup har lige stor vægt om det er første eller anden gang. I siger ja til hinanden fordi i ikke kan leve uden.

Vis din far kan og glæder sig så skal du helt klart glæde ham med den ære. DEt kan jo være han i det skjulte var lidt skuffet over ikke at få muligheden første gang.

Rigtig go planlægning og bar gi los.... det betyder ikke noget det er anden gang....

Min far var ikke skuffet i det skjulte første gang ... det var meget tydeligt, ikke mindst fordi der ikke var inviteret nogen ud over de to der var vidner. Så jeg ved han glæder sig. Det samme gælder for min mor der havde tårer i øjnene da jeg bad hende komme med på kjole-indkøb. Der må jo have ligget nogle skuffede forventninger fra første gang, har de fleste forældre mon ikke en forventning om en dag, at være med til at fejre deres børns helt store dage.

Vi bliver nødt til at sidde ved hestesko-formet bord pga. lokalet, så bordplanen må blive noget med os selv, flankeret af vores respektive forældre efterfulgt af vores børn (min tilkommende har de 3 af dem), så familie-halen på hans side af bordet bliver noget længere end på min ... alternativt skal vi sætte alle børnene på den ene langside men i nærheden af 'hoved-enden' ...